Fysikrapport Joules lov. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin

Relaterede dokumenter
Gruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov

Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme

Fysikrapport Kogepladen. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

FYSIK RAPPORT. Forsøg med kalorimeter. Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Tak for kaffe! Tak for kaffe! Side 1 af 16

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Indre modstand og energiindhold i et batteri

a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer...

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

Mathias Rask Højen Jensen, 3MY Erhvervsskolerne Aars Fysik A Eksamensprojekt. η = Q tilført

Impuls og kinetisk energi

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

DIGER OG PORTE. Stranden FØR BESØGET. 1. Hvad er en simpel måde at udnytte energien i vand på? 2. Hvad er formlen for potentiel energi?

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

AFKØLING Forsøgskompendium

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder

Micro:Bit Indbygget sensorer og Monk Makes sensorbord

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

Matematik og Fysik for Daves elever

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Eksamen i fysik 2016

Det store energikørekort

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

Lavet af Ellen, Sophie, Laura Anna, Mads, Kristian og Mathias Fysikrapport blide forsøg Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med f

Coulombs lov. Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet F = 1 4πε 0

Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008

Journalark. Varmekapacitet

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier

Harmonisk oscillator. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47

1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n

Rapport uge 48: Skråplan

Studieretningsopgave

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Pointen med Differentiation

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

Tsunami-bølgers hastighed og højde

Dig og din puls Lærervejleding

Harmonisk oscillator. Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

Undervisningsbeskrivelse

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016

Resonans 'modes' på en streng

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Længdeudvidelse. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Længdeudvidelse H3bli0102 1

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a

Formål. Teori Udførelse Materialer Fremgangsmåde Usikkerhed Konkret forventning. Resultater Data Databehandling Resultatgennemgang

Formler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable

2 Erik Vestergaard

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

Undervisningsbeskrivelse

Rumfang af væske i beholder

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Opgaver i fysik - ellære

Værktøjskasse til analytisk Geometri

Studieretningsopgave Temperatur af en væske

Lineære sammenhænge. Udgave Karsten Juul

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

INTRODUKTION TIL USIKKERHEDSBUDGETTER

Gaslovene. SH ver Hvad er en gas? Fysiske størrelser Gasligninger... 3

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport

Værktøjskasse til analytisk Geometri

4. Funktioner lineære & hyperbel

Matematiske hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder.

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Algebra

Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition

Dæmpet harmonisk oscillator

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Erik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller

Elektrodynamik Lab 1 Rapport

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Opgave 1. Hvilket af følgende tal er størst? Opgave 2. Hvilket af følgende tal er mindst? Opgave 3. Hvilket af følgende tal er størst?

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

Det perfekte blødkogte æg

Modellering af elektroniske komponenter

Transkript:

Fysikrapport Joules lov Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin 1

Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4-5 Måleresultater 5 Databehandling 5-6 Usikkerheder 6 Fejlkilder 6 Diskussion 6 Konklusion 7 2

Formål I dette eksperiment vil vi eftervise Joules lov. Teori Ved dette forsøg vil vi eftervise Joules lov, det vil blive nærmere beskrevet i dette afsnit. Vi forventer at der er en sammenhæng imellem måleserie 1 og 2. Hvor vi har en fast strøm og fast tidsrum. Vi håber på at se nogle sammenhænge imellem nogle konstater og se sammenhæng imellem tidsrum, temperaturstigning og strømstyrke. I vores forsøg havde vi to måleserier, hvor vi ved den første måleserie, skal bevise en sammenhæng mellem temperaturstigning temp og tidsrummet tid. Vi havde en strømstyrke på 3 A, som var en fast strømstyrke igennem første måleserie, hvor vi forhøjede tidsrummet med 60 sek. pr måling. For at beskrive den første måleserie i joules lov vil vi sætte den ind i en grav, og herefter se sammenhængen, ud fra vores målinger. I den anden måleserie havde vi derimod et fast tidsrum på 120 sek., hvor vi ændrede strømstyrken (A) Joules lov: = 2 Q=Størrelsen af vinkelret ladning P= Effekten omsat energi R= Resistansen I = Strømstyrke E = omsat energi K = Konstant U= Spændingsforskellen For at eftervise joules lov omskriver vi formlen, så vi kan komme vores målinger ind i en graf, ud fra Joules lov. Joules lov: = 2 Kan følgende omskrives: =2 = 2 * t Denne formel kan vi omskrive videre, hvor Q=E, størrelsen af vinkelret ladning = omsat energi Q = m*c* t m*c* temp = 2 * t = 2 Nu hvor vi har omskrevet denne formel, har vi (isoleret) nogle konstanter i vores formel, som vi kan viderefører over i vores ligning, så vi kan putte vores målinger ind i et koordinatsystem. 3

Vi kan nu følgende vise at vores hældning ser følgende ud i vores 2 målserier. Målserie 1: a1= Målserie 2: 2= Dette efterviser vi i afsnittet databehandling. Materialer Kalorimeter Låg til kalorimeter med indbyggede resistorer Strømforsyning Stopur Termometer Vægt Kande Ekstra bæger med vand Fremgangsmåde Vi vil i dette forsøg lave 2 måleserier, for at eftervise Joule lov. Vi starter ved begge forsøg at hælde 250 g koldt vand ned i et kaloriemeter. Det var meget vigtigt at vi var præcise og omrørte vandet hele. Vi havde denne opsætning som vi ser nedenunder. 4

Ved den første måleserie tog vi målinger og undersøgte sammenhængen, imellem temperaturstigningen temp og tidsrummet tid. Vi lod strømmen løbe mens vi samtidige aflæste temperaturen for hvert 60 sek. Vi skal herefter udregne vores temperatur stigning t fra startmålingen 0 sek. til 300 sek. Strømstyrken var på 3 A Ved vores anden måleserie havde vi et fast tidsrum på 120 sek. Her startede vi hver gang med nyt frisk koldt vand med samme mængde på de 250 g og samme temperatur, hver gang vi fylder bægeret op. Strømmen løb igennem ved 4 målinger med henholdsvis 120 sek. Ved hver måling aflæste vi temperaturen før og efter de 120 sek. Så vi derudfra kan udregne temp udfra den stigende strømstyrke. Måleresultater Målinger fra første måleserie: Tid/s 0 60 120 180 240 300 t/ºc 22,1 23,2 24,7 25,6 26,9 28 t/ºc (udregnet) 0 1,1 2,6 3,5 4,8 5,9 Målinger fra anden måleserie: I/A 1,00 2,00 3,00 4,00 Tstart/ºC 22,2 22,0 22,0 22,1 Tslut/ºC 22,5 23,1 24,6 26,4 t/ºc (udregnet) 0,3 1,1 2,6 4,3 Databehandling Vi har ud joules lov, som vi har omskrevet til =. Hvor vi har som konstanter (K). Dette vil så være vores hældning i grafen nedenunder: Temperatur C 7 6 5 4 3 2 1 0 I er konstant (A) y = 0,0197x + 0,04 0 50 100 150 200 250 300 350 tid (Sekunder) 5

I anden målserie har vi omskrevet joules lov til = 2 Hvor vi har som konstanter (K) tid er konstant 20 Temperatur 15 10 5 0 0 1 2 3 4 5 I 2 Usikkerhed Der kan være visse usikkerheder ved vores målinger. De kan være en smule usikre ved vores nøjagtighed med tidsmåling og også ved vores temperaturmåling. Fx ved vores anden målserie har vi ikke kunne ramme en nøjagtig starttemperatur på de fire målinger. Der kan derudover også være nogle usikkerheder ved termometret. Der er også en vis usikkerhed ved at temperaturen skal falde til ro imellem de fire målinger, og dette kan være med forskellige interval. Fejlkilder Vores spændingsforsyning kan være en fejlkilde, da vi ikke kan være sikker på den er kalibreret eller indstillet rigtigt. Forskellige temperaturet på vores målinger. Diskussion Alt i alt, har vi fået en god forståelse for hvordan energien kan omsættes og hvordan joules lov er sat op. Der er selvfølgelig nogle ting der kunne være forbedret. Dette kunne være nogle mere præcise målinger af temperatur på vandet osv. men da vi har målt resistansen nede i et kaloriemeter, kan vi ikke komme tættere på ud over det. 6

Konklusion Vi konkludere ud fra dette forsøg, at vores eftervisning af Joules lov, har en sammenhæng med at jo mere strøm over et fastsat tidsrum jo mere energi omsættes der. Ligeså jo længere tidsrum over en fastsat strøm jo mere energi omsættes der. 7