Undervisningsbeskrivelse



Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Studieplan for 3. b 2010/2011

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Uddannelse. UVB-Danskhh1113-F15. Hold

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Sprog og kommunikation: informationskampagne (i samarbejde med afsætning)

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August juni 2017.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Iscenesættelse Selviscenesættelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Dansk A hhx, februar 2014

Undervisningsbeskrivelse

,Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Uddannelsescenter Holstebro / Handelsgymnasiet Hhx Dansk A Tina Semrau/Camilla Møller Kjeldsen Hh3g Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Valgfrit fokusområde: Dansk kultur og identitet (delvist sprogligt emne) Titel 2 Fokusområde: Mediehistorie (delvist sprogligt emne) Titel 3 Emne: Billed- og reklameanalyse Titel 4 Valgfrit fokusområde: Psykoanalyse Titel 5 Periodisk fokusområde: Det moderne Gennembrud Titel 6 Fokusområde: Tendenser i samtiden realismen og det selvbiografiske i ny dansk litteratur Sprogligt og kommunikativt fokusområde: Retorik og kommunikation Titel 7 Fokusområde: Litteraturhistorie Titel 8 Side 1 af 15

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Fokusområde: Dansk kultur og identitet (delvist sprogligt emne) Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Hovedværk: Oh, Romeo, Merete Pryds Helle, Rosinante 2006 Stereotyper, fordomme, Grundbog i dansk, dansklærerforeningen 1998 Om stereotyper, især nationale, Pia List, sprogforum, nr. 1, 1994, s.14-18 eller: http://inet.dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/spr1/list.html Styrk sproget ; Erik Hansen, Iver Kjær og Jørn Lund Dansk i fremtiden, Thomas Nygaard Laursen 1992 Engelsk i dansk, Margrethe Heidemann Andersen Diverse sange: Der er et yndigt land, bla. fortolket af Poul Dissing og Danmarks Radios drengekor; Benny Andersen Vort Muddermål etc. Danskeren er en lyserød kødklump, Der er altid en undskyldning for at feste, Danskeren den stille stamme (i: Grundbog i dansk, dansklærerforeningen 1998), 169-174. TV-2: Det er samfundets skyld, tekst og musik fra: Verdens lykkeligste mand (1994) Dansker, Janus Kodal (i: Mellem gode mennesker, Systime) Kortfilm Der er en yndig mand, Martin Strange Hansen (29 min.) Valgaften, Anders Thomas Jensen (DVD i EKKO 25, november 2004) Supplerende stof: Nationalisme, Uffe Østergaard, Samvirke juli 2007 Hvad er dansk kultur?, Grundbog i dansk, dansklærerforeningen 1998, s.163 Den danske nationalromantik: Billeder af gravhøje, f.eks. af J. Th. Lundbye 20 timer Faglige mål Genrebeherskelse Kommunikations- og medieanalyse Perspektivering og vurdering v.h.a. humanistisk og samfundsmæssig baggrundsviden Sprogbeherskelse Tekstanalyse og fortolkning Side 2 af 15

Almene mål Progression Værklæsning og epokekendskab Forskellige arbejdsformer Forskellige kulturer Kultur Kulturel identitet Læsning Mundtlig udtryksfærdighed Skriftlig udtryksfærdighed Symboler Danskfaglige mål i forhold til kultur-sog en: Redegøre for begrebet kultur og forsk. kulturopfattelser Identificere forskellige udtryk for en fremmed kultur og perspektivere i forhold til egen kulturhistoriske baggrund Generelle dansk-faglige mål: udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturel-le, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Produkter Mundtlig fremlæggelse Skriftligt produkt Arbejdsformer Forelæsning/foredrag Individuelt arbejde Pararbejde Projektarbejde Side 3 af 15

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Fokusområde: Mediehistorie (delvist sprogligt emne) Basisstof: Ryd forsiden!, Henning Olsson og Henrik Poulsen: Kapitel 1 Nyhedsbegrebet, kap. 2 Avisen, kap. 4 Nyhedsformidlingens historie, Nyhedskriterierne: Arbejde med og finde kriterier i udvalgte nyhedsartikler: Når modkandidaten er en kvinde (Pol. 06.11.07), Veng kræves genansat (Pol. 2007), Kommune forbyder lærere at bruge mobil, (J.P. 2005), Paven kom igen på hospitalet (J.P. 25.02.05) Ledergenren: Diverse udvalgte ledere, f.eks. Fup. Sort arbejde og politisk svindel (Pol. 21/11-07); En mand er død (E.B. 09.11.05) Mediernes rolle og funktion: Kilder og kildekritik: Madelaine årets mediebegivenhed, Horisont DR1 http://www.dr.dk/dr1/horisont/2007/10/09095412) TVV2 og Triple-X-sagen: TV 2 s souschef går af (Pol. 23.08.05), Eksperter: TV 2 bør fortælle den historie om Triple A (Pol 24.08.05), Hvad gør et nyhedsmedie, når troværdigheden kuldsejler (24/8-05), Pressehunde, vågn op! (Po. 28/8-05), Trend: Mediekommentatorer og Spindoktorer: Profession: Orakel, Pol. 31.10.07 Avisprojekt: I grupper lave egne aviser, som opfylder forskellige krav: Minimum fem forskellige genrer, deraf: min. én tekst, som er bygget op efter den journalistiske nyhedstrekant, et interview, en leder. Interview-metoden: Undergenren voxpop og andre og øvede interviewmetoder via øvelser og manual på grundlag af flg. bog: Fortællende journalistik, Rie Pedersen, Gyldendal 2005. Tv-nyhedsmediet: Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality, Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe, Systime 2004. Sammenligning af to tv-kanalers fremstilling af den samme nyhed Bankrøveri i Ålsgaarde på TV-2 Nyhederne og DR Tv-Avisen Genrebeherskelse Kommunikations- og medieanalyse Værklæsning og epokekendskab Igennem arbejdet med dette fokusområde skal eleverne blive i stand til at aflæse og uddrage betydning af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation. Ligeledes skal eleverne opnå en bevidsthed om de forskellige genrer indenfor de forskellige medier, herunder især avismediet. Dernæst skal de selv kunne udtrykke sig skriftligt på grundlag af bestemte mediegenrer med Side 4 af 15

fokus på de forskellige nyhedskriterier og med fokus på den journalistiske nyhedstrekant. Væsentligste arbejdsformer Produkter Skriftligt produkt Arbejdsformer Forelæsning/foredrag Individuelt arbejde IT-baseret arbejde (virtuelt forløb) Pararbejde Projektarbejde Side 5 af 15

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Emne: Billed- og reklameanalyse Hovedværk: Compaq-reklameføljeton: 24X7X369 Diverse skemaer til billede- og reklameanalyse, f.eks. om symboler i reklamer: http://home.worldonline.dk/n_borg/reklame/reklamen.htm Forskellige reklamer og billeder til øvelse af reklameanalyse Test i billedeanalyse (1 time) Begrebet Intertekstualitet: Medietid (Dansklærerforeningen 2002), (s.6-17 + diverse filmklip fra CD-Rom og fotos fra bogen) Diverse reklamer, bl.a. fra Asger Liebst: Reklamedrøm Hvad er reklame?, Tre holdninger til reklame, De tre vigtigste virkemidler, Mærkevaren, in: Reklamedrøm, Asger Liebst, Informations Forlag 2003 Talkshow med inddragelse af følgende tekster: Fra reklameoffer til bevidst reklameforbruger, Dagny Margrethe Nome, http://drrb.dk/nyheder%20og%20artikler/klumme%20arkiv.aspx?m=news&pid=434 &NewsID=21 Nej tak til nøgne mænd, Helle Tougaard, Jyllands-Posten 29.05.03 Stop pornoficeringen af kvinden, Pressemeddelse, Lisbeth Høst, Foreningen for Pornofrit Miljøs hjemmeside www.pornofrit.dk, 2003 Kultur og det globale, uddrag af: Socialdemokraternes ligestillingspolitik, www.socialdemokraterne.dk Ny (og forbudt) reklamekampagne fra JBS 2007 Ældre reklame fra JBS (mand som slave!) Arla Mini-mælk-kampagnen (tre piger, der personificerer de tre mælketyper) X-Bus: Besøg familien før den besøger dig! Supplerende stof: Former og farver, fra Billedbogen, Keld B. Jessen, John Mogensen, Knud Ryg Olsen, s.39-59 Medier og mennesker, kap. 3 og kap. 4. Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid Genrekendskab Læsning Modeller Mundtlig udtryksfærdighed Skriftlig udtryksfærdighed Symboler Tekstanalyse Fremlæggelse og diskussion i form af talkshow Skriftligt analysearbejde Side 6 af 15

Titel 4 Fokusområde: Psykoanalyse Kernestof: Hovedværk: Frygtelig lykkelig, Erling Jepsen Freud og psykoanalysen, Ann Thyregod En metode til forståelse af den litterære gysergenre, fra Gys, splat og Freud Glasskabet, B.S. Ingemann Vorherrebevares, Tove Ditlevsen Emilie Grüen, Christian Kampmann Uro I forstæderne, Leif Panduro Al den snak om skønhed, Klaus Rifbjerg Fjern hende, Marina Cecilie Roné Latter, Naja Marie Aidt Det er det rene snak! Spild ikke tid på det! myten om Ødipus og Elektra Den blomstrende have, Naja Marie Aidt Drivhuset, Anders Bodelsen Altings ulidelige klarhed om syndefaldsmyten 1.Mosebog Kap. 2 Mennesket i Edens have Ned med paraderne, portrætinterview/feature om E. Jepsen, J.P. 29.12.06 Filmen: Frygtelig lykkelig, Henri Ruben Genz 2008 Supplerende stof: Anmeldelse: Frygtelig lykkelig er årets danske film, Kim Skotte, http://ibyen.dk/film/anmeldelser/article586938.ece Interview med Erling Jepsen på DK4, http://www.litteratursiden.dk/sw36218.asp Om perioden Nyeste Tid : De tidstypiske træk, Snit I. Litteratur i det nye årtusinde, Helle Christiansen, Forlaget Make Sense 2007, s. 16-31. Om filmen: Frygtelig lykkelig : Sønderjyllands hårde halse, Politiken 13.10.08 Om filmen: Genz i grænselandet, ekko Nr. 43, 2008, s.17-23. udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikke-litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, Side 7 af 15

samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Forelæsning/foredrag Individuelt arbejde Pararbejde Side 8 af 15

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Periodisk fokusområde: Det moderne Gennembrud Kernestof: Hovedværk: Et dukkehjem Herman Bang. Det store spring (Samvirke-artikel) Charles Darwin: (af) Arternes oprindelse Skejby-ulykken: Århus Stiftstidende og Demokraten 24.12.1898 Elisabeth Grundtvig: (af) Nutidens sædelige lighedskrav Georg Brandes: (af) En sidste udluftning Amalie Skram: (af) Constance Ring J.P.Jacobsen: (af) Niels Lyhne Herman Bang: Foran Alteret Uddrag af Herman Bang: Stuk Supplerende stof: Naturalisme og udvikling (fra Spurvesol ) Det moderne gennembrud, in: Saxo & Co., s. 93-97 Herman Bang: Stuk (1887), Iben Holk, http://www.epoke.dk/bang_stuk.asp Stuk af Herman Bang, Helle Regitze Boesen, http://www.litteratursiden.dk/sw9180.asp Saxo og Co. s. 93-114 Væsentligste arbejdsformer Kompetencer, læreplanens mål, progression udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikke-litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret selektere og dokumentere. Forelæsning/foredrag Individuelt arbejde Side 9 af 15

Pararbejde Mundtlige fremlæggelser Skriftligt arbejde Side 10 af 15

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Fokusområde: Tendenser i samtiden realismen og det selvbiografiske i ny dansk litteratur Kernestof: Den nye realisme Rasmus Grøn/Stine Johannesen: Nye øjne at se med virkelighedstemaet i ny dansk litteratur, DLF, 2006: Introduktion: s. 9-23 Naja Marie Aidt: En kærlighedshistorie (1993) Jan Sonnergaard: Polterabend og Lotte (1997) Pia Juul: Elly Byde (2005) Katrine Marie Guldager: Nørreport (2005) Naja Marie Aidt: Bulbjerg (2006) Det selvbiografiske Erling Jepsen: Af Kunsten at græde I kor (2001) Hvem er jeg?, Ekstra Bladet, 5. februar 2001 Claus Bech-Nielsen: Af Claus Bech Nielsen (1963-2001) En biografi (2003) Pia Tafdrup: Hvis hænder? og Godnat (2006) Knud Romer: Af Den der blinker er bange for døden (2006) Hovedværk: Jakob Ejersbo: Nordkraft Hovedværk: Idioterne dogmefilm. Instruktør Supplerende stof: Michael Hanson og Peer S. Høgsbro: Bag om realismen, Dansklærerforeningen, marts 1004 (www.dansklf.dk) Manifestet Dogme 95 Kyskhedslæftet Dogme 95 Forfatteraften med Pia Tafdrup Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikke-litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden Side 11 af 15

for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde Klassediskussion Skriftligt arbejde Side 12 af 15

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Sprogligt og kommunikativt fokusområde: Retorik og argumentation Kernestof: Retorik og argumentation: Birgitte Darger m.fl.: Retofik og argumentation i Begreb om DANSK. Litteratur, sprog og medier. DLF 2009, s. 95-106 Christian Kock og Birthe Tandrup: Argumentformer i Skriv i alle genrer, Gyldendal 2007, 155-157 Diverse taler bl.a. Statsministerens nytårstale 2010 (jp.dk) Pia Kjærsgaard: Grundlovstale 2006 (www.dansketaler.dk) Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression Hvordan argumenterer man for en sag? Genrekendskab Argumentation indenfor forskellige genrer Læsning Modeller Mundtlig udtryksfærdighed Skriftlig udtryksfærdighed Symboler Analyseteknik Væsentligste arbejdsformer Fremlæggelse og diskussion i form af talkshow Skriftligt analysearbejde Side 13 af 15

Titel 8 Fokusområde: Litteraturhistorie Kernestof: Middelalderen Folkevise Ebbe Skammelsen Oplysningstiden Ludvig Holberg, Jeppe på Bjerget, 1. akt (1723) Romantikken Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803) H.C. Andersen: Klokken (1850) Grundtvig: De levendes Land (1824) Emil Aarestrup: Paa Sneen (1838) Hovedværk: St. St. Blicher: En landsbydegns dagbog (1824) Det moderne gennembrud Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1899) Symbolisme Sophus Claussen: Ekbátana Det folkelige gennembrud Martin Andersen Nexø: En domfældelse (1908) Johannes V. Jensen: Cecil Ekspressionisme Tom Kristensen: Nat i Berlin (1921) Karen Blixen: Kraft og glæde Eksistentialisme/Heretica Martin A. Hansen: Af Løgneren (1950) 60 er modernisme Peter Seeberg: Hullet (1962) Supplerende stof: Saxo og Co. s. 45-152 Div. kunstbilleder til illustration af ismernes udtryk i billedkunsten CD: Lyrikspetaklet: Nat i Berlin De af læreplanens mål, som vi har arbejdet særligt med under dette emne: Side 14 af 15

udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikke-litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge aflæse og uddrage betydning af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Pararbejde Skriftligt arbejde Mundtlighed Side 15 af 15