Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd Majsdyrkning Landbrugets Rådgivningscenter
Dyrk mere økologisk protein Mangel på proteinfoderkilder Svovlholdige aminossyrer efterspørges Dyrkningssikkerheden for smalbladet lupin er øget Blandsæd en handelsvare Blandsæd udnytter begrænsede ressourcer bedre
Konklusion, forsøg med bælgsæd Tre forsøg med pæne udbytter, trods høstvejret Kerneudbyttet størst i ært Proteinudbyttet størst i hestebønne Udbytteforskelle på sorter af hestebønne og lupin
Tre forsøg 2001 Ært Lupin Hestebønne Blandsæd Agadir Prima Scirocco Byg-ært Byg-lupin Byg-ært-lupin Aladin Borweta Columbo Oversigten side 229
140 120 100 80 60 40 20 0 Udbytte i bælgsæd 2001 Gennemsnit af to sorter Markært Hestebønne Smalbladet lupin Fht. kerneudbytte Fht. proteinudbytte Oversigten side 229
Oversigten side 229 Sorter af bælgsæd - kerneudbytte Hkg pr. ha. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Markært Aladin Agadir Hestebønne Scirocco Columbo Smalbl. lupin Prima Borweta
Konklusion for blandsæd Højere udbytte Mindre angreb af ærtesyge Bedre konkurrenceevne Mere bekvem høst Mindre angreb af bladlus
Oversigten side 229 Udbytte blandsæd og renbestand Udbytte i blandsæd, hkg pr. ha 50 45 40 35 Vårbyg-markært 30 Vårbyg-lupin Vårbyg-markært-lupin 25 25 30 35 40 45 50 Udbytte i gennemsnit af renbestand, hkg pr. ha
Ærtesyge i ært i renbestand og i blandsæd Planter pr. m 2 Vårbyg Ært Ærtesyge, pct. frø Lokalitet 1 2 3 Ært i renbestand - 94 63 17 15 Ært i vårbyg 93 73 55 6 2 Oversigten side 230
Anbefalinger Dyrk ært og smalbladet lupin Hestebønne: mindst dyrkningssikkerhed Brug blandsæd, men ikke byg-ært for ofte Vær kritisk i sortsvalg Brug hestebønne og lupin som variation i sædskifter med ærter
Flere anbefalinger Så tidligt Kapacitet til tørring Undgå vanding af lupin Tjek udsæden for smitte
Grøngødning sået efter høst 6 forsøg 2001, merudbytte i vårbyg, hkg pr. ha Persisk kløver ug + vintervikke Fodervikke Blodkløver Vintervikke -3-2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Merudbytte Nettomerudbytte LSD (udbytte) = 3,3 hkg Oversigten side 234
Grøngødning efter høst er relevant: Hvor udlæg er slået fejl Hvor der høstes tidligt Såning skal gennemføres med lave omkostninger Såning inden d. 15. august Oversigten side 234
Udbytte og ukrudt i dæksæd til grøngødning 1998 1999 2000 2001 Udbyttetab % 5-12 2-8 0-6 0-1 Ukrudt % Med udlæg 9 6 13 13 Uden udlæg 26 36 37 40
Udbyttetab i dæksæd ved forskellige arter af bælgplanter, 17 forsøg Sneglebælg Kællingetand Rivendel Hvidkløver Aberystw. Hvidkløver Kløvergræs bl. Milo Hvidkløver Rødkløver LSD = 1 hkg 0 0,5 1 1,5 2 Udbyttetab i dæksæd, hkg pr. ha Oversigten side 235
Effekt af udlæg, 2000-2001 Udlæg Græsbl. Hvidkl. Kæll. Snegl. Rødkl. LSD Udlæg, november N-optag Protein % 9fs. 9fs. 36 19,7 32 22,8 31 18,2 45 18,8 33 19,4 Vårbyg Merudb Fht. 12 fs. 5,6 117 6,4 119 6,0 118 4,3 113 6,2 119 2,2 Oversigten side 236
Konklusion udlæg af grøngødning 6 hkg i merudbytte Lidt højere proteinprocent i vårbyg N-procenten i grøngødning vigtigste faktor for eftervirkning Hvidkløver giver størst effekt, Rivendel anbefales Udbyttetab i dæksæd kan forekomme
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl
Udbytte, hkg pr.ha 60 50 40 30 20 10 0 Gødskning af vårsædsarter 8 forsøg, 2000-2001 Landbrugets Rådgivningscenter Ugødet 60 kg NH 4 -N Nedharvet Nedfældet Havre Vårbyg Vårhvede 12,0 11,0 10,0 Råprotein, pct Oversigten side 227
Konklusion på forsøg Udbyttet er højest i havre Kløvergræsforfrugt udnyttes bedst af havre og vårhvede Udbytterespons for gødskning størst i vårbyg Udbringningsmetode ingen forskel
Ompløjning af kløvergræs
Vårbyg efter kløvergræs 6 forsøg, 2000-2001 Jordbearbejdning inden pløjning N-min 0-25 cm dybde Råprotein pct. Udb. og merudb. hkg pr. ha Ingen 71 11,5 43,0 Spaderulleharve 77 11,1 0,8 Tallerkenharve 65 11,2 0,5 Stubharve 77 11,2 0,8 LSD ns Oversigten side 242
Konklusion på jordbearbejdning Intet merudbytte for jordbearbejdning Hypotese om jordbearbejdning Græsmarkens alder Kløverandel i græsmarken Anvendelse af græsmarken
Gylle til vinterhvede 3 forsøg, 2001 Udbytte hkg pr. ha 80 60 40 20 0 Ugødet 11 10 9,5 9 Slanger, Slanger,Nedfældet, tidligt sent tidligt 80 kg NH 4 -N 120 kg NH 4 -N 10,5 Råprotein pct. Oversigten side 231
Anbefalinger Brug slanger i hvedens stadie 30-32: I varme forår Først i april: Ingen kvælstofmangel i hveden God forfrugt Nedfæld gyllen i hvedens stadie 22-24: I kolde forår Først i april: Kvælstofmangel i hveden Dårlig forfrugt eller stor udvaskning
Oversigten side 240 Gylleplacering til majs 4 forsøg 2000-2001 Ukrudt tokimbl. planter/m 2 Kg tørstof pr. FE Udbytte og merudb. a.e. pr. ha Nedpløjet 24 1,19 105,0 Nedfældet 28 1,20 4,5 Placeret 31 1,20 10,1 LSD ns
Gylle nedpløjet Gylle placeret
Fht. for udbytte a.e. 120 115 110 105 100 95 90 Majssorter 3 forsøg, 2001 Banguy Symphony Loft Blanding Agadir Manatan /Tassilo Cresendo Naxos Passat 1,16 1,18 1,20 1,22 1,24 1,26 Kg tørstof pr. FE Oversigten side 239
Anbefalinger Brug de konventionelle sortsforsøg til sortsvalg Sorternes ukrudtskonkurrence? Vælg en sort der passer i tidlighed Velegnet areal Udbytte mindst 7.000 FE pr. ha Ingen kvik