KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef

Relaterede dokumenter
HVAD KARAKTERI- SERER DEN KOM- PLEKSE Sidsel Vinge projektchef BORGER? KLs ældrekonference 2018 Kolding

Kompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd

KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE

Bestyrelsesmøde i Lederforeningen Den 24. august Kl. 9: Kvæsthuset

Det tværsektorielle lungeteam

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Fremtidens ledere i sundhedsvæsenet - Hvad kræves der? Sidsel Vinge projektchef

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Vision for Fælles Sundhedshuse

Sundhedsfællesskaber: Hvad er det? Hvad kan det (blive til)?

Sundhedsaftale

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Workshop: Kompleksitet i Specialområde socialpsykiatri voksne Kontakt: nærmere information. Psykiatri og Social

Kompleksitet i den kommunale sygepleje

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Temaer for mit oplæg:

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Konference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Afdelingsprofil for Låsbyhøj

Workshop DSKS 09. januar 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE

Fagprofil - sygeplejerske.

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien

Fælles Sprog III (FSIII)

SSU møde i Hjemmeplejen

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Projekt om udvikling af samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Klinik Psykiatri Syd

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Helhedsorienteret indsats over for udsatte familier udvalgte erfaringer

Samarbejdet om den ældre medicinske patient

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Hjemmesygepleje og akutteam - Aftale

Sundhedsaftalerne

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Helhedsvisitation i Frederiksberg kommune

Ældre & Rehabilitering

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn

Introduktion til refleksionskort

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Tidlig Indsats på Tværs

Introduktion til refleksionskort

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Høringssvar fra DASYS vedr. udkast til bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

Strategi for Hjemmesygeplejen

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Transkript:

KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen Sidsel Vinge projektchef

Sygeplejersker har andet at lave end at læse rapporter! Se www.dsr.dk/kompeksitet: Pixiversion Kort interview og et link til hele den lange rapport, der er fyldt med tankevækkende cases og citater fra jeres reflekterede kollegaer derude! 2

Tre typer : 1) Medicinsk : Borgerens sygdom(me) 1) Multisygdom 2) Instrumentel sygepleje Medicinsk 3) Terminale borgere 4) Ustabile sygdomstilstande Alle de nye tekniske ting IV og dialyse og alt muligt har jo intet med at gøre. Vi kan jo alle sammen lære at lave de her ting. 3

Tre typer : 2) Social : Borgerens livssituation Socialt udsat Psykisk sygdom Kulturelle og sproglige forskelle Social Nedsat kognitiv funktion Problematiske pårørenderelationer Misbrug Alle dem, der er svære at hjælpe 4

Hvad karakteriserer den komplekse borger? Virkelighedens vilkår Medicinsk Borgerens sygdomme Graden af social påvirker borgernes evne til egenomsorg, samarbejde og koordination i egne forløb Social Borgerens livssituation - Sammenvævet social- og medicinsk - Stort behov for koordination og overblik over systemer, muligheder, forløb, behov, evner, indsatser, aktører osv. - Stort behov for tværgående samarbejde (ikke bare for forskellige indsatser ) 5

Tre typer : 3) Organisatorisk Mange aktører Sektorer, faggrupper og enheder Lav kontinuitet Borger- og medarbejderrelationer Organisatorisk Uklare arbejdsgange Manglende overblik og systemviden Mange systemer Dokumentation, planlægning og kommunikation Det jeg hører allermest i hverdagen, er borgere der spørger Snakker I aldrig sammen? 6

Organisatoriske - aktører: Ser sundhedsvæsenet sådan her ud? Hospital Patient Kommune Almen praksis 7

Organisatoriske - aktører: Eller ser det sådan her ud? Lægehuset Bondovej Læge 1 Læge 2 Læge 3 Læge 4 Læge 5 Sygeplejerske 1 Sygeplejerske 2 Sygeplejerske 3 Sygeplejerske 4 Sygeplejerske 5 8

Organisatorisk : Aktører Internt i sygeplejen: Volumen/antal og kontinuitet i (hjemme)sygeplejen / (akut)sygeplejen Nærmeste samarbejdsparter: Relationen til hjemmeplejen Hjælpere og assistenter en så enormt uhomogen en gruppe. Og det gør det mere komplekst. Når en riger og siger, han er altså dårlig, du skal komme med det samme, så ved jeg, at det siger nogen hver gang, men ved andre, hvis de ringer, så skal jeg køre med det samme. Aktører på sundheds-, trænings- og rehabiliteringsområdet: Hjælpemidler som typisk eksempel Aktører på det kommunale område: Sundhedsplejen, social- og beskæftigelsesområdet Den store kommune: Vi har fremskudt psykiatrisk sygepleje, vi har hjemløseteamet osv.: Hvem er der man kan trække på? Vi mangler viden om hinandens arbejdsfelter indenfor kommunen Eksterne / regionale aktører. 11

Organisatorisk : Uklare arbejdsgange/mangelfuld implementering Hvordan bestiller jeg (nu) det her hjælpemiddel? Hvem skal man skrive til, hvordan kontakter man? Hvordan er det nu vi gør, ved de der opfølgende hjemmebesøg? Hvem følger op, hvis jeg skriver til lægen? Hvordan kommunikerer vi sikkert med hinanden (på tværs af vagter, teams, hjælpere/ssa er)? Skriver det i systemet, to steder, og i bogen, og på en gul lap og siger det på vej ud af døren Hvad handler det her om? Forandringstempo? / implementering? En organisation som har kunnet bruge gensidig tilpasning har i stigende grad brug for standardisering 12

Organiseringen skal matche virkelighedens komplekse borgere Virkelighedens vilkår Medicinsk Borgerens sygdomme Graden af social påvirker borgernes evne til egenomsorg, samarbejde og koordination i egne forløb Social Borgerens livssituation Organiseringen skaber rammer og muligheder for opgaveløsningen i virkeligheden Værktøjer Organisatorisk Mange aktører, lav kontinuitet, mange systemer og uklare arbejdsgange 13