Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk



Relaterede dokumenter
ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Viden, værdi og samspil

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Det danske fodervurderingssystem. til svinefoder. Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1.

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om foder & oplæg til paneldebat

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

Fosforindhold i slagtesvinefoder

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Er det lige fedt? Disposition

Fodring af smågrise og slagtesvin

FODERBLANDINGER SVIN

Fodermøde Program

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

Du passer soen og soen passer grisene

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Billigere, men ikke ringere foder

SEGES P/S seges.dk 1

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Det lugter lidt af gris

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

Aktuelt nyt om foder

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Det lugter lidt af gris - KHL, 3. marts 2016

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

Fodring af søer, gylte og polte

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

DANSKPRODUCEREDE RÅVARER OG BIPRODUKTER TIL VÅDFODER

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

Fra vådfodertank til krybbe

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

MAVESUNDHED HOS POLTE

Utraditionelle råvarer. Boghvede

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Transkript:

Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk

Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling 6 analyser Kun 5 med I-faktor Nogle få afvigende fodermidler: korrektionsfaktor Valle, melasse, fedttyper Enkelt og kontrollerbart

Prioritering i det danske system

Hollandsk energivurdering Nettoenergi Udnyttet til fedtaflejring og vedligehold Tabelværdier fækale fordøjeligheder I stedet for EFOS Korrektionsligning pr. fodermiddel Stivelse (to analysemetoder) og sukker I stedet for EFOSi Ileal-FK er for de fleste 100 %, men kartoffelstivelse = 50 % Basisligning + detaljeret ligning Organiske syrer og alkohol Mere kompliceret system end vores Ikke kontrollerbart

CVB og Schothorst CVB publicerer tabelværdier for EW og formler CVB formler og tabelværdier er basis (slagtesvin) Schothorst kører eget hemmeligt system Energi til slagtesvin = CVB (stort set) Energi til smågrise, træstofkorrektion ( ) Energi til diegivende, træstofkorrektion (+) Energi til drægtige, træstofkorrektion (++) Gennemsnitlig træstofkorrektion på EW ud fra Franske forsøg Hollandske forsøg Gode tabelværdier er en konkurrencefaktor!

Relative energiværdier System FEsv FEso EW (søer +vækst) LFK 100 100 100 Stivelse 100 Sukker 90 FMK 60 70 FMKso* 77 FMK-roepiller 60 77 99 Ford. råprotein 85 85 80 Ford. råfedt 271 271 267 UTSi - 24-24 *FMKso = FMK + 18 % af det ufordøjelige med EFOS

Andre indholdsstoffer Organiske syrer og alkohol Findes primært i våde biprodukter og f.eks. EP100 = LFK i Danmark = FMK i Holland Værdi tættere på LFK end på FMK Der skal ideelt korrigeres herfor Især i Holland pga. større fejl uden korrektion CVB i Holland har ligning til indregning af Eddikesyre, inkl. 50 % fordampning ved tørstofmåling Mælkesyre, inkl. 8 % fordampning ved tørstofmåling Alkohol, inkl. 100 % fordampning ved tørstofmåling Værdisætning er basis ATP-værdi relativ til stivelse Schothorst har også værdi for glycerol

Tabelværdier Fodermiddel Ved tørstof, % (hollandske) FEsv/kg EW/kg Hvede 86,8 1,17 1,11 Byg, vår/vinter 86,9 1,08/1,04 1,05 Majs 87,2 1,24 1,23 Hvedeklid 88,3 0,62 0,70 Hvedestrømel 86,5 0,71 0,75 Sojaskråfoder, afskallet 87,4 0,96 0,95 Rapsskråfoder 87,3 0,70 0,71 Solsikkeskrå, 18 % træ 89,0 0,67 0,67 Palmeolie 99,5 3,81 3,86 Roepiller, umelasseret 89,8 0,49 (0,69 FEso) 1,03

Test af hollandsk foder Indsamlet 20 prøver af hollandsk slagtesvinefoder 8 ungsvineblandinger, gns. 1,11 EW pr. kg 12 slutblandinger, gns. 1,10 EW pr. kg Beregnet indhold i typisk hollandsk foder Når man regner med en gennemsnitlig sammensætning (inkl. 1 EW / FEsv fra xylanase): EW = 1,09 FEsv = 1,11 Der bør analyseres ca. 2 FEsv mere end deklareret EW Primært fordi hvede har flere FEsv end EW

Hollandsk ungsvinefoder EW og FEsv pr. 100 kg 116 114 112 110 108 106 104 102 FEsv-ungsvin, gns 110,0 EW-ungsvin, gns 111,1 1 2 3 4 5 6 7 8

Hollandsk slutfoder EW og FEsv pr. 100 kg 116 114 112 110 108 106 104 102 100 98 FEsv-slut, gns 106,5 EW-slut, gns 109,8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Konklusion - analyser Mere energi i hollandsk slagtesvinefoder Teoretisk + 2 FEsv i forhold til deklareret EW Analyse = 2 FEsv i forhold til deklareret EW Nogle blandinger har stor forskel mellem deklareret EW og analyseret FEsv Der findes ca. 4 FEsv og dermed nok også 4 EW for lidt i forhold til tabelværdier Vi foretrækker fortsat et kontrollerbart system!

Kan vi lære noget? I praksis fungerer nettoenergi og fysiologisk energiværdi næsten ens Måske kunne vi finpudse detaljer Ligninger for organiske syrer og alkohol Måske marginale gevinster ved FEsmå Men mest teoretisk, da smågriserelevante fodermidler ikke rangeres anderledes Nogle fodermidler har mærkelige forskelle Roepiller er højere i Holland pga. effekt på adfærd Palmekager er højere i Holland Hvede er lavere i Holland Hvedebiprodukter er højere i Holland

Overordnet konklusion Næsten samme vurdering af fodermidler Uenige om især hvede og roepiller Holland = avanceret tabelbaseret system med mange korrektionsligninger Kan håndtere flere detaljer i Holland Danmark = meget simplere kontrollerbart system Vi kan godt lære lidt af hollænderne F.eks. håndtering af organiske syrer Mere energi i hollandsk end i dansk slagtesvinefoder Især i slutfoder dog primært deklareret Vi er fortsat glade for et enkelt og kontrollerbart system

Dansk og hollandsk energivurderingssystem