Unge i Midtjylland M I D T J Y L L A N D

Unge i Midtjylland M I D T J Y L L A N D

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 3 Udviklingen i unge på offentlige forsørgelsesydelser... 4 Fig. 1 Udvikling i antal fuldtidspersoner (16-29 år) på offentlige forsørgelsesydelser, 1. kvt. 2008-3. kvt. 2016, Midtjylland... 4 Tabel 1. Udvikling i unge (16-29 år) på offentlige forsørgelsesydelser, fuldtidspersoner, jun. 15 - jun. 16. Midtjylland.. 4 Unge på kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse... 5 Fig. 2 Unge (16-29 år) på kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse (fuldtidspersoner), 1. kvt. 2004-2. kvt. 2016, Midtjylland... 5 Fig. 3 Unge (16-29 år) på kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse, fordelt på visitationskategori, august 2016, Midtjylland... 5 Aktivitetsparate unge... 6 Fig. 4 Unge (16-29 år) på kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse, fordelt på visitationskategori og kommuner, juni 2016, Midtjylland... 6 Fig. 5 Andelen af aktivitetsparate unge (16-29 år) på kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse, ud af alle unge (16-29 år) i kommunen/regionen, 3. kvt. 2016, Midtjylland... 6 Fig. 6 Udviklingen i unge (16-29 år) aktivitetsparate fordelt på kontanthjælp, uddannelseshjælp, og integrationsydelse (fuldtidspersoner), 1. kvt. 2014 2. kvt. 2016, Midtjylland... 6 Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere... 7 Fig. 7 Andel aktivitetsparate (fuldtidspersoner) ud af alle uddannelseshjælpsmodtagere (inkl. antal), august 2016, Midtjylland... 7 Fig. 8 Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen (uddannelseshjælp), juli 2016, Midtjylland... 7 Aktivering af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere... 8 Fig. 9 Andel fuldtidsaktiverede aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner), 3. kvartal 2016 Midtjylland... 8 Fig. 10 Andel fuldtidsaktiverede aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere fordelt efter tilbud (fuldtidspersoner), 3. kvartal 2016 Midtjylland... 8 Hvor ender de unge i det offentlige forsørgelsessystem?... 9 Tabel 2. Personer der i uge 30 2011 var 18 år og på kontanthjælp (i minimum 6 mdr. fra uge 30), og deres status efter 2 og 5 år, Midtjylland... 9 Tabel 3. Personer der i uge 30 2011 var 29 år og på kontanthjælp (i minimum 6 mdr. fra uge 30), og deres status efter 2 og 5 år, Midtjylland... 10 Uddannelseshjælpsmodtagere. Hvor kommer de fra og hvor bliver de af på ydelser i Midtjylland?... 11 Tabel 4 Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere sep. 15 i Midtjylland... 11 Tabel 5. Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere sep. 15 i Midtjylland... 12 Ydelsesmodtagere i Midtjylland... 13 Figur 11. Antal unge (16-29 år) på en offentlig forsørgelsesydelse, 1. kvartal 2004 3. kvartal 2016, Midtjylland... 13 Aktiveringstiltag for unge i Midtjylland... 14 Tabel 6. Unge (16-29 år) i løntilskud og virksomhedspraktik i sep. 2015 og deres status i sep. 2016, Midtjylland... 15 Definitioner... 16 2

Hovedkonklusioner Fra 3. kvt. 2008 til 3. kvt. 2016 steg antallet af unge på en offentlig ydelse fra 17.652 til 32.313 i Midtjylland. Det er en vækst på 14.661, og det svarer til en vækst på 83,1%. Andelen af unge på offentlig forsørgelse har i de senere år ligget på et stabilt højt niveau på omkring 13 pct. (figur 1). Hvis andelen af unge på en offentlig forsørgelsesydelse forbliver nogenlunde konstant, vil antallet vokse fremover, da der kan forventes knap 9.000 flere unge i Midtjylland de næste 5 år fra 243.730 i 2016 til 252.593 i 2021. Fra 2008-16 er gruppen af ledige unge (på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse) kommet længere væk fra arbejdsmarkedet. Det ses af figur 2, hvor graferne over de ikke jobparate (de blå) er steget, samtidig med at graferne over de jobparate (de røde) er faldet. I 2. kvt. 2008 udgjorde de ikke jobparate således 72% og de jobparate 28% af kontanthjælpsmodtagerne. I 2. kvt. 2016 havde andelene ændret sig således, at de ikke jobparate udgjorde 83% og de jobparate 17% af kontanthjælpsmodtagerne. I absolutte tal er der tale om en stigning i den gruppe af unge, der er længst væk fra arbejdsmarkedet fra 4.534 til 10.954. De seneste par år har udviklingen været påvirket af en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det fremgår, at det samlede antal kontanthjælpsmodtagere steg med 1.063 fra 1. kvt. 2014 til 1. kvt. 2016. Hvis indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande udelades, så faldt det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere med 366 i stedet (figur 2). Størstedelen af de ledige unge (og her taler vi stadig om unge, der modtager kontanthjælp og uddannelseshjælp og integrationsydelse) er aktivitetsparate (dvs. at de ikke vurderes at være klar til uddannelse fordi de har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter), og i Midtjylland er det helt op til 68,9 pct. Altså godt 2/3 (figur 3). Det er særligt gruppen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere som antalsmæssigt fylder meget (figur 6). Der er store kommunale forskelle i andelen af unge der er visiteret som aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, svingende fra 30 til 70 pct. (figur 7). Der er store kommunale forskelle i andelen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere der aktiveres, svingende fra 16 til 64 pct. (figur 9) Unge der debuterer i kontanthjælpssystemet som 18-årige, og forbliver i ydelsen i mere end 6 måneder, har tilbøjelighed til at blive i det offentlige forsørgelsessystem i en lang årrække. Efter 5 år modtager 66,2 pct. stadig en offentlig forsørgelsesydelse (tabel 2). Gruppen af 29-årige kontanthjælpsmodtagere er tungere end gruppen af 18-årige, og har svære ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet efter 5 år. Efter 5 år modtager 78,8 pct. stadig en offentlig forsørgelsesydelse (tabel 3). De svageste unge profiterer ikke i nær samme grad af tilbuddene, hvad enten de retter sig mod uddannelse eller job, hvilket indikerer, at de dels er visiteret rigtigt, dels at der er behov for ganske særlige indsatser, og at man bør fange dem tidligere. Ved at sammenligne afgangsydelserne for de to grupper hhv. aktivitetsparate og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (tabel 4 og 5) fremgår det bl.a., at 15,6 %-point flere uddannelsesparate er i uddannelse efter et år og 9,6%-point flere uddannelsesparate er i beskæftigelse et år efter. Til gengæld er 19,0 %-point flere aktivitetsparate stadig på uddannelseshjælp et år efter, 4,4%-point flere er i et ressourceforløb året efter, og 3,5 %-point flere er på ingen ydelse. Jf. Tabel 6 fremgår det, at 12,1% af de ikke jobparate uddannelseshjælpsmodtagere som var aktiveret i virksomhedspraktik i sep. 15 var i beskæftigelse et år efter, mens 52,9% stadig var på uddannelseshjælp året efter. Til sammenligning var 26,6% af de jobparate uddannelseshjælpsmodtagere, som var aktiveret i virksomhedspraktik, i beskæftigelse året efter. Der har været en mere end dobbelt så stor afgangsrate til beskæftigelse for de jobparate end de ikke jobparate i virksomhedspraktik. Jf. Tabel 6 er der generelt set større afgangsrater til beskæftigelse for de jobparate i forhold til de ikke jobparate selv om begge grupper har været i enten virksomhedspraktik eller løntilskud. Det virker selvbekræftende i forhold til visiteringen som hhv. jobparat eller ikke jobparat. Det kunne også indikere, at de ikke jobparate har brug for mere støtte og vejledning for at komme i beskæftigelse end de jobparate, selv om de begge deltager i virksomhedsrettet aktivering. OBS: Nogle af tallene i notatet kan være påvirket af de senere års tilkomst af flygtninge. Det kan således være med til at påvirke det samlede ledighedstal, men også på tværs af kommunerne, alt efter hvor mange flygtninge de har modtaget. Det kan ligeledes påvirke de kommunale forskelle, alt efter om en kommune har mange uddannelsesinstitutioner. Der kan være en tendens til, at kommuner med et bredt spektrum af uddannelsesmuligheder, også har en stærkere gruppe af unge, da mange af de ressourcestærke unge flytter efter deres uddannelsesvalg. 3

Udviklingen i unge på offentlige forsørgelsesydelser Fig. 1 Udvikling i antal fuldtidspersoner (16-29 år) på offentlige forsørgelsesydelser, 1. kvt. 2008-3. kvt. 2016, Midtjylland Stabilt højt ledighedsniveau blandt unge Figur 1 viser udviklingen, fra 2008 til 2016, i antallet af unge i Midtjylland, antallet af unge i Midtjylland på en offentlig forsørgelsesydelse, samt andelen af unge i Midtjylland på en offentlig forsørgelsesydelse. Det fremgår, at antallet af unge i Midtjylland er steget fra 2008 2016. I samme periode, er antallet af unge i Midtjylland på en offentlig forsørgelsesydelse ligeledes steget. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2016 steg antallet af unge på en ydelse med 14.661, hvilket svarer til en stigning på 83,1 pct. I samme periode er antallet af unge i Midtjylland steget med 15,7 pct. og statistikbanken (FOLK1A) Jf. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning (FRLD116) forventes en vækst i antallet af 16-29 årige i Midtjylland de næste 5 år frem til 2021 på 3,6% svarende til 8.863personer. I faktiske tal forventes en vækst fra 243.730 i 2016 til 252.593 i 2021. Antal Antal Andel Tabel 1. Udvikling i unge (16-29 år) på offentlige forsørgelsesydelser, fuldtidspersoner, jun. 15 - jun. 16. Midtjylland Jun 2015 Jun 2016 Udvikling 15-16 Udvikling % A-dagpenge 5.477 5.329 20,4% -148-2,7% Kontanthjælp 2.302 2.096 8,0% -206-8,9% Uddannelseshjælp 10.381 10.347 39,7% -34-0,3% Revalidering 405 346 1,3% -59-14,6% Forrevalidering 405 274 1,1% -131-32,3% Integrationsydelse 0 1.108 4,2% 1.108 - Sygedagpenge 1.835 1.659 6,4% -176-9,6% Jobafklaringsforløb 395 542 2,1% 147 37,2% Ledighedsydelse 259 244 0,9% -15-5,8% Ressourceforløb 622 907 3,5% 285 45,8% Fleksjob 648 700 2,7% 52 8,0% Førtidspension 2.620 2.431 9,3% -189-7,2% Øvrige* 273 103 0,4% -170-62,3% I alt 25.622 26.086 100,0% 464 1,8% * Fra 1. sept. 2015 er indført en integrationsydelse, der træder i stedet for uddannelseseller kontanthjælp for nytilkomne, flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. ** Øvrige består af kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse samt særlig uddannelsesydelse Da antallet af unge og antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse er vokset sideløbende, har andelen af unge på en offentlig forsørgelsesydelse ligget nogenlunde stabilt på omkring 13 pct. fra ultimo 2009 2016. Fremover forventes antallet af unge fortsat at stige. Hvis andelen på en offentlig forsørgelse ligger nogenlunde konstant, vil det føre til et stigende antal unge på en offentlig forsørgelse. Inden finanskrisen og frem til i dag, er der dog sket en markant stigning i andelen af unge på en offentlig forsørgelsesydelse. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2016 er andelen steget med 4,8 procentpoint. Svag stigning i det samlede antal unge ydelsesmodtagere indenfor det seneste år I juni 2016 var der 26.086 unge (fuldtidspersoner) i aldersgruppen 16-29 år som modtag en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland. Siden juni 2015 har der således været en stigning på 464 personer (1,8 pct.). Fordelt på ydelsestyper er det tydeligt, at uddannelseshjælpsmodtagere er klart den største gruppe ift. ledige unge, idet 39,7 pct. af de unge modtager denne ydelse. Ses der bort fra de jobparate a- dagpengemodtagere, er der ligeledes mange unge på kontanthjælp (8 pct.) og integrationsydelse (4,2 pct.). Volumenmæssigt er det således relevant at fokusere på disse grupper (kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse). Men også fordi der blandt disse ydelsesgrupper, er et stort potentiale for at rykke de unge nærmere arbejdsmarkedet. Figur 11 viser nærmere hvordan de forskellige ydelsesgrupper har udviklet sig over tid. 4

Unge på kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse Fig. 2 Unge (16-29 år) på kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse (fuldtidspersoner), 1. kvt. 2004-2. kvt. 2016, Midtjylland Siden 2008 er gruppen af ledige unge blevet tungere. Figur 2 viser udviklingen i unge på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, fordelt på hhv. ikkejobparate og jobparate. Udviklingen er ligeledes vist med og uden indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det fremgår, at der fra 2008 til 2016 er sket en stigning i antallet af ikke-jobparate unge. Fra 2. kvartal 2008 til 2. kvt. 2016 er antallet steget med 6.420, så det samlede antal af ikke-jobparate var på 10.954 i 2. kvt. 2016. I 2. kvt. 2008 udgjorde de ikke jobparate 72% og de jobparate 28% af kontanthjælpsmodtagerne. I 2. kvt. 2016 havde andelene ændret sig således, at de ikke jobparate udgjorde 83% og de jobparate 17% af kontanthjælpsmodtagerne. Fig. 3 Unge (16-29 år) på kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse, fordelt på visitationskategori, august 2016, Midtjylland I perioden 2. kvt. 2008-14, har antallet af jobparate unge ligget stabilt omkring 3.000, og derefter med et fald fra 2014-15. Faldet skyldes bl.a. indførelsen af kontanthjælpsreformen, hvor de unge kontanthjælpsmodtagere blev fordelt på 3 nye visitationskategorier, hvilket medførte at der var færre tilbage der blev kategoriseret som jobparat. Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere steg med 1.063 fra 1. kvt. 2014 til 1. kvt. 2016. Hvis indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande udelades, så faldt det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere med 366 i stedet. Der er samlet set blevet 612 flere ikke jobparate og 451 flere jobparate fra 1. kvt. 2014-16. Hvis man trækker indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande ud af de tal, så faldt antallet af jobparate med 60 og ikke jobparate med 306. Størstedelen af de ikke-jobparate unge er aktivitetsparate. Figur 3 viser, at blandt de unge på hhv. kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, er langt størstedelen visiteret som aktivitetsparate. I Midtjylland er 68,9 pct. af gruppen aktivitetsparate, hvilket er 2,7 procentpoint højere end landsgennemsnittet. Figuren viser ligeledes, at der er flere aktivitetsparate i Østjylland end Vestjylland. I figur 2 fremgik det,, at ungegruppen kommer fortsat længere fra arbejdsmarkedet, og i figur 3 blev der zoomet ind på, at denne gruppe primært består af aktivitetsparate, som netop er den visitationsgruppe, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. På den næste side vil fokus derfor være på de aktivitetsparate unge. 5

Aktivitetsparate unge Fig. 4 Unge (16-29 år) på kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse, fordelt på visitationskategori og kommuner, juni 2016, Midtjylland Store kommunale forskelle i antallet af aktivitetsparate unge Der er en relativt stor forskel på de midtjyske kommuner i forhold til andelen af aktivitetsparate unge. F.eks. er der 50 pct. aktivitetsparate i Struer og Skive, mens det er 73 og 72 pct. i hhv. Favrskov og Syddjurs På trods af forskellen mellem de midtjyske kommuner, har de dog den ting til fælles, at gruppen af aktivitetsparate unge fylder mest i alle kommuner. Fig. 5 Andelen af aktivitetsparate unge (16-29 år) på kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse, ud af alle unge (16-29 år) i kommunen/regionen, 3. kvt. 2016, Midtjylland De store variationer mellem kommunerne i figur 4, kan skyldes de unges til- og fraflytning blandt kommunerne. Der kan således være en tese om, at de mest ressourcestærke unge flytter til kommuner med et bredt uddannelsesvalg. For at tage højde for denne faktor, fokuserer figur 5 derfor på andelen af aktivitetsparate ift. den samlede befolkning af unge i Midtjylland. På den måde bliver der set på den samlede andel af aktivitetsparate ud af kommunens ungegruppe, og ikke blot på den interne kategorisering på ydelsen. Figur 5 illustrerer en tendens til, at en stor kommune som Aarhus, med mange uddannelsesmuligheder, tiltrækker ressourcestærke unge. Derudover er det interessant, at langt størstedelen af de midtjyske kommuner, har en højere andel af aktivitetsparate unge ift. den samlede ungebefolkning, end på landsplan. Fig. 6 Udviklingen i unge (16-29 år) aktivitetsparate fordelt på kontanthjælp, uddannelseshjælp, og integrationsydelse (fuldtidspersoner), 1. kvt. 2014 2. kvt. 2016, Midtjylland Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere fylder mest Fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2016 steg antallet af aktivitetsparate med 1.176, hvilket svarer til en stigning på 14,4 pct. Siden indførelsen af integrationsydelsen, er det særligt denne gruppe, som har trukket antallet af aktivitetsparate op. Figur 6 illustrerer ligeledes, at de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, er klart den største af de tre grupper. I 2. kvartal 2016 fyldte de hele 68,3 pct. af de aktivitetsparate. Der er således en stor udfordring i, at mindske det store antal af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Der vil derfor også blive set nærmere på denne gruppe, på den efterfølgende side. 6

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Fig. 7 Andel aktivitetsparate (fuldtidspersoner) ud af alle uddannelseshjælpsmodtagere (inkl. antal), august 2016, Midtjylland 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% (228)- 72% (186) - 71% (154) - 70% (1.774) - 66% (427) - 65% (162) - 62% (513) - 62% (393) - 61% (5.375) - 61% (124) - 61% (59) - 58% (179) - 58% (428)- 58% (20.768) - 58% (68)- 54% (113) - 53% (327)- 51% (4) - 50% (101) - 49% (99) - 35% (39) - 31% De fleste uddannelseshjælpsmodtagere er ikke umiddelbart i stand til at tage en uddannelse eller et job Figur 7 viser, at der generelt er store kommunale forskelle i andelen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. I Holstebro er der f.eks. 72 pct. aktivitetsparate, mens der i Struer kun er 31 pct. I figuren fremgår det ligeledes, at mange af de midtjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet ift. andelen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Derfor ligger det samlede midtjyske gennemsnit også over landsgennemsnittet med 3 procentpoint. Bag disse tal kan det også være relevant, at se på andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (jf. figur 2). De største andele af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande finder man i Aarhus (13,6%), Horsens (4,1%), Herning (3,9%) og Skanderborg (3,4%). Fig. 8 Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen (uddannelseshjælp), juli 2016, Midtjylland Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er længe på ydelsen En af de helt store udfordringer ved de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, udover at de antalsmæssigt er mange, er at de ofte er længe på ydelsen. Som det fremgår af figur 8, har langt størstedelen af de aktivitetsparate været på ydelsen i 2-3 år. Det tyder således på, at mange af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere bliver i ydelsen, når de visiteres som aktivitetsparat. Det er derfor vigtigt at arbejde aktivt på, at færre bliver/forbliver aktivitetsparate. Både ud fra et økonomisk incitament, men også for den enkelte unges muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Derfor vil der i det følgende blive fokuseret på aktiveringen af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. 7

Aktivering af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Fig. 9 Andel fuldtidsaktiverede aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner), 3. kvartal 2016 Midtjylland Høj aktiveringsandel blandt de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i Midtjylland Figur 9 viser, at langt størstedelen af de midtjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet, ift. andelen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere som er i aktivering. Det samlede midtjyske gennemsnit er derfor også 1,3 procentpoint højere end landsgennemsnittet. Der er dog fortsat store kommunale forskellige, idet der i Hedensted f.eks. er 64,3 pct. i aktivering, mens det i Horsens og Odder kun er hhv. 16,5 pct. og 16,9 pct. Fig. 10 Andel fuldtidsaktiverede aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere fordelt efter tilbud (fuldtidspersoner), 3. kvartal 2016 Midtjylland Figur 10 viser en lav andel virksomhedsrettet aktivering af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Det fremgår, at 76,5 pct. af de aktivitetsparate unge i Midtjylland aktiveres gennem vejledning og opkvalificering, mens det kun er 23,5 pct. der aktiveres via virksomhedsprak, løntilskud og nytteindsats. Der kan derfor være et potentiale i, at flere af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere får en virksomhedsrettet indsats. Denne linje anbefales bl.a. i Koch-Udvalgets rapport fra 2015, hvor det fremhæves, at det har en positiv beskæftigelseseffekt, når borgere på kanten får en virksomhedsrettet indsats (Nye veje mod job, marts 2015). Jf. Tabel 6 fremgår det, at de ikke jobparate uddannelseshjælpsmodtagere i Midtjylland som var aktiveret i løntilskud i sep-15 havde en afgang til beskæftigelse på 44,6% et år efter. 24,1% var stadig på uddannelseshjælp et år efter. Der er dog kun tale om 83 personer, så det kan være behæftet med usikkerhed, om det er en generel tendens. Det fremgår desuden (jf. Tabel 6), at 12,1% af de ikke jobparate uddannelseshjælpsmodtagere som var aktiveret i virksomhedspraktik i sep. 15 var i beskæftigelse et år efter, mens 52,9% stadig var på uddannelseshjælp året efter. Til sammenligning var 26,6% af de jobparate uddannelseshjælpsmodtagere i beskæftigelse året efter. Der har været en mere end dobbelt så stor afgangsrate til beskæftigelse for de jobparate end de ikke jobparate i virksomhedspraktik. 8

Hvor ender de unge i det offentlige forsørgelsessystem? I det nedenstående vil der blive fokuseret på de 18 årige og 29 årige i kontanthjælpssystemet. De to grupper er valgt for at belyse to ungegrupper der befinder sig vidt forskellige steder i kontanthjælpssystemet, selv de begge går under betegnelsen unge. De 18-årige kan således bidrage med en viden om unge som for første gang træder ind i kontanthjælpssystemet, og de 29-årige kan bidrage med viden om personer som er på vej ud af ungegruppen og på vej videre i det offentlige forsørgelsessystem eller som selvforsørgere. Tallene er baseret på data fra Dream, og følger de to grupper over hhv. 2 og 5 år. Det er de samme personer der indgår i de to grupper som følges over tid. Det betyder, at man følger alle de personer, som i uge 30 2011 var 18 år og på kontanthjælp i Midtjylland, og følger deres status i uge 30 2013 (efter 2 år) og i uge 30 2016 (efter 5 år). Samme fremgangsmåde gælder for de 29-årige. Det er således muligt at følge gruppernes udvikling over tid. Når der fortolkes på Dream-data er det værd at have in mente, at der over tid kan foregå mange bevægelser mellem ydelserne, eller mellem ydelse og beskæftigelse/uddannelse. I de nedenstående oversigter bliver der foretaget to tidsmæssige nedslag, som giver et billede af, hvor den oprindelige startgruppe bevæger sig hen. I forhold til gruppen af 18-årige, vil der kun blive fokuseret på de unge, som fra nedslagspunktet i uge 30 2011 er på kontanthjælp i minimum 6 måneder efter. På den måde bliver nogle af de unge sorteret fra, som blot er i kontanthjælpssystemet i en kortere periode, fordi de f.eks. venter på uddannelsesstart. Samme metode vil blive anvendt for de 29- årige. Tabel 2. Personer der i uge 302011 var 18 år og på kontanthjælp (i minimum 6 mdr. fra uge 30), og deres status efter 2 og 5 år, Midtjylland 453 18-årige på kontanthjælp i uge 30 2011 Uge 30 2011 Uge 30 2013 Uge 30 2016 Uddannelseshjælp ikke jobparat 36,6% Beskæftiget 5,7% 15,0% Ressourceforløb 10,2% Ingen ydelse 11,0% 9,7% SU, vus, svu 8,6% 9,1% Førtidspension 2,6% 6,2% Ledighedsydelse, fleksjob 0,7% 5,1% Forrevalidering, Revalidering 3,8% 2,6% DP alm. Ledig 2,0% Øvrig 1,3% 1,5% Syge DP, barsels DP 1,3% Uddannelseshjælp alm. ledig 0,7% Kontanthjælp alm. ledig 7,9% 2,4% * Kontanthjælp ikke jobparat 92,1% 63,8% * * Efter indførelsen af kontanthjælpsreformen i januar 2014, blev store dele af kontanthjælpsmodtagerne under 30 år omvisiteret til uddannelsesparate. Kilde: Dream Mange af de unge der debuterer i kontanthjælpssystemet som 18-årige, bliver i systemet i en lang årrække. I uge 30 i 2011 var der 752 18-årige der modtog kontanthjælp. Ud af dem var 453 på ydelsen i mere end 6 måneder, hvilket svar til ca. 60 pct. Ud af de 453 unge var 7,9 pct. jobparate og 92,1 pct. var ikke-jobparate. Efter 2 år er 63,8 pct. af gruppen fortsat ikke-jobparate, og kun 14,3 pct. er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. 74,6 pct. af gruppen modtager således stadig en offentlig forsørgelsesydelse. Efter 5 år er 36,6 pct. af gruppen fortsat ikke-jobparate, og 24,1 pct. er nu kommet i enten beskæftigelse eller uddannelse. 6,2 pct. er kommet på førtidspension og 10,2 pct. er i ressourceforløb. Ud af den samlede gruppe modtager 66,2 pct. stadig en offentlig forsørgelsesydelse. Det er ligeledes interessant, at der efter 5 år, er 9,7 pct. der ikke modtager nogen form for ydelse. Det kan være unge der venter på uddannelsesstart, eller unge lever af familie og venner. 9

Tabel 3. Personer der i uge 302011 var 29 år og på kontanthjælp (i minimum 6 mdr. fra uge 30), og deres status efter 2 og 5 år, Midtjylland 466 29-årige på kontanthjælp i uge 30 2011 Uge 30 2011 Uge 30 2013 Uge 30 2016 Kontanthjælp ikke jobparat 87,1% 68,9% 42,1% Beskæftiget 4,5% 13,1% Ledighedsydelse, fleksjob 3,2% 9,0% Ressourceforløb 7,9% Førtidspension 6,0% 7,3% Ingen ydelse 4,5% 5,2% Kontanthjælp alm. ledig 12,9% 5,6% 4,7% SU, vus, svu 4,1% 3,0% Forrevalidering, Revalidering 2,1% 2,4% Syge DP, barsels DP 1,7% DP alm. Ledig 1,5% Voksenlærlinge, Rotationsvikar, servicejob 1,1% Øvrig 1,1% 1,1% * Efter indførelsen af kontanthjælpsreformen i januar 2014, blev store dele af kontanthjælpsmodtagerne under 30 år omvisiteret til uddannelsesparate. Kilde: Dream Over tid er de 29-årige en tungere gruppe end de 18-årige. I uge 30 i 2011 var der 466 29-årige der modtog kontanthjælp. Ud af dem var 12,9 pct. jobparate og 87,1 pct. var ikke-jobparate. I 2011 var der således en lidt større andel af de 18- årige der var visiteret som ikkejobparat, end gruppen af 29-årige. Efter 2 år er 68,9 pct. af gruppen fortsat ikke-jobparate, og kun 8,6 pct. er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. 86,9 pct. af gruppen modtager således stadig en offentlig forsørgelsesydelse. Efter 5 år er 42,1 pct. af gruppen fortsat ikke-jobparate, og 16,1 pct. er nu kommet i enten beskæftigelse eller uddannelse. 7,3 pct. er kommet på førtidspension og 7,9 pct. er i ressourceforløb. Ud af den samlede gruppe modtager 78,8 pct. stadig en offentlig forsørgelsesydelse. Sammenlignet med de 18-åriges udvikling over tid, har gruppen af 29- årige udviklet sig til en tungere ledighedsgruppe. Hvis man slår alle de offentlige forsørgelsesydelser sammen, er der efter 5 år fortsat 78,8 pct. af de 29-årige der er på en offentlig forsørgelsesydelse, hvilket er 12,6 procentpoint højere end hos de 18- årige. Derudover er der også 5,4 procentpoint flere blandt de 29-årige der er ikke-jobparate. Blandt de 18-årige var der efter 5 år 24,1 pct. der var kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Hos gruppen af 29-årige var det kun 16,1 pct. Det kan være en naturlig konsekvens af, at den yngre gruppe har mere tilbøjelighed til at påbegynde en uddannelse, hvorfor der efter 5 år også er 6 procentpoint flere der har påbegyndt en uddannelse blandt gruppen af 18- årige. 10

Uddannelseshjælpsmodtagere. Hvor kommer de fra og hvor bliver de af på ydelser i Midtjylland? Tabel 4 Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere sep. 15 i Midtjylland Aktivitetsparate (Andele) N=5.810, 16-29 år sep-14 mar-15 sep-15 mar-16 sep-16 Uddannelseshjælp ikke jobparat 74,0 85,5 100 83,7 67,9 SU, vus, svu 6,9 3,3 3,5 7,7 Kontanthjælp ikke jobparat 0,5 0,4 3,0 5,2 Resourceforløb 0,1 0,1 2,7 4,7 Ingen ydelse 13,0 7,7 2,4 3,5 Beskæftiget 2,5 1,0 1,7 3,3 Integrationsydelse 1,9 Førtidspension 0,8 1,5 Fleksjob 0,5 1,4 Forrevalidering, Revalidering 1,7 1,3 0,6 1,3 Ledighedsydelse, fleksjob 0,5 0,7 Voksenlærlinge, Rotationsvikar, servicejob 0,1 0,2 Syge DP, barsels DP 0,1 0,1 0,1 0,1 Uddannelseshjælp alm. ledig 0,2 0,2 0,1 0,1 Kontanthjælp alm. ledig 0,1 Skånejob 0,1 Kontanthjælp under integrationsloven 0,5 0,2 Arbm. yd og kontant yd. 0,1 0,1 Øvrig 0,1 0,1 0,2 Ikke bosiddende i Danmark 0,4 0,2 0,1 0,2 Hovedtotal 100 100 100 100 100 Kilde: Dream Tabel 4 viser bevægelserne mellem ydelser for den samme gruppe af personer som følges over tid. Der er fokus på de personer som alle var aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i september 2015. Det fremgår, hvor de var hhv. et halvt og et helt år før - og et halvt og et helt år efter - sep. 15. Et år tidligere var der 26,0% (1.511) som ikke var aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. De er altså kommet til denne kategori i løbet af året sep. 14-15 fra andre ydelser. Den største gruppe på 13,0% kom fra ingen ydelse (herunder heller ikke i job), og dernæst kom en gruppe på 6,9% fra en uddannelse på SU. En mindre gruppe med en andel på 2,5% kom fra beskæftigelse. Et år efter sep. 15 var der 32,1% (1.865) som ikke længere var aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtagere. De er altså forsvundet fra denne kategori til andre ydelser. Den største afgang fra uddannelseshjælp var til SU (7,7%), dernæst kontanthjælp (5,2%) og ressourceforløb (4,7%). De største forskelle i status før og efter de var aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere fra sep. 2014 til sep. 2016 er, at 9,5%-point færre er på ingen ydelse, 4,7%- point flere er på kontanthjælp som ikke jobparat, 4,6%-point flere er på ressourceforløb. Endelig er andelen som stadig er aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtagere faldet med 6,1% point fra 74,0% i sep. 2014 i til 67,9% i sep. 2016 11

Tabel 5. Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere sep. 15 i Midtjylland Uddannelsesparate (inden for 1 år) (Andele). N=2.893, 16-29 år sep-14 mar-15 sep-15 mar-16 sep-16 Uddannelseshjælp ikke jobparat 36,4 56,0 100 68,1 48,9 SU, vus, svu 29,4 21,0 13,9 23,3 Beskæftiget 8,7 5,1 7,8 12,9 Ingen ydelse 19,6 14,0 6,7 6,9 Kontanthjælp ikke jobparat 0,4 0,2 1,1 2,0 Integrationsydelse 2,0 Uddannelseshjælp alm. ledig 2,1 1,8 1,0 0,8 Voksenlærlinge, Rotationsvikar, servicejob 0,2 0,7 Forrevalidering, Revalidering 0,1 0,1 0,2 0,4 Kontanthjælp alm. ledig 0,2 0,4 Syge DP, barsels DP 1,0 0,6 0,3 0,4 Resourceforløb 0,1 0,3 DP alm. ledig 0,1 Kontanthjælp under integrationsloven 0,6 0,4 Arbm. yd og kontant yd. 0,2 0,1 Øvrig 0,1 0,1 0,1 0,3 Ikke bosiddende i Danmark 1,3 0,6 0,2 0,5 Hovedtotal 100 100 100 100 100 Kilde: Dream Tabel 5 viser bevægelserne mellem ydelser for den samme gruppe af personer som følges over tid. Der er fokus på de personer som alle var uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere i september 2015. Det fremgår, hvor de var hhv. et halvt og et helt år før - og et halvt og et helt år efter - sep. 15. Et år tidligere var der 63,6% (1.841) som ikke var uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. De er altså kommet til denne kategori i løbet af året sep. 14-15 fra andre ydelser. Den største gruppe på 29,4% kom fra en uddannelse på SU, og dernæst kom 19,6% fra ingen ydelse (herunder heller ikke i job) og 8,7% var beskæftiget. Et år efter sep. 15 var der 51,1% (1.479) som ikke længere var uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. De er altså forsvundet fra denne kategori til andre ydelser. Den største afgang fra uddannelseshjælp var til SU (23,3%), dernæst beskæftiget (12,9%) og ingen ydelse med 6,9%. De største forskelle i status før og efter de var uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere fra sep. 2014 til sep. 2016 er, at 12,7%- point færre er på ingen ydelse, 6,1%-point færre er på SU, og 4,2%- point flere er i beskæftigelse. Endelig er andelen som stadig er uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtagere steget med 12,5% point fra 36,4% i sep. 2014 til 48,9% i sep. 2016. Ved at sammenligne afgangsydelserne for de to grupper hhv. aktivitetsparate og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere tabel 4 og 5 træder flere markante udviklingstræk frem. Det fremgår bl.a. at 15,6%-point flere uddannelsesparate er i uddannelse efter et år og 9,6%- point flere uddannelsesparate er i beskæftigelse et år efter. Til gengæld er 19,0%-point flere aktivitetsparate stadig på uddannelseshjælp et år efter, 4,4%-point flere er i et ressourceforløb året efter, og 3,5 %-point flere er på ingen ydelse.

Ydelsesmodtagere i Midtjylland Figur 11. Antal unge (16-29 år) på en offentlig forsørgelsesydelse, 1. kvartal 2004 3. kvartal 2016, Midtjylland Figur 11 viser udviklingen i antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse fra 2004 til 2016, fordelt på ydelseskategorier. Her fremgår det, at de nederste ydelsestyper, hvor de mest ressourcesvage unge befinder sig, er nogenlunde stabil i perioden omkring 7.500. Inden for de seneste par år er der sket en markant stigning inden for gruppen af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet og siden hen integrationsydelsesmodtagere. I perioden 2004 til 2016 har der været større udsving inden for grupperne af kontanthjælp- og A-dagpengemodtagere, som på baggrund af den økonomiske krise i 2008 oplevede en stor antalsmæssig stigning. Ses der nærmere på den nuværende situation, viser figuren ligeledes, at det er gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere, som fylder meget ift. antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse. 13

Aktiveringstiltag for unge i Midtjylland Tabel 6 viser en status over hvor de unge 16-29 årige i Midtjylland, som blev aktiveret i enten løntilskud eller virksomhedspraktik i september 2015, var ydelsesmæssigt et år efter i september 2016. Oversigten er yderligere opdelt på de jobparate og ikke jobparate og der er blå markeringer i de grupper hvor der er mere end 100 personer. I de mindre grupper vil få personers bevægelser mellem ydelser give et relativt stort udsalg, og det kan komme til at give et skævt billede af de generelle bevægelser mellem ydelser. I de større grupper er bevægelserne mere konsistente og udtryk for et mere grundlæggende mønster. Det fremgår, at der - blandt de store antalsmæssige grupper- er den højeste beskæftigelsesmæssige afgang for dagpengemodtagere som aktiveres i enten løntilskud (56,2%) eller virksomhedspraktik (55,3%). Blandt de ikke jobklare, er der - i de største grupper den højeste afgang til beskæftigelse blandt sygedagpengemodtagere i virksomhedspraktik med 22,7%. Dernæst kommer modtagere af kontanthjælp under integrationsloven med 17,1% og ikke jobparate uddannelseshjælpsmodtagere som var i virksomhedspraktik med en afgangsrate på 12,1% til beskæftigelse. I forhold til uddannelseshjælpsmodtagerne er det interessant, at de jobparate som har været i virksomheds praktik har en afgangsrate på 26,6% til beskæftigelse, 34,2% til SU og 8,9% til fortsat status som jobparat uddannelseshjælpsmodtager. Det er også interessant, at 20,3% bliver ikke jobparat uddannelseshjælpsmodtager. (Her er der dog kun tale om 79 personer. ) I forhold til de ikke jobparate uddannelseshjælpsmodtagere som har været i løntilskud, er der en høj afgangsrate på 46,6% til beskæftigelse, og samtidig en stor andel på 24,1% der et år senere fortsat er ikke jobparate uddannelseshjælpsmodtagere. (Her er der dog kun tale om 83 personer) Den største antalsmæssige gruppe (939) er de ikke jobparate uddannelseshjælpsmodtagere som har været i virksomhedspraktik. Her er 12,1% kommet i beskæftigelse et år senere, 13,5% er i uddannelse og 52,9% er fortsat ikke jobparat uddannelseshjælpsmodtager året efter. Generelt set er der større afgangsrater til beskæftigelse for de jobparate i forhold til de ikke jobparate selv om begge grupper har været i enten virksomhedspraktik eller løntilskud. Det virker selvbekræftende i forhold til visiteringen som hhv. jobparat eller ikke jobparat. Det kunne også indikere, at de ikke jobparate har brug for mere støtte og vejledning for at komme i beskæftigelse end de jobparate, selv om de begge deltager i virksomhedsrettet aktivering. 14

Tabel 6. Unge (16-29 år) i løntilskud og virksomhedspraktik i sep. 2015 og deres status i sep. 2016, Midtjylland. Status i september 2016 for unge 16-29 årige i Midtjylland som var i virksomhedspraktik eller løntilskud i september 2015 (Markering hvor der var mere end 100 personer.) (Kilde: Dream) Status september 2016 Beskæftiget DP alm. Ledig Kontanthjælp alm. ledig Uddannelseshjælp alm. ledig SU, vus, svu Voksenlærlinge, Rotationsvikar, servicejob Arbm. Yd og kontant yd. Status september 2015 Dagpenge, Løntilskud 56,2 12,4 2,7 10,3 10,3 3,2 4,9 100 185 Dagpenge, Virksomhedspraktik 55,3 18,8 1,6 8,4 0,9 0,9 1,3 7,5 3,4 1,9 100 320 Kontanthjælp, Jobparat, Løntilskud 50,0 33,3 16,7 100 12 Kontanthjælp, Jobparat, Virksomhedspraktik 34,1 14,6 19,5 19,5 12,2 100 41 Uddannelseshjælp, Jobparat, Løntilskud 100 100 - Uddannelseshjælp, Jobparat, Virksomhedspraktik 26,6 3,8 8,9 34,2 20,3 5,1 1,3 100 79 Jobparate ovenfor, ikke jobparate nedenfor. Forrevalidering, Løntilskud 100 100 3 Forrevalidering, Virksomhedspraktik 20,8 37,5 41,7 100 24 Integrationsydelse, Virksomhedspraktik 100 100 - Jobafklaring, Løntilskud 100 100 - Jobafklaring, Virksomhedspraktik 15,5 7,0 9,9 5,6 52,1 9,9 100 71 Kontanthjælp under integrationsloven, Løntilskud 70,0 30,0 100 10 Kontanthjælp under integrationsloven, Virksomhedspraktik 17,1 7,9 13,9 54,6 5,1 1,4 100 216 Kontanthjælp, ikke jobparat, Løntilskud 57,9 15,8 26,3 100 19 Kontanthjælp, ikke jobparat, Virksomhedspraktik 12,3 6,2 4,6 4,6 44,6 18,5 9,2 100 65 Ressourceforløb, Virksomhedspraktik 5,3 9,7 77,9 2,7 4,4 100 113 Revalidering, Løntilskud 18,8 43,8 37,5 100 16 Revalidering, Virksomhedspraktik 11,5 26,9 30,8 30,8 100 26 Sygedagpenge, Løntilskud 100 100 - Sygedagpenge, Virksomhedspraktik 22,7 12,6 5,9 26,1 4,2 7,6 4,2 10,9 2,5 3,4 100 119 Uddannelseshjælp, ikke jobparat, Løntilskud 44,6 8,4 3,6 24,1 10,8 8,4 100 83 Uddannelseshjælp, ikke jobparat, Virksomhedspraktik 12,1 13,5 1,0 1,4 52,9 0,3 1,7 5,6 0,9 3,7 0,5 5,3 1,0 100 939 Ledighedsydelse, Virksomhedspraktik 27,3 72,7 100 55 Hovedtotal 24,2 4,4 1,8 0,4 11,1 0,8 0,2 0,2 3,6 5,7 22,9 1,9 0,2 2,0 6,0 1,6 5,6 2,2 0,5 4,3 0,5 100 2.401 Ferie DP Syge DP, barsels DP Integrationsydelse Uddannelseshjælp ikke jobparat Kontanthjælp ikke jobparat Skånejob Ledighedsydelse, fleksjob Fleksjob Forrevalidering, Revalidering Resourceforløb Jobafklaring Førtidspension Ingen ydelse Øvrig Hovedtotal Antal

Definitioner Uddannelseshjælp: Kontanthjælpen er afskaffet for alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og er erstattet af uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU en. Det vil sige unge, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse. Åbenlys uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager: En ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer - og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte - i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår. Uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager: En ung, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager: En ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Alle aktivitetsparate unge modtager uddannelseshjælp og et tillæg, når de deltager i et aktivt tilbud eller får mentorstøtte. Hvis de har særlige komplekse udfordringer socialt eller helbredsmæssigt, kan de få et aktivitetstillæg med det samme. Satsen for aktivitetstillægget er fastsat, så den samlede ydelse svarer til kontanthjælpsydelsen. Kontanthjælp under 30 år: Unge under 30 år med en uddannelse får kontanthjælp på ungesats. Udgangspunktet for indsatsen er, at alle, der kan arbejde, skal i arbejde, og alle, der ikke kan arbejde, får en helhedsorienteret indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Jobparat kontanthjælpsmodtager: Er du under 30 år, har en uddannelse og kan arbejde, bliver du betragtet som jobparat. Som jobparat skal du aktivt søge job og vil undervejs modtage kontanthjælp på ungesats. Hvis du ikke er kommet i job, vil du senest efter tre måneder blive mødt med krav om at arbejde for din kontanthjælp i fx en nytteindsats Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager: Hvis du ikke har de nødvendige forudsætninger for at arbejde, fordi du har komplekse sociale eller helbredsmæssige problemer, bliver du betragtet som aktivitetsparat. Som aktivitetsparat får du kontanthjælp på ungesats samt ret til et aktivitetstillæg i de uger, hvor du deltager i et aktivt tilbud eller får mentorstøtte.