Bind Roskilde sammen. Notat om Ny Østergade-arealet

Relaterede dokumenter
Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Bind Roskilde sammen. Notat om Ny Østergade-arealet

Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.

Notat om lokalisering af Jerne station

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

DEBATOPLÆG OM PROJEKT FOR NYT BUTIKSCENTER VED SMEDELUNDSGADE

K L O S T E R V E J I R Y

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April

Helhedsplanlægning Sammentænkning af byudvikling, erhvervsudvikling og infrastruktur

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte

HØJE TAASTRUP C. VISION

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Erhvervspolitik

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: Over Byen Arkitekter ApS

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte

Nem hverdag. Stærkt fællesskab.

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

VVM af metro til Sydhavnen

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

På forkant med fremtiden

K O M M U N E P L A N

P-hus på Sortebrødre Plads

Kultur og oplevelser. Status

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Der blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet.

C y k e l p a r k e r i n g

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Møde i arbejdsgruppen Tilgængelighedens By

Startredegørelse. "Amagerfælledvej" Bilag 1

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

Nyt butikscenter i Frederikssund

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Teknik- og Miljøforvaltningen

Boligselskabet Domea København, Følager

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Plan. Hvidbog over høringssvar på Lokalplan 1035 Universitetssygehus Køge, Kommuneplantillæg nr. 4 med tilhørende VVMredegørelse

Boligbyggeri i Ringsted bymidte

Transkript:

Bind Roskilde sammen Notat om Ny Østergade-arealet

Vi skal binde Roskilde sammen. Vi skal bygge by bygge levende bygge bæredygtigt.

Roskilde Kommune afholder en plankonkurrence om Ny Østergadearealet i efteråret 2015. Dette notat samler byrådets vision, krav og rammer for arealets fremtid med en række faktuelle oplysninger. 1. del er vision, krav og rammer for Ny Østergade-arealet, som Roskilde Byråd vedtog den 17. juni 2015. 15. september holder Roskilde Kommune borgermøde for at høre borgernes meninger om den kommende bebyggelse på arealet. 2. del indeholder baggrundsmateriale for konkurrencen; En kort opsummering af Roskildes kulturelle og regionale position, kort og luftfoto over arealet, en oversigt over de trafikale forudsætninger, samt tidsplan og historisk tidslinje. Sammen med byrådets vision, krav og rammer vil borgernes input være afsættet for rammerne i det kommende program for plankonkurrencen. 2 Bind Roskilde Sammen 2015

Byrådets vision, krav & rammer

Byrådets vision er at... Området skal udvikles til et levende og attraktivt byområde, der kan danne bro mellem den nordlige og sydlige del af Roskilde By og bidrage til en dynamisk bymidte. Byggeri i området skal være bæredygtigt og af høj arkitektonisk kvalitet og afspejle placeringen både som en del af bymidten og i et stationsområde. 1 2 Området 3 Området 4 Området Området skal bygge bro og knytte sammen. Udviklingen af området skal bidrage til fysisk og visuelt at koble byen sammen på tværs af banen og afhjælpe den barriere, som banen udgør i dag. skal give vækst, liv og dynamik til Roskilde, ved at give plads til nye oplevelser og erhvervstyper, der understøtter og supplerer byens eksisterende udbud og dermed styrker Roskilde. skal bidrage til at styrke det samlede handelsliv i byen, så Roskilde som handelsby står stærkest muligt i den regionale konkurrence. skal danne en god ramme for menneskers daglige liv gennem nye byrum, pladser og torve, der indbyder til ophold, oplevelse og udfoldelse. 5 Området 6 Området 7 Området 8 Området skal gennem nybyggeri tilføre byen spændende arkitektur af høj kvalitet, der respekterer Roskildes købstadsmiljø, domkirke og kulturhistoriske byprofil. skal være eksempelprojekt for bæredygtig byudvikling og være med til at profilere Roskilde som klimakommune. Den stationsnære beliggenhed skal udnyttes til at optimere bæredygtig trafik. skal understøtte byudviklingen i hele bymidten ved at etablere parkeringspladser, der skal være med til at frigøre arealer til nybyggeri og spændende byrum andre steder i bymidten og samtidig mindske biltrafikken i middelalderbyen. skal udvikles i dialog med borgerne. Udviklingen af området skal være til gavn for hele kommunen.

1 Området skal bygge bro mellem nord og syd 2 i Roskilde by og knytte sammen. Ny Østergade Området skal give vækst, liv og dynamik til Roskilde. Udviklingen af området skal bidrage til fysisk og visuelt at koble byen sammen på tværs af banen og afhjælpe den barriere, som banen udgør i dag. Cyklister kan i dag passere banen ved Røde Port og gennem viadukten på Køgevej. Fodgængere kan herudover benytte tunnelen fra Hersegade til Køgevej. Viadukten på Køgevej er smal og opleves af mange cyklister og fodgængere som utryg. Muligheden for at koble byen sammen på tværs af banen skal udnyttes i forbindelse med udbygning af Ny Østergade-arealet. Åbne kig skal fortsat sikre den visuelle sammenhæng mellem sydbyen og bymidten. Roskilde Kommune har derfor følgende krav til ny bebyggelse i området: 1.1. Der skal anlægges en ny cykelforbindelse under banen fra Hersegade til Køgevej. Dette vil give en markant forbedret forbindelse for cyklister fra bymidten til Ny Østergade-arealet og Sydbyen. Det skal samtidig overvejes at forlænge den eksisterende gangtunnel fra Hersegade til Køgevej ud under rundkørslen ved Ny Østergade til busstoppestederne Nye cykel- og gangforbindelser på tværs af banen. 1.1. på Køgevej. Dermed vil man kunne reducere konflikter mellem hårde og bløde trafikanter i rundkørslen. 1.2. Den eksisterende (østlige) perrontunnel fra stationen skal forlænges ud til Ny Østergade. Det vil give en ny ekstra gangforbindelse på tværs af banen og bl.a. forbinde bymidten ved Hestetorvet og Stationen med sygehuset og sydbyen. Tunnellen vil også give direkte adgang fra togperronerne til et nyt byggeri på arealet Tunnelen skal udformes, så den opleves indbydende. Ny Østergade Hersegade 1.2. 1.3. Ny bebyggelse skal placeres og udformes, så den visuelle oplevelse af domkirke og bymidte fra Sydbyen (den nederste del af Køgevej mm.) bevares. Der er i dag et meget flot indkig fra Køgevej mod Roskilde Domkirke og bymidten. Dette indkig skal bevares og understreges i en ny bebyggelse. Algade Området skal give plads til nye oplevelser og erhvervstyper, der understøtter og supplerer byens eksisterende udbud og dermed styrker Roskilde. For at udviklingen af området kan være til gavn for hele kommunen, skal nye projekter passe ind i Roskildes profil som regionalt handels-, kultur-, turist- og erhvervscentrum, samtidig med at der tilføres byen liv og noget nyt og særegent. En ny bebyggelse skal både tilføre nye funktioner og tilbud samt nye arbejdspladser. Placeringen ved stationen gør det oplagt at bruge området til kontorer, uddannelsessteder o.l., hvor der er mange ansatte og studerende, der kan gøre brug af toget. Den centrale placering og områdets størrelse giver desuden mulighed for funktioner, som har et stort opland, men som fylder så meget, at de kan være vanskelige at indpasse i den centrale bymidte. Hele området må derfor ikke optages af funktioner, der lige så godt kunne ligge et andet og mindre centralt sted eller som kan ligge i den øvrige del af Roskilde Bymidte. Roskilde Kommune har derfor følgende krav til ny bebyggelse i området: 2.1. Området skal rumme funktioner med mange besøgende som skaber liv i bymidten Området skal have plads til funktioner som kulturog fritidstilbud, uddannelsesinstitutioner, hotel- og kongresvirksomhed, store butikker mv. som kan skabe liv i området og i bymidten og dermed bidrage til at skabe en dynamisk bymidte i Roskilde med liv på mange tider af døgnet. Selv om der ikke aktuelt er investorer eller kommunal økonomi til fx et teater eller musikhus, er det vigtigt, at reservere en del af området til sådanne formål, så der er plads, når behovet og økonomien er til det. 2.2 Området skal rumme funktioner med mange arbejdspladser Området skal kunne rumme kontorbyggeri, uddannelsesinstitutioner, hotel- og konference, butikker mv. med mange ansatte. Herunder store enheder, som vanskeligt kan indplaceres i bymidten, men som efterspørger en både by- og stationsnær placering som området tilbyder. 2.3 Området skal rumme boliger, som kan være med til at give liv til området uden for almindelig arbejdstid. Udbuddet af nybyggede attraktive og velbeliggende lejligheder i Roskilde er begrænset. Boliger af høj kvalitet med gode faciliteter såsom store altaner, parkeringskælder, elevatorer og evt. med udsigt over byen og fjorden er eftertragtede. Bl.a. efterspørger mange ældre mennesker en moderne og velbeliggende bolig med lavt vedligeholdelsesbehov. 8 Bind Roskilde Sammen 2015 Bind Roskilde Sammen 2015 9

3 Styrke det samlede handelsliv 4 i Roskilde. Danne en god ramme for menneskers daglige liv. Området skal bidrage til at udvikle Roskilde som handelsby, så Roskilde kommer til at stå stærkest muligt i den regionale konkurrence. Roskilde har et stort og attraktivt udbud af butikker og er det betydeligste handelscenter i den sydlige og vestlige del af Hovedstadsregionen og på Midtsjælland. For at Roskilde kan fastholde denne position, skal byen være så attraktiv for nye butikskoncepter, at nye butikskæder automatisk vil vælge Roskilde til en af deres første butiksetableringer i Danmark. Arealet rummer mulighed for Roskilde til at tiltrække storbutikskoncepter, der er for store til umiddelbart at indpasse i bymidten. Dermed kan der samlet set skabes et større og bredere butiksudbud i Roskilde By, som vil kunne styrke byens tiltrækningskraft som handelsby. Områder ligger tæt ved, men alligevel med en vis afstand fra butikkerne i bymidten og på Ros Torv. Det betyder, at en koncentration af butikker ved Ny Østergade skal have et vist volumen for at være kommercielt bæredygtig. Opgaven er på den ene side at give mulighed for, at der over tid kan etableres et tilstrækkeligt stort volumen af butikker på Ny Østergade-arealet, og på den anden side undgå et overudbud af butiksareal som kan føre til uhensigtsmæssig omflytning af butikker. Ligeledes skal det sikres, at der også er grundlag for etablering af nye butikker i tilknytning til gågaden - bl.a. på Sorte Brødre Plads og Schmeltz Plads. Roskilde Kommune har derfor følgende krav til ny bebyggelse i området: 3.1 Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt For løbende at sikre en balance i udbuddet af butiksareal i Roskilde By skal udbygningen af Ny Østergade-arealet ske i etaper. En rækkefølgeplan skal sikre, at der også vil kunne ske en udvikling med butikker mv. på bl.a. Sorte Brødre Plads og Schmeltz Plads. 3.2 Det samlede areal til detailhandel må ikke overstige 15.000-20.000 m2. For at sikre en økonomisk bæredygtig koncentration af butikker i Ny Østergade-arealet skal der gives mulighed for, at der på sigt kan etableres 15.000-20.000 m2 detailhandel - inkl. stormagasin i området. 3.3 Området skal primært rumme butikskoncepter og større butikker, som ikke findes eller ikke kan indpasses i bymidten i dag, herunder butikker over 2.000 m2. For at sikre en arbejdsdeling mellem butiksudbuddet i bymidten og i området samt en ny etableringsmulighed for større butikker og butikskoncepter, skal rygraden i en butikskoncentration i Ny Østergade-arealet være større udvalgsvarebutikker, herunder butikker på over 2000 m2. 3.4 Området skal kunne rumme et stormagasin o.lign Der vil på sigt være mulighed for at tiltrække et stormagasin til Roskilde. Et stormagasin vil styrke Roskilde som handelsby i en regional sammenhæng, ved at supplere byens øvrige udbud. Området vil være en attraktiv lokaliseringsmulighed og en for Roskilde god placering for et stormagasin. Derfor skal denne mulighed være til rådighed. Området skal rumme nye byrum, pladser og torve, der indbyder til ophold, oplevelse og udfoldelse. Området ligger centralt i Roskilde By. Det har en størrelse, så det i sig selv kommer til at udgøre et nyt bykvarter i Roskilde Bymidte. Som led i udvikling af den dynamiske bymidte er det vigtigt, at også dette område får en bebyggelsesstruktur og indretning med pladser, gadeforløb, beplantning mv. som vil danne gode rammer for bylivet. Roskilde Kommune arbejder meget med at gøre idræt og bevægelse lettere tilgængeligt for alle borgere. Kommunen har en idrætspolitik, hvor der bliver taget højde for at skabe bedre idrætsmuligheder fra elite til bredde, fra børn til ældre, fra etniske danskere til borgere med anden etnisk baggrund og fra organiserede til uorganiserede. Der er i idrætspolitikken bl.a. fokus på yderligere aktivitet i byens rum.roskilde Kommune har derfor følgende krav til ny bebyggelse i området: 4.1. Området skal have en åben struktur som indbyder til ophold og leg Området skal indrettes med åbne offentlige gadeforløb, torve og pladser, som kan danne gode rammer for bylivet, og som indbyder til ophold og leg. Leg og bevægelse skal ind i hverdagen via udfoldelsesmuligheder for børn, unge, voksne og ældre i området. Derfor skal projektets byrum være åbne for brug af alle mulige aktiviteter og spontane initiativer. 4.2 Friarealer mellem bygningerne skal fremstå med grønt præg For at det bliver behageligt at ophold sig i området skal det indrettes med f.eks. beplantning af buske og træ som kan sørge for både opvarmning og nedkøling i bygningerne, begrænse vind og sikre et godt mikroklima i øvrigt. 4.3 Byrum med kunst og byliv Der skal tilføjes kvalitet til bylivet ved f. eks at byrum bruges til kunstnerisk udfoldelse og bevægelse via multifunktionelle rammer. Strategien for bevægelse i det offentlige rum skal bidrage til oplevelsen af en legende by med innovative byrum. Samlet set er delmålet at skabe og udvikle bedre fysiske faciliteter, forbindelser og rum til bevægelse og leg i udviklingen af arealerne ved Ny Østergade. 4.4 Markant stationsplads syd for banen ved Køgevej Pladsen skal signalere ankomst til bymidten og stationen og udformes, så den indbyder til ophold. Indretning af pladsen skal tænkes sammen med en løsning for den krydsende fodgængertrafik, og pladsen skal løfte ankomst- og passagerafvikling for gående, cyklende og buspassagerer til Roskilde Station og til ny bebyggelse i området (se pkt. 1.2 og pkt. 6.3). 10 Bind Roskilde Sammen 2015 Bind Roskilde Sammen 2015 11

5 Tilføre byen spændende arkitektur 6 der respekterer Roskildes kvaliteter. 5.3 Facaderne skal opdeles i mindre, klart adskilte enheder. Dette er vigtigt for at sikre variation og sammenhæng med købstadsmiljøet. Åbne passager skal være med til at sikre mulighed for at bevæge sig til fods igennem bebyggelsen og for at skabe åbne kig til bymidten (Domkirken) og til sydbyen. Ny bebyggelse må ikke komme til at virke som en mur langs banen. 5.4 Proportionerne skal tilpasses omgivelserne. Området ligger midt i Roskilde og grænser hele vejen rundt op til forskellige typer nabobebyggelse. For at sikre det bedst mulige samspil med de omkringliggende bebyggelser skal den højeste og tætteste nye bebyggelse placeres centralt i området. Mod villakvartererne mod øst og vest skal en ny bebyggelse være lavere og tilpasses de omkringliggende bebyggelser. Et eksempelprojekt for bæredygtig byudvikling. Ny bebyggelse i området skal tilføre ny og spændende arkitektur af høj kvalitet, der respekterer Roskildes købstadsmiljø, domkirke og kulturhistoriske byprofil. Placeringen ved bymidten, men uden for middelalderbyen giver mulighed for at tilføre moderne arkitektur, der er med til at markere stedet i forhold til byens øvrige delområder. Det er vigtigt, at byggeriets skala spiller sammen med resten af byen, for at området kan opfattes som en integreret del. Nyt byggeri må således ikke anfægte Domkirkens dominans eller byens karakter af købstad. Højt og markant byggeri skal kunne tilføre byen arkitektonisk kvalitet. Roskilde Kommune har derfor følgende krav til ny bebyggelse i området: 5.1 Ny bebyggelse skal have fokus på ny arkitektur, der kan tilføre bybilledet nye værdier. Den centrale og synlige placering midt i Roskilde forpligter til at ny bebyggelse får høj arkitektonisk kvalitet. Bebyggelsen skal bearbejdes arkitektonisk i både helheden og detaljen og tilføre Roskilde værdi. 5.2 Stedet skal markeres med en markant bygning eller bebyggelse. Området ligger centralt i Roskilde. For togrejsende vil det udgøre porten til Roskilde. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at der kommer et byggeri, som vil markere både Roskilde og byområdet i sig selv. Som virkemiddel for at skabe denne markering kan arbejdes med højde, form, materialevalg eller vedvarende energiproduktion (se også afsnit 6). 5.5 Byggeriet må ikke være højere end Domkirkens murkrone (svarende til 10-12 etager afhængig af etagehøjde). Roskilde Domkirke er del af verdens kulturarv. Kirkens dominerende virkning over Roskilde By er et meget værdifuld del af denne kulturarv. Derfor skal det sikres at denne virkning ikke forringes af højt byggeri i området. Ved ønske om højt byggeri skal det godtgøres, at oplevelsen af Domkirken som byens vartegn ikke forringes. Det må kun være en begrænset del af projektet, der opføres i den maksimale højde, og den høje del skal have en arkitektonisk bearbejdning, der sikrer, at bygningen giver noget kvalitativt nyt til bybilledet. 5.6 Stationsbygningen og stationsområdets særlige karakter skal respekteres. Roskilde Station var station på Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde. Stationsbygningen er fredet og ligger i dag meget flot og markant ud med Hestetorvet. Nyt byggeri i området skal respektere stationsbygningen og stationsområdets særlige karakter og historie. Området skal være med til at profilere Roskilde som klimakommune. Den stationsnære beliggenhed skal udnyttes til at optimere bæredygtig trafik. Roskilde Kommunes klimapolitik indeholder en målsætning om at reducere energiforbruget og at den nødvendige energi skal være så bæredygtig som mulig. Et så stort, synligt og centralt placeret nybyggeri skal levere en høj standard på energiområdet og være ned til at profilere Roskilde som foregangskommune på klimaområdet. Samtidigt giver den stationsnære placering mulighed for at sammensætte en meget bæredygtig trafikbetjening af området og understøtte en bæredygtig trafikbetjening af bymidten som helhed. Denne mulighed skal udnyttes ved at give de bæredygtige transportformer optimale betingelser. Roskilde Kommune har derfor følgende krav til ny bebyggelse i området: 6.1 Et meget lavt energiforbrug. Ny bebyggelse i området skal have et meget lavt energiforbrug. Dette kan opnås, dels gennem isolering, dels ved at arbejde med solorientering, materialer mv. der reducerer energiforbruget. Energiforbruget til at opføre bebyggelsen inkl. byggematerialer skal også begrænses mest muligt. 6.2 Integrere produktion af vedvarende energi. I en stor ny bebyggelse er der gode muligheder for at integrere produktion af vedvarende energi. Denne mulighed skal udnyttes, hvor ambitiøse og nytænkende løsninger tænkes sammen med byggeriets arkitektur. 6.3 Indrettes optimale forhold for en bæredygtig trafik. For at understøtte en bæredygtig trafikbetjening af området og den øvrige del af bymidten skal udbygning af området medvirke til løsninger, der forbedrer ankomst- og passagerafvikling for cykler, gående og brugere af bus og tog. Der skal særligt fokuseres på at forbedre forholdene syd for stationen (se også pkt. 4.4 og afsnit 7). 12 Bind Roskilde Sammen 2015 Bind Roskilde Sammen 2015 13

Parkering, trafik 7 8 og infrastrukturer. Området skal understøtte byudviklingen i hele bymidten ved at etablere parkeringspladser, der skal være med til at frigøre arealer til nybyggeri og spændende byrum andre steder i bymidten og samtidig mindske biltrafikken i middelalderbyen. Der skal foretages de nødvendige investeringer i infrastrukturen håndtere den mer-trafik som udbygningen vil skabe og sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling i bymidten og på indfaldsvejene. Roskilde Kommune har derfor følgende krav til ny bebyggelse i området: 7.1 Bilparkering til pendlere og bymidten Området skal rumme bilparkering for den sydligste og midterste del af bymidten, ca. 500 p-pladser og pendlerparkering til Roskilde Station stationen (ca. 200 pladser) i alt 700 p-pladser. Antallet af parkeringspladser til betjening af ny bebyggelse i området kan begrænses, for at sikre at en stor andel af kommende besøgende og ansatte i området vil benytte bæredygtige transportmidler. For at bidrage som løsning af parkeringsbehovet i bymidten, skal p-kælderen udformes så der bliver direkte adgang til stationen og bymidten 7.2 Bilparkering skal samles i parkeringshus/-kælder med god adgang Al parkering i området skal ske i parkeringskælder. Adgang hertil skal udformes så de ikke hindrer en glidende trafikafvikling på Ny Østergade og Køgevej 7.3 Mange og velplacerede cykelparkeringspladser For at understøtte brug af cykel skal der etableres mange cykelparkeringspladser som er let at komme til og som ligger optimalt i forhold til indgange til ny bebyggelse og adgang til tog og bus. Cykelparkeringen skal bl.a. etableres i tilknytning til ny cykelforbindelse Køgevej-Hersegade. 7.4 Ny markant stationsplads syd for banen ved Køgevej, Pladsen skal forbedre ankomst- og passagerforhold for cykler, gående og busser på sydsiden af stationen. Der skal etableres en markant plads der markerer ankomsten til bymidte og stationsområdet som også indbyder til ophold. Pladsen skal kunne rumme busstoppesteder, cykelparkering, forbindelse til cykelog gangpassage under banen, passageradgang til toget og til ny bebyggelse i området. Indretning af pladsen skal tænkes sammen med en løsning for den krydsende fodgængertrafik over Ny Østergade. 7.5 Ombygning af krydset Ny Østergade Køgevej Mer-trafik som følge af udbygning af området vil forværrede de nuværende problemer med opstuvning af trafikken ved rundkørslen Ny Østergade/ Køgevej. For at håndtere mer-trafikken og forbedre forholdene i området for alle trafikanter - skal der ske en ombygning af krydset og dele af Ny Østergade og Køgevej. Gaderne kan kunne håndtere både den nuværende trafik, mer-trafikken til området, give adgang til P-kældre og varelevering samt sikre trygge og gode forhold for cyklende og gående. 7.6 Evt. ændringer af andre kryds og strækninger på indfaldsvejene Det største ombygningsbehov som følge af etablering af en ny bebyggelse er på Ny Østergade/ Køgevej. Der vil der evt. blive behov for ændringer af andre vejstrækninger og kryds på indfaldsvejene. Omfanget af nødvendige tilpasninger skal afklares ved yderligere trafikanalyser. Området skal udvikles i dialog med borgerne og være til gavn for hele kommunen. Roskilde Byråd vil lægge klare planlægningsmæssige rammer og præcise krav til udbygning af arealet. Det vil give sikkerhed for investorer og developere, sikkerhed for at kommunale ressourcer bruges effektivt, give borgerne klar besked om hvordan de bliver hørt og inddraget og sikre Roskilde Kommune i den styrende rolle. 8.1 Planlægning i åben dialog med borgerne i Roskilde Ny Østergade arealet udbygning har stor betydning for hele Roskilde og særligt for beboere, handelslivet mv. i Roskilde By. Derfor skal den videre planlægning ske i åben dialog borgere og øvrige interessenter. Alle skal tages med på råd for at finde frem til de rigtige løsninger for Roskilde 8.2 Åben Plankonkurrence For at sikre at Roskilde Kommune får det bedste byggeprojekt i forhold til den vision byrådet har lagt for områder, skal der gennemføres en plankonkurrence i åben dialog med borgerne. 8.3 Udbygning i etaper Det er ikke kommercielt muligt at udbygge hele arealet på en gang. Udbygning af området skal derfor ske efter en langsigtet og robust projektplan for en etapevis udbygning af arealet, der tager højde for at markedet kan ændre sig under forløbet. 14 Bind Roskilde Sammen 2015 Bind Roskilde Sammen 2015 15

Baggrunds materiale Roskilde by oversigtskort og luftfoto trafikale forudsætninger tidsplan historisk tidslinje

Roskilde by Havnen & Vikingeskibsmuseet N Afstande fra sitet Algade Domkirken 15 min til fods 5 min på cykel (1,3 km via Hersegade) Stationen 10 min til fods 3 min på cykel (1,1 km via Ny Østergade, Københavnsvej) Ro s Torv Til fods Stændertorvet (1000m) Algade v. Kvickly (750m) Musicon (1400m) Domkirken (1100m) Stationen v. Hestetorvet (450m) Site 0-5 min 5-10 min 10-15 min 15-20 min Ro s Torv (850m) Sygehuset (250m) Roskilde har mange kvaliteter: verdensarv, vikingeskibe, festival, uddannelsesinstitutioner, nye markante bykvarterer, bæredygtige bevægelsesbyrum (Rabalderstræde), handelsliv, markedsliv og meget mere. De senere år er en stor del af byudviklingen foregået i afgrænsede områder som Trekroner og Musicon. Frigivelsen af arealet syd for banen giver mulighed for at skabe mere sammenhæng og synergi mellem de enkelte bydele. Ny Østergadearealet kan binde byen nord og syd for banen bedre sammen. Herfra er der maksimalt 10 minutter på cykel til det meste i Roskilde. Kvarteret skal gennem sin karakter og forbindelser afspejle Roskildes unikke situation som både et historisk center og en nutidig, dynamisk videns-, handels- og kulturby. 18 Bind Roskilde Sammen 2015 Planen for Ny Østergade-området skal ses som en del af en større indsats i Roskilde bymidte, hvor gader og torve opgraderes. Kommunen har foretaget en omfattende renovering af Stændertorvet og der er netop udarbejdet en helhedsplan for Kulturstrøget. Alt sammen med det formål at skabe et mere levende Roskilde for mange forskellige mennesker borgere såvel som besøgende. Styrkelsen af bymidten sker i et samarbejde mellem Roskilde Byråd og byens centrale aktører under overskriften Den Dynamiske Bymidte (bilag). Kildegården Idrætspark Roskilde Åben Arena xx minutters gåafstand (450 m fra forpladsen) Musicon 5 min til fods 2 min på cykel Sygehuset Indbyggere Roskilde Kommune: 84.000 Indbyggere Roskilde By: 49.000 På cykel Sitet 2 min 150m 0-3min 3-5 min 5-10 min 650m 3 min 250m Stationsindgang Sydlig indgang Sygehuset Stationen v. Hestetorvet Algade v. Kvickly Ro s Torv Stændertorvet Domkirken Musicon Vikingskibsmuseet Trekroner 3 min 250m 125m 5 min 350m Røde port Ro s Torv Frøforsyningen (Ny Østergade 7-11)

Områdets naboer spænder vidt i skala, funktion og karakater: fra hektisk, historisk stationsmiljø, et sygehus med 437 sengepladser, mange besøgende og godt 2.000 ansatte til et mere stilfærdigt villakvarter. Med etableringen af det nye stationsnære kvarter og en ny forbindelse skal alle delene og hele byen bindes bedre sammen fra nord mod syd, men også øst mod vest mod butikscentret Ro s Torv (84 butikker) og Københavnsvej. Algade Hersegade Hestetorvet Roskilde Station Området Ny Østergade Villakvarter Køgevej Roskilde Sygehus Arealet ved Ny Østergade og jernbanen har tidligere været i spil som et muligt udviklingsområde. På baggrund af aftaler med Banedanmark og DSB er det nu muligt for Roskilde Kommune at arbejde for en langstidsholdbar løsning for Ny Østergade-arealet, der gør det muligt at udvikle det attraktive område lige ved stationen. Den stationsnære placering inden for ringgaden er en stor kvalitet og samtidig en stor udfordring. Der skal findes løsninger, der imødekommer støj, forbinder med det omkringliggende og samtidig skaber et godt bymiljø på selve området. Der er mange forskellige naboer at forholde sig til, både med hensyn til skala, funktioner og liv: villakvarteret sygehuset stationen en ringvej og forbindelser over og under banen Ro s Torv og gågaden inden for kort afstand. Kompleksiteten giver mange hensyn og et stort potentiale i både hverdags- og weekendliv. Det skal afspejle sig i et levende, varieret miljø. Områdets navn er ikke besluttet og indgår indgår derfor som en uforpligtende, idémæssig del af konkurrenceopgaven. 20 21

Trafikale forudsætninger Ny Østergade er i stigende grad et centralt knudepunkt for alle byens trafikformer. Derfor er det afgørende, at konkurrenceforslagene byder ind med gode og velovervejede løsninger for trafikafviklingen; området skal være nemt at krydse både i tog, bus, bil og til fods. Ny Østergade-arealet bliver en ny adgang til Roskilde. Bebyggelsen får betydning for oplevelsen af ankomsten fra øst til den centrale del af Roskilde, ligesom den får stor betydning for samspillet mellem Roskilde, nord og syd for jernbanen. Fra byrådets perspektiv er det vigtigt, at vinderprojektet formår at danne bro mellem nord og syd og bidrager til en dynamisk bymidte. Styrk byens sammenhæng Det nye område skal styrke Roskildes forbindelser; både i forhold til de daglige trafikale strømme og med tanke for byens generelle og kulturelle sammenhængskraft. København Taastrup COWI har i 2012 lavet en trafikanalyse, der peger på hvilke løsninger, der er mest hensigtsmæssige, ift. at håndtere byudviklingens medfølgende mertrafik. Den mest omfattende trafikale anbefaling er forslaget om at omdanne rundkørslen ved Ny Østergade/Køgevej til et signalreguleret kryds. For de øvrige kryds vurderer COWI, at mertrafikken kan afvikles ved at ændre de eksisterende signalfaser. Konkurrenceforslaget skal tydeligt illustrere, hvordan disse anbefalinger indgår i besvarelsen. Frederikssund Trafiktal Trafikalt knudepunkt Ny Østergade-området er et vigtigt trafikalt knudepunkt i Roskilde for mange forskellige transporttyper. Regionaltog Gang Bus Personbil Roskilde: biler/døgn Ny Østergade 6.807 Københavnsvej 13.484 Køgevej 10.752 Ringstedvej 12.803 Sammenligninger (Kbh): biler/døgn Tagensvej 16.400 Vesterbrogade 9.100 Gammel Kongevej 11.200 Stationer: passagerer/dag Roskilde 28.800 Nørreport 107.800 Københavns Hovedbanegård 103.600 Kilde: Trafikstyrelsen Trafikplan for den statslige jernbane - 2010 Cykel Københavnsvej 13.484 biler/døgn Stationen 28.800 passagerer/døgn 20 afgange mellem kl.16-17 Ny Østergade 6.807 biler/døgn Ringstedvej 12.803 biler/døgn Køgevej 10.752 biler/døgn Holbæk Ringsted Odense Køge N 0m 250m 500m 1000m 1:20.000 InterCity tog 22 Bind Roskilde Sammen 2015 23

Tidsplan Ny Østergade / Plankonkurrence 2015-16 Konkurrenceforløb 2015 Jun Jul Aug Sep Prækvalificering Udvælgelse 2016 Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Første fase Dommervotering Anden fase Dommervotering Forberedelse af plankonkurrence Borgerinddragelse Borgerarrangement Offentliggørelse Input Forhandling Forhandling Forhandling Første fase af plankonkurrence Anden fase af plankonkurrence Forvaltningens arbejde Input til program Program for plankonkurrence Dialog om forslag Opsamling Debatoplæg (VVM, KP-tillæg) Præsentation af vinder Opstart på planlægning Politisk proces * ØU BR Igangsætte forberedelse af plankonkurrence ØU BR Godkende program for plankonkurrence og udpege dommere PTU ØU BR Godkende indledende offentlig høring 24 Bind Roskilde Sammen 2015 Bind Roskilde Sammen 2015 25

Roskilde gennem tiden Roskilde Domkirke Danmarks første jernbane RUC UCS Campus Roskilde Bispeby + Fjordby + Handelsby + Industriby + Kulturby + Vidensby =? 1175 1268 1847 1971 1972 2012 2015 Bispeby Fjordby Handelsby Industriby Kulturby Vidensby Roskilde Festival Danmarks Rockmuseum Købstadsrettigheder 26 27