På ubby.dk/klasserne/den enkelte klasse under evaluering, kan der læses mere om de metoder, der anvendes i de forskellige klasser.

Evaluering 2009/2010 I 2009/10 fokuseres der på forarbejde (der er afsat mere tid til Projektundervisning ), formidling (væk fra PowerPoint og oplæsning og hen imod personlig og kreativ fremlægning) og kildekritik. Evaluering april 2010: Projektperioden er forløbet rigtig godt. Trods emnet: magt og afmagt, der viste sig at være for svært især for de mindre elever, har det været en god proces, hvor eleverne har opdaget mange nye sider af sig selv og har stået overfor nye udfordringer. Vi vægter processen meget højt. Indsatsen omkring de lidt friere og kreative fremlæggelser har virket fremlæggelserne er blevet lidt bedre. Det er stadig nødvendigt at være meget opmærksomme på denne del af projektopgaven. Det tekniske har fungeret perfekt ved fremlæggelserne, men der er IT-opgaver, der skal løses inden projektperioden starter f. eks mht. download af programmer. Præsentationen af opgaven skal revurderes hvert år i forhold til elevgruppen. Det har for nogle elever i 6. klasse været lidt for uoverskueligt, hvad opgaven egentlig går ud på. Ligeledes skal fremlæggeæsesformen, hvor der fremlægges for forældre diskuteres i det kommende skoleår. I foråret 2010 skal projektarbejdsformen (på alle klassetrin) drøftes i lærergruppen. Projektfolderen revideres hvert år. Ad 4. Elevens selvevaluering på alle klassetrin. Arbejdet er sat i gang på en pædagogisk weekend i friskolen. Der er arbejdet med en evalueringsmodel: SMTTE (status, mål, tiltag, tegn og evaluering). De forskellige indsatsområder er stadig til debat og viderearbejde. Projekterne beskrives grundigt. Målet er øget fokus på egen adfærd og faglig indsats. I indskolingen er fokus på adfærd, på mellemtrinnet er fokus på individualitet i fællesskabet - Det handler ikke om dig, det handler om os og i udskolingen er fokus på refleksion over egen adfærd, læring, indsats, udvikling m.m. Hvordan? I indskolingen arbejdes der med Trin for trin en forbedring af den sociale adfærd samt konflikthåndtering og regulering af adfærden. På mellemtrinnet arbejdes der ud fra overskriften Fra Prinser og prinsesser til ligeværdige medlemmer af fællesskabet. I udskolingen arbejder der med selvevaluering (fagligt og socialt) ud fra opstillede mål. De forskellige indsatsområder er stadig til debat og viderearbejde. På ubby.dk/klasserne/den enkelte klasse under evaluering, kan der læses mere om de metoder, der anvendes i de forskellige klasser. Evaluering af "fokus på den sociale evaluering" - gennemført juni/juli 2010. Indskolingen: konflikthåndtering og regulering af social adfærd Trin for Trin, en forbedring af den sociale adfærd Børnehaveklassen Henover skoleåret vil vi løbende arbejde med Trin for trin, som er et materiale, der lærer børnene nogle sociale færdigheder, som vil styrke deres selvværd og hjælpe dem til fælles trivsel. Det skal(gerne) lære dem at aflæse hinanden og bidrage til løsninger af konflikter. Det er vigtigt at kunne opfange de små signaler hos hinanden, og selv finde en løsning uden voksenindblanding. Det vil give færre konflikter, større rummelighed og glade børn! Lærerteamet evaluerer løbende på teammøderne og støtter, om nødvendigt, op med kortsigtede elevplaner. Forældrene bliver naturligvis inddraget om tiltagene i klassen. Evaluering af sociale mål for børnehaveklassen - skoleåret 2009/2010 Vi har i årets løb brugt en del tid på at få det sociale fællesskab startet op i klassen. Det er klart, det tager tid at få 20 nye børn til at fungere godt sammen og lære hinandens forskelligheder at kende. Modsat sidste år er Trin for Trin taget af indskolingsperioderne og er i stedet blevet brugt, når problemerne opstår i klassen. Jeg har valgt ikke at bruge kortene/billederne, men kun vendingerne f.eks. at huske at stoppe op og tænke sig om, når en konflikt opstår. Kort sagt handler det om at lære børnene at aflæse hinandens signaler og respektere dem, samt at komme med løsninger selv. Det har knebet for nogle af drengene, så her måtte jeg lave helt klare aftaler om, hvordan man opfører sig og taler til hinanden. Det var også nødvendigt at tage kontakt til forældrene, så vi sammen kunne støtte og hjælpe. Vi talte selvfølgelig også om børnene i klassens team, så alle var orienteret og kunne følge op, hvis det var nødvendigt. De allerfleste konflikter er heldigvis små og en naturlig del af klassens liv og hverdag. De små konflikter løser vi sammen ved fælles hjælp i løbet af året. Forældrene bliver i løbet af året løbende orienteret om klassens trivsel på forældremøderne samt i nyhedsbrevene fra mig, ligesom jeg tager kontakt til hjemmet, hvis det er nødvendigt. Børnehaveklasseleder Bente Andersen

1. klasse Vi arbejder hvert år i indskolingsklasserne med Trin for trin, som vi følger op på i dagligdagen sammen med børnene og på teammøder. Trin for trin er et undervisningsmateriale, der skal lære børnene at aflæse hinandens signaler og indgå i løsningen af konflikter. Der arbejdes med store fotografier af børns ansigtsudtryk i forskellige hverdagssituationer. I undervisningsmaterialet indgår også to tøjdyr, Hurtighunden og Langsomsneglen, som bruges i rollespil. Børnene undervises i at kunne sætte ord på følelser og gennemtænke konsekvenserne, før der handles. Forældrene informeres efter behov, hvad enten det drejer sig om det enkelte barn eller hele klassen. Evaluering af sociale mål for 1. klasse - skoleåret 2009/2010 Indskolingsgruppen har valgt at arbejde med Trin for trin s øvelser i konfliktløsning, når problemerne opstår og ikke som tidligere år på planlagte indskolingsdage. Med udgangspunkt i den konkrete situation vil vi lære børnene at være reflekterende, inden de handler. Vi har især arbejdet med at kunne aflæse hinanden, når konflikter opstår. Var det et uheld eller skete det med vilje? Den fælles snak i klassen har haft en positiv effekt på børnene - men skal jævnligt tages op igen. Grimt sprog - indbyrdes og overfor børn fra andre klasser, når voksne ikke har været til stede - har været et problem for firefem af børnene i klassen. Også her har vi måttet gribe ind og tale om, hvad der er ok-sprog, så man ikke sårer andre, men i stedet viser respekt ved at tale ordentligt med hinanden. I klassen er der mange individualister, men som helhed er børnene gode til at hjælpe hinanden, tage hensyn og respektere hinandens forskelligheder. Mange af børnene vil gerne være på hele tiden, hvis de fik lov. Derfor skal der holdes øje med, at de mere tilbageholdende børn også kommer frem, f. eks. ved at spørge direkte, selvom de ikke har markeret. Børnene er i løbet af 1. klasse blevet bedre til at sortere i, hvad der er alvorligt, og hvad der hører til bagateller (sladder), når de kommer frem med problemer fra f.eks. frikvarteret. De er blevet bedre til at lytte til hinanden, også når der siges fra. Nogle af børnene skal dog fortsat arbejde med ikke at blande sig i andres sager / noget der ikke vedkommer dem, dvs. ikke være politimænd overfor de andre. Konklusionen er derfor, at der arbejdes efter samme metode næste skoleår, når børnene kommer i 2. klasse. Klassen - som helhed - fungerer godt sammen. De småkonflikter, der af og til opstår, har heldigvis ikke været større, end at vi har kunnet løse dem ved fælles snak i klassen. Alle har efter bedste evne bidraget med løsningsforslag, og for de flestes vedkommende med positiv virkning. Nogle få af børnene skal dog jævnligt mindes om vores aftaler. At tale sammen om tingene er det, der fungerer bedst og giver tryghed i klassen. Klasselærer Inger Kofoed 2. klasse Vi arbejder hvert år i indskolingsklasserne med undervisningsmaterialet Trin for trin, som vi følger op på i dagligdagen sammen med børnene og på teammøder. Trin for trin er et undervisningsprogram, der skal lære børnene at aflæse hinandens signaler og indgå i løsning af konflikter. Der arbejdes med store fotografier af børns ansigtsudtryk fra forskellige hverdagssituationer. I undervisningsmaterialet indgår også 2 tøjdyr: Hurtighunden og Langsomsneglen, som bruges i rollespil. Børnene undervises i at kunne sætte ord på følelser og gennemtænke konsekvenserne, før der handles. Forældrene informeres efter behov, hvad enten det drejer sig om et enkelt barn eller hele klassen. Evaluering af sociale mål for 2. klasse - Skoleåret 2009-2010. I 2. klasse har vi snakket meget om drillerier og mobning. Vi tager problemstillinger vedrørende dette op med det samme, f. eks, hvis nogen har været kede af det i frikvarteret eller bliver det i den øvrige skoletid. Der har været et par henvendelser fra forældrene om, at børnene har været kede af det om aftenen, når de er kommet i seng og har ligget og tænkt over dagen. Disse emner er blevet behandlet i klassen ved først givne lejlighed den efterfølgende skoledag. Vi har endvidere brugt sidste time fredag til at snakke om, hvordan man taler til hinanden, hvordan man opfører sig over for hinanden, og om det har været en god uge uden nogen dårlige oplevelser. Vi har brugt kortene/billederne fra vores trin for trin kasse, til at blive bedre til at aflæse hinandens signaler/kropsprog. Vi har brugt "Hurtighunden" og "Langsomsneglen" til at illustrere forskellige eksempler fra børns leg, og lært "Langsomsneglen", at den skal sige STOP, når legen bliver for vild. Som gårdvagt har jeg bl.a. oplevet, at dette har en positiv virkning. Eleverne er blevet bedre til at forstå hinandens forskelligheder, og at acceptere disse. Eleverne er blevet bedre til ikke at kalde hinanden grimme navne (øgenavne ) Eleverne er blevet bedre til at klare konflikter eller søge hjælp, hvis de ikke kan håndtere problemerne selv. Vi har snakket 2. klasses trivsel på teammøderne, så vi alle er opmærksomme på klassens sociale status. Vi har i klassen en god forældrekontakt

Jeg kontakter forældrene, hvis der er problemer, enten pr. telefon, i kontaktbog eller via ForældreIntra. Jeg mener, indsatsen omkring klassens sociale mål i vid udstrækning er nået. Klasselærer Lone Andersen Mellemtrinnet: Fra prinser og prinsesser til ligeværdige medlemmer af fællesskabet 3. klasse Trin for Trin er et undervisningsprogram, der skal lære børnene at aflæse hinandens signaler og indgå i løsningen af konflikter. Der arbejdes med store fotografier af børns ansigtsudtryk fra forskellige hverdagssituationer. I undervisningsmaterialet indgår to tøjdyr Hurtighunden og Langsomsneglen, som bruges i rollespil. Børnene undervises i at kunne sætte ord på følelser og gennemtænke konsekvenserne før der handles. Forældrene informeres efter behov, hvad enten det drejer sig om et enkelt barn eller hele klassen. Evaluering af sociale mål for 3. klasse - Skoleåret 2009-2010. Efter at have introduceret undervisningsmaterialet Trin for Trin på temadage har dette materiale ligget til grund for konfliktløsning. Vi har i konfliktsituationer arbejdet meget med at aflæse hinandens ansigts- og kropsudtryk. Skyldtes den negative hændelse et uheld, eller blev det gjort med vilje. Den efterfølgende fælles snak har haft en positiv virkning på børnene, men skal jævnligt tages op igen. Både i 2. og 3. klasse har klassen optaget nye elever. Dette var i begyndelsen ikke helt gnidningsfrit. Der blev arbejdet med problemet vha. forskellige rollespil for at anskueliggøre problematikken. Denne arbejdsform har været meget effektfuld. I klassen er der mange individualister. Enkelte børn har haft lidt svært ved at opfatte sig som en og ikke som en del ud af mange. Dette kommer til udtryk ved, at nogle gerne ville være på hele tiden, hvis de fik lov. Derfor skal der arbejdes med, at de mere tilbageholdende børn også kommer frem. For at afbøde dette har klassen arbejdet med fortælle- og lytteøvelser. F.eks. har hvert barn fået lov til at fortælle om oplevelser fra den foregående weekend til hele klassen. Ved fremlæggelse af skriftlige arbejder er der også arbejdet med det faktum, at ikke alle elever har kunnet fremlægge samme dag, som arbejdet er færdiggjort til. Klassen er gennem skoleåret blevet bedre til at skelne mellem store og små problemer. Eleverne er blevet bedre til at lytte til hinanden, også når der siger fra. For nogle børns vedkommende skal der dog stadig arbejdes med ikke at blande sig og lege politi. I løbet af skoleåret har eleverne udvist større og større respekt og forståelse for hinanden. Socialt fungerer klassen godt. Klasselærer Jens Illemann Bæk 4. klasse Socialt vil vi i 4. klasse arbejde med fællesskabet og ikke individualisten. Alle eleverne skal lære at sige fra og være opmærksomme på andres velbefindende. De skal blive bedre til at aflæse hinandens følelser og reaktioner og kunne handle ud fra disse. Visionen er, at alle elever har det godt og udviser respekt for andres forskelligheder. Samtidig skal eleverne være i stand til at løse mindre konflikter selv. Dette vil blive gjort gennem samtale med klassen samt individuelle samtaler. Evaluering af sociale mål for 4. klasse - Skoleåret 2009-2010. Vores sociale mål i 4. klasse var at arbejde med fællesskabet og ikke individualisten. Alle eleverne har skullet arbejde med at lære at sige fra og være opmærksomme på andres velbefindende. De har skullet blive bedre til at aflæse hinandens følelser og reaktioner og så herudfra kunne handle. Visionen har været, at alle elever har det godt og udviser respekt for hinandens forskelligheder. Samtidig har der været et krav om, at eleverne skal være i stand til at løse mindre konflikter selv. Vi har i klassen i årets løb haft mange samtaler, hvor vi har taget konkrete problemer fra frikvartererne op og diskuteret disse sammen i klassen. Samtidig har jeg på baggrund af forældrehenvendelser taget forskellige problemstillinger op i klassen og diskuteret disse med eleverne. Dette har medført nogle rigtig gode samtaler, hvor mange af eleverne er kommet til orde og har bidraget med deres meninger og forslag til løsning af konflikterne. Vi havde sidst på skoleåret en form for evaluering i klassen, hvor vi diskuterede, hvad der har været godt og mindre godt i forbindelse med vores sociale mål, og her kom der mange gode tilkendegivelser fra børnene:

Vi er blevet større, derfor opstår der ikke så mange problemer Vi er blevet bedre til at løse problemerne selv Vi leger bedre sammen Vi tænker mere over tingene Det har hjulpet at tale om tingene i klassen Vores evaluering har i løbet af året været fokuseret på fællesskabet og konfliktløsning, vi har arbejdet på, at eleverne har det godt i klassen og at de respekterer hinanden. Dette er efter min menig lykkedes rigtig godt, eleverne trives godt med hinanden og vi har et rart og hyggeligt klima i klassen. Vi vil derfor forsætte denne form for evaluering, men vil samtidig gå et skridt videre og arbejde med elevernes personlige sociale mål. Jeg vil i begyndelsen af næste skoleår tage nogle personlige samtaler med eleverne, hvor vi taler om deres rolle i fællesskabet, hvordan de har det, hvad de bidrager med til fællesskabet og hvilke problemer de eventuelt måtte have. Sammen med eleven vil jeg prøve at sætte et mål for, hvad de skal arbejde med i løbet af året. Vi vil så i slutningen af skoleåret evaluere forløbet, og reflektere over, hvordan den enkelte elev er lykkedes med sine personlige mål. Klasselærer Anne Prahl 5. klasse Socialt vil eleverne blive bedt om at kigge på sig selv gennem året, for at sikre en adfærd, der gør at alle i klassen føler sig godt tilpas. Vi arbejder med fællesskabet og ikke individualiteten. Dette vil blive gjort gennem deres dagbog/logbog, snak, tænkte eksempler og situationer fra deres egen hverdag. Ved fokusering på det sociale fællesskab, får eleverne låst op for deres roller, og sammenholdet vil brede sig til større grupper. Yderligere vil det betyde, at eleverne vil vælge andre at arbejde sammen med end de sædvanlige. Evaluering af sociale mål for 5. klasse - Skoleåret 2009-2010. Arbejdet med det sociale liv. Vi har gennem hele skoleåret arbejdet med det sociale liv. Dette er i foregået gennem samtale og eksempler. Eksemplerne har vi hentet fra elevernes egen hverdag. Vi har haft klassens sociale liv på skoleskemaet gennemsnitlig hver 14 dag. Eleverne har desuden gennem hele året haft alle andre i klassen som bordkammerat, og de har arbejdet i 4 mands grupper de sidste 3 mdr. af året. Klassen er blevet bedre til at lytte til andre og koncentrere sig. Fællesskabet er blevet udvidet, og de accepterer bedre hinanden og hinandens forskelligheder. Eleverne er gode til at løse konflikter selv og kommer kun efter hjælp når tingene er gået i hårdknude, hvilket sker yderst sjældent. Klassen er gennem året generelt blevet bedre til alle de opstillede punkter for, hvad eleverne skulle kunne socialt. Klasselærer Ditte Veilmark

Udskolingen: Evaluering ud fra opstillede mål 6. klasse Eleverne er i høj grad, selv med til at forme regler for samarbejdet i det daglige. Dette er både på det faglige og sociale plan. De lærer at være aktivt lyttende, komplimentere og kommentere klassekammeraternes holdninger og handlinger. Generelle drengenormer har i dagligdagen et særligt fokus. I samarbejdet i det daglige, lægges vægt på gruppesammensætninger, hvor drengene får plads til at ytre sig, og vi skaber et rum hvor resten af klassen er bevidste om, at der findes en problematik ift. når man er et mindretal, men at man har en lige ret i alle livets spørgsmål store som små. Læreren er obs. på egne kompetencer og skal undervejs eller når det er muligt, gøre sig sin rolle klar og tydelig over for eleverne og samtidigt stille de rammer op, der gør det tydeligt for dem, hvor meget rum de har at arbejde med ovenstående i. Dvs. I hvad og hvordan kan I i klassen være med til at sætte rammerne?. Dette vil eliminere pseudodemokrati betydeligt, da rammerne er klare. Ligeledes er læreren synlig, lyttende og analyserende og er altid obs. på at lægge evt. problemer op til klarhed, diskussion og opfølgning og primært tage tingene i opløbet hvilket giver eleverne en følelse af, at evt. problemer bliver løst, når de er til stede og ikke får lov at udvikle sig yderligere. Dette er i høj grad med til at skabe tillid og åbenhed mellem eleven og den voksne, hvilket giver et godt udgangspunkt for udvikling. Læreren er åben i sit samarbejde med forældrene og søger at tage problemerne i opløbet og at få et fælles grundlag for videre samarbejde. Via forældresamarbejde klargøres problemerne, idet der både fra skolens og forældrenes side er åbenhed for de evt. problemer, der måtte opstå. Vi arbejder med dialog, lege, o. lign. der styrker den enkelte i fællesskabet samtidigt med, at man individuelt lærer sine egne kompetencer at kende, værdisætte dem og får erkendelse af at det gør en forskel. Vi arbejder fagligt med gruppearbejde og er obs. på at dialogen udkonkurrerer konkurrerende monologer. Bl.a. får eleverne i gruppearbejde opklarende spørgsmål, der skal tydeliggøre deres trivsel i dagligdagen, ligesom der i 6 klasse i løbet af året laves trivselssamtaler for den enkelte elev. Der evalueres i høj grad i klassen og individuelt gennem hele skoleåret! Evaluering af sociale mål for 6. klasse - Skoleåret 2009-2010. Eleverne har gennem sidste skoleår i 6. klasse fået mere ansvar og indflydelse. Dels på undervisningen gennem samarbejde med læreren omkring undervisningsmetoder dels på lektie-mængde og valg af emner. Metoden har været en klarlægning af de muligheder, der forelå, valgt af læreren, indsigt i egen dagligdag, så eleverne herigennem fik mulighed for indflydelse på og vurdere mængden af fx lektier ift. egentid. At de hermed har mulighed for medbestemmelse. Dette vurderer jeg som værende demokratidannende at eleverne kan gå ind og vurdere dem selv og argumentere for og imod ift. de krav, der stilles i deres dagligdag i denne forbindelse ift. at gå i 6 klasse på Ubby Fri og Efterskole. Læreren har, jvf. de Sociale mål for 6. klasse, klargjort for eleverne, hvilket område og hvilke begrænsninger, de har kunnet vurdere og arbejde med. Dette har 6. klasse i høj grad kunne administrere og er indbyrdes indgået i samarbejdet med hinanden og med klasselæreren med god energi, ideer og positivisme. I forbindelse med den personlige udvikling er det tydeligt, at flere af eleverne arbejder godt. I den daglige dialog udviser eleverne, i stigende antal, større og større selvindsigt, godt hjulpet af individuelle samtaler med klasselærer, andre klassekammerater og ikke mindst via dialogen og konfliktløsninger i klassen. Den konkurrerende monolog træder mere og mere i baggrunden og refleksion og argumentation gør dialogen spændende og ofte lang! Eleverne arbejder med ansvarsfordeling fx i forbindelse med klassediskussioner hvor de arbejder meddirigentrollen, hvilket i høj grad er vanskeligt, idet eleverne i 6. klasse ALLE, synes at have noget på hjerte meget gerne samtidigt! Ansvarsfordelingen ses også i højere og højere grad, når eleverne arbejder i grupper - hvem gør hvad, vurderer de selv. Som bemærket i Sociale mål for 6. klasse ligger vores skole i et udkantsområde, hvilket gør, at læreren har et stort ansvar i at vise verden udenfor, med de andre normer og udtryk, der ligger her, og som er vigtige at få kendskab til, når man ønsker den dialog og refleksion, som i øvrigt også ligger beskrevet i skolens værdigrundlag. Og ikke mindst som et led i den demokratidannende undervisning og det grundlag, der skal ligge for, at vi kan indgå i en ligeværdig dialog. Dette er implementeret i undervisningen i bl.a. dansk og kristendom hvor undervisningen og materialer er valgt ud mhp. ovenstående og med efterfølgende god dialog og diskussion omkring mange følsomme områder: religion, kønsroller, politik, elevernes egne forskellige livsvilkår, seksualitet mm. Klassen har ligeledes været på en øjenåbnertur til København, hvor indholdet i høj grad var møntet på at opleve andre sociale grupper end dén, de fleste i vores område er en del af dels ved at præsentere klassen for Arbejdermuseet, hvis indhold vi

havde arbejdet med hjemmefra og dels ved at bevæge os i miljøer, der er kendetegnende for hovedstaden.efterfølgende var der mange spørgsmål, undren og diskussioner om vore oplevelser. At klassens drenge er i mindretal er desværre en tendens, der er forsat. Heldigvis er drengene en gruppe, der kræver, at de som enkeltindivider og som gruppe, bliver hørt, og de gør ALLE opmærksomme på sig selv, i diskussioner og i dialoger. De er i langt højere grad end tidligere trådt i karakter og tager ansvar, hvilket bl.a. har gjort at de ofte arbejder sammen i grupper eller sidder ved siden af hinanden uden uro eller lign. Og der er arbejdet målrettet med dem, ved at give plads o.lign. Som gruppe er klassen i forandring idet relationerne har skiftet aktører til sorg for nogen og til glæde for andre. Dette er et område vi har brugt MEGET tid på!! Via dialog individuelt og i klassen og samarbejdsøvelser både som et led i selve den faglige undervisning og mhp. bedre sociale relationer eleverne imellem. Det er tydeligt, at klassen har brug for flere /mange relationsfremmende øvelser og dialoger. Dette arbejdes der videre med i 7 klasse. Klasselærer Gitte Tanzer 7. klasse Der arbejdes løbende med selvevaluering bl.a. via logbøger, elevsamtaler og enkelte prøver. Målet er, at eleverne lærer at stille krav til sig selv og have medindflydelse på, hvilke indsatsområder han/hun skal koncentrere sig om og blive bedre til. Evaluering af sociale mål for 7. klasse - Skoleåret 2009-2010. Da vi startede på skoleåret 2009/10 havde vi følgende sociale mål for klassen: Eleverne skal: - være i stand til at arbejde selvstændigt med en given opgave individuelt og i gruppe. - selv kunne administrere opskrivning af hjemmearbejde ved hjælp af en lektiebog, og føle ansvar for at få lavet/afleveret hjemmearbejde. - have respekt for hinandens forskelligheder og grænser og blive bevidst om fællesskabets muligheder. - lære at alle har et medansvar for klassens trivsel og medvirke til at udvikle en positiv omgangstone - herunder skal vi arbejde med sprogets udvikling generelt. Hvordan er det vi taler til hinanden, og er det ok at vi kalder hinanden for grimme øgenavne eller sender ubehagelige sms er? - blive bedre til at lytte og samarbejde og så i øvrigt have en positiv adfærd på skolen. Derudover skal vi kigge lidt på hvilke signaler, vi sender til andre via vores påklædning, make-up, tatoveringer, piercinger m.m. Vi har i klassen evalueret på disse sociale mål, og der var enighed om, at disse er nået, dog med den lille fodnote, at vi jo hele tiden skal arbejde med målene. Og så var det ikke alle, der mente, at målet vedr. lektier var opfyldt dette er jeg enig i! Derudover havde vi følgende mål vedr. selvevaluering: Der arbejdes løbende med selv-evaluering bl.a. via logbøger, elevsamtaler og enkelte prøver. Målet er, at eleverne lærer at stille krav til sig selv og have medindflydelse på, hvilke indsatsområder han/hun skal koncentrere sig om og blive bedre til. Ved skoleårets start, fik eleverne en logbog, hvori de skulle notere, alle de ting, de gerne ville arbejde med i løbet af året både sociale og faglige mål. Et par eksempler: Jeg skal nok også blive bedre til at lytte efter, hvis nu noget bliver forklaret, for jeg har det med at spørge om hjælp kort tid efter. Ved den seneste evaluering skrev eleven: Jeg er også blevet lidt bedre til det med at lytte efter, når tingene bliver forklaret. Jeg synes godt, jeg kunne blive bedre til at fremlægge for andre og kigge på dem, når man fremlægger. Ved den seneste evaluering skrev eleven: Jeg synes jeg er blevet bedre til at fremlægge. Flere af eleverne synes, det er svært at finde på noget at skrive, men ca. 1/3 har nogle gode målsætninger, som de er gode til at beskrive. Det var hensigten, at eleverne jævnligt skulle vurdere, hvor langt de var nået med målene. Dette blev desværre ikke til noget. Eleverne evaluerede dem selv og deres gruppearbejde i forbindelse med projektopgaven, og senest har de evalueret på de mål, de satte sig ved skoleårets start. På klassen har vi evalueret denne evalueringsmetode, og kom frem til, at det er denne metode, vi vil anvende, men at vi bliver nødt til at evaluere mere end 3 gange årligt. Vi drøftede muligheden af en månedlig evaluering, men der var bred enighed om, at det nok ikke kunne realiseres.

Min tanke for det kommende skoleår går på, at klassen som minimum evaluerer sine mål hvert kvartal og derudover i forbindelse med diverse gruppearbejder. Og vi fastholder metoden med en logbog. Mht. elevsamtaler, læseprøver, stavetest m.m. så er disse mål naturligvis nået. Klasselærer Maria Lange Lehmann 8. klasse I løbet af 8. klasse afsættes 4 dansktimer hver 2. måned til løbende evaluering af elevernes mål. Projektet forsøges startet så tidligt på skoleåret som muligt, men senest efter efterårsferien. Der opstilles mål for, hvad eleverne vil blive bedre til, og hvordan dette kan opfyldes. Gennem daglig nedskrevne notater om elevernes egne opfattelser af, hvordan de følger undervisningen, og hvordan de opfylder de forventede krav til dem, samtales og konkluderes derefter, hvad næste indsatsområde kunne være, og hvordan dette så kan opnås. Eleverne får udleveret et hæfte til deres egne notater, og der følges op på, om de løbende igennem ugen får noteret. Dette varetages af klasselæren primært, men så vidt muligt inddrages klassens faglærere i projektet. Det er ønskeligt, at eleverne får sat deres egne ord på opfattelsen af egen indsats og udvikling, og at de der igennem opnår en større selvforståelse og bedre arbejdsmoral. Igennem samtalen håbes på større indsigt i elevens udvikling og standpunkt samt en bredere forståelse for specifikke problemer, socialt såvel som fagligt. Samtalerne finder sted i enerum, og der noteres af såvel læreren som eleven. Evaluering af sociale mål for 8. klasse - Skoleåret 2009-2010. Som klasselærer for 8. klasse søsatte jeg et meget ambitiøst evalueringsprojekt, og mine erfaringer er som følger: Pga. store sociale problemer i klassen, der tog stort set alt tid og kræfter, kom vi først rigtigt i gang med forløbet efter efterårsferien, I perioden fra jul til efterår forløb projektet nogenlunde efter planen, men de 4 dansktimer om måneden blev hurtigt reduceret til ca. 2, da det var svært at finde tiden. Jeg følte nogle gange lidt håbløshed ang. elevernes monotone krav til dem selv, og deres mangel på interesse for projektet. Efter jul og til påske gik projektet "i stå", da projektarbejdsformen i 8. klasse gik ind og tog over i form af logbogs-skrivning, planlægning og evaluering. Det var mig ikke muligt at motivere eleverne til at evaluere "det hele" og slet ikke til at skrive "det hele 2 gange." Siden påske forløb projektet efter planen, og elevernes interesse for egne præstationer og derefter opstilling af personlige mål steg propositionelt med skoleårets afslutning, og de efterfølgende udsigter til diverse udtalelser, som ligger i skoleårets slutning for 8. klasse. Generelt oplevede jeg hele tiden, at det var svært at motivere eleverne, og at det var svært at finde ro og tid til dette arbejde i DAGLIGDAGEN, som kan være nok så godt planlagt, men som ALDRIG alligevel går, som man har planlagt. Jeg droppede at notere, hvad eleverne skrev og navnlig sagde, da det hæmmede vore samtaler, at tingene "blev ført til protokol". Jeg valgte i starten, at opbevare alle evalueringshæfterne tilgængeligt i klassen, men måtte til sidste sørge for, at de blev samlet ind og lagt i skabet, som jo til tider var/er aflåst, da de gang på gang "blev væk"...forsvandt...blev brugt til matematik, eller som stilhæfte. Dette betød naturligvis, at det var begrænset, hvornår eleverne kunne vælge at skrive ned, men jeg fik hurtigt rutinen i at dele dem ud ved hver times start og mindst 1 gang dagligt. Som elev i 8. klasse under årets fokuspunkt...evaluering... noterede jeg mig følgende udsagn: (unavngivet og i vilkårlig rækkefølge) - Til sidst gad jeg ikke gøre noget ud af det. - Det har været spild af tid, for jeg kan ikke se nogen mening med det. - Skulle kun have været gjort 1 gang om måneden, så man havde mere at skrive om. - Det med at opstille mål for sig selv, var sværere end jeg havde regnet med. - Har været det kedeligste jeg har prøvet i år. - Rent tidsspilde, da jeg arbejder bedst under pres og ikke kan planlægge, hvad jeg vil i morgen. - Hvis der skete meget i ugen, var det sjovt at skrive om. - Har været okay, ikke noget problem, lidt kedeligt, men godt at se jeg når, hvad jeg gerne vil. - Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til. - Spild af undervisningstid. - Var sjovt i starten, men blev kedeligt meget hurtigt. - Det har ikke gjort nogen forskel overhovedet på mit skoleår.

- Minder mest om en dagbog. - Fint at opstille personlige mål og spændende, om man nåede dem. - Det går meget bedre i geografi. - Det har været irriterende at skulle skrive alt det ned, når man ikke nåede det alligevel. - Kan godt se at jeg følger mig selv og min udvikling, men føler, at det havde jeg kunnet alligevel. - Kunne have brugt tiden på noget mere fornuftigt. - Jeg har ikke forstået meningen med dette. Konklusion: Når man første gang laver et projekt som dette, vil man naturligt støde på forhindringer - det gjorde vi også i 8. klasse. Eleverne var ikke lette at begejstre, og det kan der være mange grunde til. Evalueringsformen var ny for mange af dem. Hvad skulle denne selvevaluering bruges til, var målet tydeligt, havde jeg motiveret dem nok, var klassen som helhed moden til projektet etc.? Jeg synes ikke, min begejstring fejlede noget i starten af forløbet, men hårdt presset indrømmer jeg gerne, at elevernes manglende motivation nok smittede af på min lidt dalende gejst, efterhånden som skoleåret gik sin gang. Selve ideen og metoden er god, men jeg vil gribe sagen noget anderledes an med min kommende 4. klasse og sætte målene og tidsforbruget væsentligt ned. Klasselærer Vibeke Wolffbrandt