Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion



Relaterede dokumenter
AKT Sønderlandsskolen, Holstebro. AKT og inklusion

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Parkskolens. Ressourcecenter. Park Allé 2, 7600 Struer

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Antimobbestrategi for

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Kompetencecenter Vibeskolen

Antimobbestrategi. Begreber:

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen

Christiansfeld Skole

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere.

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Bakkeskolens AKT - team Videncenter for børn og unge i adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder. Webudgave BØRN OG UNGE

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Handleplan for inklusion jan 2018

M O B B E P O L I T I K

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Handleplaner. Virum Skole

Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Nærum Skoles overordnede samværsregler

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET

Kompetencecenter Vibeskolen

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Inklusionsvejleder. På Haderslev Realskole

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Omsorgsplan for Herstedvester Skole 2010

Sikre god trivsel og social udvikling for den enkelte elev og for klassen/gruppen. Dermed også styrke den faglige udvikling.

TRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE

Dynamisk AKT oversigt Outrup Skole 2018/19

INKLUSIONS- KOORDINATOR

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Gældende fra den 1. januar 2017

Det er vigtigt, at eleverne lærer at håndtere og forstå konflikter både som en naturlig del af deres liv og udvikling.

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

Trivselspolitik, Østskolen

Gældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Sorg i livet. Sorgplan for Hals Skole.

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia. Udgave 2014 BARNET. Barnets fulde navn. Cpr.

Det ufødte barns udvikling og adfærd

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Transkript:

AKT og inklusion Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014 - At man, når det i sandhed skal lykkedes én at føre et menneske til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Søren Kierkegaard Iben Lykke Zobbe Mette Nørgaard Kristensen Rikke Holm

AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. Adfærd er et begreb, der på en neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer, evner, handlemåder, opførsel og aktiviteter. Adfærdsbegrebet siger ikke noget om årsagsforhold, men adfærden kan være mere eller mindre forståelig, sammenhængende, hensigtsmæssig.man kan sige, at barnet gennem sin adfærd også er symptombærer på de mange forskellige miljøpåvirkninger, barnet har været udsat for gennem sit opvækst. Kontakt er et begreb, der beskriver barnet i den sociale relation. I et skolebarns sociale netværk er kontakt og tilknytning meget væsentlige pædagogiske og udviklende faktorer vanskeligheder på dette område viser sig bl.a. ved forstyrrelser i den almindelige psykiske udvikling. Det er vigtigt at forstå, at et barns adfærd stort set ikke kan forstås isoleret fra i relation til andre børn eller voksne. Trivsel er et begreb, der fortæller om kvaliteten af barnets adfærd, kontakt og kontaktforhold. Trivsel har både en subjektiv, oplevelsesmæssig - og en mere objektiv, udefrakommende dimension. Trivsel er en væsentlig forudsætning for udvikling og indlæring. Ved vanskeligheder ses her forstyrrelser i muligheden for at opretholde situationsrelevante og afpassede følelser, herunder grundstemning.

Iben Lykke Zobbe Uddannet lærer (1995) 3-årig AKT/KRAP-vejleder (2005-2008) Pædagogisk diplom (PD): Sociale og psykiske vanskeligheder, pædagogisk/psykologisk intervention, vejledning og supervision, pædagogisk vejledning, videnskabsteori og afsluttende hovedopgave med hovedvægt på AKT-arbejdet. (2006-2012) Nøglepersonuddannet vedr. børn i familier med misbrug 1 og 2 (2008-) Et PD-modul i social inklusion (2014) Uddannet motorik assistent (2014) Inklusion Inklusions tovholder (2014-) Mette Nørgaard Kristensen Uddannet lærer (1994) Assertionstræningskursus (1998) Specialpædagogisk grundkursus (2004-2005) Uddannet AKT-vejleder (2009-2011) SNAP internat kursus (2010) Et PD-modul i social inklusion (2014) Rikke Holm Hvordan arbejder vi: Uddannet pædagog (2003) Som AKT-vejledere arbejder vi både forebyggende, foregribende og indgribende. Nøglepersonuddannet vedr. børn i familier med psykisk sygdom (2007) Ved Nøglepersonuddannet forebyggende vedr. aktiviteter børn i familier forstås med aktiviteter, misbrug (2008-) der fremmer trivsel og dermed forebygger, at problemer opstår. Kursus i Berøringspædagogik/barn til barn massage (2009) Kursus i PMTO forældrerådgivning (2009) Et PD-modul i kognition og neuropsykologi (2011) Et PD-modul i viden og forskning (2013) Kursus i Specialpædagogisk massage (2013) Et PD-modul i social inklusion (2014)

Hvordan arbejder vi: Som AKT-vejledere arbejder vi både forebyggende, foregribende og indgribende. Ved forebyggende aktiviteter forstås aktiviteter, der fremmer trivsel og dermed forebygger, at problemer opstår. Ved foregribende aktiviteter forstås, at man har konstateret begyndende problemer og at man gør en særlig indsats for at forhindre at problemerne forværres. Ved indgribende forstås opgaver, der går i stedet for eller ydes som supplement. Hvordan kommer man til AKT: Arbejdet med AKT ligger hos os alle. AKT-vejlederen er en mulighed man har i processen. Det er kun muligt at få et barn, en gruppe eller en klasse til AKT, hvis man som lærer/team modtager en form for sparring/vejledning/supervision omkring den givne problemstilling. Følgende faser følges: 1. Teamet omkring et barn, en gruppe elever eller en klasse arbejder med en given AKT-problematik. Man laver aftaler og prøver tiltag af. I denne fase kan man undervejs i processen drage en AKT-vejleder ind over for at få vejledning. Fasen kan gentages mange gange. 2. Det kan nogen gange være givtigt, at AKT-vejleder laver observationer omkring den pågældende AKT-problematik med efterfølgende vejledning til lærer/team. Hvis et barn observeres med henblik på vejledning af lærer/team eller i forhold til et videre forløb skal forældre kontaktes inden og AKThenvendelse, der ligger på forsiden af skoleintra udfyldes og sendes til AKTvejleder. 3. Hvis det skønnes nødvendigt som en del af processen, kan AKT-vejleder samtale med enkelte elever eller grupper af elever. Forældre skal kontaktes inden og AKT-henvendelse, der ligger på forsiden af skoleintra udfyldes og sendes til AKT-vejleder.

Observationer er en naturlig del af AKT-arbejdet. Da relationer er altafgørende for trivsel og adfærd, har vi som AKT-vejledere relationer i fokus i vores arbejde. Vi observerer derfor altid på relationer mellem elever, mellem lærer-elev, pædagogelev etc. Da vi har forskellige kompetenceområder, kan der være forskellige grunde til, hvilken AKT-vejleder, man har brug for eller får tilbudt. Tag eventuel en snak med AKT-vejleder inden. Til lærere og teams tilbyder vi: Samtale om hvilke forebyggende aktiviteter, der med fordel kan arbejdes med i klassen med eller uden AKT-vejleder. (MNK, RH, IZ) Deltagelse i team-møde med klassens trivsel som omdrejningspunkt. (MNK, RH, IZ) Bekymringssamtale - en uforpligtende samtale om den første bekymring. (MNK, RH, IZ) Observation i klassen med efterfølgende refleksion eller vejledning. (MNK, RH, IZ) Marte Meo med efterfølgende refleksion eller vejledning. (IZ) Rådgivning og sparring (MNK, RH, IZ) Kollegial vejledning alene eller i teams. (MNK, IZ) Supervision alene eller i teams. (IZ) Supervision i reflekterende teams. (IZ) Materiale og idébank, herunder råd og konkret materiale til anvendelse i klassen enten af teamet eller en AKT-vejleder. (MNK, RH, IZ) Deltagelse og hjælp ved udarbejdelse af handleplaner. (IZ) Deltagelse og hjælp til udfyldning af fx papirer til kommune, PPR eller Børnepsykiatrisk afdeling. (IZ) Deltagelse i samtaler og møder med forældre. (MNK, RH, IZ) Deltagelse i forældremøder i klasser hvor der er massive AKT-problematikker (MNK, RH, IZ)

Til elever, grupper eller klasser tilbyder vi: I forbindelse med kriser i familien: Individuelle eller gruppesamtaler/støtte i forbindelse med fx alkohol eller andet misbrug i familien, sorg i forbindelse med sygdom eller dødsfald i familien, vold i familien, vanskelig skilsmisse, seksuel misbrug etc. (MNK, RH, IZ) Individuelle samtaler/støtte til elever der har ondt i livet. Her arbejdes der blandt andet med styrkelse af selvværd og adfærdsændring. (MNK, RH, IZ) Konfliktløsning - i grupper eller i en klasse. (MNK, RH, IZ) Vredeshåndtering. (MNK, RH, IZ) Forebyggende social træning med en gruppe elever eller en klasse. Kan fx laves som et forløb, hvor eleverne gives konkrete redskaber til konflikthåndtering. (MNK, RH, IZ) Adfærdsregulering, motorisk uro. Herunder sansemotorisk screening. (IZ) Adfærdsregulering, motorisk uro (MNK, RH, IZ) Udlån af HOKKI-stole, kuglepuder, store siddebolde, nulrebolde, høre-bøffer, elastikker etc. (IZ) Sansemotorisk stimulation. (IZ) Sansemotorisk screening (IZ) Mindfullness (IZ) Afstresning (IZ) Massage (RH)