At nå et være med - af p. Michal Bienkowski



Relaterede dokumenter
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

"et lys til åbenbaring for hedninger"

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Septuagesima 24. januar 2016

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Sommeren med Gud - af p. Michal Bienkowski

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Sankt Knuds Kirke Sogneblad for den katolske menighed i Fredericia

1 s e H 3 K. 11.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl (Afskedsgudstjenester).

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Henrik. September 2008 Side 3

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

Juleevangeliet og de hellige tre konger

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Pinsedag 24. maj 2015

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Dukketeater til juleprogram.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Den vigtigste og bedste gave

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Det er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret.

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

s.e.Trin. 15/ Matt. 5, Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Påskedag den27. marts 2016 kl i Skelager Kirke.

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/ /Søren Peter Villadsen

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25, Salmer: Lihme kl 10.30

Guide til til Højmessen

LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag Tekst: Joh. 8,12-20.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Formandsberetning 2008

Sogneblad. Påsken hver dag? Skt. Elisabeths Kirke i Holbæk nr. 2, 3. årg, 2014

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Ja, var der ikke noget med at de fire drenge jeg har som konfirmander ikke kunne lægge mig ned, da vi var på konfirmandlejr?

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Transkript:

At nå et være med - af p. Michal Bienkowski Helt tro mod princippet om at beholde juletræet indtil festen for Herrens fremstilling i templet (lørdag d. 2. februar / søndag d. 3. februar) forblev jeg ikke. Juletræet udvandrede af præstegården nogle dage før. Faktisk godt nok med blandende følelser gjorde jeg selv indsatsen, så det kunne ske. Nu lader det sig pynte af de skiftende snemasser. Af og til beundres det af nogle passerende solsorte, som gemmer sig i dets grene for kulden. Udendørsauraen minder stadigvæk om juletiden, og mit fyrede juletræ bidrager da også lidt til det. Samtidig gør både kalenderen og dagenes tiltagende længde os opmærksomme på, at fastetiden er begyndt, og Påsken nærmer sig. Jeg ved ikke, om I også erfarer den dynamik og fart i Kirkeårets forløb ikke kun det almindelige tidens løb, som altid føles for stærkt. Som om Vorherre selv skynder sig med at lede os fra det ene mysterium til det andet: fra Sin Søns fødsel til Hans vej mod Golgata og kors, og derfra til den tomme grav, og så til Himlen. Ser jeg alt dette fra mit synsvinkel og ud fra mine behov, føler jeg, at jeg ville være den største tåbe, hvis jeg valgte at gå glip af det, som det liturgiske år hele tiden byder os på. Det er som at tage fat i Jesus-barnets hånd og lade være med at slippe den, selv om det til tider aldeles ikke er sjovt at være sammen med Ham. Holder man Hans hånd i sin hånd af oprigtig kærlighed, vil man kunne få sig selv til at blive ved med det, selvom Han er stor nok til at forbavse os med både Sin forkyndelse og Sine undere, både med en kærlig indbydelse til at blive hos Ham og en tillidsfuld sendelse på en mission iblandt brødre og søstre, både med sine løfter om en evig lykke og varsling om korset og forfølgelserne, både i Nadversalen og på Golgata, både ved den tomme Grav og på vej til Emaus, osv., osv. Det er godt at tillade Ham, at nu må det være Ham, der styrer, hvorvidt min hånd forbliver i Hans. Som voksen, ikke mindst som Gud, har Han tilstrækkelig magt til at kunne beholde vor hånd i Sin hånd. I stedet for en spektakulær magtanvendelse for at kunne beholde vor hånd i Sin egen, foretrækker Han en frivillig overgivelse fra vor side. 2

Jeg tillader mig at indbyde jer alle sammen til at blive ved med at holde Jesu hånd i jeres hånd. Som hjælp til det er fastetiden en gave i sig selv. Først vil jeg (ikke overraskende) påpege deltagelse i søndagsmesserne. Endvidere korsvejsandagter på samtlige fredage i fastetiden. Selve fasten, som kan have forskellige former. Bodens sakramente den lægelige behandling af vore åndelige sår; jo mindre man er sig sine åndelige sår bevidst, jo dybere kan de være. Endvidere opmærksomheden på andre menneskers, specielt de syges, de ældres, de ensommes, men også de åndeligt fattiges behov. Med andre ord indbydes I alle til at have hjertets øjne og ører åbne. Jeg tillader mig også at sende denne indbydelse til mig selv. Guds fred og styrke må ledsage enhver af jer. Vi gennemlever denne tid som Troens År Pave Benedikts sidste store initiativ i hans Pontifikat. Som et led af dette års tiltag modtager samtlige katolske menigheder i Danmark Åbykorset (egentligt en kopi af Åbykorset det ældste kendte danske krucifiks fra 1050). Formålet med at sende Korset på vandring igennem det danske landskab er at forny vor betragtning af vor frelse, ikke mindst af selve Frelseren; at forny vor lytten til Kristi stemme, denne stemme, som lyder fra Hans hellige Kors; at forny vor efterfølgelse af Kristus. I vor menighed tager vi imod Åbykorset imellem lørdag d. 20. april og lørdag d. 27. april. Et nøjere program følger. p. Michal Bienkowski 3

Forvaltningsrådet orienterer - af Allan Hansen Resume af forvaltningsrådets beretning for 2012, der blev afgivet ved informationsmødet d. 13. januar 2013 samt et postscriptum med endelige regnskabstal for 2012 og et samlet budgettal for 2013, med mere. INDLEDNING Jeg vil gerne byde jer alle sammen velkommen til dette informationsmøde. Og en særlig velkomst til vores gæstetaler, forvaltningschef Thomas Larsen fra Bispekontoret, som vil tale om kirkeskat og bispedømmets økonomi. Ifølge vedtægterne skal vi afholde et årligt informationsmøde og mødet skulle egentlig havde været afholdt sidste år, altså i 2012, men af forskellige grunde besluttede vi at udskyde det til i dag. FORVALTNINGSRÅDET Sammensætningen af forvaltningsrådet blev ændret i foråret, idet Jurjen de Boer gerne ville træde ud af rådet. Biskoppen udnævnte så i stedet Elzbieta Jensen. Rådet består derfor nu af pastor Michal, Elzbieta, Karen Zieler, Hazem Haziz, George Bachous og Allan Hansen. ØKONOMI Som bekendt gik vi ud af 2011 med et stort underskud grundet en række helt ekstraordinære udgifter i 2011. Som tidligere meddelt blev underskuddet i 2011 på godt 109.000 kr. Som der også er blevet redegjort for tidligere, blev vi derfor nødt til at låne af bispekontoret og vi fik bevilliget et 2 årigt lån på DKK 74.000,- og et 5 årigt lån på DKK 69.000,- Vores budget for 2012 var på i alt DKK 404.000,- som også inkluderer afdragene på de 2 lån og et budgetteret overskud på ca. DKK 25.000, beregnet til hensættelser til fremtidig vedligeholdelse, blandt andet. 4

Som det ser ud nu, holder de faktiske afholdte udgifter sig nogenlunde inden for budgettet. Men om vi når de budgetterede indtægter og rent faktisk bliver i stand til at foretage hensættelser, ved vi ikke endnu, idet vi ikke har modtaget den endelige afregning af kirkeskatten for 4. kvartal. De foreløbige tal vi har modtaget, indikerer dog, at vi kommer forholdsvis tæt på målet. De endelige tal vil blive oplyst i det forestående sogneblad og på hjemmesiden. KIRKESKATTEKAMPAGNE Vores kirkeskattekampagne har, som bekendt, fyldt en hel del. Det var en helt klar forudsætning for budgettet for 2012, at vi skulle opnå en markant forbedring af vores indtægter fra kirkeskatteordningen sammenlignet med 2011. Faktisk har målet været, som en absolut nødvendighed, en forbedring af vores indtægter med hele 28 %. Derfor lagde vi ud lige før nytår 2012 med, at skrive til nogle af de medlemmer af menigheden, som i et eller andet omfang var eller havde været aktive kirkegængere, men som ikke var tilmeldt kirkeskatteordningen, med en opfordring om at blive tilmeldt. Samtidig igangsatte vi en oplysningskampagne, i bl.a. vores sogneblad, om kirkeskat, ligeledes med opfordringer om tilmelding til ordningen. Vi har også fået lavet en kirkeskattebrochure, som flittigt er blevet uddelt. Effekten af disse indledende tiltag viste sig dog, at være noget begrænset. Så midt på sommeren blev det besluttet, at oprette en særlig kirkeskattekoordinator funktion. Og det blev Jurjen de Boer, som frivilligt tilbød at påtage sig til opgaven. Jurjen har stået ved kirkedøren efter søndagsmesserne og her fået kontakt til rigtig mange. Jurjen har også personligt ringet rundt til mange af de medlemmer, som ikke står som registrerede kirkeskattebetalere. Det har været et kæmpe arbejde, men vi kan se, at denne indsats nu begynder at bære frugt. Og ved årets udgang er der lidt over 100 der er tilmeldt kirkeskatteordningen. En tilgang på ca. 20 siden juli 2012. 5

Nu mangler vi som sagt kun, at se hvad det nøjagtigt har resulteret i med hensyn til forbedring af vores økonomi. ARBEJDSGRUPPER FRIVILLIGT ARBEJDE Med vores anstrengte økonomi er vi meget afhængig af den store frivillige indsats der bliver ydet i menigheden. Uden frivilligt arbejde ville der ikke blive gjort rent i kirken og i menighedslokalerne, ikke lavet kaffe og dækket op til kirkekaffe, ikke udført havearbejde, ikke spillet orgelmusik til gudstjenesterne, ikke pyntet i kirken, ikke foretaget istandsættelse af menighedslokalerne, sognebladet ville ikke blive udgivet, osv. osv. Alle der har bidraget på den ene eller anden måde med disse opgaver skal derfor have en meget stor tak. Men der er stadigvæk nogle områder hvor der er brug for flere kræfter. Vi mangler kateketer til undervisning af børnene. I øjeblikket er der kun præsten og George Bachous til undervisning af børnene. Og så mangler vi en ekstra sognesekretær. I foråret forsøgte vi at få startet en arbejdsgruppe til at stå for havearbejdet. Men det lykkedes ikke helt. Vi indførte derfor den månedlige arbejdsdag, som er hver den første lørdag i måneden, hvor også havearbejde indgår. Det vil vi fortsætte med fremover. Og her bliver der brug for en meget stor opbakning, når vi når til foråret og der bliver meget udendørsarbejde der skal udføres. FRIVILLIGE ØKONOMISKE BIDRAG Heller ikke uden menighedens store velvilje og gavmildhed, når der samles ind til specielle formål og arrangementer, havde meget af det der blev gennemført i 2012 ikke kunne lade sig gøre. Det gælder f.eks. anskaffelse af de nye møbler til menighedslokalerne og istandsættelsen af lokalerne ovenpå, men også mange af de fælles aktiviteter der er blevet afholdt. Dette vil også blive tilfældet i 2013. Her bliver der, foruden frivillig arbejdskraft, også behov for indsamling af yderlige penge, først og fremmest 6

for at kunne færdiggøre istandsættelsen af menighedssalen. Men også til eventuelle nye projekter. SOGNEBLAD Vi har nu siden årsskiftet 2011/2012 fået udgivet et sogneblad hvert kvartal, med Denice Jørgensen som redaktør. Det vil vi fortsætte med også i 2013. Nytårsnummeret udkommer dog med godt en måneds forsinkelse, men så kan vi til gengæld få de sidste regnskabs- og budgettal med. Vi har dog et problem med trykningen af bladet. Det sker i øjeblikket på p. Michal s private printer og er en lidt besværlig løsning. Så vi vil meget gerne høre, hvis der er nogen i menigheden, der kunne hjælpe os med dette. AKTIVITETSKALENDER Kalenderen på menighedens hjemmeside med messetider er nu blevet udvidet her på det sidste med oplysninger også om andre aktiviteter, såsom ældreklub, arbejdslørdage, forvaltningsrådsmøder, retræter, vores to månedlige studiekredsaftener i forbindelse med troens år og lignende arrangementer. Vi vil også fremover sørge for, at der altid er en ajourført kopi af kalenderen på opslagstavlen for de i menigheden, som ikke har internet adgang. Forvaltningsrådet Postscriptum 25-02-2013 Det endelige regnskab for 2012 er nu afsluttet og godkendt. De samlede indtægter beløber sig til DKK 362.590,- mod et budgetteret beløb på DKK 404.633,- Den totale kirkeskatteindtægt beløb sig til DKK 198.694,- mod et budgetteret tal på DKK 250.000,- 7

Vores samlede udgifter inklusive kirkeskatteafgift til Bispedømmet beløber sig til DKK 270.403,- mod et budgettal på DKK 337.702,- Overskuddet inden hensættelser og afdrag på lån er derfor DKK 92.186,- mod et budgetteret overskud på DKK 66.931,- Efter afdrag på vores to lån og hensættelser ender vi med et beskedent overskud på DKK 9.102,- For 2013 er der budgetteret med samlede indtægter på DKK 379.550,- og samlede udgifter på DKK 333.222,- svarende til et overskud på DKK 46.328,- inden hensættelser og afdrag på lånene. Budgettet forudsætter at vi får forøget vores indtægter fra kirkeskatteordningen med ca. DKK 25.000,- i 2013 i forhold til 2012. Ligeledes er det en forudsætning, at alle særlige arrangementer, nye projekter og forbedringer også i 2013 finansieres med indsamlinger og frivillige bidrag fra menigheden. Endvidere bliver det frivillige arbejde, også i år, det der skal få det hele til at hænge sammen og fungere til fælles bedste for os alle sammen. Forvaltningsrådet. 8

Kald - af Denice Jørgensen I min føljeton om kald i anledning af troens år, har jeg denne gang valgt at skrive om kaldet til at være diakon. Diakon Allerede i apostlenes tid, udnævnte de folk til diakoner (der på græsk betyder tjenere) og de lavede socialt arbejde, prædikede og døbte. Men efter det første årtusinde forsvandt diakonrollen efterhånden ud af kirken og meget få, var permanente diakoner. Det var kun noget man blev, for at blive præst. Det andet Vatikankoncil ville ændre på dette og genindføre den permanente diakontjeneste. Diakonembedet er den tredje grad af Ordinationens sakramente (under biskopper og præster) og man bliver diakon gennem en vielse, hvor biskoppen beder for diakonkandidaten og lægger hænderne på hans hoved. En diakon er ofte gift og reglen er, at er man ugift før man bliver diakon, kan man ikke gifte sig efterfølgende. En gift mand kan blive diakon hvis hans hustru er indforstået med det og han er over 35 år. En diakon kan have et civilt arbejde, men er ofte ansat af kirken. Hans arbejde i kirken vil være at deltage i Messerne hvor han kan læse Evangeliet, prædike og uddele Alterets Sakramente. Derudover kan han undervise folk, døbe og begrave folk, men han kan ikke give syndsforladelse og læse Messe. Af kendte diakoner kan nævnes den spanske helgen Sankt Vincent, der døde martyrdøden i år 304 og som fejres i kirken d. 22. januar. 9

Januar måneds helgen - af Karen Zieler Johannes Bosco Han levede i Italien i det nittende århundrede, hvor han stiftede en orden, hvis medlemmer hedder Salesianere, og senere stiftede han også en orden, der arbejdede for piger, nemlig Mariadøtrene. Hans arbejde koncentrerede sig om drenge og unge mænd, som han ønskede at hjælpe til at komme væk fra gadens dårlige indflydelse med småkriminalitet o. lign. og i stedet til sunde interesser, godt arbejde og kirkegang. Til det formål oprettede han et pensionat med hans mor, der var enke, som husholderske, for lærlinge og han oprettede også værksteder til oplæring af skræddere, skomagere og andre håndværkere. Han lagde i sin omgang med drengene vægt på, at både skolefag og religiøs praksis skulle gøres tiltrækkende for alle og i kraft af hans store evne for og kærlighed til mennesker lykkedes hans arbejde i allerhøjeste grad. Trods store vanskeligheder fra mange sider, bl.a. økonomiske bekymringer (som dog flere gange blev løst tilsyneladende mirakuløst) var han medvirkende til, at der skete en opblomstring af stor hellighed i Norditalien, der på det tidspunkt var sunket langt ned religiøst. Johannes Bosco har festdag d. 31.1. Gør godt, mens du stadig har tid Johannes Bosco 10

Februar måneds helgen - af Karen Zieler Cyrillus og Methodius de slaviske folks apostle De var brødre og er født i begyndelsen af 800 tallet i Saloniki (Grækenland), i grænseområde til de slaviske lande. Begge blev præster og Cyrillus blev senere munk, medens Methodius blev bispeviet. De blev sendt som missionærer til Mähren - senere kaldet Tjekkiet og Slovenien - hvor de udførte et meget fortjenstfuldt arbejde, blandt andet bestående af, at Cyrillus skabte det slaviske alfabet, hvorved han kunne oversætte bibelske og liturgiske tekster til slavisk. Herved øvede de også stor indflydelse på den kulturelle udvikling af landene. Pave Johannes Paul 2 udnævnte dem sammen med Benedikt til værnehelgener for Europa, idet han udtalte, at de havde dannet en åndelig bro mellem den østlige og den vestlige tradition, hvorved begge traditioner flød sammen til en ENE UNIVERSALE KIRKE. Pave Benedikt betegner deres arbejde som et klassisk eksempel på hvad man i dag betegner som inkulturation, nemlig at ethvert folk må føre det åbenbarede budskab ind i deres egen kultur og bringe dets frelsende sandhed ind i deres eget sprog. Cyrillus og Methodius har festdag d. 14.2 i den romersk-katolske kalender og d. 11.5 og d. 25.5 i den ortodokse kalender. 11

Marts måneds helgen - af Karen Zieler Alt hvad vi ved om Josef har vi fra evangelierne - hans bekymring, da han blev klar over, at Maria var gravid - hans flugt til Egypten med Maria og barnet - deres tilbagevenden, men med bopæl langt fra Judæa af frygt for Herodes - hans leden sammen med Maria efter den 12årige Jesus - alt viser ham som en fornuftig, venlig og retfærdig mand, der var lydhør over for englens tilskyndelser og som var klar til at handle, når han mente, at det var nødvendigt. Der er ingen grund til at tro, at han ikke var en ung mand ved trolovelsen. Men i senere tider fandt kunstnerne på at afbilde ham som gammel uden at nogen ved hvorfor de gjorde det. Han må imidlertid være død, inden Jesus blev korsfæstet, da Jesus på korset udnævnte Johannes til at tage sig af Maria, hvilket Jesus ikke ville gøre, såfremt Josef levede. Sankt Josef er værnehelgenen for den universelle kirke og for arbejdere. Han fejres to gange om året i kirken, nemlig d. 19.3 som Sankt Josef, Marias mand, og d. 1.5. som Sankt Josef, arbejderen. 12

Kontaktinformationer Sognepræst P. Michal Bienkowski Frederiksgade 7 4200 Slagelse Tlf.: 58 52 06 45 Mobilnr.: 20 72 89 51 Email: mb@katolsk-vestsj.dk Forvaltningsrådsformand Allan Hansen Tlf.: 58 19 23 77 Email: guia-allan@stofanet.dk Kasserer og webmaster Johannes Von Zastrow Tlf.: 30 70 37 02 Email: slagelse@katolsk-vestsj.dk Organist og korleder Merete Kjærsbo Tlf.: 97 10 26 83 Email: bmkjaersbo@gmail.com Redaktør Denice Jørgensen Mobilnr.: 28 70 69 90 Email: denicegj@hotmail.com Sognets hjemmeside: www.katolsk-vestsj.dk Du kan også finde os på facebook Katolsk Vestsjælland 13