Aftagerpanelmøde 15. nov. kl. 15.00-17:30 Deltagere: Louise Mønster (LM), Louise Froberg Andersen, Lars Valsted Andersen, Claus Nielsen, Søren Pedersen, Søren Pjengaard, Signe Bracke, Kirsten Skov, Kristian Jørgensen Afbud: Robert Chr. Thomsen, Susanne Hald, Morten Maate, Kasper Kolind, Jeanette Hougaard Sørensen, Line Kjær Jørgensen, Max Meldgaard, Mette Danmark Referent: Louise Froberg Andersen Dagsorden: 1. Velkomst og præsentation 2. Kort status vedr. Dansk på AAU: optag 2018, ansatte, økonomi, indsatsområder mm. 3. Selvevalueringsrapport 2018 og foreløbig handlingsplan for Dansk 2019-2021 (jf. 2 bilag) a. Kort orientering ved studienævnsformand Fokus på revision af BA-studieordning (jf. bilag) samt alternative praktikforløb på KA b. Korte oplæg fra Kirsten Skov og Claus Nielsen med fokus på den sproglige dimension på BA c. Kort oplæg fra Kristian Jørgensen med fokus på Projektorienteret forløb (herunder praktik) på KA d. Fælles diskussion 4. Praktikevalueringsundersøgelse 2017 (jf. 2 bilag) 5. Evt. 1. Velkomst og præsentation LM byder velkommen og nævner, at vi er meget glade for at se aftagerpanelet. Det er en god anledning til, at vi ikke blot kan orientere om, hvordan tingene forholder sig hos os, men også høre, hvad der sker jeres respektive steder samt få jeres syn på vores uddannelse. Vi er meget glade for dialogerne om danskuddannelsen og jeres gode ideer til udvikling. Formatet på dette møde er lidt anderledes end tidligere. Der bliver mindre orientering og mere plads til fokuseret diskussion om udvikling af uddannelsen. Der var en kort præsentationsrunde. Mette Danmark, administrerende direktør hos Clienti har forladt panelet. Panelet er bredt sammensat. Medlemmerne kan ses her. 2. Kort status vedr. Dansk på AAU: optag 2018, ansatte, økonomi, indsatsområder mm. LM giver kort status. Selom der netop er kommet foruroligende nyheder om økonomien på universitetet, er det overordnede billede heldigvis også i år, at det går godt på danskstudiet. Studerende og optag 60 studerende søgte ind i 1. optag, hvoraf 48 takkede ja og 2 studerende kom ind i 2. optag. Vi optog derved 50 studerende, hvilket er et fornuftigt antal. Hertil kommer sidefagsstuderende. Vi er dimensioneret til 45 på BA, dertil overbooker man lidt pga. forventet frafald. For første gang er det ikke alle, der er blevet optaget og der har derfor været et karakterkrav på 6,3, stand by 4,5. Vi er d.d. 47 på centralfag og 27 sidefagsstuderende på 1. semester. 2. rundeoptag har tidligere vist sig at have en del ufokusserede studerende, som falder fra. Det er derfor et kvalitetsløft for os, at de fleste studerende kommer fra 1. rundeoptag.
Samlet har vi en bestand på 125 på BA, hvilket er status quo ift. seneste år (2016:128, 2017:127). På KA har vi en bestand på 43. Det er et mindre fald (2016:52, 2017:48). KA startede der i 2015:14, 2016: 26, 2017:14, 2018:18. Det er en acceptabel størrelse, og et stort sidefagsoptag igennem de seneste år har givet os en vis volumen. Vi er for første gang lykkes med at nedbringe frafaldet på 1. studieår betragteligt fra 45% til 24,1%. Vi er kun 0,1% fra at være grønne i nøgletal. Det er vi meget glade for! Vi har haft øget opmærksomhed herpå. Det nye 1. semester virker aktivt, interesseret og positivt. Som omtalt sidste år havde fakultetet investeret i et frafalds- og fastholdelsesprojekt, hvor Dansk var udvalgt. Vi har haft stor glæde af rapporten og har allerede prøvet forskellige tiltag af. Vi har samtidig været med i et gruppedannelsesprojekt på 2. semester, hvor der blev knyttet 1 psykologistuderende til hver gruppe. Undervisere Vi er de samme ansatte som sidst, men er ved at besætte et nyt adjunktur i sprog, og det er ift. ansættelser inden for dette område, at vi ser størst forandringer i den kommende tid. Vi forventer endnu en stilling, og at sprogfolkene i fremtiden bliver ansat på vores institut, hvor de bliver en del af lærerteamet på adressen. Pt. er vores sprogfolk ansat på Institut for kommunikation og har deres kontorer der. Der bliver samtidig et generationsskifte, og derfor vil vi gerne gentænke udformningen af bl.a. sprogmodulerne. Aftagerpanelet forstår dette ønske og ser frem til kommende udvikling af BAstudieordningen. Økonomi LM forklarer kort, hvordan STÅ hænger sammen. Vi mangler den endelige STÅ-udmelding og regner derfor ud fra prognoser og efter bedste evne. Semesterplan og budgetlægningen bliver en hård omgang denne gang. Økonomisk er det desværre ikke samme glædelige situation som sidst. Vi ser med nogen bekymring på, hvad der kommer til at skulle ske i den kommende periode. Som I kan se i handlingsplanen, er det også ting, som vi er blevet bedt om at indtænke her. Vi skal samtidig i prioriteret rækkefølge vende tilbage med forslag til, hvor vi ser, der kan spares på studiet. Studienævnet er selvfølgelig med i denne proces og lærergruppen orienteres om dette. Rektor har d.d. udmeldt at der er 67 mio. mindre i 2019. Indsatsområder Det er et travlt år på studieledelsesfronten med selvevalueringer, som opsummerer og giver os mulighed for at ændre fokus samt udarbejdelse af nye handleplaner. Til gengæld har det med undtagelses af besparelsespåbuddet været en givende og frugtbar proces. Det er altid godt med refleksion og opsamling samt konstruktive dialoger omkring fremtidige indsatsområder. Nogle kommer ovenfra fx tydeliggørelse af PBL-kompetencer og progression. Andre kommer fra os selv, og det er dem, som vi koncentrerer os om på dette møde. 3. Selvevalueringsrapport 2018 og foreløbig handlingsplan for Dansk 2019-2021 (jf. 2 bilag) LM orienterer kort ift. selvevaluering og handleplan, som panelet har modtaget to ret omfattende bidrag om. Signe Bracke har været med i processen med selvevalueringen som en af to eksterne eksperter, den anden var Inger Schoonderbeek Hansen, som er afdelingsleder på Nordisk på AU. Vi har lavet rapporten, diskuteret den og efterfølgende arbejdet videre med dens erkendelser. Den er diskuteret især i studienævnet, men også på sommerens lærermøde. Handlingsplanen er
således en måde at følge op på de ting, som selvevalueringen blotlægger. Den er endnu ikke endelig. LM skriver, ledelsen skriver og den godkendes endeligt primo 2019. Det overordnede indtryk ift. selvevalueringen er heldigvis, at Dansk på alle parameter er en rigtig god uddannelse, ift. opbygning, undervisning og studiemiljø, forskningsdækning og miljø, beskæftigelse og samarbejde udadtil, som er nogle af hovedområderne. Både BA og KA beskrives som solide uddannelser af høj kvalitet (jf. s. 8 og 9). Denne positive vurdering betyder ikke, at vi ikke har udfordringer at kæmpe med. Vi tager imidlertid hånd om de udfordringer og problematikker, der er, og forsøger stadigt at skabe et endnu bedre studie, og det er selvsagt noget af det, der også er vigtigt at kunne vise ifm. sådanne evalueringer. Efter denne evaluering, som vores udkast til handleplan er skrevet, ser vi, der er kommet et konkret positivt afkast ift. den førnævnte bedre fastholde af studerende på uddannelsen. Det er dejligt, for vi var lige ved at tro, at det var umuligt at gøre noget herved. Handleplanen har fokus på 4 hovedområder: 1. Øget fastholdelse på BA Vi fastholder arbejdet, selvom der i år har været gode tal. Vi vil ikke fastholde alle og ikke for enhver pris. Aftagerpanelet kommenterer, at der altid er studerende, som skal noget andet. Hvis de ikke trives, har rette niveau eller er afstemt, skal de ikke fortsætte. 2. Justering af BA-uddannelsens elementer Se diskussion omkring dette i pkt. b nedenfor. 3. Styrkelse af kandidaternes arbejdsmarkedsprofil ift. praktikmulighed Se diskussion omkring dette i pkt. c nedenfor. 4. Styrkelse af kandidaternes arbejdsmarkedsprofil gennem øget fokus på aftagere og evne til at beskrive egne kompetencer. Lars Valsted Andersen informerer om karrieredag. Det var et godt program, med spændende oplægsholdere. 150 studerende var inviteret men kun 9 mødte op. Vi havde dog informeret bredt om det og planlagt det, så 1. og 3. semester var i huset. Vi er meget ærgerlige over fremmødet, da de studerende udtrykker, de gerne vil klædes bedre på, og vi vil gerne hjælpe. Vi tager det op på kommende holdrepræsentantmøde. a) Kort orientering ved studienævnsformand Ift. ovenstående 4 punkter har vi fundet det mest meningsfuldt på dette møde at diskutere input til BA-studieordning, som panelet har fået tilsendt inden møde. Især sprogmodulerne, som er noget af det, vi tænker er særligt vigtigt at reformere samt forslag til KA- praktik og inddragelse af aftagere. Derfor har vi bedt hhv. Claus og Kirsten om indlede med overvejeler vedr. sprog, og Kristian om at indlede diskussionen ift. KA, praktik og aftagere. b) Korte oplæg fra Kirsten Skov og Claus Nielsen med fokus på den sproglige dimension på BA Kirsten: undervisning i sproglige aspekter er kommet til at fylde meget for dansklæreren. AP har fået øget status, her stilles der krav om undervisning inden for en lang række grundlæggende sproglige dimensioner som grammatik, syntaks, morfologi, sproghandlingsteori, sproghistorie, sprognormer osv. Mange dansklærer oplever, at det er svært at undervise i og har brug for basisviden inden for disse felter og redskaber til at videreformidle det i koncentrerede former. Skriftlighed og mundtlighed er andre områder, som prioriteres. Karakteristisk af argumentationsformer kræves ifm. en af de skriftlige opgavetyper, og det betyder, at der i
undervisningen er stort fokus på formel argumentation og stilistiske virkemidler. I den mundtlige del af dansk er det sådan, at emner ofte belyses ud fra flere forskellige vinkler samtidig således at den sproglige og mediemæssige del også inddrages fx i litteraturlæsningen. Det er fint at se, at der på Dansk på AAU tænkes på tværs af disse dimensioner. Herpå en diskussion af, at man endnu ikke ved, præcist hvordan de nye skriftlige prøveformer bliver i dansk gymnasiet. Claus: Nævner at retorik og argumentationsanalyse med fordel kan opprioriteres, så det ikke blot er valgfag på danskuddannelsen. Taler desuden for, at det er vigtigt med en grammatikundervisning, der kan gå på to ben, således at den ikke er ren formel, men også har en funktionel og pragmatisk tilgang, der kan anvendes ikke mindst ift. den skriftlige dimension af danskfaget. Skriftlighed er et område, som bliver stadigt vigtigere, og lærerne har brug for redskaber til at kunne undervise i det. Der er også kommet fokus på faglig læsning med fokus på forskellige fagområders kommunikationsformer. Desuden evne til at kunne identificere fx de grå ord ord som vi ikke umiddelbart lægger mærke til, men som kan skabe misforståelser. Signe istemmer, at undervisningen i skriftlighed er central, og at det kreative og skabende element også tillægges stigende betydning. Man kan fx have valgfag i kreativ skrivning. Søren fremhæver, at det nye mediebillede også kalder på andre formidlingsformer, og at skriftlighed ift. sociale medier er også afgørende. Desuden bevidsthed om korrekthedsnormer. Man kan også arbejde med produktion af forskellige medietekster. Fælles diskussion om, at fonetik derimod er et område, som ikke spiller nogen nævneværdig rolle i gymnasieskolen. c) Kort oplæg fra Kristian Jørgensen med fokus på Projektorienteret forløb (herunder praktik) på KA Kristian taler for, at det netop er kombinationen af danskfagets forskellige dimensioner, som er en styrke. At kunne forstå en tekst, analysere, formidle og kommunikere er afgørende kompetencer, som man også inden for hans branche skal have på rygraden. At kunne dette giver et godt fundament i mange forskellige sammenhænge. Der er ikke brug for specifikke kurser i fx manuskriptskrivning eller animation. Det er ikke flere specifikke, tekniske færdigheder, han efterspørger, men folk med gode grundprincipper fra studiet og motivation. Brug for, at de studerende skal kunne undersøge, formidle og udvikle. Når studerende kommer i praktik, er det bedst, hvis de så også reelt har tid til at være der fuldt ud i en længere periode. Svært, hvis de bliver inddraget i processer og så siger, at de ikke kan komme dagen efter, fordi de der skal til undervisning. 4-6 mdr. kan være en god periode. Fælles diskussion af dimensioner som storytelling, fiktionalitet og narrativitet der går på tværs af danskfagets forskellige dimensioner, og som er helt centrale begreber også. d) Fælles diskussion Er noteret under punkerne ovenfor. 4. Praktikevalueringsundersøgelse 2017 (jf. 2 bilag) Praktikevalueringsundersøgelsen. Det er et punkt, som vi skal behandle, da det er en undersøgelse, der netop relaterer til aftagere og disses oplevelser af mødet med vores studerende. Vi har fået mange respondenter ift. gymnasiepraktik, og her også virkeligt fine
tilbagemeldinger. Det er vi bestemt glade for. Det er en ordning, der er meget vigtig for os og vores studerende. Ift. anden praktik er der imidlertid kun en aftager, der har svaret, og som også var fra undervisningsbranchen. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, da vi ellers havde 6-7 stykker ude her og mange forskellige steder. Måske har de syntes, de havde for travlt til at svare på undersøgelsen. 5. Evt. Ingen punkter til eventuelt. Snakken i panelet fortsatte lystigt under aftensmaden efter mødet. Vi er meget glade for samarbejdet og ser frem til næste møde i aftagerpanelet.