Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den 02-06-2008 Kl. 14:00 Teknisk Forvaltning Mødelokale 1 Deltagere: Flemming Madsen, Niels Høite Hansen, Per Ulrik Jørgensen, Jesper Kiel, Mogens Johansen, Jens Munk, Steen Gundertofte Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Cittaslow drøftelse...1 3. Orientering om fælleskommunal miljøvagtordning på Fyn...3 4. Vedligeholdelse af det offentlige vandløb Spangebækken...5 5. Betaling af parkeringsafgift...6 6. Mølmarksvej, salg af vej-/skræntareal...8 7. Valg af overkørsel til ny Fakta på Lerchesvej...9 8. Kloakbidrag...11 9. Status på anlægsprojekter pr. april...13
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 1. Godkendelse af dagsorden 07/45 Beslutningstema: Teknisk direktør Godkendelse af dagsorden. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 02-06-2008: Godkendt. 2. Cittaslow drøftelse 07/46613 Beslutningstema: Drøftelse af, hvordan Svendborg Kommune gennem sin planlægning kan understøtte Svendborg som Cittaslow. Sagsfremstilling: Projektplanen for Svendborg Kommunes Plan09-projekt blev efter indstilling fra Udvalget for Kultur og Planlægning godkendt i Økonomiudvalget den 22. januar 2008. Projektplanen beskriver forløbet for udvikling af metoder til at diskutere kvalitet ud fra Cittaslow-filosofien, og hvordan kommunen gennem sin planlægning kan understøtte en strategisk brug af Cittaslow. Kvalitetsdiskussionen er en fortsat åben dialog med stadigt nye målgrupper om muligheden for at være med til at skabe og synliggøre Cittaslow i Svendborg. Som 1. led i stafetten deltog Svendborg Kommunes samlede ledergruppe i et seminar, hvor der i henhold til den godkendte Plan09-projektplan blev informeret om Cittaslow og formuleret bidrag til vision og forslag til indsatsområder for Svendborg som Cittaslow (28. februar 2008). Dette oplæg skal nu bruges i den videre Plan09-proces. Svendborg Kommune har i mellemtiden været til møde med Cittasloworganisationen i Castel S. Pietro Terme i Italien for at modtage den officielle anerkendelse og udnævnelse til Cittaslow-kommune (29. - 30. marts 2008). Som 2. led i kvalitetsdiskussionsstafetten inddrages politikerne i april måned 2008 for at viderekvalificere det formulerede oplæg fra ledergruppens seminar. Det vil ske via drøftelser i Udvalget for Kultur og Planlægning og i Økonomiudvalget om mulige indsatsområder for Cittaslow samt bud på og prioritering af konkrete forslag til strategisk brug af Cittaslow. Herefter vil der blive orienteret om det viderebearbejdede oplæg i det samlede byråd. Oplægget fra den samlede ledergruppe i Svendborg Kommune peger på følgende bidrag til vision for Svendborg som Cittaslow, at Svendborg: Er inkluderende, Tænker i hele mennesker og helheder. 1
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 Forenkler procedurer med henblik på tid til fordybelse. Tager afsæt i sin maritime kultur. Giver rammer som grundlag for decentralt og personligt ansvar. Er åben - har åbent. Lytter, er musisk, Er kvalitet og fordybelse. Tør vælge. Giver indsigt og udsyn. Giver oplevelser og udfordring. Sætter natur- og miljøhensyn højt. Oplægget fra ledergruppen peger endvidere på følgende forslag til indsatsområder for strategisk brug af Cittaslow i Svendborg via konkrete projekter (uddybet i bilag): Bosætning. Miljø, natur, sundhed, mad. Kultur, oplevelser, udfordring. Børn/familie. Bymidten og havnen. Boligområderne. Tankegang. Efter politikerdialogerne og orientering i byrådet i april måned 2008 vil der som led i Plan09-projektet følge en proces med aktuelle og potentielle interessenter, der i maj måned 2008 vil få mulighed for at tage medejerskab til Svendborg som Cittaslow og samtidig få chancen for at give deres bidrag til processen og virkeliggørelsen af Cittaslow. Det vil som 3. led i stafetten ske gennem et aftenarrangement med Svendborg-aktører, hvor handlende, organisationer, foreninger m.v. inviteres til dialog og samarbejde om Cittaslow (5. maj 2008). 4. led i stafetten bliver et lørdagsarrangement den 31. maj 2008, hvor forskellige tilflyttergrupper inviteres. Det drejer sig om unge, uddannelsessøgende og unge familier fra bl.a. Odense, de unge ældre samt nytilflyttede i Svendborg. Her skal der drøftes Sellingpoints for Svendborg og formidlingskanaler. Finalen i kvalitetsdiskussions-stafetten bliver et Cittaslow-arrangement med symposium, hvor inviterede videnspersoner vil diskutere de gennemgåede emner og en folkelig event til synliggørelse af Cittaslow i september måned 2008. Økonomiske konsekvenser: Ingen direkte. Lovgrundlag: Kommunens egne rammer. Indstilling: Administrationen indstiller, at: 2
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 ledergruppens forslag til indsatsområder for Svendborg som Cittaslow drøftes og viderekvalificeres i Udvalget for Kultur og Planlægning og i Økonomiudvalget, og at der orienteres om det viderebearbejdede oplæg i byrådet, det videre forløb i Plan09-projektets kvalitetsdiskussionsstafet sker i henhold til det beskrevne. Direktionen indstiller til Udvalget for Miljø og Teknik den 2. juni 2008: sagen drøftes uddybende på et kommende møde med henblik på at udpege specielle indsatsområder med fokus inden for området natur, miljø, klima og IT. Bilag: Diskussionsoplæg Cittaslow-strategi fra Ledergruppen Notat om Cittaslow - natur, miljø, klima og IT Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 16-04-2008: Godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2008: Indstilles, idet udvalget understreger, at bæredygtighed og balancen mellem købstaden og landområderne skal fremhæves. Beslutning i Byrådet den 29-04-2008: Mødet blev suspenderet i 10 min. med henblik på en orientering ved Helle Juhl Christensen om Citta Slow. Byrådet godkendte: at der arbejdes videre med ledergruppens forslag til indsatsområder for Svendborg som Citta Slow og at bæredygtighed og balance mellem købstaden og landområderne fremhæves, at det videre forløb i Plan09-projektets kvalitetsdiskussioner sker som fremlagt. Flemming Madsen var fraværende. Beslutning i Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning den 05-05-2008: Oversendes til behandling i Udvalget for Miljø og Teknik, hvor sagen udsættes med henblik på en drøftelse af projektets indhold. Udvalget støtter generelt op omkring Cittaslow projektet. 3. Orientering om fælleskommunal miljøvagtordning på Fyn 07/40453 Beslutningstema: Natur & Miljø Orientering om iværksættelse af fælleskommunal miljøvagtordning på Fyn pr. 5. maj 2008 3
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 Sagsfremstilling: På Fyn havde det tidligere amt etableret en miljøvagtordning, som beredskabet kunne tilkalde ved akutte miljøuheld - uden for normal arbejdstid. Amtet er nu nedlagt, den gamle ordning eksisterer ikke mere, og det statslige miljøcenter ønsker ikke at løfte opgaven vedrørende akutte forureninger. Det er derfor naturligt, at kommunerne, der har overtaget en lang række miljøopgaver fra amtet, også viderefører miljøvagtarbejdet. Akutte forureninger vil til stadighed opstå af den ene eller anden årsag. Der vil i befolkningen være en forventning om, at kommunerne som ansvarlig miljømyndighed, håndterer de sager, hvor der for eksempel sker en uheldig udledning af forurenende stoffer fra en virksomhed til en sø eller et vandløb, eller hvor et uheld kan medføre jordforurening til skade for grundvandet. Alle nye kommuner har fået større tekniske forvaltninger og flere medarbejdere, men de fleste er fortsat for små til på økonomisk forsvarlig vis at etablere og drive en miljøvagt, som den tidligere Fyns Amts, idet der vil være for få sager og dermed for lille et opgavevolumen. Der er derfor etableret en fælleskommunal miljøvagt, der skal kunne tilkaldes i forbindelse med akutte forureninger uden for normal arbejdstid, hvor der er opstået forurening af vandløb, søer, kyststrækninger, grundvand, jord eller luft. Ved at deles om opgaven opnås et langt større opgavevolumen, flere til at dække de generelle omkostninger og endelig sikres også et højt fagligt niveau, idet relativt få personer gennem mange sager oparbejder erfaring og rutine i at klare disse. Det vil nogle gange ved akutte forureninger være nødvendigt, at miljøvagten på stedet udsteder påbud og forbud. Derfor er den enkelte miljøvagts normale ansættelsesforhold blevet suppleret med en ansættelse, hvorved miljøvagten ansættes i de deltagende kommuner. Herved opnås, at miljøvagten kan optræde som myndighedsperson i alle de involverede kommuner. Den nye miljøvagtordning omfatter kommunerne Assens, Kerteminde, Langelands, Nyborg, Nordfyns, FaaborgMidtfyn, Odense og Svendborg. Middelfart Kommune har valgt et vagtfællesskab med kommunerne i Trekantområdet. Ærø Kommune deltager ikke af logistiske årsager, men vil i alvorlige tilfælde gerne kunne rådgive sig med Miljøvagten. Der er blevet udpeget 10 miljøvagter i de deltagende kommuner, heraf 2 fra Svendborg Kommune. Der er oprettet en sekretariatsfunktion i Odense Kommune blandt andet til varetagelse af vagtplanlægning, udsendelse af regninger for fællesudgifter (herunder regnskab) mv. Økonomiske konsekvenser: Miljøvagtordningen vil være bemandet i 7.251 timer og den forventede samlede udgift til miljøvagt i hjemmet vil koste ca. 467.000 kr. pr. år. Opmærksomheden skal henledes på, at en del af dette beløb vil kunne viderefaktureres til en forurener eller dennes forsikringsselskab. Hertil skal lægges et beløb til sekretariatsfunktion på 25.000 kr. pr. år. 4
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 Endvidere skal der bruges penge til opstartsudgifter som telefon, kurser/efteruddannelse, indkøb af udstyr etc. Dette vil kræve en éngangsudgift på skønnet 30.000 kr. Udgiften for Svendborg Kommune bliver ud fra beregnede nøgletal (indbyggerantal og areal) ca. 70.000 kr. pr. år samt en engangsudgift på ca. 30.000 kr. Udgifterne i 2008 dækkes af driftsmidlerne på miljøområdet. For 2009 og frem er udgifterne indregnet i et udvidelsesforslag af driftsmidlerne på miljøområdet. Alternativt må udgifterne dækkes af den nuværende driftramme for miljøområdet. Konsekvenserne heraf vil være en begrænsning i udvikling af digitale løsninger, brug af rådgivere til løsning af opgaver og færre udadvendte tiltag. Lovgrundlag: I medfør af de generelle tilsynsregler i miljøbeskyttelsesloven er Byrådet forpligtiget til at forebygge og bekæmpe forurening og miljøulemper. Der skal yderligere henvises til anmeldepligten i 71, hvor virksomheder uden for normal arbejdstid skal underrette miljømyndigheden om uheld, driftsforstyrrelser m.v. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 02-06-2008: Godkendt. 4. Vedligeholdelse af det offentlige vandløb Spangebækken 07/24389 Beslutningstema: Natur og Miljø Sag om klager over vedligeholdelsen af det offentlige vandløb Spangebækken forelægges til beslutning Sagsfremstilling: Natur og Miljø har den 18. februar og den 3. april 2008 modtaget klager over vedligeholdelsen på to strækninger af det offentlige vandløb Spangebækken. På baggrund af dette har Natur og Miljø ladet det rådgivende firma Orbicon foretage en kontrolopmåling af vandløbet, der beskriver vandløbets dimensioner. 5
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 På de strækninger, hvor bundkoten ligger højere end tidligere, er der foretaget vandspejlsberegninger for at bedømme vandføringsevnen. I vedlagte notat om vedligeholdelsen af Spangebækken findes en gennemgang af kontrolopmålingen og konsekvenserne heraf. Endvidere er der på baggrund af kontrolopmålingen stillet forslag om forbedringer af vandløbet. Økonomiske konsekvenser: De budgetmæssige konsekvenser i 2008 ved vedtagelse af vedlagte notats forslag 3) vil ca. beløbe sig til 40.000 kr. ekskl. moms. Der er afsat midler på driftskontoen for vandløb. Lovgrundlag: LBK nr. 789 af 21/06/2007 Bekendtgørelse af lov om vandløb. Regulativ for Spangebækken af 17. december 1997. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets beslutning, at der på stækningen fra st. ca. 400 m st. ca. 900 m gennemføres et naturforbedrende projekt i dialog med de berørte lodsejere, der sikrer en vandføringsevne svarende til den, vandløbet havde ved opmålingen i 1986. Projektet omfatter fjernelse af sand og mudder, som erstattes med grus og sten, og samtidigt etableres et sandfang, som kan nedbringe fremtidig aflejring af materiale og, klagen over vedligeholdelsen på strækningen fra st. 1.212 m 1.998 m afvises med begrundelsen, at regulativet er overholdt på hele strækningen. Bilag: Redegørelse for vedligeholdelsen af Spangebæk Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 02-06-2008: Godkendt. 5. Betaling af parkeringsafgift 08/22171 Beslutningstema: Veje 6
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 Beslutning om indførelse af mulighed for at betale parkeringsafgift via mobiltelefon. Sagsfremstilling: Nu er der gået ca. 1 år, siden der blev installeret nye billetautomater i midtbyen, og efter en kort indkøringsperiode er året forløbet med ganske få og let løste tekniske problemer med de valgte automater. Forud var gået en periode med mange og uløselige fejl på de første billetautomater. Derfor har administrationen været tilbageholdende med at tage næste skridt, hvor der bliver mulighed for at betale parkeringsafgiften via mobiltelefon. Administrationen har undersøgt mulighederne og har fundet frem til et firma, EASY PARK, der har et system, der virker sikkert og er nemt at administrere, og som benyttes af flere større byer i landet ( Århus, Silkeborg, Odense og hovedstadsområdet). Også mindre kommuner er tilsluttet, f. eks. Skagen. Der er ikke tale om et kundeforhold mellem Svendborg Kommune og firmaet, men parkanterne kan tilslutte sig en betalingsordning direkte med firmaet. Svendborg Kommunes forpligtigelser er alene, at der påsættes en lille mærkat om ordningen på billetautomaten, at der henvises til ordningen på kommunens hjemmeside for parkering, at Svendborg Kommune behandler og registrerer tvister i et digitalt system, samt at ændringer om taksændringer oplyses til firmaet ved et varsel på mindst 20 arbejdsdage. Hver måned modtager Svendborg Kommune en opgørelse over registrerede parkeringer samt den tilknyttede betaling. Firmaet modregner et mindre gebyr på 2% af omsætningen, en udgift der er mindre end den afgift, Svendborg kommune betaler til PBS. Parkanter, der har tilsluttet sig systemet, kan før eller når de parkerer via deres mobiltelefon direkte til EASY PARK bestille et bestemt tidspunkt for parkering. Tidspunktet for udløb kan forlænges inden udløb, ligesom en reservation kan afbrydes, hvis parkanten kommer tilbage før udløbet af perioden. Som ved brug af kreditkort betaler parkanten ved afbrydelse kun for den periode, hvor pladsen er benyttet. Ud over at betale for parkering, betaler parkanten en fast administrationsafgift til firmaet for at modtage en opgørelse og kredit i løbende måned + 30 dage. Erfaringer fra andre byer viser, at det næsten kun er virksomheder, der benytter sig af ordningen på grund af omkostninger til administration, men virksomhederne er glade for ordningen, da den sparer virksomhederne for en masse administration ved at behandle de mange parkeringsbilletter fra virksomhedens ansatte. Kun de byer, hvor det ikke er muligt at betale efter medgået tid, tilmelder private sig ordningen og betaler parkering via mobiltelefon. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser. Lovgrundlag: Færdselsloven 121 og 122 Indstilling: 7
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Svendborg Kommune tilslutter sig en betalingsordning for parkeringsafgift med mobiltelefon med EASY PARK. Bilag: Aftale Svendborg Kommune Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 02-06-2008: Godkendt. 6. Mølmarksvej, salg af vej-/skræntareal 08/22079 Beslutningstema: Veje Mølmarksvej, salg af vej-/skræntareal for udbygning af forsinkelsesbassin og for at forbedre erhvervsudnyttelse af området. Sagsfremstilling: Svendborg Vand har rettet henvendelse til Miljø og Teknik om erhvervelse af det resterende skræntareal på sydsiden af Mølmarksvej ved A 9. Arealet, som udgør ca 1000 m², er en del af Mølmarksvej (off. vejareal). En del af skrænten mod syd er udnyttet som erhvervsareal i forbindelse med bebyggelsen på "Garverigrunden". Svendborg Vand har oplyst, at der forhandles der med Ejendomsselskabet Trioport om mageskifte af arealer således, at der efter udbygning af forsinkelsesbassinet kan opnås en bedre og pænere udnyttelse af erhvervs- /butiksarealerne i området. Det nu udbyggede nabo-erhvervsareal er ejendomsvurderet til 200 kr/m², men da køber skal sørge for alternativ sikring af Mølmarksvej, samt med henvisning til prisen på erhvervsjord i erhvervsarealer, vurderes en m² pris på 75 kr. at være hensigtsmæssig. Køber skal afholde alle omkostninger i øvrigt, og der skal med den matrikulære fastlæggelse af skel, tages hensyn både til ombygning af broen over A 9 og den offentlige trappe og sti til Pasopvej. Yderligere skal køber sikre eventuelle forsyningsledninger på arealet. Økonomiske konsekvenser: Salgsbeløbet på ca. 75.000 kr. overføres til Jordforsyningskontoen. Lovgrundlag: Vej- og Styrelsesloven. Indstilling: 8
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at vejarealet på ca. 1000 m² afhændes til Svendborg Vand for 75 kr/m² på betingelse af at køber afholder alle omkostninger, herunder matrikulære ændringer, skødeomkostninger og evt. sikring eller flytning af forsyningsledninger på arealet, køber sikrer Mølmarksvej med garanteret alternativ sidestøtte. Bilag: 20080521111545637.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 02-06-2008: Indstilles. 7. Valg af overkørsel til ny Fakta på Lerchesvej. 07/22934 Beslutningstema: Veje Valg af projekt for ændring af Lerchesvej/tilkørselsforhold til ny Fakta. Sagsfremstilling: I forbindelse med, at Nordicom A/S ønsker at opføre en Fakta på deres grund over for Føtex, har administrationen stillet krav om, at tilkørselsforholdene hertil skal optimeres. Nordicom er interesseret i hurtigst muligt at kunne opføre dagligvarebutikken. Det skal sikres, at trafik til og fra Fakta/Føtex ikke risikerer at blokere trafikken på Lerchesvej og videre ud på Nyborgvej, hvormed der skabes trafikprop i det nyanlagte kryds. Det må forventes, at en ny dagligvarebutik på det pågældende sted vil medvirke til en fremtidig øget trafikmængde på Lerchesvej. Der er gennem Nordicoms og kommunens rådgiver udarbejdet to forskelige løsningsforslag, som administrationen kan godkende. Forslag af 17.1.2008 Løsningsforslag af 17.1.2008 indebærer bl.a., at der etableres et venstresvingsspor på Lerchesvej fra lysreguleringen ved Nyborgvej og op til Føtexs nordlige overkørsel. (Se bilag) 9
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 Løsningsforslaget indebærer ligeledes, at den nordlige overkørsel flyttes længere mod syd og ensrettes således, at der kun må foretages indkørsel til Føtex herfra. For at kompensere for dette gives Føtex tilladelse til at bibeholde en midlertidig overkørsel mod syd (ved Frøavlen). Administrationen har afholdt møde med Føtex d. 8. februar samt d. 20. maj, med henblik på, at opnå enighed om både vigtigheden i at sikre de fremtidige forhold samt for at få dialog med Føtex om evt. alternativer, da det vedlagte projekt ændrer tilkørselsforhold og flow på Føtex s parkeringsplads. På begge møder blev der gjort indsigelse mod projektet. Administrationen er ligeledes betænkelig ved løsningen, da risikoen for kødannelse ud på Nyborgvej vurderes højere i dette forslag, end i forslaget af 9.5.2008. Forslag af 9.5.2008 Løsningsforslag af 9.5.2008 går ud på, at skaffe sig vejadgang henover 3. mands grund. Overkørslen vil herved blive forlagt i forhold til den eksisterende overkørsel til Føtex. (se bilag) Afstribningen på Lerchesvej vil blive udført som i forslaget af 17.1.2008. Risikoen for opstuning vurderes, af administrationen i denne løsning mindre end i løsningen af 17.1.2008. Overkørslen etableres hen over Ørkildsgade 28, og ca. halvdelen af grunden vil tjene som vejadgang til den nye Fakta. Der vil sansynligvis blive tale om ekspropriationslignenede vilkår, såfremt denne løsning vælges. Ejeren af Ørkildsgade 28 kan, muligvis med rette, kræve, at hele grunden eksproprieres. Såfremt der gives medhold heri, kan den resterende del af grunden evt. randbebygges. Nordicom har uforpligtende vist interesse for, at erhverve denne del af grunden, for herefter at opføre bebyggelsen. Økonomiske konsekvenser: Ændringer på Lerchesvej samt på Nordicoms grund afholdes af Nordicom. Forslag af 17.1.2008 Det må forventes, at ændring i opstribning på Føtexs p-plads afholdes af Svendborg Kommune Udgiften hertil kan indeholdes i projektet Nyborgvejs forlægning. Forslag af 9.5.2008 Udgiften til ekspropriationen af vejadgangen (ca. 400m²) kan lovformeligt pålægges Nordicom. 10
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 Såfremt ejeren af Ørkildsgade 28 får medhold i et evt. krav om totalekspropriation, skal Svendborg Kommune afholde udgiften hertil. (på nær arealet til vejadgangen.) Grunden er på i alt ca. 800 m², og det må forventes, at arealerstatningen vil ligge på omkring 2500 kr. pr. m², i alt ca. 1. mio. kr. I forbindelse med overtaksationen i området lå erstatningerne omkring dette niveau. Denne grund kan afhændes til anden bebyggelse, således ovennævnte risiko kun vil være et udlæg. Lovgrundlag: Vejloven. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at projektforslag af 9.5.2008 godkendes, der træffes beslutning om, at administrationen arbejder videre med en ekspropriation af Ørkildsgade 28, den midlertidige overkørsel mod Frøavlen gøres permanent. Uanset valg af løsningsforslag. Bilag: Bilag dagsorden Bilag dagsorden Nyt forslag til indkørsel Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 02-06-2008: Udvalget kan ikke godkende nogen af de fremlagte overkørselsløsninger, sammenholdt med ejendommens anvendelse. Oversendes til Kultur og Planudvalget. 8. Kloakbidrag 08/16658 Beslutningstema: Veje Fastsættelse af forfaldstidspunkt for kloakbidrag ved byggemodning. Sagsfremstilling: Administrationen er ved at forberede den næste byggemodning for erhvervsgrunde i Erhverv Øst. En ansøgning om frigivelse af anlægsbudget er under udarbejdelse, og i den forbindelse kommer spørgsmålet om, hvornår udgiften til kloakering af området skal betales. Betalingen reguleres af betalingsvedtægt med baggrund i betalingsloven. Her står, at tilslutningsbidrag skal pålignes, når der foreligger mulighed for tilslutning, og forfaldstidspunktet fastsættes af Byrådet, enten ved påligning eller når der foretages en fysisk 11
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 tilslutning Efter vejledning til loven skal forfaldstidspunktet fastsættes som en af de 2 angivne tidspunkter. I betalingsvedtægten for Svendborg Kommune er pålignings- og forfaldstidspunkt beskrevet uklart. Det er anført, at betaling forfalder, når der foreligger en fysisk tilslutningsmulighed, eller senest når der meddeles byggetilladelse. Hvis ordlyden fortolkes bredt, kan det betyde, at Svendborg Spildevand A/S skal stå i forskud, indtil der bygges på en grund. Modsat kan en snæver fortolkning betyde, at Svendborg Kommune ved afslutning af en byggemodning skal betale kloakbidrag for hele byggemodningen. Kloakbidraget kan herefter opkræves af Svendborg kommune samtidig med salg af en grund, eller det kan opkræves, når der meddelelse byggetilladelse. Administrationen har undersøgt, hvordan opkrævning af kloakbidrag administreres i andre kommuner. De fleste steder er påligning og forfaldstidspunkt sammenfaldende. Det vil sige, at kloakbidraget skal betales, når udstykningen er afsluttes. På denne baggrund er der forhandlet et udkast til en finansieringsaftale mellem Svendborg Spildevand og kommunen. Aftalen går ud på, at kloakbidraget forfalder, når udstykningen er færdig (det vil sige, at der er tilslutningsmulighed), men der gives henstand med betalingen. Kommunen opkræver kloakbidrag efterhånden som der sælges grunde, og de indkomne kloakbidrag betales til forsyningen som et ekstraordinært afdrag. Udlægget forrentes med en fastsat rente. Det svarer til tidligere tiders forrentning af et mellemværende mellem kommune og forsyningsvirksomhed. Efter udløbet af en aftalt periode med henstand afregner kommunen for kloakbidrag for de grunde, der ikke er solgt. Økonomiske konsekvenser: Hvis påligningstidspunkt og forfaldstidspunkt bliver sammenfaldende, og der indgås en finansieringsaftale, som svarer til den beskrevne finansieringsmodel, kan Svendborg Spildevand A/S finansiere kloakbidraget, uden det går ud over forsyningsselskabets økonomi, og Svendborg Kommune vil have et mindre finansieringsproblem til byggemodninger. Kommunens udgift til et rentetab kan kalkuleres og pålægges mindstegrundprisen. Ifølge en indhentet juridisk vurdering er aftalen lovlig, idet Svendborg Spildevand ved kreditgivning vil være berettiget til konkret at vurdere sine kunders forhold, herunder soliditet. Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 281 om betalingsregler for spildevandsanlæg m. m. af 2007, 2 stk. 10. Indstilling: Direktionen anbefaler, at aftalen godkendes til oversendelse til Økonomiudvalget, idet pålignings- og forfaldstidspunkt bliver sammenfaldende, det vil sige, tilslutningsbidraget forfalder, når en ejendom kan tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg, 12
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 Svendborg Spildevand A/S står i forskud med kloakbidrag indtil en grund sælges. Når der sælges en grund, opkræves kloakbidraget, og det betales som et ekstraordinært afdrag til Svendborg Spildevand A/S, det til enhver tid forfaldne beløb forrentes med Nationalbankens Udlånsrente, og senest efter 10 år betaler Svendborg Kommune kloakbidrag for de grunde, der endnu ikke må være solgt. Bilag: Finansiering af byggemodningsudgifter Aftalt om finansiering af udgifter til byggemodning på forsyningsområdet Juridisk vurdering af aftale om byggemodning Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 02-06-2008: Indstilles. Jesper Kiel (EL) ønsker, at sagen forelæggges Statsforvaltningen, og at renten skal ligge så langt over Nationalbankens rente, at den dækker de administrative omkostninger for Svendborg Vand. 9. Status på anlægsprojekter pr. april 07/57989 Beslutningstema: Sekretariat og Udvikling Disponering af anlægsbudget 2008 for Udvalget for Teknik og Miljø. Sagsfremstilling: Der er på anlægsbudgettet 2008 afsat 63,8 mio. kr. (netto inkl. 3 mio. kr. overført fra jordforsyningskontoen) til projekter inden for Udvalget for Miljø og Teknik, hvortil kommer forventede overførsler fra 2007 på 39,1 mio. kr., hvilket giver et samlet budget på 102,8 mio.kr. På baggrund af Finanslovsforslaget for 2008 omkring reduktion i bloktilskudet lægges der op til, at disponering af budgettet for udvalget for Miljø og Teknik holdes indenfor en ramme svarende til det vedtagne anlægsbudget for 2008 (bruttoudgifter), dog således at jordforsyning og forsyningsområdet også indeholder forventede overførsler, idet disse områder er fritaget for indgrebet. På Økonomiudvalgets møde den 20. maj er det konstateret, at der bør være mulighed for, at Udvalget for Miljø og Teknik kan bruge op til 3-5 mio. kr. mere end det vedtagede budget på anlægssiden, hvorfor der er lagt 5 mio. kr. til ved disponeret anlæg i bilag 1. Af de 5 mio. kr. foreslår administrationen, at der frigives yderligere 2,7 mio. kr. til asfalt, skema VE 31. Beløbet skal finansiere "Ledningspakken", som oprindelig skulle finansieres af driftsbudgettet, hvor indtægten indgår. Økonomiudvalget har efterfølgende besluttet, at ekstra driftsindtægter skal puljes til dækning af merforbrug på driften. Da der er indgået kontrakt på "Ledningspakken" skal den finansieres på anden vis. Af resten foreslås 1,8 mio. kr. anvendt til igangsætnig af stien langs Rantzausmindevejog, VE11, og resten 0,6 mio. kr. skal tilføres 13
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 projektet ved Ole Rømers Vej/stibroen over Johannes Jørgensens Vej, VE33. Herefter er der i alt 1,000 mio. kr. til igangsætning aqf dette projekt. Af skemaet i bilag 1 fremgår de projekter, der foreslås disponeret/påbegyndes i 2008 samt en prioritering at de projekter, der ikke er økonomiramme til. De disponerede anlægsprojekter for 2008 er: Trafikforbedringer, Egebjerg (kontrakt 176 t.kr.) Renovering af Stationsvej, Egebjerg (kontrakt, prioritering 900 t.kr.) Svendborg Vest (prioritering 100 t.kr.) Byens rum og pladser (prioritering 200 t.kr.) Udskiftning af byinventar (prioritering 207 t.kr.) Forlægning Nyborgvej/Dronningemaen (kontrakt 11.658 t.kr.) Arriva (kontrakt 1.090 t.kr.) Cykelsti langs Rantzausmindevej (prioritering 1.800 t.kr.) Ring Nords forlængelse (kontrakt 3.058 t.kr.) Parkeringsanlæg i Svendborg Bymidte P-hus (kontrakt 200 t.kr.) Øhavsstien (taksation 335 t.kr.) Renovering signalanlæg Mølmarksvej/Tvedvej (kontrakt 408 t.kr.) Sti ved Lille Eng (taksation 165 t.kr.) Vejvedligeholdelse asfaltarbejder (prioritering 8.980 t.kr.) Vejbetjening af nyt center, Ole Rømers Vej (projektering 1.000 t.kr.) Regionalt vejnet (prioritering 900 t.kr.) Christinedalsbækken (kontrakt 86 t.kr.) Smørmosen Strand legeplads (kontrakt 80 t.kr.) Renovering legepladser (kontrakt 391 t.kr.) Fugletårn, Monnet og Sortemosen (prioritering 270 t.kr.) Skovmøllen, Tange Å (prioritering 188 t.kr.) Egebjerg Bakker, Mål 2 (prioritering 250 t.kr.) Bregninge Bakker (prioritering 270 t.kr.) Tankefuld, Grønt Partnerskab (prioritering 100 t.kr.) Søer ved Christiansminde (prioritering 187 t.kr.) Hundstrup Å (prioritering 34 t.kr.) Skelbækken (merforbrug i 2007 30 t.kr.) Vandløb ved Hellegårdsvej (kontrakt 670 t.kr.) Energispareprojekt (prioritering 2.151 t.kr.) Beredskabsdepot tag (prioritering 400 t.kr.) Følgende anlæg er ikke disponeret: Vejvedligeholdelse rammebeløb - driftsprægede anlægsopgaver (1. prioritet) Vejbetjening af nyt center, Ole Rømers Vej (1. prioritet) Cykelsti langs Rantzausmindevej (1. prioritet) Trafiksikkerhedsplan (1. prioritet) Svendborg Vest (1. prioritet) Sti fra Gryagervænget til Gudme Skole (2. prioritet) Forlægning Nyborg/Dronningemaen (3. prioritet) Renovering af signalanlæg (4. prioritet) Cykelsti langs Eskærvej (5. prioritet) Trafiksikkerhedsplan (6. prioritet) Brydegårdsvej (7. prioritet) Bjernemarksvej Byport (8. prioritet) 14
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 Skovsbovej/Brydevej - minirundkørsel (9. prioritet) Sti ved Lille Eng (10. prioritet) Renovering af signalanlæg Mølmarksvej/Tvedvej (11. prioritet) Skitseprojekt for Nyborgvej/Dronningemaen (12. prioritet) Ring Nord/industri - ny adgangsvej (13. prioritet) Trafiksanering af Eskærvej (14. prioritet) Trafiksanering af Præstevænget (15. prioritet) Etablering af minitransportcenter (17. prioritet) Trafiksikkerhedsforanstaltninger, planer (18. prioritet) Trafiksikkerhedsforanstaltninger (19. prioritet) Regionalt vejnet (20. prioritet) Parkeringsanlæg i Svendborg bymidte, P-hus (ej prioriteret) Pulje til opkøb af jord m.m. (ej prioriteret) Regionalt vejnet (ej prioriteret) Byens rum og pladser (ej prioriteret) Anlægsbudgettet er vejledende, da der ikke er lavet detaljeret budget for alle projekter. På det skattefinansierede område excl. jordforsyning foreslås disponeret 36,6 mio. kr. (bruttoudgifter), mens der overføres 27,7 mio. kr. Specielt for vejområdet skal bemærkes, at det ikke er mange af de projekter, der er afsat i budgettet for 2008 (ca. 26 mio. kr. + 5 mio. kr.), der kan gennemføres i år. Det skyldes, at Vejområdet har flere store projekter, der er overført fra 2007. De største er Nyborgvej med ca. 12,5 mio. kr., Ring Nord med ca. 3,1 mio. kr. og Arrivaforliget med 1,1 mio. kr. Disse udgifter er bundet af kontrakter. Op til rammen på 31 mio. kr. er stort set resten prioriteret til årets asfaltprogram for godt 9,8 mio. kr. Årets asfaltprogram består af overførte arbejder fra 2007 (ca. 5 mio. kr.). Det betyder, at det meste af stiprogrammet er udsat, og projektet med rundkørsel ved Ole Rømers Vej og en stibro over Johannes Jørgensens Vej kun kan projekteres i 2008. Hvis der senere bliver mulighed for at bruge flere midler i 2008, har Veje fortsat al planlægning og projektering. En frigivelse af ca. 8 mio. kr. vil medføre, at flere af de vigtigste projekter inden for udvalgets ansvarsområde kan komme i gang i 2008 og færdiggøres i 2009. Økonomiske konsekvenser: Udgiften til projekterne svarer til vedtaget anlægsbudget for 2008 for Udvalget for Miljø og Teknik samt forventede overførsler vedrørende jordforsyning og forsyningsområdet. Det vil efterfølgende løbende blive søgt om anlægsbevilling og/eller frigivelse af rådighedsbeløb. Der er alene tale om prioritering for Udvalget for Miljø og Teknik. I forbindelse med kommunens økonomirapport vil der løbende blive fulgt op på kommunens samlede anlægsbudget. Lovgrundlag: Finanslovsforslag for 2008. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at disponeringe af anlægsbudgettet for Udvalget for Miljø og Teknik godkendes, 15
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 der vil efterfølgende særskilt blive søgt godkendelse af de enkelte projekter, herunder godkendelse af projekternes økonomi. Bilag: Layout månedlig anlægsopgørelse Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 02-06-2008: Godkendt. 16
Udvalget for Miljø og Teknik s møde den 02-06-2008 Underskriftsblad: Flemming Madsen Per Ulrik Jørgensen Mogens Johansen Niels Høite Hansen Jesper Kiel Jens Munk Steen Gundertofte 17
Bilag: 2.1. Diskussionsoplæg Cittaslow-strategi fra Ledergruppen Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 02. juni 2008 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 71386/08
LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 8. april 2008 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges resultaterne sammenfattet i en samlende strategi. Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Ewaldsgade 3 DK-2200 København N Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø T +45 7026 5126 F +45 7026 5127 E post@pluss.dk W www.pluss.dk Det følgende notat skal ses som et diskussionsoplæg et første udspil til denne samlende strategi. Tanken er at etablere et beredskab, som muliggør, at man på en gang kan fortsætte den åbne dialog med stadig nye målgrupper og samtidig gennemføre udvalgte projekter, der er med til at skabe og synliggøre CITTA SLOW i Svendborg. Beredskabet skal sikre, at samtlige interessenter kan se sig selv i/tage ejerskab til projektet, og samtidig skal det danne grundlag for en slags stafetløb, hvor stafetten hele tiden kan gives videre til stadig nye interessegrupper, som får chancen for at give deres bidrag til processen og virkeliggøre CITTA SLOW. Beredskabet skal ses som et skelet, der dels sikrer sammenhæng mellem vision og handling, dels egner sig til koordination i kompleks virkelighed. 1165912.doc 1
Figuren, som vises nedenfor, er opdelt i tre niveauer. Øverst den bærende vision det overordnede, langsigtede mål. Visionen nedbrydes til en række relevante indsatsområder, som har særlig betydning for Svendborg, når man skal nå visionen. Det tredje niveau er de projekter, der skal gennemføres, for at man inden for det enkelte indsatsområde nærmer sig den ønskede tilstand. Figuren skelettet illustrerer, at projekter kan bevæge sig på tværs af indsatsområderne. SEMINARET Med afsæt i seminaret den 28. februar kan der udledes en række bidrag fra deltagerne, som kan lægges ind i det beskrevne system. Bidragene skal ses som særlige Svendborg-ideer, -vinkler og -projekter, der kan nuancere det oprindelige projekt og give det lokalkolorit og lokalt ejerskab. Bidragene i det følgende er ikke udtømmende, men et opæg til fortsat kvalificering, først i sekretariatet og efterfølgende ved det/de næste arrangement(er). VISION Følgende bidrag til visionen for Svendborg som Citta Slow bør indarbejdes: Svendborg er inkluderende tænker i hele mennesker og helheder forenkler procedurer med henblik på tid til fordybelse tager afsæt i sin maritime kultur giver rammer som grundlag for decentralt og personligt ansvar er åben har åbent lytter, er musisk er kvalitet og fordybelse tør vælge giver indsigt og udsyn giver oplevelse og udfordring sætter natur- og miljøhensyn højt. 2
INDSATSOMRÅDER Med afsæt i seminaret kan udpeges følgende indsatsområder: Bosætning Miljø, natur, sundhed, mad Kultur, oplevelse, udfordring Børn/familie Bymidten og havnen Boligområderne Tankegang Indsatsområderne beskrives kort i det følgende. Bosætning er Svendborgs vigtigste indsatsområde. Med motorvejens åbning bliver Svendborg Odense og Trekantområdets mest attraktive sted at bo afstanden er for intet at regne mod den kvalitet, der findes i Svendborgs bymiljøer, virksomheder og servicefunktioner, oplevelser og natur. Miljø, natur, sundhed og mad er tænkt ind i en helhed i Svendborg. Hensynet til naturen og miljøet er tænkt ind, så kommende generationer får arv og ikke gæld. Sundheden er en følge af det gode miljø, men handler også om livsstil og livskvalitet. Svendborg vil udvikle vaner og kultur i samarbejde med borgere, der deler disse holdninger. Det betyder, at f.eks. mad på en gang skal være sundt og velsmagende. Kultur, oplevelse, udfordring. Svendborg tager afsæt i sin kulturarv, tidlig globaliseret med rum til mangfoldighed, nysgerrighed og forandring. Svendborg søger og giver oplevelser i samarbejde med sine borgere. Svendborg er stedet, hvor krop og sjæl udfordres til eftertanke og nytænkning. Børn og familie. Bosætningsbyen Svendborg er det bedste sted at være barn, og derfor for familien. Svendborg inkluderer børn og ser dem som hele, forskellige individer og skaber rammer, der afspejler denne holdning. Bymidten og havnen er mødet mellem by, vand, øhav i en kvalitet og med muligheder, der finder sin lige få steder i verden. Det er en perle i den nye kommune og i Danmark. Området rummer mange nye muligheder og risici for fejltagelser. Boligområderne afspejler Svendborgs mangfoldighed. Store og små enheder. Det åbne land. Gammelt og nyt på landet og ved vandet. Boligområderne er ofte udviklet lokalt til at dække lokale behov den nye udfordring er at se mulighederne i en ny geografi. Tankegangen er udstillingen af overvejelser, ideer og projekter i CITTA SLOW. Tankegangen er måden at tænke på, en udstilling af den, en oplevelse, en gåtur fra et sted til et andet. For eksempel fra Tankefuld til Frederiksøen gennem lugt, leg, smag, boligudstilling, musik, butik, vand, natur, sand, sejlads og alt det, der er og skal gang i. 3
PROJEKTER Det følgende er en oplistning af projektideer, som i særlig grad skønnes at kunne fremme de kvaliteter og den synlighed, som CITTA SLOW- Svendborg har som formål. Bosætning: Boligområder, f.eks. Tankefuld Bydelsinitiativer, -traditioner Matrikelløse institutioner Åndehuller oplevelse og leg tilgængelighed til natur, skov og strand Begivenheder årsag til besøg og nysgerrighed Særlig profil i forhold til udvalgte aldersgrupper Sanselige boligområder den særlige kvalitet finansieret over grundpris Kvalitet og pris er to sider af samme sag Miljø, natur, sundhed, mad: Natur- og miljøhensyn i alle projekter også Tankefuld Sundhed indbygges i alle kommunale tilbud kultur er vaner Svendborg-kulturen er gode vaner. Maden i kommunalt regi er altid sund, varieret, eksperimenterende og velsmagende. Det sunde er det bærende men Svendborg er ikke frelst det syndige er et vigtigt krydderi Bevægelse og motion som udfordring og mulighed i byudviklingen Kultur, oplevelse, udfordring: Synliggørelse af lokalkulturen Rum og udfordring til udfoldelse Liv i byens rum Lokale begivenheder for og med de lokale Ramme om regionale events Turisme- og erhvervsudvikling som resultat af indsatsen de nye erhverv og deres ansatte søger naturligt Svendborg Børn/familie: Byen for børn Børn dyrker grønt Børn laver mad Storytelling for og med børn Gøglerpark, dragedag, vand CITTA SLOW-skoler med kreative fag, fysisk aktivitet, sundhed, velsmag med valgmulighed (10%) CITTA SLOW-lejrskole CITTA SLOW-ungdomsuddannelse med særlig profil Bymidten og havnen: Alle boligområder vurderes og indtænkes i den nye geografi Lokale initiativer bakkes op attraktionen skabes lokalt af mennesker, holdninger og aktivitet Tankegang: En fysisk forbindelse udpeges, stationer, oplevelser, begivenheder etableres CITTA SLOW-arrangementer konceptueres, iscenesættes og afvikles 4
De foregående projekteksempler er forskellige i deres detaljeringsgrad. Nogle kan realiseres straks, andre skal udvikles. Såvel realiserings- som udviklingsarbejdet er fundamentalt i den videre proces. Hvilke værktøjer der skal tages i anvendelse i det enkelte projekt, vil blive afdækket i det videre arbejde og hermed bidrage til at skabe den erfaringsudvikling og -opsamling, som er en væsentlig del af CITTA SLOW- Svendborg som 09 projekt. 5
Bilag: 2.2. Notat om Cittaslow - natur, miljø, klima og IT Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 02. juni 2008 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 103958/08
Natur og Miljø, den 21. maj 2008. Cittaslow sammenspil med natur, miljø, klima og IT Filosofien bag Cittaslow Den central del af filosofien bag Cittaslow er at tænke, planlægge og handle i overensstemmelse med grundlæggende værdier om livskvalitet og stedidentitet. Det drejer sig om at lære at kende og efterligne en livsmodel, der blandt andre fokuspunkter har byplanlægning, miljøet, energien, transportmidlerne, turisme samt landbruget og som tager hensyn til naturen. Det er også en del af filosofien, at udnytte vor tids teknologiske muligheder i vid udstrækning. Optagelse i Cittaslow-netværket I forbindelse med Svendborgs ansøgning om medlemskab af Cittaslow-bynetværket indgår vandet og kysten som en central del af beskrivelsen af Svendborgs identitet. Og som en del af Svendborgs forudsætning for at udgøre rammen om det gode liv, nævnes ud over by- og kulturkvaliteterne også et varieret landskab, mange forskellige kulturhistoriske oplevelser og pragtfulde naturområder. Svendborgs mål med netværket er bl.a. at dele erfaringer om bæredygtig udvikling og beskyttelse af omgivelserne til at skabe rammer om det gode liv. I ansøgningen beskrives også, at Svendborg Kommune vil lægge vægt på at bruge de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde. I forbindelse med optagelsen har Svendborg Kommune beskrevet kommunens aktuelle tiltag og status for 55 konkrete optagelseskriterier inden for de seks hovedområder i Cittaslow: miljøpolitik, infrastrukturpolitik, kvalitet i byrummet, lokale produkter, gæstfrihed samt borgernes bevidsthed og forståelse af Svendborg som Cttaslow. I relation til natur, miljø, klima og IT indgår: 1. Der udarbejdes indsatsplaner for udnyttelse og beskyttelse af grundvandsressourcen. 2. Fremme af kompostering. Flishugget have/parkaffald og rødder (forsøg) anvendes som brændsel til fjernvarmeproduktion, og der er gennemført kampagne for hjemmekompostering. 3. Energirigtig belysning og lysforurening. Der er ingen konkret plan for energirigtig belysning i kommunale bygninger ud over standarder for nybyggeri. Udendørs belysning vil indgå som et tema i kommunens kommende arkitekturpolitik. 4. Fremme af alternativ energiformer. Der er gennemført planlægning for udskiftning af gamle vindmøller og for placering af 2 nye store møller. Der er mulighed for udbygning af alternative energiformer. Ved planlægning for nye områder, herunder Tankefuld vil kommunen stille krav om energivenligt byggeri. 5. Elektromagnetisk forurening. Der er besluttet en række principielle retningslinier for UMTS-antenneanlæg.
6. Kontrol af støj og handlingsplaner for at reducerer støj. Ved udarbejdelse af lokalplaner for nye delområder tages højde for støjpåvirkning af og fra det planlagte område. Der inddrages støjanalyser i forbindelse med trafikplanlægning. Efterfølgende er udpegning af stilleområder, hvor man kan høre naturens egne lyde, medtaget i Strategiplan 2008. 7. Kvalitetsstyring er under implementering. 8. Agenda 21. Kommunen har vedtaget en Lokal Agenda 21 strategi er efterfølgende indbygget i Planstrategi 2008. 9. Grønne områder med brugerfaciliteter. Kommunen ejer ca. 200 ha skov, som er offentlig tilgængelige og som drives naturnær. Der er etableret ca. 80 km natursti, Øhavsstien og kommunen har 8 badestrande, heraf 5 med bål flag. Der er beskrevet et behov for større indsats for vedligeholdelse og renovering samt markedsføring af områderne. 10.Programmer og initiativer til udvikling og bevidstgørelse om brugen af interaktive medier (i dialogen mellem borgere og kommunen). Svendborg Kommune har i 2007 opnået en god evaluering af kommunens hjemmeside. Det anføres, at kommunen har et stort fokus på yderligere forbedringer og udvikling i brugen af de elektroniske medier samt information herom. Forslag til tiltag inden for natur, miljø, klima og IT, som kan understøtte Svendborg som Cittaslow Natur- og miljøområdet vil være et meget synligt sted at implementere Cittaslowtankegangen i form af fysiske ting i byen og landskabet/naturen. I relation til de konkrete optagelseskriterier ligger de umiddelbart største udviklingspotentialer inden for energi/klima, støj og grønne områder med brugerfaciliteter. Ligeledes er udnyttelse af vor tids teknologiske muligheder f.eks. inden for IT nævnt som et fokusområde. Det kan f.eks. både være som opgaveunderstøttende værktøj i forvaltningen samt i forbindelse med kommunikationen med borgerne som led i at skabe en høj borgerservice. I relation til de overordnede rammer for Cittaslow ligger sikring af miljøet og udvikling af naturen lige for sammen med en øget tilgængelighed til naturen, skovene og stranden, for her i gennem at sikre og forbedre de unikke rammer for rekreativ udfoldelse og oplevelser. Således peger kommunens samlede ledergruppe i forslag til vision for Svendborg som Cittaslow bl.a. på, at natur- og miljøhensyn sættes højt samt at - miljø, natur, sundhed og mad - bliver et af 7 indsatsområder. På mødet i kommunens samlede ledergruppe, blev der peget på følgende konkrete områder: o o o o o At sikre ren luft i byen (bilerne ud af byen) At sikre rent vandmiljø både i vandløb, søer, havet og grundvandet At sikre en artsrig natur (gennem pleje og udvikling) At sikre de landskabelige værdier At sikre tilgængelighed for borge og gæster til naturen, skovene og stranden/havet (for en bred vifte af brugere: gående, cyklende, ryttere, folk i alle aldre og handicappede - både for at tilgodese den daglige tur i nærområdet og weekendturen med særlige oplevelser)
o o o o o o o At sikre mindre biltrafik i byen og skabe rum til bevægelse og samvær for alle aldre i bilfrie grønne rum bl.a. skabe en udendørs gymnastiksal At udbygge mulighederne for at færdes sikkert til fods og på cykel At udbygge den offentlige transport At sikre øget forståelse og vilje til energibesparelser og genbrug At understøtte en butikskultur med mindre emballage og flere oplevelser basarer At understøtte udvikling og nytænkning i forbindelse med nybyggeri i respekt for den eksisterende bebyggelse At understøtte opførelse af økologisk og nul-energi-bebyggelse De foreslåede tiltag vil ud over natur- og miljøhensynet også være med til at fremme sundhed, sikkerhed, bæredygtighed og sikre oplevelser med autensitet. Som en del af det videre forløb med udvikling af Svendborg som Cittaslow, vil der skulle udvælges indsatsområder og udarbejdes mål for disse. Det vil i den forbindelse være oplagt at udvælge en-flere indsatsområder inden for natur, miljø, klima og IT. Den administrative styregruppe har peget på klimaindsatsen som et muligt indsatsområde.
Bilag: 4.1. Redegørelse for vedligeholdelsen af Spangebæk Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 02. juni 2008 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 102959/08
Natur og Miljø 21. maj 2008 Journalnr. 07/24389 /DST NOTAT Redegørelse for vedligeholdelsen af Spangebæk Natur og Miljø har den 18. februar og den 3. april 2008 modtaget klager over vedligeholdelsen på to strækninger af det offentlige vandløb Spangebæk. Som følge af klagerne har Natur og Miljø ladet det rådgivende firma Orbicon foretage en kontrolopmåling af vandløbet i april 2008. I det følgende gennemgås vandløbsloven/regulativet for Spangebæk, resultaterne af kontrolopmålingen, de tiltag som Svendborg Kommune kan foretage og sagsforløbet. Spangebæk Spangebæk er i Regionplanen/Landsplandirektivet målsat som gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk, og er omfattet naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbsloven/regulativet Af vandløbslovens 12 fremgår det, at for offentlige vandløb skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ - som foruden en tydelig betegnelse af vandløbet bl.a. skal indeholde bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne og om vandløbets vedligeholdelse. Desuden fremgår det af vandløbslovens 27, stk. 1, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, og af lovens 31 fremgår det, at vedligeholdelse af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden. Station 0 meter station 1.031 meter (Station forkortes st. og meter m. Stationeringen er en angivelse af antal meter nedstrøms fra det offentlige vandløbs start ved Nørremarksvej) Af regulativet for Spangebæk fremgår det af særbestemmelserne for den pågældende strækning, at kommunalbestyrelsen har besluttet, at vedligeholdelsen skal ske på grundlag af krav til en naturlig skikkelse. Vandløbet skal så vidt muligt henligge i en naturlig tilstand, og der vil normalt ikke ske opgravning. Regulativet foreskriver, at hvis der indtræder fare for betydelige skader som følge af unormalt store aflejringer, kan vandløbsmyndigheden iværksætte oprensning. Dette forudsætter dog, at det vurderes at have betydning for en væsentlig del af de omgivende arealer. Vandføringsevnen i sommerperioden sikres ved en til to grødeskæringer mellem den 1/6 og 31/10 efter vandløbsmyndighedens vurdering, som foreskrevet i regulativet.
Af særbestemmelserne fremgår det desuden, at ved behov for grødeskæring skal strømrenden skæres med en bredde på 0,6 0,8 m. Betegnelsen naturvandløb vurderes imidlertid til ikke at være i overensstemmelse med vandløbslovens 12, stk. 1, nr. 1, og i tilfælde af udarbejdelse af et nyt regulativ skal der tages udgangspunkt i den faktiske tilstand St. 1.212 m st. 1.998 m: Af regulativet for Spangebæk fremgår det af særbestemmelserne for den pågældende strækning, at kommunalbestyrelsen har besluttet, at vedligeholdelsen skal ske på grundlag af krav til en fastsat geometrisk skikkelse, således som det fremgår af nedenstående skema. Vandløbets naturlige variation med hensyn til dimensioner vil dog blive tilgodeset, så længe den vandføringsevne, den geometriske skikkelse er udtryk for, er til stede. Station (m) 1.212 Regulativ bundkote (m) 21,44 1.998 21,05 Fald ( ) Bundbredde (cm) Anlæg Vedligeholdelsestype 0,5 120 0,5 Geometrisk skikkelse Oprensning iværksættes når kontrolopmåling viser, at dimensionskravene er overskredet væsentligt, svarende til en forringelse af vandføringsevnen på 10 cm. Oprensning udføres om nødvendigt i perioden 1/9 til 31/10 for at genskabe en vandføringsevne svarende til den fastlagte geometriske skikkelse. Vandløbsbunden må oprenses indtil 10 cm under regulativmæssig bundkote med samtidig indsnævring af bundbredden. Vandføringsevnen i sommerperioden sikres ved en til to grødeskæringer mellem den 1/6 og 31/10 efter vandløbsmyndighedens vurdering, som foreskrevet i regulativet. Af særbestemmelserne fremgår det desuden, at ved behov for grødeskæring skal strømrenden skæres med en bredde på 0,8 1,0 m. Kontrolopmålingen St. 0 m st. 1.031 m Kontrolopmålingen (bilag 2) viser, at bundkoten ligger forholdsvis tæt på den bundkote, der blev opmålt i 1986, og som danner grundlaget for det nuværende regulativ. Dog ligger bundkoten mellem st. ca. 450 m og st. ca. 900 m mellem 0 og 20 cm over den opmålte bundkote fra 1986. For at undersøge konsekvenserne for vandløbets vandføringsevne er der foretaget vandspejlsberegninger. Beregningerne viser, at der ved lave afstrømninger er en vandspejlsstigning på 0-15 cm fra st. ca. 400 m til st. ca. 900 m, og ved høje afstrømninger fra st. ca. 350 m til st. ca. 800 m i forhold til situationen i 1986 (bilag 3 og 4). Side 2 af 15
I klagen af 18. februar henvises til en opstuvning ved et piletræ, hvor kontrolopmålingen viser, at bunden på strækningen ved piletræet (st. ca. 795 m- st.ca. 805 m) er hævet ca. 10 cm, og ikke giver anledning til nogen signifikant opstuvning (bilag 2). St. 1.212 m st. 1.998 m: Det fremgår af kontrolopmålingen (bilag 5-10), at de regulativmæssige dimensioner er overholdt på hele strækningen fra st. 1.212 m til st. 1.998 m. Kontrolopmålingen angiver, at bundkoten på hele strækningen ligger mellem 10 og 25 cm under den foreskrevne regulativmæssige bundkote, og at vandløbets bundbredde på store dele af strækningen er større end foreskrevet. Vedligeholdelsesmæssige tiltag St. 0 m st. 1.031 m I naturvandløb er der ikke fastsat krav til dimensioner eller vandføringsevne, fordi de almindeligvis har fungeret afstrømningsmæssigt tilfredsstillende uden nogen form for vedligeholdelse. Adgangen til opgravning er begrænset til situationer, hvor der indtræder fare for betydelige skader som følge af unormalt store aflejringer, og forudsætter, at det vurderes at have betydning for en væsentlig del af de omgivende arealer. Som udgangspunkt er det gældende regulativ for strækningen derfor overholdt, og på den pågældende strækning af Spangebæk, som her ligger dybt i terrænet, er der gode faldforhold, og det vurderes, at der ikke umiddelbart er nogen risiko for betydelige skader på de omgivende arealer. Strækningen har ikke været oprenset under det gældende regulativ (vedtaget 1997), og i følge By- og Landskabsstyrelsen er der ikke hjemmel i regulativet til at foretage en oprensning der bringer bunden tilbage til udgangspunktet i 1986 uden en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. En sådan dispensation vil dog være i strid med intentionerne i naturbeskyttelseslovens 3, og praksis er, at der kun kan opnås dispensation i forbindelse med naturforbedrende tiltag. En opgravning af ca. 500 m vandløbsbund vil have alvorlige negative konsekvenser for planteog dyrelivet i vandløbet, og gøre det særdeles vanskeligt at opnå målsætningen som gydeog/eller opvækstområde for laksefisk. En opgravning og fjernelse af grøde vil mindske vandløbets naturlige variation og dermed de betingelser, som bl.a. ørreden stiller for at kunne gyde og vokse op i vandløbet, og samtidigt væsentligt forringe livsbetingelserne for vandløbets smådyr. Løsningsmuligheder: 1) Klagen afvises med begrundelse i at gældende regulativ er overholdt. 2) udarbejdelse og vedtagelse af et tillægsregulativ for Spangebæk med faste krav til vandføringsevnen eller skikkelsen. Et sådant vil ifølge vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen skulle tage udgangspunkt i de faktiske forhold i vandløbet, hvilket betyder en fastfrysning af den nuværende tilstand. Side 3 af 15
3) gennemførelse af et naturforbedrende projekt i dialog med de berørte lodsejere, der sikrer en vandføringsevne svarende til den vandløbet havde ved opmålingen i 1986. Det opgravede materiale erstattes med grus, og der udlægges sten som skjul for fiskeyngel. Samtidigt etableres et sandfang der kan nedbringe aflejringer på længere strækninger af vandløbet. Etablering af et sandfang vil dog ikke være en garanti mod enhver fremtidig aflejring. Denne løsning vil i en overgangsperiode have negative effekter for vandløbet, men vil på sigt kunne medvirke til en forbedring af miljøtilstanden. 4) der gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til en opgravning af aflejrede sandog mudderbanker fra st. ca. 400 m st. ca. 900 m. St. 1.212 m st. 1.998 m: Kontrolopmålingen viser, at regulativets krav til vandløbets geometriske skikkelse er overholdt på hele strækningen, og det er ikke nødvendigt at foretage oprensning på strækningen i 2008. Vandføringsevnen i sommerperioden sikres ved en til to grødeskæringer mellem den 1/6 og 31/10 efter vandløbsmyndighedens vurdering, som foreskrevet i regulativet. Sagsforløb 23. april 2007: Henvendelse fra lodsejer om vedligeholdelse på strækningen st. 1.212 m st. 1.998 m. 22. maj 2007: Svar til lodsejer med resultat af kontrolopmåling, hvor der blev konstateret en overskridelse af den regulativmæssige bundkote fra st. ca. 1.212 m til st. ca. 1.245 m. Denne strækning blev som følge heraf oprenset til ca. 10 cm under regulativmæssig bundkote i uge 35 2007 således at de regulativmæssige dimensioner var overholdt. 9. november 2007: Ny henvendelse fra lodsejer om vedligeholdelse på strækningen st. 1.212 m st. 1.998 m. 19. november 2007: Afgørelse efter vandløbsloven om, at Natur og Miljø anser vedligeholdelsen på strækningen for at være foretaget i overensstemmelse vandløbsloven og bestemmelserne i regulativet. 21. december: Lodsejer påklager Natur og Miljøs afgørelse til Naturklagenævnet, som afviser klagen da denne er indgået efter klagefristens udløb. 18. februar 2008: Klage fra en gruppe af lodsejere ved Spangebæk, som mener, at der gennem årene er sket en stærk forringelse af vandføringsevnen forskellige steder i vandløbet. 3. april 2008: Klage fra lodsejer, som tidligere har henvendt sig den 23. april og 9. november 2007, angående vedligeholdelsen på strækningen fra st. 1.212 m st. 1.998 m. Side 4 af 15
Bilag 1. Oversigtskort Bilag 2: Kontrolopmåling st. 0-1.048 m Bilag 3: Vandspejlsberegninger for st. 0-1.048 m ved afstrømning på 10 l/s/km2 Bilag 4. Vandspejlsberegninger for st. 0-1.048 m ved afstrømning på 50 l/s/km2 Bilag 5. Kontrolopmåling st. 1.200-2017 m. Bilag 6-10: Tværsnitsprofiler fra st. 1.213 2.015 m. Side 5 af 15
Bilag 1 Side 6 af 15
Bilag 2 Side 7 af 15
Bilag 3 Side 8 af 15
Bilag 4 Side 9 af 15
Bilag 5 Side 10 af 15
Bilag 6 Side 11 af 15
Bilag 7 Side 12 af 15
Bilag 8 Side 13 af 15
Bilag 9 Side 14 af 15
Bilag 10 Side 15 af 15
Bilag: 5.1. Aftale Svendborg Kommune Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 02. juni 2008 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 102423/08
AFTALE OM BRUG AF EASY PARKS TJENESTE FOR BETALING AF PARKERING mellem Svendborg Kommune Centrumpladsen 7 5700 Svendborg og Easy Park A/S
1. BAGGRUND OG FORMÅL Easy Park har udviklet en betalingsløsning (»Tjenesten») for betaling for parkering ved brug af mobiltelefon. Parkeringens start- og stoptid bliver registreret i Easy Parks datasystem, Network Parking System (»NPS»), hvor korrekt parkeringsafgift bliver beregnet. Kontrol af betaling sker ved at parkeringsvagten benytter en mobiltelefon med opringning til et gratisnummer for at afgøre parkeringens status. Bilisten bliver faktureret af Easy Park efterfølgende. Easy Park forestår betaling til Svendborg Kommune. Easy Park ønsker at indgå en aftale med Svendborg Kommune, således at bilister kan benytte denne tjeneste på alle Svendborg Kommunes offentlige betalingspladser. På denne baggrund er man enige om følgende vilkår, som skal styre samarbejdet: 2. EASY PARKS FORPLIGTIGELSER Easy Park a. udbyder abonnement på tjenesten til kunder og håndterer al drift, fakturering og kundeservice. b. implementerer de takstzoner og takstparametre som Svendborg Kommune til enhver tid har eller måtte fastsætte. c. betaler Svendborg Kommune for parkering som Kunderne foretager via Tjenesten efter den metode som er angivet i punkt 6 nedenfor. d. rapporterer månedligt til Svendborg Kommune, om betalingstransaktioner og parkeringsstatistik. Endvidere får Svendborg Kommune, adgang til Tjenestens parkeringsstatistikker via internettet. e. foretager en årlig kvalitetskontrol af systemet med anvendelse af en statsautoriseret revisor. f. forestår oplæring af personale ved Svendborg Kommune i brugen af Tjenesten. Endvidere skal de respektive administrative personer oplæres i søgning på enkelte parkering via internettet. g. informerer Kunden om, at det er Kundens eget ansvar at anvende korrekt takstzone samt at undgå fejlbetjening ved start af en parkering. h. informerer Kunden om, at han ikke er fritaget for betaling, såfremt Tjenesten ikke er tilgængelig, men at han er forpligtet til at anvende alternative betalingsformer. i. Indtræder der tvister imellem en parkeringskontrollant og en kunde, som er blevet pålagt en parkeringsafgift på grund af manglende registreret betaling i NPS, og hvor det ikke kan bevises, at den pågældende kunde faktisk har betalt jf. punkt 3 d nedenfor, er det en sag mellem Easy Park og kunden, hvorfor parkeringskontrollanten kan forbeholde sig ret til at opretholde kravet overfor den pågældende kunde.
3. SVENDBORG KOMMUNES FORPLIGTIGELSER Svendborg Kommune skal: a. varsle Easy Park om takstændringer senest 20 arbejdsdage, før de træder i kraft, b. sætte et mærkat, leveret af Easy Park og godkendt af Svendborg Kommune på alle Svendborg Kommunes parkeringsautomater, samt have en henvisning til Easy Park på Svendborg Kommunes hjemmeside vedrørende betalt parkering. c. acceptere transaktioner registreret i NPS som bevis ved eventuelle tvister mellem kunder og parkeringskontrollanter, om hvorvidt betaling har fundet sted. Transaktionerne i NPS indeholder information om bilens registreringsnummer, takstzone samt start- og stoptidspunkt for parkeringen. 4. RETTIGHEDER Alt udstyr som installeres af Easy Park i henhold til denne aftale, forbliver Easy Parks ejendom. Easy Park har ret til at demontere sådanne installationer ved ophør af denne aftale. 5. KUNDER Easy Park forbeholder sig ret til at terminere aftaler med bestemte Kunder, hvis Kunden misligholder sine forpligtelser overfor Easy Park. Easy Park forbeholder sig også ret til at afvise potentielle kunder hvis disse ikke skønnes kreditværdige eller tidligere har misligeholdt deres forpligtelser overfor Easy Park. 6. BETALING OG OPGØRELSE Easy Park betaler Svendborg Kommune for al parkering som Kunderne foretager via Tjenesten med et fradrag på 2 %. Betaling sker på grundlag af månedlige udtræk fra NPS. Betalingen sker inden 15 arbejdsdage efter udløbet af en kalendermåned. 7. ANSVAR Easy Parks ansvar under denne aftale er begrænset til betaling for parkering iht. pkt. 6 ovenfor. Easy Park er ikke ansvarlig for parkeringsafgifter eller andre tillægsafgifter som Kunderne måtte pådrage sig i forbindelse med parkeringen, udover det som følger af punkt 2.j ovenfor. 8. OPSIGELSE Aftalen er fortløbende indtil den opsiges. Opsigelsesvarslet er 3 måneder. I tilfælde af Easy Parks misligholdelse af forpligtelserne ovenfor kan aftalen dog opsiges med omgående virkning. Odense, d X/X 2008 Svendborg Kommune Erik Stoumann Easy Park A/S Nikolaj Boe
Bilag: 6.1. 20080521111545637.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 02. juni 2008 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 103283/08
Bilag: 7.1. Bilag dagsorden Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 02. juni 2008 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82527/08
Bilag: 7.2. Bilag dagsorden Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 02. juni 2008 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82524/08