Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Relaterede dokumenter
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Undervisningsmiljøvurdering

De femårige gymnasieforløb

SKOLEPOLITIK

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Lokal rapport Næsbjerg Skole - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Forældretilfredshed 2015

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

BIT-evaluering efteråret 2013

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Forældretilfredshed 2016

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen


Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter

I Assens Kommune lykkes alle børn

Din rolle som forælder

Evaluering af HF-uddannelsen årgang 2014/15.

Uddrag fra HE rapport

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Svarprocent og fordeling

Evaluering af Studiepraktik Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse April 2005

Elevtrivselsundersøgelse

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

- et varmt og rart sted

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Læreroplevelser af elever og deres forældre

Elevevaluering på Agroskolen 1. Hovedforløb Maj 2015

Inklusionsundersøgelsen

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

2012 Elevtrivselsundersøgelsen

Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Forældretilfredshed 2013

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-

Evalueringsnotat - Ungdomsskolen

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Talenthold- hvorfor give det mening?

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Sukkertoppen og Vibenhus

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

FORÆLDRETILFREDSHED 2012

Innovation, Science og Inklusion Slutrapport af ISI 2015

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Skolepraktik (STU) - Årsrapport Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392)

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

2012 Elevtrivselsundersøgelsen

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

Transkript:

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014

Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af kvalitetsløftet, som blev vedtaget i 2012. Kvalitetsløftet har som overordnet formål at: skolerne i Hvidovre skal kunne løfte faglighed uanset, hvilke forudsætninger det enkelte barn har. Kvalitetsløftet hviler på 3 grundpiller: (1) Højere faglighed: Alle Hvidovres skoler har i 2017 et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 og i engelsk på 7,2 (2) At niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre ikke som mål overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96%, men at graden af inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv (3) Øget forældretilfredshed: Forældretilfredsheden er høj/meget høj i 2016 Talentindsatsen er en af de indsatser, der hører under grundpillen højere faglighed. Via talentholdsindsatsen er det ambitionen, at særligt dygtige og særligt motiverede elever oplever at blive udfordret på et højt, fagligt niveau. Denne rapport er en evaluering af de talenthold, der har været afholdt i skoleåret 2013/14. Evalueringen er baseret på elevernes oplevelse af, at have gået på talentholdet og er foretaget via et elektronisk spørgeskema. Det har desværre ikke været muligt, at få alle elevernes e-mailadresser, hvilket har betydet at 15 elever ikke har fået tilsendt spørgeskemaet. Derudover det kun 29 ud af de 63 adspurgte elever, der har svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 46 % (reelt er svarprocenten 37 %, når de 15 indregnes). Udsagnene og procentsatserne i denne evaluering skal derfor tolkes med dette in mente og kan derfor ikke ses som fuldt repræsentativt for alle elevernes oplevelser og erfaringer med talentholdet. På trods af denne svarprocent giver evalueringen dog et brugbart indtryk af elevernes udbytte af talentholdsundervisningen. Evalueringen består indledningsvist af en generel del, hvor elevernes svar behandles samlet på tværs af talenthold. Dernæst er der en del, hvor elevernes svar er opdelt på hvilket talenthold de har gået på. Dette er valgt for nogle af de spørgsmål, hvor eleverne havde mulighed for at komme med prosabesvarelser. Da mange af prosabesvarelserne er specifikt møntet på oplevelsen på det enkelte talenthold, er de præsenteret for hvert enkelt talenthold. Disse prosabesvarelser skal derfor ses som en direkte feedback til talentholdslærerne og kan derfor ikke tolkes som udsagn der gælder generelt for talentholdene. 2

Faglighed Dette afsnit præsenterer elevernes vurdering af det faglige udbytte, de har fået af at gå på talentholdet. Som nævnt i ovenstående afsnit, så er et af hovedformålene, at eleverne oplever at blive fagligt udfordret. Figur 1 viser, at klart størstedelen af eleverne oplever, at de har lært meget på deres talenthold. 93 % af angiver at de enten er meget enige eller enige i, at de har lært meget på talentholdet. Figur 1: Jeg har lært meget på mit talenthold En stor del af eleverne har også oplevet, at der har været høje forventninger til dem på talentholdet. Figur 2 viser, at det gælder for 72 % af eleverne, at de er meget enige eller enige i, at de er blevet mødt af høje forventninger, mens 14 % angiver at talentholdet hverken/eller har levet op til deres forventninger. Figur 2: Mødt af høje forventninger Fordelingen i Figur 3 nedenfor, viser at 67 % af eleverne i meget høj grad eller i høj grad mener, at talentholdet har levet op til deres forventninger, mens 30 % angiver hverken/eller. Figur 3: Talentholdet har levet op til forventningerne 3

Samlet set tyder elevernes svar på, at de har oplevet at deres deltagelse på talentholdet har givet dem faglige udfordringer. En stor andel angiver, at de har lært meget og at de er blevet mødt med høje forventninger. Dette indikerer, at ambitionen om at udfordre de dygtige og motiverede elever er blevet indfriet, i elevernes egen oplevelse af talentholdsundervisningen. Trivsel Baggrunden for at lave en talentindsats er blandet andet, at forskningen viser, at højt begavede elever ofte mistrives. Dette skyldes ofte en følelse af ikke at passe ind, at være unormal og oplevelsen af at mangle faglig udfordring (Nissen, Kyed, Baltzer 2014). Følgende afsnit belyser forskellige aspekter af talentholdselevernes trivsel. Af Figur 4 fremgår det, at langt størstedelen har haft det godt på deres talenthold. 96 % er meget enige eller enige i, at de har haft det godt på deres talenthold, mens kun 3 % siger hverken/eller. Figur 4: Trivsel på talentholdet Den positive oplevelse af, at være på et talenthold med andre, der deler ens interesse bliver også fremhævet i de prosaudsagn, som eleverne har givet. Det er altså udsagn, hvor eleverne selv har sat ord på, hvad der har været godt ved talentholdet: Jeg har lært nye mennesker at kende! Vi brænder alle sammen for emnet. (det har været godt) at arbejde sammen med mere motiverede elever 4

Afledte effekter af talentholdsindsatsen Et delmål med talentholdsindsatsen har også været, at indsatsen skulle have en effekt i hjemklasserne. Fx ved at gøre det mere attraktivt, at være god til noget i udskolingsklasserne. Det er dog svært, at måle en sådan effekt ved at spørge de deltagende elever på talentholdene. Et indirekte mål er i stedet, hvordan talentholdseleverne vurderer deres klassekammeraters opbakning til, at de har deltaget på talentholdet. Figur 6 viser, at opbakningen fra klassekammeraterne har været overvejende positiv idet 44 % angiver at opbakningen fra klassekammeraterne har været rigtig god eller god, mens kun 11 % har oplevet at den har været dårlig eller rigtig dårlig. Figur 6: Opbakning fra klassekammerater Det er dog interessant at hele 26 % angiver, at de ikke ved hvordan den har været. Det kan indikere, at det dels ikke er noget talentholdseleverne tænker over, dels at det ikke er noget de har oplevet er blevet drøftet i hjemklasserne eller med deres kammerater. Det tyder på, at der er et potentiale i, at der bliver snakket mere om talentholdene for hjemklasserne, så der kommer en bevågenhed på, at det er spændende at være god til noget. Som omtalt i indledningen er talentholdsindssatsen en del af kvalitetsløftets mål om højere faglighed, idet det er en af ambitionerne at de talentfulde elever bliver udfordret på et højt fagligt niveau. I afsnittet om faglighed viste evalueringen selve talentholdsundervisningen i høj grad blev opfattet som fagligt udfordrende af eleverne. Figur 7 viser, elevernes vurdering af, hvorvidt de mener at de kan bruge det de har lært på talentholdet i deres egen klasse. 85 % vurderer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan bruge, det de har lært i egen klasse. Det indikerer således, at den læring eleverne får på talentholdene også lever videre i hjemklasserne for talentholdseleverne. Figur 7: Anvendelse af læring fra talenthold i egen klasse 5

I nogle af prosabesvarelserne fortæller nogle af eleverne, at de også oplever at deltagelsen på talentholdene har ændret deres normale skolegang: Jeg siger mere i biologi timerne (Science) Talentholdet har øget min lyst til at lære, også i den daglige undervisning (Science) Jeg tænker helt klart nyere og mere positivt på mine opgaver i skolen nu end før (Innovation og design) Andre elever fremhæver dog, at det kan være svært at overføre de positive oplevelser fra talentholdet til den almindelige undervisning: Talentholdet har ikke ændret min normale skolegang, da min lærer ikke har overvejet den måde at undervise på (Innovation og design) Undervisningen (i min klasse red.) er nød til at være som den er, så alle kan være med. Den det er ærgerligt, da jeg ikke får nogen udfordring i skolen i engelsk (Engelsk) Fordelingen i Figur 7 indikerer altså, at den læring der finder sted på talentholdene også har effekter for de deltagende elevers faglighed i hjemklasserne. Resultaterne kan dog ikke anvendes til at vurdere, hvorvidt elevernes deltagelse på talentholdet er med til at hæve den generelle overligger i hjemklasserne. Hvordan talentholdsindsatsen kan bidrage med dette, kan med fordel diskuteres yderligere i gruppen af talentholdslærere og på skolerne generelt. Figur 8 viser, at deltagelsen på talentholdet har ikke bidraget væsentligt til de unges afklaring om deres ungdomsuddannelse. 52 % siger hverken/eller til dette spørgsmål, mens 18 % siger at deltagelsen på talentholdet i mindre grad eller slet ikke har bidraget til at blive afklaret omkring ungdomsuddannelse. Figur 8: Afklaring om ungdomsuddannelse Dette kan skyldes flere forhold. For det første kan det være, at mange af de unge allerede er afklarede om, hvilken retning de vil i efter folkeskolen, og at deltagelsen på talentholdet derfor ikke har bidraget til at afklare noget de allerede har taget stilling til. For det andet er det plausibelt, at selv om eleverne har fået skærpet deres interesse for fx matematik, så kan de stadig være uafklarede om de helst vil på gymnasium eller HTX. Endeligt har talentholdstimerne et skarpt fagligt indhold, hvor der ikke nødvendigvis er en stærk og entydig kobling til videregående uddannelser. Ovenstående Figur 8 kan nuanceres yderligere af Figur 9, der viser at deltagelse på talentholdet for mange af eleverne giver dem lyst til at dyrke faget og området mere. 6

Figur 9: Skærpet interesse for faget/området 74 % mener, at de i høj grad eller meget høj grad har fået yderligere lyst til at dyrke faget/området mere. Det indikerer dermed, at deltagelsen på talentholdet i høj grad er med til at øge elevernes interesse for faget. 7

Elevernes egne udsagn Talentholdseleverne er blevet bedt om at skrive 3 gode ting ved talentholdet. Nogle har skrevet færre og andre flere. Det er altså elevernes helt egen refleksion over, hvad der har været særlig godt ved talentholdet. Der har i alt været 61 udsagn. En klassificering og optælling af elevernes udsagn viser imidlertid et tydeligt billede i de ting, der bliver fremhævet på tværs af talentholdene. Der er en klar tendens til at udsagnene kredser om tre ting: Høj faglighed Trivsel Lærernes engagement 37 udsagn fremhæver den positive oplevelse af, at være på et talenthold, hvor der er høj faglighed. Her er et udpluk af nogle af udsagnene: Jeg har lært en masse nye ting Eleverne har villet lære ting og ikke bare løbe rundt Der var et højt fagligt niveau 17 udsagn har handlet om elevernes sociale trivsel på holdet. Nedenfor er der tre udsagn om elevernes oplevelse: Der var et godt sammenhold mellem talenterne Der var fedt at være sammen med andre der var lige så glade for faget som mig! Jeg har lært en masse nye mennesker at kende Lærernes måde at undervise på, og deres engagement i undervisningen blev fremhævet af eleverne 7 gange. Eleverne skrev blandt andet: Lærerne var super engagerede Jeg vil gerne fremhæve lærernes opbakning og forståelse En god ting, var lærernes måde at undervise på 8

Kommentarer til de enkelte talenthold Dette afsnit viser de kommentarer der direkte er rettet mod det enkelte talenthold, og indeholder besvarelser på følgende spørgsmål: Beskriv kort, hvad du har fået ud af at deltage på talentholdet Har du forslag til ændringer til det talenthold, du har gået på? Har talentholdet ændret din normale skolegang? Det er generelt få elever, der har besvaret de åbne spørgsmål. Derfor kan udsagnene ikke ses som repræsentative for alle eleverne på det pågældende talenthold. Udsagnene skal derfor primært tjene det formål at videregive de enkelte kommentarer til de pågældende talentholdslærere. Science 8 elever har givet prosakommentarer til deres oplevelser på sciencetalentholdet. Jeg er blevet meget mere selvstændig og knap så genert Højt fagligt niveau Jeg har nu lyst til at studere sciencefaget mere Vi var på forskningens døgn Vi fik lov til at komme ind i laboratoriet og arbejde der Det foregik på et universitet Positive oplevelser Jeg har fået et større indblik i bioteknologi og hvad et unidersitet er Lærerne har været gode og imødekommende. Start med et "grundkursus", der forklarer de mest grundlæggende ting omkring emnet. Forbedringsforslag Flere undervisningsgange og længere forløb 9

Forfatterlab 3 elever har givet prosabesvarelser i spørgeskemaet. Nedenfor er et udsnit af, hvad eleverne på egen hånd har fremhævet: Det var godt at læse højt op Jeg er blevet bedre til at lade andre både se og høre mine tekster Positive oplevelser Jeg synes jeg er belvet bedre til at skrive Gode udflugter Skriveøvelserne var gode Jeg har fået gode metoder og hjælpemidler til at gennemarbejde mine tekster Ingen forbedringsforslag 10

Innovation og design 5 elever fra talentholdet i innovation og design har uddybet deres oplevelse med talentholdet Den nye måde at lære på Det har fået mig til at tænke på en ny måde og set hvordan kreative elever kan få en del mere ud af skolen Det var fedt at udforlde sin kreativitet Positive oplevelser Vi har opnået noget med talentholdet Fantastiske lærere Jeg har lært at se muligheder i ingenting Ingen forbedringsforslag 11

Matematik 9 elever fra talentholdet i matematik har uddybet deres oplevelser med talentholdet. Nedenfor er et udpluk af deres kommentarer: Fedt at vi var mange forskellige steder Der var forskellige lærere Jeg lærte noget nyt for hver gang Positive oplevelser Jeg har fået mere viden omkring matematik Jeg er blevet bedre til nogle ting, som nogle i min klasse slet ikke kan finde ud af Jeg har lært noget nyt, mest om sandsynlighed og banker Jeg vil godt have, at det var nogen flere gange Jeg ville gerne have haft mere matematik og mindre marketing Det kan være svært at komme ind i en gruppe hvor man slet ikke kender nogen Forbedrings-forslag Lav også andre ting end ting om økonomi Ville gerne have set nogle flere virksomheder 12

Engelsk To elever fra talentholdet i engelsk har uddybet deres oplevelser: Lærerne var super engageret! Super fedt, at vi skulle snakke engelsk hele tiden Positive oplevelser Det var en anderledes og sjov oplevelse Jeg har fået god erfaring med at skulle snakke faceto-face med folk. Det har betydet at mit sprog bliver mere flydende og naturligt Ingen forbedringsforslag 13

Opsummering På baggrund af de tilgængelige elevbesvarelser er der nogle tydelige tendenser i elevernes oplevelse af talentholdene. For det første giver en meget stor andel af eleverne udtryk for, at de har oplevet en høj faglighed på talentholdene. De føler, at de er blevet mødt med høje forventninger, de mener de i høj grad eller i meget høj grad har lært noget og deres forventninger er blevet indfriet. Dette skal også ses i lyset af det, som eleverne selv har fremhævet som særlig godt ved talentholdene. Her fremhæves især den høje faglighed, som særlig godt. At være i et miljø, hvor man mødes ud fra interesse for faget er også noget, der har betydning for eleverne. Evalueringen viser, at eleverne i høj grad har haft det godt socialt på deres talenthold og mange elever fremhæver også dét at få nye venner og være sammen med ligesindede har været godt. Det er også en ambition, at deltagelsen på talentholdene skal give en effekt i hjemklasserne, idet det skal gøres mere attraktivt at dyrke forskellige fag på skolerne. Hvorvidt dette er tilfældet kan ikke konkluderes på baggrund af denne evaluering. Dog tyder det på, at der kan gøres mere for at italesætte talentholdene i de enkelte klasser, da en stor andel af talentholdseleverne ikke havde reflekteret over, hvordan klassekammeraternes opbakning havde været. Denne evaluering viser, at mange af ambitionerne bag Hvidovre Kommunes talentindsats bliver indfriet, i hvert fald ifølge elevernes egen optik. Hvorvidt talentindsatsen konkret giver et løft i fagligheden fx i form af højere karakterer, kan ikke konkluderes på baggrund af denne evaluering. Men eleverne vurderer altså, at de både har mødt et højt fagligt niveau og har været på et hold, hvor de har haft det godt socialt. Skole-, klub- og fritidshjemsafdelingen juli 2014 14