Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Indledning Dette notat skitserer nogle af de udfordringer, der i dag knytter sig til de frie kulturpuljer, tilbagevendende kulturbegivenheder og vilkår for at afvikle kulturfestivaler og begivenheder i byen. Der er afsat en time til temadrøftelsen på kulturudvalgsmødet. Det foreslås, at mødet gennemføres ud fra denne dagsorden: 1) Forvaltningen præsenterer foreløbige overvejelser og ideer til kulturpolitiske initiativer til den nye kulturpolitik initativer som kan imødegå nogle af udfordringerne (10-15 min) 2) Åben drøftelse og debat (45-50 min) Kulturforvaltningen Skovgaardsgade 3-5 8000 Aarhus C Sagsnummer 13/000013 Sagsbehandler Line Wagener Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 4835 E-post kultur@aarhus.dk E-post direkte lw@aarhus.dk www.aarhus.dk *** o o Bilag 1 indeholder en oversigt over de eksisterende puljer. Bilag 2 indeholder en oversigt over de væsentligste tilbagevendende kulturbegivenheder og -festivaler. Yderligere baggrundsinfo: Kulturforvaltningen udarbejdede i 2011 en rapport, der beskrev tilsandingsproblemerne i kulturudviklingspuljen og kulturarrangementspuljen. Rapporten findes på www.aarhus.dk/kultur - under publikationer 1
2. Frie kulturmidler 2.1 Puljernes formål og effekt Aarhus Kommune yder driftstilskud til en række etablerede kulturinstitutioner i byen. De frie kulturmidler er et vigtigt supplement hertil. Støtten fra de frie puljer gives bl.a. til frie kunstnere, kunstnergrupper og en lang række meget forskellige arrangører. De frie kulturmidler tjener flere formål. Groft beskrevet, kan puljerne opdeles i to grupper: Støtte til Støtte til kulturarrangementer kunstproduktion Bilag 1 indeholder en oversigt over alle eksisterende puljer Sikrer at publikum (borgere og turister) tilbydes meget forskelligartede kulturtilbud i byen. Sikrer at der produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter i byen. Flere puljer er målrettet kulturarrangementer (f.eks. initiativpuljen, kulturarrangementspuljen, eventpuljen). Herfra ydes støtte til offentlige begivenheder og festivaler. Tilsammen tiltrækker disse arrangementer et meget bredt publikum og mange forskellige målgrupper. Puljerne spiller en afgørende rolle ift., at Aarhus kan præsentere en bred og mangfoldig vifte af kulturtilbud. Andre puljer er målrettet produktionen af kunst (bl.a. kulturudviklingspuljen, orkesterkontoen, basistilskud). Disse sikrer, at professionelle kunstnere kan producere i byen og at der fastholdes et mangfoldigt, kreativt og innovativt produktionsmiljø i Aarhus. Puljerne dækker alle kunstarter. Figuren er en forenkling, idet enkelte puljer har blandede formål (f.eks. børnekulturpuljen og Gellerup kulturmidler). Side 2 af 6
2.2 Udfordringer for puljerne Et kritisk blik på Aarhus Kommunes frie kulturpuljer afslører flere udfordringer: 1. Aarhus 2017 Generelt større søgning til puljerne 2. Aarhus 2017: Strategisk projektstøtte er vanskelig 3. Tilsanding i puljerne 4. Uklare snitflader, uhensigtsmæssigheder i puljernes kriterier mv. Ad. 1: Aarhus 2017: Generelt større søgning til puljerne I perioden 2013-2018 gennemføres et omfattende antal projekter og initiativer under kulturhovedstadsprogrammet. Byens kulturinstitutioner, kunstnere og kulturarrangører er allerede engageret i en række af disse. Aktivitetsniveauet i byen bliver altså højere i de kommende år. Projekterne i kulturhovedstadsprogrammet finansieres ikke 100 % af Fonden Aarhus 2017. Som det f.eks. også er tilfældet med Festugens program, skal de projektansvarlige selv rejse en del af finansieringen (f.eks. via sponsormidler, fondsmidler eller bevillinger fra offentlige puljer). Derfor bliver søgning til Aarhus Kommunes frie midler i perioden 2013-2018 større presset på puljerne vil altså stige. Ad. 2: Aarhus 2017: Strategisk projektstøtte er vanskelig Programmet for Aarhus 2017 bygger på et meget bredt kulturbegreb. Aarhus Kommunes eksisterende kulturpuljer har omvendt betydeligt snævrere kriterier/formålsbeskrivelser. Det giver den udfordring, at projekter, som Aarhus Kommune selv har ønsket blev en del af 2017-ansøgningen, kan få vanskeligt ved at opnå støtte fra de eksisterende puljer på trods af, at der har været et strategisk ønske om at fremme disse projekter. Dette gælder eksempelvis projekter under Soft City programmet, der bl.a. har fokus på kompetenceudvikling, projekter under programområdet Værdier (der har fokus på bl.a. demokrati, mangfoldighed mv.). Ad. 3. Tilsanding i puljerne Tilsandingsrapporten fra 2011 dokumenterede, at de to store kulturpuljer kulturarrangementspuljen og kulturudviklingspuljen er under pres. Side 3 af 6
Kulturarrangementspuljen tilsanding: Der ansøges som stadig om stadig flere midler i puljen (på seks år blev ansøgningssummen fordoblet) Store markante tilbagevendende begivenheder som er veletablerede og udgør en væsentlig del af byens kulturliv - lægger beslag på 50-60 % af puljens midler. Kulturudviklingspuljen tilsanding: Antallet af ansøgninger stiger (stigning på knap 30 % over fem år) Et mindre antal veletablerede professionelle kulturinstitutioner, der modtager et lille eller intet fast driftstilskud fra Aarhus Kommune, lægger beslag på ca. 20 % af puljens midler. Ad 4. Uklare snitflader, uhensigtsmæssigheder i puljernes kriterier mv. Mange af puljerne har eksisteret i en årrække. Puljernes formål og kriterier er kun i mindre omfang blevet justeret. Der kan peges på flere udfordringer, bl.a.: Manglende helhedsfokus i musikstøtten Senest har Musiktænketanken peget på behovet for at se musikområdet som helhed (frem for at adskille rytmisk og klassisk musik). Ikke tidssvarende billedkunststøtte Kunstindkøbskontoen er ikke tidssvarende: Professionelle kunstnere, der ikke producerer traditionel kunst, der kan ophænges på en væg, har vanskeligt ved at sælge kunsten til Aarhus Kommune og dermed opnå kunststøtte. Uklare snitflader mellem puljer til arrangementsstøtte På arrangementsområdet støtter Aarhus kommune primært via tre puljer: 1) Initiativpuljen, 2) Kulturarrangementspuljen, 3) Eventpuljen. Der eksisterer imidlertid ikke klare snitflader mellem puljerne. Underskudsgarantier hindrer mulighed for at opbygge en økonomisk buffer til videreudvikling Støtten på arrangementsområdet (initiativpuljen og kulturarrangementspuljen) gives som underskudsgarantier. Dette har (ud fra et kommunalt budgetøkonomisynspunkt) den fordel, at der er tilbageløb til puljerne, når projekter giver overskud. For arrangørerne af de tilbagevendende festivaler/begivenheder giver det omvendt intet incitament til at sikre et overskud, og det forhindrer festivalerne i at etablere en økonomisk buffer til f.eks. videreudvikling af næste års festival. Side 4 af 6
Etårig støtte til tilbagevendende begivenheder Mange tilbagevendende begivenheder er veletablerede på den århusianske kulturscene, har et stort publikum og drives professionelt. De er imidlertid fanget i puljerne, idet støtten fra Aarhus Kommune skal søges hvert år. Dette vanskeliggør et langsigtet udvikling og strategiske beslutninger, der rækker ud over indeværende års festival. 3. Tilbagevende begivenheder og festivaler De tilbagevendende begivenheder og festivaler udgør en vigtig del af Aarhus Kommunes kulturelle identitet. Byen har et væld af tilbud, der spænder fra de bredt appellerende events til de mindre, nicheprægede festivaler. De aarhusianske festivaler omfatter kulturhistoriske begivenheder og alle kunstgenrer; musik, scenekunst, litteratur, billedkunst og film. Bilag 2 indeholder en oversigt over de væsentligste tilbagevendende begivenheder og festivaler i Aarhus På festivalerne får publikum en koncentreret og intens kulturoplevelse. Festivalerne fungerer som platform for præsentation af kunstneriske trends, ungdomsinitativer og subkulturer. Festivalerne aktiverer samtidig et stort antal borgerne som frivillige og skaber derigennem også nye netværk i byen. 3.1 Udfordringer Arrangørerne har igennem længere tid efterlyst bedre vilkår for afvikling af festivaler, begivenheder og events i kommunen. Aarhus Kommune er bl.a. blevet kritiseret for - at være uigennemskuelig - at arrangørerne skal henvende sig til mange forskellige afdelinger - manglende koordinering mellem afdelingerne (f.eks. i forhold til tilskud fra kommunen og betaling til kommunen til samme arrangement) - dårlige muligheder for at lave fleksible aftaler, f.eks. flerårige aftaler om brug af arealer, flerårig støtte etc. Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice har udviklet hjemmesiden www.arrangoeriaarhus.dk, bl.a. for at skabe bedre information til arrangørerne. Arrangørerne efterlyser dog stadig en enstrenget indgang til Aarhus Kommune. Senest har Musiktænketanken f.eks. foreslået en One Stop Shop. Side 5 af 6
Derudover knytter der sig særlige udfordringer til de tilbagevendende begivenheder, som bl.a. vedrører - støttetypen (at der alene ydes underskudsgarantier) - tidshorisonten for støtte (etårig støtte, der skal søges hvert år) Se mere herom ovenfor (afsnit 2, ad. 4). 3.2 Aarhus 2017s festivalssatsning Aarhus 2017 har som en del af sit program - et særligt fokus på festivaler. Fonden vil frem mod 2017 bidrage til at udvikle festivalerne kunstnerisk, organisatorisk og administrativt. Et initiativ, der med fordel kunne understøttes kulturpolitisk af Aarhus Kommune. Aarhus 2017 har således samlet en række festivaler under en særlig satsning, Aarhus Contemporary. Heri deltager følgende aarhusianske og andre midtjyske festivaler: Aarhus Jazz Festival, Northside Festival; SPOT; ILT; Aarhus Filmfestival; Vild med Ord; Art Writing; SPOR. Desuden er en række mindre etablerede festivaler samlet under satsningen Up and coming : Det gælder følgende aarhusianske festivaler: DKs grimmeste festival; Recession, Oppenheimers eftermiddag, Junge Hunde, Quonga, Lyd+Litteratur Side 6 af 6