Formidlingscenter Egebjerg Mølle



Relaterede dokumenter
Nyt vådområde ved det gamle jagtslot Søbygaard

Formidlingscenter Egebjerg Mølle

IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen

Succes gennem samarbejde

kl (efterfølgende let frokost) Forskerparken Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Dansk Skovforening

Street Art som eventyr Kan kun opleves i Rødovre

Puls, sjæl og samarbejde

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Tilbud til alle ca borgere og skoler i Langelands Kommune.

Referat af fællesmødet fredag den 23. januar 2015 kl ca , mødelokale 1, Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.

Kultur- og Fritidspolitik

SAMSØ 1: VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL

Nyhedsbrev 27. januar 2014

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

Nyt fælles sundhedstelt på Folkemødet 2016 er det noget for jer?

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

Drømmen om et kulturhus på landet

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Småøernes Aktionsgruppe

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

vejledning til Ansøgningsskema

GudenaaPartnerskaber

Inviter borgerne på NATURENS DAG. - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

S T R AT E G I

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Natur- og Kulturhistorisk Rygsæk

Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale

Åben referat Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Resultatkontrakt. Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Børnebondegård Horsens

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Eksklusive kontorlokaler i attraktivt miljø

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

Tæt på hotellet, kun få minutters gang, findes der en række gode restauranter og caféer, og i forlængelse af selve hotellet ligger Florentz Café og

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Borgermøde i Bagenkop 28. oktober, kl

Jeg glæder mig til at høre fra jer og håber på fortsat support fra Københavns Kommune.

DGI Bornholm. På rette vej med foreningsarbejdet

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

Er du frivillig i Thisted Kommune?

VISION OG KERNEVÆRDI

KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS

Samarbejdsaftale. for perioden mellem Svendborg Kommune og Borgerforeningen Kulturhus Svendborg

Velkommen i nabolaget

Fortidens ansigter projiceret levende formidling

Ørstedskolen. - Offentligt Privat Partnerskab

SKAMLINGSBANKEN, KOLDING

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

Ambassadør for medborgerskab i praksis

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Notat. Dato: Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Naturvejlederløntilskud Årsrapport Referencenummer: Navn naturvejleder: Helen Holm. Navn arbejdsgiver: Center for Uddannelse

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard København V

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

1.0 Projektbeskrivelse

Den fynske byregion har gode forudsætninger for bosætning:

Principper for tildeling af tilskud

Knuds KINO. Café & Scenekant. Kino Strandvejen Hundested

Dialogmøde med Hovedstadens Røde Kors Opsamling

Årgang 57 juli

Vi ønsker at leve for og af tilfredse kunder ... SEO / AdWords Website / Webshop Klippekort Hosting / Support Tekstforfatter Sociale medier

Frivillighed i Faxe Kommune

Da lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang. Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Dagsorden Bestyrelsesmøde nr. 2 i Naturturisme I/S

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Lyndelse friskole givet tilsagn om tilskud på kr. til den skoleklasse der skal deltage i projektet. Der er endvidere udtryk stor velvilje fra

Superstadion og erhvervspark

Unik beliggenhed midt i København

Projektbeskrivelse. Ungekulturrådet synliggøres som vigtig sparringspartner for lokale beslutningstagere

Indhold. Ansvarshavende redaktører: Borgmester Søren Pape Poulsen Kommunaldirektør Lasse Jacobsen

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen

munke mose k arré praksis arkitekter

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune

LAG MANK Den Lokale Aktions Gruppe for Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Naturen & et nyt udsyn

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

1 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET. Kursuskatalog kurser for frivillige i Red Barnet

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER

Indstilling. Indretning af taghave til ARoS-Aarhus Kunstmuseum. Til Århus Byråd via Magistraten tur og Borgerservice. Den 24.april 2006.

Transkript:

Afrapportering 30. september 2015

Titel Jeres ref. : Formidlingscenter Egebjerg Mølle : 2012-A-16 Kontaktperson : Søren Lisby Adresse : Abildvej 5A 2. 5700 Svendborg Mail : soren.lisby@svendborg.dk Tlf. : 62233045 1. Projektresumé Egebjerg Mølle formidlingscenter og naturrum åbnede officielt fredag den 14. februar 2014 under stor bevågenhed blandt andet TV2 Fyns dækning af åbningen her. Formidlingscentret er en trædesten, hvor de besøgende skal inspireres til at gå ud og opleve Sydfyn og Øhavet - et stykke unik natur og kulturarv i Danmark. Et område som er præget af både istid og mennesker. Ideen til et formidlingscenter opstod i 2009, da Egebjerg Møllelaug, som ejer Egebjerg Mølle, kontaktede Naturturisme I/S for at undersøge, om der var nye og anderledes anvendelsesmuligheder af Egebjerg Mølle. Siden har Naturturisme I/S i samarbejde med Egebjerg Møllelaug arbejdet målrettet for at sikre den nødvendige fundraising og efterfølgende få realiseret ideen om et nyt formidlingscenter. En bevilling fra Friluftsrådet resulterede desuden i, at formidlingscentret samtidigt blev det første naturrum på Fyn og øerne. Et naturrum er et rum i naturen for børn og voksne, hvor der er plads til fordybelse og aktivitet. Læs mere om konceptet her. Det har dog ikke ændret ved formidlingscentrets oprindelige koncept og indhold. I dag står der et velbesøgt formidlingscenter og naturrum, som over seks etager imponerer og inspirerer til at tage ud og opleve Sydfyns og Øhavets enestående natur og kulturlandskab. Øverst sidder en smuk glasprisme med udsigt til både landskab, himmel og hav. Naturturisme I/S har været ansvarlig for gennemførelsen af projektet, og stået for konceptudvikling og realiseringen af formidlingscentrets ombygning og udstillinger. Det er sket i tæt samarbejde med Egebjerg Møllelaug, samt en lang række samarbejdspartnere, som med deres særlige kompetencer har budt ind i realiseringen af projektet. Det gælder eksempelvis Svendborg Museum, Øhavsmuseet, Naturstyrelsen og de lokale naturskoler. Formål Projektets formål har været at omdanne den historiske mølle til en ny attraktion i Det Sydfynske Øhav. Et formidlingscenter, som gennem inspirerende udstillinger, skal være en trædesten, der motiverer de besøgende at besøge, forstå og aktivt opleve områdets unikke natur og kulturlandskab. Egebjerg Mølles transformation skal desuden også være en inspiration for andre møller i Danmark, som står med store udfordringer omkring drift og vedligeholdelse af disse. Baggrund Naturturisme I/S gik ind i dette projekt, da det rummede helt specielle perspektiver. Projektet illustrerer blandt andet en alternativ anvendelse af en kulturhistorisk bygning, som sikrer dens bevaring som markant

bygningsværk og samtidigt tjener almenvellet. Ved at omdanne den gamle mølle til et formidlingscenter vil besøgende få adgang og glæde af bygningen, nyde dens smukke placering i landskabet og blive inspireret til at udforske området i Egebjerg Bakker og naturen i Det Sydfynske Øhav. En prioritering som ligger i tråd med den overordnede formidlingsstrategi for Det Sydfynske Øhav Fra Velbevaret Hemmelighed til National Stolthed, udarbejdet af Naturturisme I/S på vegne af de fire sydfynske kommuner, Langeland, Ærø, Svendborg og Faaborg- Midtfyn. Strategien har bl.a. som mål at skabe en sammenhængende formidling af Øhavets natur og kulturarv. Egebjerg Mølle indgår i strategien, som en såkaldt trædesten. Egebjerg Mølles høje placering i Egebjerg Bakker (110 m) gør den til en markant bygning i landskabet, der kan ses på lang afstand. Tilsvarende giver møllen den besøgende en unik udsigt ud over kulturlandskabet og Det Sydfynske Øhav. Møllen ligger i et spændende kulturhistorisk landskab, hvor istiden har formet landskabet og skabt nogle betingelser, som tydeligt har præget områdets kulturmiljøer. Udsigt fra Egebjerg Mølle mød Øhavet I korte træk har udgangspunktet for projektet været: Omdannelse af den gamle mølle til et formidlingscenter sikrer en alternativ anvendelse af en markant kulturhistorisk bygning. En alternativ formidling af vores natur og kulturlandskab som motiverer og engagerer brugeren. Formidling af et område i Danmark, som har en unik natur- og kulturarv Et stort lokalt engagement og frivilligt arbejde omkring møllen. Understøtning af den overordnede formidlingsstrategi for Det Sydfynske Øhav. 2. Projektets deltagere Naturturisme I/S har været ansvarlig for gennemførelsen af projektet, herunder været bygherre på ombygningen af Egebjerg Mølle og etablering af glastoppen, samt stået for konceptudvikling og realiseringen af formidlingscentrets udstillinger og faciliteter. Dette er sket i tæt samarbejde med Egebjerg Møllelaug, som ejer Egebjerg Mølle, og som står for den fremtidige drift af formidlingscentret. Projektet har nydt stor lokal opbakning. Alene Egebjerg Møllelaug har over 130 lokale medlemmer. Møllelaugets primære formål er at give offentligheden adgang til bygningen, og de har fra starten af projektet udvist udsyn, åbenhed og særlig iderigdom. Derudover har en lang række organisationer og institutioner været inddraget i projektarbejdet. Blandt andet gennem en arbejdsgruppe, som har bistået med faglig og myndighedsmæssig sparring. Arbejdsgruppen vil også fremover blive rådført i forbindelse med formidlingscentrets drift og udvikling.

De involverede organisationer og institutioner er: Svendborg Museum Øhavsmuseet Trente Mølle Naturskole Skovsgaard Gods Naturstyrelsen CSV Sydfyn Svendborg Erhvervsskole Svendborg Naturskole Rantzausminde Skole Derudover har flere naboer engageret sig aktivt i projektet. 3. Perioden for projektet Projektet var oprindelig sat til indvielse i maj 2013. Dette nåede vi ikke. Der var to primære årsager. Dels opdagede vi muligheden for at blive et Naturrum under Friluftsrådet. Dette gav desuden adgang til yderligere midler og derved en styrkelse af projektets formidling. Desuden trak leveringen af den komplicerede glastop ud og forsinkede projektet cirka 3 måneder. 4. Projektets resultater Egebjerg Bakker Nedenfor har vi kort opsummeret projektets resultater, opdelt ud fra tre overordnede indsatsområder: 1. Ombygning/klargøring af Egebjerg Mølle til formidlingscenter 2. Etablering af ny glastop 3. Etablering af formidlingscentrets udstillinger og faciliteter 1. Ombygning/klargøring af Egebjerg Mølle til formidlingscenter For at Egebjerg Mølle kan anvendes som formidlingscenter og have en anvendelig infrastruktur, var det nødvendigt med en række investeringer i en ombygning og tilpasning af møllens bygning og lokaler. Det gælder blandt andet brandsikkerhed, trappeforbindelse mellem de enkelte etager, klargøring af lokaler til udstillinger og forebyggelse mod fugtskader. Ovenstående entreprise blev løst af Ole Foged Jensen og styret af arkitekt Jørgen Dolmer. Møllens svikstilling på 2. sal blev renoveret af Svendborg Erhvervsskole, som et skoleprojekt. 2. Etablering af ny glastop Med respekt for møllens arkitektur og beliggenhed fik vi tegnet en unik og moderne udsigtspunkt et glasprisme, der i form og materiale er unik, og vil give de besøgende optimale udsigtsforhold, samt gøre Egebjerg Mølle til et attraktivt og enestående udflugtsmål. Glasprismet tager udgangspunkt i møllens ottekantede svikstilling, hvorfra mølleren i gamle dage kunne svikke (svække) møllens sejl. Prismet er i plan også ottekantet, men er derefter roteret 25 grader, som tilføjer møllen en dynamik og refererer til de tidligere møllevinger

Glasprismet står i dag som et fyrtårn for formidlingscentret og et must for alle besøgende. Projektet med glasprismet blev projekteret og styret af Praksis Arkitekter, mens bygning og etablering blev udført af JOBI Group. 3. Etablering af formidlingscentrets udstillinger og faciliteter Nedenfor er en kort gennemgang af formidlingscentrets seks etager med udstillinger, samt øvrige faciliteter og aktiviteter, som er etableret i tilknytning til formidlingscentret. Vognport - stueetagen I stueetagen får besøgende en introduktion til, hvad de kan forvente at opleve på de følgende fem etager samt en fortælling om møllens historie og omdannelsen til moderne Naturrum. Broloftet 1. sal På Naturrummets første sal gives i billeder og tekst en introduktion til, hvordan landskabet har ændret sig gennem de sidste 50.000 år i takt med, at gletsjere har bevæget sig frem og tilbage over Sydfyn og Øhavet. Midt i rummet er en elegant og mobil gletsjer bygget, som vha. lys og former læner sig op ad Naturrummets grafiske design med klare referencer til is. Samtidig er gletsjeren et sjovt rum for børn at udforske. Etagen bliver også benyttet til forskellige arrangementer, ligesom det skal fungerer som undervisningslokale for skoleklasser. Kværnloftet 2. sal Broloftet På anden etage præsenteres de Sydfynske Big Five, dvs. fem særlige interessante natur- og kulturoplevelser i området, som hver især fortæller deres historie om istiden. Udstillingens indhold er lavet i samarbejde med Geologerne Gunnar Larsen og Søren Skibsted, samt historikere fra Svendborg Museum og Øhavsmuseet. På svikstillingen kan besøgende få en blændende udsigt og læse historien om mennesket i landskabet, i fortiden og nu. Sidstnævnte historier er udarbejdede af Svendborg Museum. Kværnloftet Stjernehjulsloftet 3. sal På møllens tredje etage viser udstillingen Haletudsen børnefamilier vej til sjove aktiviteter i Egebjerg Bakker. Børn og vokse kan låne det nødvendige grej til: GPS/kompas skattejagt, udforskning af insekternes verden med net og lup, hekstetrix, og dragebygning og udforskning af vind og vejr. Haletudse udstillingen er en udspringer af Kys Frøen konceptet og er udviklet i samarbejde med Naturvejledere fra Trente Mølle og Skovsgaard Gods. Lorrisloftet 4. sal Fjerde salen viser et en kunstnerisk fortolkning af istidslandskabet. Udstillingens titel er Istid & Nutid, og er et akvareldigt af Tilde Louise Carlsen, inspireret af Hvidkilde Sø, Syltemade Ådal og Øhavet.

Hatloftet 5. sal Øverst, fra Naturrummets vartegn - glasprismen - bindes alle fortællingerne sammen med en fantastisk udsigt over Fyn og Øhavet. Besøgende kan downloade Egebjerg Mølle mobilapplikationen, som vha. Augmentet Reality teknologi, på anderledes vis, giver besøgende information om hvad de kan se fra møllens top og hjælper dem med at finde vej til sydfynske natur- og kulturoplevelser. Grejbase for skoler I samarbejde med Svendborg Naturskole og lokale skoler, er der i forbindelse med Naturrummet blevet udviklet undervisningsmateriale og etableret en grejbase i stueetagen. 4 skoler nu gået sammen omkring drift og udvikling af denne grejbase. Dette giver skoleklasser mulighed for at booke besøg i Naturrummet og Egebjerg Bakker og lære om istidens geologiske, landskabelige og kulturelle påvirkning. De 4 lokale skoler er meget positive det nye tilbud og har sagt ja til en kontingentordning, hvor skolen mod en årlig betaling får fri adgang til grejbasen. En af skolerne er koordinator for samarbejdet. Støttepunkter ved Bakkelundgaard I samarbejde med Naturstyrelsen er den offentlige adgang til overdrevsområdet omkring Bakkelundgaard blevet tydeligt forbedret gennem omlægning af stiforløb og nye faciliteter borde/bænke, låger mv. I sammenhæng med Haletudseudstillingen i Egebjerg Mølle Naturrum, er der i området også blevet opsat poster til skattejagt og andre aktiviteter. Senest er det meget sjældne overdrevsområde Rødme Svinehaver lige ved siden af Bakkelundgaard opkøbt af Svendborg Kommune og Naturstyrelsen. Et køb som har givet et betydeligt løft i forhold til attraktivitet og den offentlige adgang til området. Shelterplads I samarbejde med en lokal lodsejer er der etableret en shelterplads med to nye shelters og tilhørende solmult toilet og bålplads. Shelters, og det omkring liggende areal, kan benyttes af ikke-motoriserede tilrejsende. Læs mere om overnatningspladsen på http://www.stjernenat.dk/ Hjemmeside Udadtil giver hjemmesiden www.egebjergmoellenaturrum.dk en indgang til oplevelserne i Egebjerg Mølle Naturrum og Det Sydfynske Øhav. Vundet priser Egebjerg Mølle vandt i 2014 Svendborg Kommunes arkitekturpris. Udsigt fra glasprismen I 2015 vandt Egebjerg Mølle Renovérprisens nye specialpris på kr. 10.000. En anerkendelse for Egebjerg Møllelaugs store engagement og vilje til at skabe noget nyt og anderledes og med et smukt resultat. 5. Afvigelser Den største afvigelse i projektet er, at det blev gjort til et Naturrum. Dette ser vi som en styrkelse af projektet ved at indgå i et nationalt formidlingskoncept. Endvidere afviger vores succesmål. Vi havde oprindelig regnet med 10.000 gæster/år. Med den interesse og meget positive tilbagemeldinger der opleves i dag, tror vi at et årligt mål på 15.000 gæster er realistisk.

6. Anvendte metoder og vigtigste læring Projektet var et tæt samarbejde mellem Naturturisme I/S og en frivillig gruppe omkring møllen. Naturturisme I/S var den primære drivkraft men hele tiden med involvering og inddragelse af de frivillige. Dette har sikret et stort ejerskab til resultatet. Møllen præsenterer, repræsenterer og føler at det er deres udstilling. Vores vigtigste læring har derfor også været at sætter man ambitionerne højt og viser lederskab vil frivillige gerne være med, bakke op og overtage ejerskabet efterfølgende. For at give ejerskab behøver det ikke altid kun at vokse nedefra. 7. Projektets økonomi Projektets samlede økonomi til udstillinger, støttefaciliteter, formidling mv. udgør i alt kr. 2.274.691 mod budgetteret kr. 2.021.000. Nedenfor har vi lavet en opstilling over projektets økonomi. Udgifter til formidlingscentret Budget Realiseret Udstillinger Oplev og forstå landskabet Leg og lær i naturen Astronomi og meteorologi Egebjerg Mølles historie Etablering af formidling på udsigtspunkter 590.000 912.717 Udsigtspunkter Etablering af nyt udsigtspunkt glasprisme 962.000 kr. 900.000 Skoleformidling Undervisningsmateriale 25.000 kr. 33.775 Indkøb og indretning af udstyr til naturbase 85.000 kr. 61.288 Bakkelundgaard Etablering af støttefaciliteter til aktiviteter 25.000 kr. 12.764 Shelterplads Indretning af shelterplads 50.000 kr. 44.737 Foreningsfaciliteter Udstyr og indretning af foreningslokale 25.000 kr. 0 Ekstern formidling Udvikling og etablering af hjemmeside mv. 45.000 kr. 39.909 Momsrefusion* Refusion af ikke-offentlige tilskud til projektet 199.000 kr. 245.000 Revision 15.000 kr. 12.500 Øvrige udgifter Møder, transport og indvielse 0 12.001 I alt 2.021.000 kr. 2.274.691 Ovenstående beløb er ekskl. moms. * Refusion på 17,5 % af ikke-offentlige tilskud til den kommunale udligningsordning - jf. gældende regler.

Finansiering af formidlingscentret 15. Juni Fonden 200.000 kr. Grønne Partnerskaber 300.000 kr. Realdania 365.000 kr. LAG Svendborg (Landdistriktsmidler) 200.000 kr. Tips- & Lottomidler Friluftsrådet 700.000 kr. Fonden Svendborg Sparekasse 100.000 kr. Nordea-fonden 200.000 kr. Naturturisme I/S 309.691k r. I alt 2.274.691 Som det fremgår af regnskabet, er der anvendt flere midler i projektet til udstillingerne, hvilket dels hænger sammen med supplerende tilskud fra Friluftsrådet, Fonden Svendborg Sparekasse og Nordea-fonden. 8. Den fremtidige drift Siden formidlingscentret åbnede den 14. februar 2014 har der til dato været godt 25.000 besøgende, hvilket er noget mere end forventet. Økonomien bygger fortsat på frivillig arbejdskraft, men møllen genererer en fornuftig indtægt på frivillig brugerbetaling og diverse arrangementer. Dette sikrer møllen et godt økonomisk fundament. Iflg. formidlingscentrets gæstebog er der stor tilfredshed med formidlingscentrets udstillinger og glastoppen, så intet tyder på svigtende opbakning. Der har været en del arrangementer i formidlingscentret. Blandt andet har Fjällräven Danmark i forbindelse med et nyt stort vandrearrangement på Øhavsstien (Fjällräven Classic), brugt formidlingscentret to gange til et VIP-arrangement. Virksomheder bruger stedet til udflugter og der kan bestilles mad til levering i møllen. I forhold til den fremtidige drift og sikring af naturrummet er der indgået to kontrakter mellem Naturturisme I/S og Egebjerg Møllelaug, som henholdsvis sikrer en brugsret af møllen som formidlingscenter og afklarer møllelaugets driftsforpligtelser. Begge kontrakter løber i 10 år og kan kun opsiges af Naturturisme I/S. Egebjerg Mølle har søgt lokale fonde til diverse forbedringer efter projektet er sluttet. De har således evnerne til også at udvikle stedet på egen hånd. Både formelt og økonomisk burde driften og også en videreudvikling af Egebjerg Mølle således være sikret.