Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1: Lundby Børnehave 1.2: 2018 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.3: alle ansatte i Lundby Børnehave 1.4: Naturen uden for vores vinduer 1.5: 3-6 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1 målet er at børnene får viden om og glæde af naturen lige uden for vores vinduer. 2.2: I T2 er forældrenes oplevelse af at vi er gode til at stimulere børnenes interesse faldet en smule. 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. Side 1 af 8
2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 2.3: Vi så at børn var meget interesseret i biller, bænkebidere og andet krible kravle på legepladsen. Fuglene på foderbrættet tiltrak sig hverdag stor opmærksomhed. Derfor blev vi nysgerrige livet ude på legepladsen og hvilke læringsmiljøer, vi kunne finde der. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1: Vi har hovedsageligt arbejdet med natur og naturfænomener. Underordnet har vi også arbejdet med det sproglig udvikling, alsidig personlige udvikling og sociale kompetecer. 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 3.2: læreplanstemaet understøtter det valgte mål. 4.1: Pga. vores beliggenhed har vi ringe mulighed for dagligt at komme til skov og strand. Desuden har vi begrænsede midler til at bestille bus for at komme ud af huset. Side 2 af 8
4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 4.2: Kontekstperspektivet: Vi kan ikke komme på naturtur hverdag, da vi har meget lang til skov og strand oa. Derfor har det været nærliggende at bruge den natur vi har på legepladsen. Aktørperspektivet: Børnene kunne sagtens finde smådyr alle steder, med de var ikke gode til at betragte dem som levende væsner, der skulle behandles ordentligt. Individperspektivet: Alle uanset forudsætninger kunne deltage. Dog var alle ikke lige interesseret i af finde dyr, men andre aktiviteter kunne det deltage i fx: klippe dyr til vores vægbillede eller syge om dyrene i rundkredsen. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.1: Vi tager ofte udgangspunkt i børnene interesse for de dyr, de fandt på legepladsen. Vi hjælper hinanden med at vælte gamle træstammer, for at se hvad der er under dem. En enkelt udklippet blomst på en bar væg blev et stort billede fyldt med sommerfugle, mariehøns, larver og bier. Side 3 af 8
5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 5.2: Vi fodrer fugle uden for vores vinkevindue og de fugle vi får besøg af, har vi sat billeder op af. Vi har lavet vægbillede med blomster og insekter. Vi har samlet ting til drømmefangere. Vi har sået et blomsterbed, som tiltrak bier, hvepse, mariehøns og bænkebidere. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 6.1: Vi bad forældre give børnene noget med fra deres nære natur. Det blev ikke til så meget, men én havde en kurv med æbler med, én havde et billede af en høstet mark, én havde en lille kasse med, med ting, der var fundet. Alt sammen noget vi tog med i samlingen og talte om. 6.2: vi gjorde meget ud af at fortælle om selv de mindste ting på legepladsen. Hvordan man behandler levende dyr. Hvad der sker, når frugter plukkes inden de er modne. Hvorfor det er vigtig at skelne mellem bier og hvepse. 7.1: selv om ikke alle børn var lige interesseret i krible/krabledyr, kunne de deltage i de kreative aktiviteter. I rundkredsen kunne alle være med til at synge vores sange om forskellige de forskellige dyr. 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn Side 4 af 8
er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Vi er blevet inspireret af Friluftsrådets hjemmeside grønnespirer.dk. 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.1: vi oplevede en voksende nysgerrighed for at finde dyr og spørge ind til dem. Børnene holder øje med fuglene på foderbrættet og lærte, hvad de hedder. De har døbt to skovduer Dorte og Dennis. Forældre har fortalt, at børnene har set skovduer andre steder i landet og der fortalt, at det er Dorte og Dennis. 9.2: vi har mange samtaler med børnene om det, de har fundet. Vi har set, at børnene ikke længere er så bange for hvepse som tidligere. 9.3: Vi har taget mange billeder af aktiviteterne. 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? 9.4: Vi minder børnene om at passe på naturen, ikke ved at sige det, men ved at stille spørgsmål. De er blevet gode til at huske det de har lært. Side 5 af 8
Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. Vi oplever fællesskab omkring det at samle biller/bænkebidere/mariehøns. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.1: Der er stor interesse for det flotte vægbillede, alle har være med til at lave. Der er mange samtaler om det. 10.2: Billeder, vægbilledet og det kreative ting, vi har lavet. 10.3: aktiviteterne tog både udgangspunkt i det de voksne gerne ville, og det børnene havde med, fx æblerne, som vi lavede chips af. De voksne er gode til at koble sig på børnenes interesser. Vi kunne have været bedre til at drage bæredygtighed ind i processerne. 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 6 af 8
Side 7 af 8
Side 8 af 8