Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø.
Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen måler man med et termometer. Den farvede væske i termometeret er sprit (ethanol) tilsat farvestof som udvider sig, når det bliver varmt og trækker sig sammen, når det bliver koldt. På den måde går den farvede søjle op og ned, og vi kan aflæse, hvor varmt der er. Temperatur måler vi i grader (elcius). Når det bliver varmere, siger man, at temperaturen stiger og når det bliver koldere, siger man, at temperaturen falder. Det er det, man aflæser i søjlen på termometeret. Termometer 20 15 10 50 20 15 10 50-5 - 10-15 - 20-5 - 10-15 - 20 2
Forløb 1: Vind og vejr Vind Vind er luft, der bevæger sig og det gør den, fordi den tilføres energi fra solen. Vinden har mange kræfter. Den kan piske havet op i høje bølger, flå træer op med rod og ødelægge huse. Den kan føles isnende kold om vinteren og dejlig afkølende en varm sommerdag. Vindretningen angives som den retning, hvorfra vinden blæser. Man måler vinden i meter pr. sekund (m/s) og knob. Man kan måle vindens retning og styrke med en vindmåler og beskrive vindens retning med verdenshjørnerne (N, S, Ø, V, NØ, NV, SØ, SV). Den vind, der kommer fra vest, kalder vi Vestenvinden. 3
Kompas N V Ø S
Termometer Termometer 20 15 1050 20 15 1050-5 - 10-15 - 20-5 - 10-15 - 20
Forløb 2: Min vejrudsigt Nedbør og skyer Nedbør falder som regn, slud, sne eller hagl. Fra havet, landjorden, planter, dyr og mennesker sker der hele tiden en fordampning, hvor vand bliver omdannet til vanddamp. Vanddampen stiger opad med luften. Fordi temperaturen falder, når man bevæger sig opad, bliver vanddampen koldere og koldere, jo længere op i luften den stiger. Når det kommer op i en vis højde, omdannes dampen til vanddråber eller iskrystaller. En sky består af masser af vanddråber eller iskrystaller. Hvis iskrystaller eller vanddråber i skyen presses tæt sammen, vil de tilsammen blive så tunge, at de falder til jorden som nedbør. Temperaturen afgør, om det bliver som regn, slud, sne eller hagl. Tåge og dis er skyer som ligger helt tæt på jordoverfladen. 6
Forløb 2: Min vejrudsigt Vindstyrke Kuling, storm og orkan er nogle af de ord, der beskriver, hvor meget det blæser. Man måler vindens styrke i meter pr. sekund (m/s) og knob, og der er faste regler for, hvor mange meter pr. sekund vinden bevæger sig, når man taler om fx kuling, storm eller orkan. 7
Vejrudsigten 1 2 3 4 5 20 15 10 50-5 - 10-15 - 20 Varmeste temperatur: Temperatur Sæt ring om den boks der viser den varmeste og den koldeste temperatur, og farvelæg søjlerne i termometerne. Koldeste temperatur: 20 15 10 50-5 - 10-15 - 20 m/s Vindens retning og styrke 1. Sæt ring om de forskellige vindretninger 2. Vælg en af vindretningerne og tegn retningen på kompasset 3. I hvilken vejrudsigt er vindens styrke højest? Sæt ring om ét af ikonerne: N 1 2 3 4 5 V Ø 4. Skriv nummeret på de to vejrudsigter, hvor vinden kan beskrives som kuling: og S
Vejret i dag Skriv dag og årstid: Tegn vejret: Skriv temperaturen i grader: N V Ø Fra hvilken retning kommer vinden fra?: S
Forløb 3: Årstiderne Hvorfor skifter årstiderne? Jorden bevæger sig rundt om solen på et år, og rundt om sig selv på et døgn. Herudover har Jordens akse en hældning på 23,4 grader mod dens baneplan om solen. Pga. denne hældning skiftes den nordlige og den sydlige halvkugle til at pege mod solen i løbet af jordens kredsløb om solen. Det oplever vi som årstider. Når Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender mod solen, er der sommer her, mens der er vinter på den sydlige halvkugle. Det oplever vi blandt andet ved at solens lys bedre bliver absorberet i havet og på landjorden, og dermed er med til at varme luften op. Et halvt år senere er Jorden nået om på den anden side af solen, og nu er det den sydlige halvkugle, der peger lige mod solen, mens den nordlige halvkugle i varieret grad ligger i skygge. Derfor bliver det forår og sommer i fx Sydamerika, mens vi har efterår og vinter på den nordlige halvkugle. 10
Forløb 3: Årstiderne Årstiderne Når man taler om årstider rundt om i verden, så siger man, at der er fire årstider på et år. Forår, sommer, efterår og vinter. Nogle steder i verden er der tydelige tegn på, at man skifter fra en årstid til en anden. Naturen afslører, hvornår foråret afløser vinteren, og hvornår efteråret afløser sommeren. Andre steder, som fx i Grønland, er overgangen mellem årstiderne ikke nær så tydelige. Her kan der falde sne både om vinteren, foråret, sommeren og efteråret. Vejret i efterårs - og vinterferien kan altså være ret ens, selvom der er lang tid imellem de to ferier. Men en af de ting, der er meget særligt for Grønland, er, at man har mørketid (kaperlak) i vinterhalvåret og midnatsol om sommeren. Dette er dog kun nord for polarcirklen. Vinter Forår Sommer Efterår 11
Tegn det typiske vejr Tegn hvad du ofte laver om vinteren Tegn et dyr du ofte ser om vinteren Årstiderne Vinter Sommer Tegn det typiske vejr Tegn hvad du ofte laver om sommeren Tegn et dyr du ofte ser om sommeren
Vores sted Landskabet Hvordan ser landskabet ud? Beskriv området: Planter Hvilke planter kan du se? Skriv hvilke: Dyreliv Kan du se dyr, fugle eller insekter eller spor fra dem? Skriv hvilke: Vejret Beskriv vejret, mål temperaturen 20 og bestem vindretning: 15 10 50-5 - 10-15 - 20 20 15 10 50-5 - 10-15 - 20
Forløb 4: Vejret før og nu Hvorfor ændrer klimaet sig? Vi mennesker har i gennem de seneste ca. 150 år opfundet en masse nye metoder og maskiner, som gør det nemmere at producere vores ting og vores tøj. Fx syede mange engang deres eget tøj, men nu er det de fleste steder nemmere at købe noget i butikkerne. Vi har også fået biler, både, computere, mobiler og en masse andre ting vi bruger i vores hverdag. Vi har også fået elektricitet og varme til at varme og lyse vores huse og lejligheder op. Men når vi bruger benzin, olie og kul fx til vores både, biler eller fabrikker, forurener vi luften. Noget af den forurening gør, at det tæppe, vi hørte om før, som ligger rundt om jorden i vores atmosfære, bliver en lille smule tykkere. Det betyder, at flere af solens stråler som giver varme, bliver indenfor i vores atmosfære. Temperaturen på jorden vil derfor stige en lille smule. 15
Forløb 4: Vejret før og nu Jorden i verdensrummet Jorden bevæger sig omkring solen sammen med syv andre planeter. Solen er bare en ud op mod 100 milliarder stjerner i vores egen galakse - Mælkevejen. Den skinner altid, og den afgiver varme gennem sine stråler. Men selvom solen altid skinner, er der rigtig koldt i verdensrummet, fordi der ikke er noget, der holder på dens varme stråler. Heldigvis har jorden et slags tæppe i sin atmosfære, der hjælper med, at holde på nogle af de stråler solen sender ned mod jorden, og som absorberes som varme. Det tæppe kalder man for drivhuseffekten. DRIVHUSEFFEKTEN 16
Eleven Generationsinterview
Navn: Fødselsdag og årstid (skriv dato og årstal og sæt ring om årstiden): Vinter Forår Sommer Efterår dato årstal 1. Hvem er jeg?
200 km 100 mi Grønland d-maps.com 2. Fødested Hvor er du født? Sæt kryds på kortet Hvor bor jeg nu? Sæt en ring på kortet Hvem bor jeg sammen med? Skriv svar:
Hvordan kommer jeg i skole? Sæt ring om et af ikonerne: med løbehjul jeg går jeg cykler med bus med bil med snescooter Hvad kan jeg bedst lide at lege? Tegn: Hvad spiser jeg oftest til aftensmad? Skriv svar: 3. Min hverdag
Har jeg været med på jagt eller været med til at fiske? Ja Nej Hvis ja, hvilke dyr har jeg prøvet at fange? Skriv svar: Hvordan kommer jeg rundt, når jeg er på jagt eller med til at fiske? Sæt ring om ikonerne: Hundeslæde går med kajak med båd 4. Dyrelivet Hvilke dyr ser jeg ofte? Sæt ring om ikonerne:
Hvordan er vejret typisk om vinteren? Sæt ring om ikonerne: 20 15 1050 Er det varmt eller koldt? Udfyld termometeret: - 5-10 - 15-20 5. Vejr og årstid Hvordan er vejret typisk om sommeren? Sæt ring om ikonerne: 20 15 1050 Er det varmt eller koldt? Udfyld termometeret: - 5-10 - 15-20 Kender du en historie eller et eventyr, hvor vejret spiller en vigtig rolle? Hvis ja, skriv navnet på eventyret:
Jeg har været på ferie i...: Skriv navn på lande: Var det varmere eller koldere end der, hvor jeg bor? Udfyld termometrene: Var der andre ting ved vejret eller naturen, der var meget anderledes? Skriv tre ting: 1: 2: 3: 6. Grønland vs. verden Hjemme Hjemme 20 15 1050-5 - 10-15 - 20 20 15 1050-5 - 10-15 - 20 vs vs Skriv navn på land: 20 15 1050-5 - 10-15 - 20 Skriv navn på land: 20 15 1050-5 - 10-15 - 20
Voksen Generationsinterview
Navn: Fødselsdag og årstid (skriv dato og årstal og sæt ring om årstiden): Vinter Forår Sommer Efterår dato årstal 1. Hvem er jeg?
200 km 100 mi Grønland d-maps.com 2. Fødested Hvor er du født? Sæt kryds på kortet Hvor bor du nu? Sæt en ring på kortet Hvem boede du sammen med som barn? Skriv svar:
Hvordan kom du i skole? Sæt ring om et af ikonerne: gik med cykel med bus med bil Hvad kunne du bedst lide at lege? Tegn Hvad spiste du oftest til aftensmad? Skriv svar: Hvad lavede din mor og din far? Skriv svar: 3. Min hverdag
Var du med på jagt eller med til at fiske? Ja Nej Hvis ja, hvilke dyr har du prøvet at fange? Skriv svar: Hvordan kom du rundt, når du var på jagt eller med til at fiske? Sæt ring om ikonerne: Hundeslæde går med kajak med båd 4. Dyrelivet Hvilke dyr så du ofte? Sæt ring om ikonerne:
Var det koldere eller varmere om sommeren? Sæt ring om ét termometer orange for varmere og blåt for koldere: 20 15 1050 20 15 1050-5 - 10-15 - 20-5 - 10-15 - 20 Var der flere eller færre storme? Sæt ring om ét ikon: Flere storme Færre storme 5. Vejr og årstid Var der mere eller mindre is, dengang du var barn? Sæt ring om ét ikon: Mere is Mindre is Hvordan fejrede I solens tilbagekomst om vinteren? Skriv: Kender du et eventyr eller historie fra din barndom, som handlede om vejret? Bedsteforældre fortæller:
Forløb 5: Vandets kredsløb Grundvandet Grundvandet er det vand, der er sivet ned gennem jorden. Vandet siver så langsomt ned, at det bliver renset på vejen. Dybt nede under jorden samles vandet. I mange lande er det grundvand, der kommer ud af vandhanerne. I Grønland er det anderledes. Her er det ofte det såkaldte overfladevand, der kommer ud af vandhanerne. Overfladevand betyder, at vandet ikke hentes op fra jorden, men at der er vand som enten har ligget ovenpå jorden som sne og is, eller kommer fra floder eller søer. Det siges, at Grønland har noget at det reneste drikkevand i verden. 30
Forløb 5: Vandets kredsløb Vand og livet på jorden Der findes vand overalt på jorden. Nogle steder er der rigtig meget vand, og andre steder er det tørt. Vand er helt nødvendigt, hvis der skal være liv. Planter, dyr og mennesker kan ikke leve, vokse og trives uden vand. Mennesker har lært at udnytte den mængde vand, der er i deres område, lige meget om de bor i ørkenen, i områder med regntid, hvor det i nogle perioder regner flere timer om dagen, eller om de bor steder som i Grønland med meget sne og is. I Grønland er der stor forskel på, hvor meget nedbør (regn og sne), der falder i løbet af et år. Sydpå falder der 800-1400 mm nedbør årligt. I Nordgrønland er luften så tør, at der næsten ikke falder nedbør. Derfor kalder man det en arktisk ørken. Ligesom planter og dyr tilpasser sig den temperatur, der er, der hvor de vokser og gror, tilpasser de sig også efter, hvor meget eller lidt vand, der er i et område. Nogle planter og dyr kan overleve i meget tørre områder, mens andre har brug for mere vand for at trives. 31
Forløb 5: Vandets kredsløb Vandets tilstandsformer Vand findes i tre tilstandsformer: Flydende (væske), fast (is), gas (vanddamp): Vandets kredsløb får hjælp fra solen, som varmer vandet i havet og fjordene op. Når vandet opvarmes, starter en fordampningsproces. Vand, som er omkring kogepunktet (100 grader celsius), fordamper meget hurtigt mens vand der har en temperatur tæt på frysepunktet, fordamper meget langsomt. Vandets tilstandsform er på den måde afhængig af temperaturen. Når man drikker en varm kop te, kan man også nogle gange se, at teen damper, eller når man koger pasta, kommer der damp op fra gryden. Det samme sker med havet og fjordene. Dampen er usynlig, men kan ses som skyer på himlen, når den stiger op. 32
Forløb 6: Vejret i verden Isen og vandstanden i havet Mange taler om, at vandstanden i verdenshavene vil stige, når isen smelter. Og det er også rigtigt, så længe man taler om den is, der er på land. En stor del af den is, der smelter, befinder sig på land. Det gør f.eks. Indlandsisen på Grønland, gletchere rundt omkring og isen på Sydpolen. Når den is smelter, løber vandet fra land til hav, og derfor stiger vandstanden. Når Indlandsisen smelter bliver Grønland lettere. Samtidig gør Grønlands placering, at den smeltede is vil løbe/strømme sydpå. Det betyder, at Grønland bliver større og vandstanden ved Grønland bliver lavere - modsat resten af verdenen. 33
Forløb 6: Vejret i verden Klimazoner Jorden er inddelt i forskellige klimazoner: Polarklima, tempereret klima, subtropisk klima og tropisk klima. En klimazone er et område, hvor vejret er på en bestemt måde eller har nogenlunde samme vejrtyper og klima. Klimazonerne siger derfor noget om, hvor koldt der er i zonen, hvor meget regn der falder, og hvad der vokser og gror i zonen. 34
Hvornår kan afgrøder gro? Vi skal plante karse og du skal bruge: Skål Vat Karsefrø Vand Salt Fryser Vattet holdes fugtigt men ikke vådt Hvad sker der med karsen? Vokser den frem? Skål 1 Ja Nej Hvorfor?: Vandet skal dække både spire og vat helt Hvad sker der med den karse, der får rigtig meget vand? Vokser den frem? Skål 2 Ja Nej Hvorfor?: Vattet holdes helt tørt Kan karse gro uden vand? Skål 3 Ja Nej Hvorfor?: Gør vattet fugtigt og sæt det på køl i fryseren Kan karse gro i frostvejr? Skål 4 Ja Nej Hvorfor?: Vand spirerne med saltvand Kan karse gro i saltvand? Skål 5 Ja Nej Hvorfor?: