Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af første skoledag 14a, stk. 2, 2. pkt. Jf. folkeskolelovens 14a, stk. 1 begynder skoleåret d. 1. august. Jf. 14a, stk. 2, begynder elevernes sommerferie den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen fastsatte første skoledag efter skoleårets begyndelse. Præcisering fra bestemte til fastsatte indebærer, at fastsættelse af første skoledag vil være omfattet af folkeskolelovens almindelige regler om delegation, jf. 40, stk. 5 vil kunne beslutte, at fastsættelsen af første skoledag delegeres til skolebestyrelsen og skolelederen. Kortere skoleuge i indskolingen 14b, stk. 1, nr.1 Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af 1) mindst 1200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af 1) mindst 1110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin Siden at timetallet er et minimumstimetal, er afkortningen af skoleugen i indskolingen en mulighed og således ikke en skal-opgave Muligheden, der gives for afkortning, er op til tre lektioner ugentligt (90 timer årligt) og svarer til 2 ¼ time pr. uge inkl. pauser. Eleverne skal dermed som minimum gå i skole i 27,75 timer pr. uge Skolelederen og skolebestyrelsen 1
Da der ikke er foreslået en reduktion i undervisningen i fag og emner, vil forslaget indebære en reduktion af tiden til UUV De økonomiske konsekvenser: De frigivne midler ved afkortning skal anvendes til at styrke kvaliteten af den understøttende undervisning (p. 18) Med en afkortning af skoleugen følger et øget behov for pasning i SFO. I RKSK har flere skoler qua deres anvendelse af 16b (afkortning af skoledagen) i bl.a. indskolingen gennem de sidste 4 år gjort sig erfaringer med selvstændigt at finansiere et øget behov for pasning i SFO. Disse erfaringer kan videndeles til brug for det samlede skolevæsen (Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser forhandles med kommunerne jf. DUT-princippet) Understøttende undervisning (UUV) sikring af en mere varieret skoledag 16a, stk. 1, 2. pkt. 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til at understøtte en Kvalitetsløft af UUV: (p. 28) Det tydeliggøres, at den understøttende undervisning skal hænge tydeligt sammen med og understøtte folkeskolens formål, skolens undervisning i Skolelederen Det bemærkes, at skolebestyrelsen efter folkeskolelovens 44, stk. 2, fastsætter principper for skolens 2
forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. fagene og obligatoriske emner og sikre en mere varieret skoledag, herunder med bevægelse og hvor det omgivende samfund inddrages. Formålet med den understøttende undervisning vil således være at fungere som fleksibel undervisningstid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil skulle anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Formålet med understøttende undervisning er således ikke selvstændige aktiviteter eller indhold, men tid til undervisningsforløb og - aktiviteter, der understøtter folkeskolens formål, herunder skolens undervisning i fagene og obligatoriske emner. Med den understøttende undervisning vil blive sikret tid til, at undervisningen kan tilrettelægges på mangfoldige måder, så alle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan tilpasses og differentieres, så den imødekommer den enkelte elevs behov, interesser og forudsætninger. virksomhed, herunder for undervisningens organisering m.v. Dette omfatter også den understøttende undervisning. Det vil fortsat være skolelederens ansvar at sikre, at 3
planlægningen og tilrettelæggelsen af de understøttende undervisningsopgaver finder sted og sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning, jf. folkeskolelovens 16 a, stk. 2. Tilrettelæggelsen vil skulle ske med udgangspunkt i strukturerede overvejelser om, hvordan den fleksible undervisningstid vil kunne anvendes lokalt på skolen til at skabe variation i hele skoledagen. UVM udfærdiger beskrivelse af og pædagogisk vejledning til UUV De økonomiske konsekvenser: Kvalitetsløftet finasieres ved de midler, der frigøres som følge af afkortningen af skoleugens længde i bh. klassen og 1.- 3.klasse Derudover tilføres kommunerne midler fra staten til finansiering af kvalitetsløftet. Disse midler skal forhandles med kommunerne jf. DUT-princippet. skal beslutte anvendelse af de til RKSK tilførte DUT-midler. 4
Forenkling og klare rammer for anvendelsen af 16b + ny mulighed for afkortning af skoledagen på mellemtrinnet og i udskolingen; 16d 16b Indskolingen: Konvertering af UUV generelt Krav at tilbyde gratis fritidstilbud 16b Indskolingen og specialklasser/- skoler: Konvertering af UUV generelt Godkendelse klassevist nyt; 16b, stk. 3 Krav at tilbyde gratis fritidstilbud - 16b, stk. 4 Begrænsning ift. afkortning: Der kan ske konvertering af den fulde UUV i indskolingen dog skal det være muligt at afholde klassens tid, som ligger i UUV Indskolingen og specialklasser/- skoler: To-voksenundervisning med henblik på yderligere faglig støtte ved hjælp af ekstra personale i klassen Jf. 16b, stk. 3: vil kunne foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte klasses behov godkender ansøgning fra skolelederen med indstilling fra skolebestyrelsen Ny beslutning vedr. delegering af kompetence idet lovgrundlaget har ændret sig, hvorved skoleledernes nuværende kompetence til at beslutte afkortninger af skoledagen bortfalder Mellemtrinnet og udskolingen: Konvertering af UUV i helt særlige tilfælde Krav om konkret og individuel vurdering for hver klasse Krav at tilbyde gratis fritidstilbud 16d Mellemtrinnet og udskolingen: Konvertering af op til 2 klokketimers UUV inkl. pauser til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug Ikke længere kun i helt særlige tilfælde Bortfald om krav om konkret og individuel vurdering Mellemtrinnet og udskolingen: To-voksenundervisning Undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling inden for det enkelte klassetrin Talentforløb og turboforløb for fagligt dygtige/svage Pædagoger/lærere i forbindelse med åben skole eller bevægelse kan beslutte, om der generelt anlægges en lempelig eller restriktiv praksis inden for lovens rammer, dvs. om en kommunalbestyrelse vil se hhv. velvilligt eller restriktivt på ansøgninger om konvertering af den understøttende undervisning efter folkeskolelovens 16 b og 16 d på alle klassetrin, udvalgte klassetrin mv. Krav at tilbyde gratis fritidstilbud 5
7./8.klasse 7./8. klassetrin Rammeforsøg med konvertering af UUV til konfirmationsforberedelse Permanentgørelse af mulighed for at konvertere UUV (60 undervisningstimer årligt) til konfirmationsforberedelse. Krav om 90 timer årligt til UUV Krav om alternativt tilbud til elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse Mulighed for flytning af fagtimer fra 8. til 7. klassetrin f.eks. kristendom Krav til 16b: Ved ønske om forlængelse ud over 1 år redegøres for effekten af konverteringen. Krav til 16b og 16d: Skolerne redegør for konverteringens omfang og formål i kvalitetsrapporter. Økonomiske konsekvenser: Som tidligere; skolerne finansierer selvstændigt gratis fritidstilbud. Det er ikke muligt at hæve forældretakster ( 16b, stk. 4) 6
Kvalitetsrapport 40a udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, vurdering af niveauet og opfølgning herpå og opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten. udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, vurdering af niveauet og opfølgning herpå, de enkelte skolers afkortning af skoleugens længde, og opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten. Den enkelte skole vil til brug for udarbejdelse af kvalitetsrapporten skulle redegøre for, i hvilket omfang og til hvilke formål skolen anvender muligheden for at konvertere UUV Folketinget Skolebestyrelsen (SKB): Udvidet kompetence til SKB ved ansættelse af skolens leder - 40, stk. 6 + 44, stk. 7 RKSK-praksis: Ved ansættelse af skolens leder deltager en repræsentant for SKB i ansættelsesprocessen. Ved ansættelse af skolens leder skal mindst en repræsentant for SKB deltage i beslutningen om, hvem der skal tilbydes ansættelse i stillingen. Folketinget Mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanter i SKB - 42, stk. 12, 2.pkt. For at gøre det mere attraktivt at stille op som forældrerepræsentant gives mulighede for lokal beslutning om, at valgperioden for forældrerepræsentanter i SKB bliver sat ned fra fire til to år. Besluttes af kommunalbestyrelsen 7
Kompetencedækning 40, stk. 7, 1. pkt. lovforslag nr. L 226: 3, stk. 5 95 % 2020 Delmål 90% 2019 95% 2025 Delmål 90% 2021 Folketinget Læseindsats Bogens år Allerede planlagt/på vej: I RKSK arbejdes med læseindsatsen på skolerne lokalt og på tværs samt i samarbejde med fagkonsulenter i D&U (Numeracy/literacy, Tag ordet med dig 4. klasse, Læsning i alle fag, fagklynger, temamøder mv.) Skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet Læseindsatsen er 3-årig Læseindsatsen skydes i gang med Bogens år i skoleåret 2019/20 Forældrene inddrages i læseindsatsen gennem målrettede initiativer til fremme af den daglige læsning Læseindsatsen besluttes af Folketinget og udvikles i Undervisningsministeriet i samarbejde med folkeskolens parter Der afsættes 10 mio kr. i 2019 til læseindsatsen og Bogens år Seneste nyt: Undervisningsministeriet forventer at udmelde rammer for ansøgningspuljen til den styrkede læseindsats hurtigst muligt med henblik på igangsættelse ved skoleårets start 2019/20. KL meddeler pr. telefon d. 8/5, at der er lukket ned i UVM, og at alle planlagte møder er aflyste. Således må vi afvente afklaring 8
nogen tid endnu. 2020/2021 Fordelingen af fagene på de forskellige klassetrin - 5 og bilag 1 9