Modulbeskrivelse for modul Psykomotoriske specialområder Psykomotorikuddannelsen
Modulets titel: Psykomotoriske specialområder Tema: Modulet retter sig mod sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering inden for det psykomotoriske professionsområde. I modulet opnår den studerende kendskab til en række psykomotoriske specialområder og opnår herigennem viden på kompetenceniveau inden for minimum to af områderne, hvoraf det ene er det psykiatriske fagområde. De psykomotoriske specialområder dækker blandt andet før- og efterfødselsområdet, sexologi, livsstilsproblematikker, funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, traumer, sorg- og krisereaktioner. Modulets læringsmål og tilhørende fag Læringsmål: Fag: 1. Redegøre for teori i relation til modulets temaer Teori og metode 2. Redegøre for og diskutere forskellige sundheds- og sygdomsbegreber i et multidimentionelt perspektiv Teori og metode 3. Vurdere og begrunde valget af samt kunne anvende relevante metoder og redskaber i en sundhedsfremmende, forebyggende eller rehabiliterende indsats i relation til modulets temaer 4. Søge, vurdere og anvende nyere viden og forskning i relation til modulets temaer Fødsel, efterfødsel og sexologi Smerter Fødsel, efterfødsel og sexologi Teori og metode Smerter 5. Anvende psykiatrisk terminologi og redegøre for psykiske lidelsers årsagsforhold samt have kendskab til diagnosticering 6. Anvende, vurdere og begrunde valg af psykomotoriske metoder i arbejdet med psykiske lidelser 7. Ved hjælp af akademiske arbejdsmetoder beskrive, afgrænse, analysere og diskutere en problemstilling inden for det psykomotoriske praksisfelt. Teori og metode Fordeling af ECTS-point på modul. sk sygdomslære samt psykomotorisk psykiatri: 5 ECTS point Fødsel, efterfødsel og sexologi Obstetrik, fødsel, efterfødsel samt psykomotorisk arbejde med sexologi: 4 ECTS point Teori og metode I de 4 områder er inkluderet ECTS point til overordnet teori om sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Smerter Somatisk sygdomslære og psykomotorisk arbejde med smerter: samlet 4 ECTS point, særligt om traumer og kriser sk sygdomslære samt psykomotorisk arbejde med traumeramte: 2 ECTS point 2
FAGBESKRIVELSER TIL MODUL Modul: Fag: Teori og metode ECTS-point: Faget har ikke selvstændige ECTS-point Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur At de studerende får kendskab til forskellige tilgange til rehabilitering, handicap, sygdom og sundhed. Jævnfør læringsmål 1 og 2. At de studerende får indsigt i de ofte komplicerede processer i forløb og på den baggrund overvejer egne redskaber og færdigheder ift. dette. Jævnfør læringsmål 3 At de studerende får kendskab til, hvordan forskellige faggrupper definerer problemstillinger og herigennem overvejer egen rolle i feltet. At kunne anvende baggrundsviden til at indgå i ligeværdigt tværfagligt samarbejde. Jævnfør læringsmål 1, 2 og 3 At de studerende sætter de lærte begreber i spil ved at diskutere og vurdere udsagn på et specifikt felt med en central problemstilling inden for det psykomotoriske praksisfelt. Jævnfør læringsmål 4 og 7. Overordnede teorier om begreber som rehabilitering, funktionstab og handicap. Herunder, hvordan praksis, indsats og prioritering påvirkes af både strømninger i tid og samfundets prioritering af økonomi. Desuden hvordan forskellige sygdoms- og sundhedsbegreber påvirker perspektivet på rehabilitering. Gennemgang af processerne i rehabiliteringsforløb set i et mikroperspektiv. Gennemgang af forskellige felter, hvor rehablitering foregår og faggruppers rolle i rehabilitering. Herunder drøftelse af psykomotorikeres kernekompetencer ift. området. Præsentation af et perspektiv på rehabilitering fra praksis. Oplæg til diskussion. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (uddrag), side 14-26. www.marselisborgcentret.dk/fileadmi n/filer/hvidbog/hvidbog.pdf Grundbog: Nielsen, Claus Vinther (red.): Rehabilitering for sundhedsprofessionelle, Gads Forlag, 2008 Kap 3 Brandt, Åse (2008): Centrale begreber og definitioner. s. 49-61. Kap 4 Jensen, Uffe Juul (2008): Sygdoms-og sundhedsbegreber i rehabiliteringspraksis. s 63-80. Dahl, Tóra H. (2008): Fra ICD til ICF fra sygdom til funktionsevne et perspektivskift. s. 81-7. Kap Borg, Tove (2008): Rehabiliteringsprocessen i borgerens og de nærmestes perspektiv. s. 157-171. Kap 11 Biering-Sørensen, Fin (2008): Mangfoldigheden af kompetencer i rehabilitering. s 175-182. Kibsgard K, Larsen A og Nielsen CV (2013) Pensionsreformen Månedsskrift for almen praksis. Marts 2013. S 189 197 (S) Olesen Jens: Funktionel rehabilitering af kroniske ryg- og smertepatienter. I Månedsskrift for praktisk lægegerning, Årgang 81, nr. 1. 2003, side 29-40 (S) Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning og gruppearbejde 3
Modul: Fag: ECTS-point: 5+2, i alt 7 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur At den studerende tilegner sig viden om det psykiatriske felt, herunder om psykiatriske begreber samt om psykiske lidelsers årsagsforhold, diagnosticering og behandling. Jf. læringsmål 2 og 5 på modul At den studerende kan redegøre for grundlæggende teori, der afgrænser og karakteriserer det psykiatriske felt, samt anvende psykiatrisk terminologi. Jf. læringsmål 2 og 5 på modul Introduktion til området. At den studerende kan redegøre for psykiske lidelsers 1. Skizofreni årsagsforhold og diagnosticering, samt have kendskab til behandling af disse lidelser og i forbindelse hermed kunne søge og vurdere nyere forskning og viden på området. Jf. læringsmål 3, 4 og 5 på modul Gennemgang af psykiske lidelser j.f. fagets litteratur samt WHOs klassifikation (ICD-). Historisk, definitorisk og grundlæggende teoretisk introduktion, herunder om sygdomsbegrebet i dels humanvidenskabeligt, dels naturvidenskabeligt perspektiv, samt om diagnosticering i dels psykodynamisk, dels deskriptivt perspektiv. Gennemgang af udviklingsteori og udviklingspsykopatologi, samt de overordnede diagnostiske hovedgrupper (med løbende reference til WHO ICD-s klassifikation): 2. Psykoser 3. Affektive lidelser 4. Angsttilstande 5. Personlighedsforstyrrelser 6. Organiske psykiske lidelser 7. PTSD I forbindelse hermed, gennemgang af tilgrænsende områder, hvor krop-psyke sammenhængen står centralt: Simonsen & Møhl: Grundbog i, Hans Reitzels Forlag, 20, 1. udgave.: s. 57-77, (79-99), 1-157, 201-207, 211-214, 229-236, 240-242, 287-299, 313-329, 331-351, 361-372, 383-393, 399-408, 413-422, 459-465, 521-542, 567-570, 595-602, 628-629, 646-648, 605-606 - - Spiseforstyrrelser - - Somatoforme tilstande Samt tilgrænsende områder, hvor behandlingsaspektet står centralt: - - Psykofarmakologi (hovedgrupper) - - Terapeut-klient relationen (herunder om overføring) 4
kendskab til og viden om jegstøttende afspændingspædagogik og psykomotorik Jf. læringsmål 1 og 3 på modul forståelse for teori og metoder bag ressourceopbyggende undervisning og behandling Jf. læringsmål 1 og 3 på modul kompetence til at undervise og behandle mennesker med psykiske lidelser Jf. læringsmål 6 og 7 på modul Rehabilitering inden for psykiatri Muskeltonus forhold hos mennesker med psykisk sygdomme Jeg støttende psykomotorisk behandling af mennesker med psykiske lidelser Jeg-støttende undervisning af grupper med mennesker med psykiske lidelser Pædagogiske metoder i forhold til forskellige symptomer Kommunikation og jeg styrkende kontakt Motivation - Brok, Helle: jeg-støttende afspændings-pædagogik og psykomotorik, noter 2013 (S) - Moltke, Ane: Krop og socialpsykiatri, 1996 Danske afspændingspædagoger 6/1996 (S) - Moltke, Ane: Kroppens ambivalens, 20, Frydenlund. s 33-67 kompetence til at undervise og behandle mennesker med traumer og i kriser Jf. læringsmål 6 og 7 på modul Psykosocialt arbejde Traumer Psykisk førstehjælp Post traumatisk stress syndrom Rehabiliering af flygtninge - Regel, Stephen, Joseph, Stephen: Post-traumatic Stress, 20 Oxford University Press. s. 1-11, 34-48, 94 0 (S) - Sørensen, Lars, Smertegrænsen, 1996 Dansk Psykologisk Forlag s. 1-125 (S) Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Hjemmeopgaver Træning af kropslige og praktiske færdigheder 5
Modul: Fag: Smerter - Somatisk sygdomslære og psykomotorisk arbejde med smerter ECTS-point: 4 Modul: Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur At den studerende forstår og kan arbejde med kropsopfattelse og oplevelsen af grænser i forhold til smerter. Symptomers selvforstærkning Overaktivitet Perceptionsforstyrrelser At den studerende kan anvende psykomotoriske metoder i arbejdet med klienter og grupper, der lider af smerter Jf. læringsmål 3 på modul At den studerende får viden om og indsigt i fysiologiske smertemekanismer og smertemekanismer i udvikling fra akut til kronisk smerte, herunder både fysiologiske og psykosociale aspekter Jf. læringsmål 3 på modul Psykomotoriske metoder i forhold til at arbejde med - reducere opfattelsen af smerter - at arbejde med grænser - at leve med smerter - kropsbevidsthed i relation til smerter Smerter Smertefysiologi Akut og kronisk smerte Smertetyper Måling af smerter Kort præsentation af forskellige smertelidelser, eks. fibromyalgi, whiplash, rygsmerter, hovedpine og migræne Arendt-Nielsen, Lars (20): Registrering af smerte. I Danneskiold-Samsøe, Bente, Lund, Hans og Avlund, Kirsten (red.) Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter, Kbh., Munksgaard Danmark, s. 221-231. (K) Fink, Per m. fl. (20): Ny fælles diagnose for de funktionelle sygdomme. I Ugeskrift for læger 24/20, s. 1835-1838. (K) Frølich, Søren (2009): Kronisk smerte en skjult lidelse. I Schlüter, Susan og Søndergaard, Vibeke (red.), Skjulte lidelser, Forfatterne og Psykologisk Forlag A/S, s. 15-26. (K) Jensen, Troels S. m.fl. (2009): Smertefysiologi. I Jensen, Troels S., Dahl, Jørgen B. og Arendt-Nielsen, Lars (red.) Smerter. Baggrund, evidens og behandling, Kbh., Forfatterne og FADL s Forlag, s. 19-33. (K) Jones, Allan og Zachariae, Bobby (2009): Psykologiske processers betydning for smerteoplevelsen. I Jensen, Troels S., Dahl, Jørgen B. og Arendt-Nielsen, Lars (red.) Smerter. Baggrund, evidens og behandling, Kbh., Forfatterne og FADL s Forlag, s. 123-134. (K) Lind, Per (2004): Ryggen, Kbh., FADL s Forlag, s. 95-125. (K) Undervisnings- og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Vidensformidling Gruppearbejde Hjemmeopgaver Træning af kropslige og praktiske færdigheder Udvalgt litteratur omkring forskellige smertelidelser (K) 6
Modul: Fag: Fødselsforberedelse, efterfødselsundervisning, obstetrik og sexologi ECTS-point: 4 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Psykomotoriske metoder, fødselsforberedelse og efterfødsel At den studerende kan: - behandle og undervise gravide og deres familier med henblik på den forestående fødsel og familieforøgelse - behandle og undervise kvinder, der har født og skal optræne efter fødslen At den studerende kan formidle viden om: - det normale fødselsforløb, og psykiske reaktioner samt efterfødselsreaktioner - at fremme tilknytningsadfærd hos forældre og den nyfødte Jf. læringsmål 3) og 4) på modul Sundhedsfremmende gruppeundervisning og PMT behandling af gravide (Fødselsforberedelse) - Afspænding og hvilestillinger - Kropsbevidsthed - Bækkenbundstræning og afspænding - Identitetsændringer - Sexualitet - Fødselsforløbet, herunder vejrtrækningsteknik, smertetackling, fødselshjælperens rolle Gruppeundervisning og PMT behandling og optræning efter fødslen - Bækkenbundstræning og afspænding - Bevægelse for mor og barn - Psykologiske og fysiske efterfødselsreaktioner - Seksualitet - amning Pedersen, Bente Klarlund (2004): Graviditet og motion, Nyt Nordisk Forlag s. 29-36, 37-43, 49-53 (K) Gotved, Helle og Inge (2009): Bækkenbundens optræning, Munksgaard s. 20-21, 26-27, 42-55 (K) Balaska, Janet (1991): Aktiv Fødsel, Borgen s 93-96 (K) Heiberg, Eli og Biørnstad, Nanna (1991): Fysioterapi og Fødsel, Borgen s. 43-49, 80-0, 227 (K) Hwang, Phillip (2002): Spædbarnets psykologi, Hans Reitzels Forlag. s. 60-71 (K) Hern, Pia (2004): Fødsel og smerte, Munksgaard, s. 78-81 (K) Noter fra Bente (K) Obstetrik, fødselsforberedelse At den studerende tilegner sig og kan anvende og formidle viden om det normale forløb gennem graviditetens trimestre, samt fødsel og barselsperiode. bækkenbundens anatomi og fysiologi under og efter graviditet At den studerende har Fysiske og fysiologiske forandringer gennem graviditetens trimestre Bækkenbunden gennem graviditet og efter fødsel Det normale fødselsforløb Stillinger i de forskellige fødselsfaser Forskellige former for og effekten af smertelindring Fødselskomplikationer Falck Larsen, J. (2009). Fysiologiske forandringer hos moderen. Munksgaard s. 35-46 (K) Falck Larsen, J. (2009). Komplikationer under fødslen. Munksgaard s.385-395 (K) Hamre, B. (20). Alminnelige plager i svangerskapet. I: Brunstad A, og Tegnander E (red.). Jordmorboka ansvar, funksjon og arbeidsområde. Akribe AS, 1.udgave. Del 4, kapitel 23, s. 271-275 (K) Blix 20. Fødslen dynamikk. I: Brunstad A, og Tegnander E (red.). Jordmorboka ansvar, funksjon og arbeidsområde. Akribe AS, 1.udgave. Del 5, kapitel 29, s. 393-398 (K) 7
kendskab til og viden om - den komplicerede graviditet og den komplicerede fødsel - fostrets udvikling - medicinsk smertelindring - amningens fysiologi Jf. læringsmål 3) og 4) på modul Brunstad 20: Utdrivningsfasen. I: Brunstad A, og Tegnander E (red.). Jordmorboka ansvar, funksjon og arbeidsområde. Akribe AS, 1.udgave. Del 5, kapitel 31, s. 415-426 (K) Ulvund 20: Fødselssmerte og smertelindring. I: Brunstad A, og Tegnander E (red.). Jordmorboka ansvar, funksjon og arbeidsområde. Akribe AS, 1.udgave. Del 5, kapitel 34, s. 448-454 (K) Sexologi viden om -normal seksuel funktion hos mænd og kvinder - funktionsnedsættelse som følge af sygdom eller medikamentel behandling kompetence til - at benytte sexologiske interventioner overfor klienter og grupper Kønsidentitet og normal seksuel funktion hos mænd og kvinder Befolkningsundersøgelser om seksualitet Sygdomme og medikamentel behandling, der påvirker seksuel funtion Forebyggende og rehabiliterende bækkenbundstræning og afspænding M/K Lenstrup et al 2004. Den normale barselsperiode (puerperium). Kapitel 7 i Obstetrik og Gynækologi. Nyt Nordisk Forlag. S. 0-1 (K) Kjærgaard og Simonsen (2011). Vaginal fødsel i hovedpræsentation og undersøgelse af det nyfødte barn. Kapitel 2 i: Ars Pariendi Håndgreb og akutbehandling ved fødsler af Sørensen, Ottesen og Weber (eds). Munksgaard (K) Akasha, Ea Suzanne: Lyst din guide til et suverænt sexliv. Politikens forlag. 2008. s. 8 15, s. 18 19, s. 23 26, s. s. 84 90, s. 98 4, s. 8-112, s. 116 117, s. 119 121 Bækkenbund kraftcenter eller blot perifere muskler. DAP. Olsen, Anne-Marie: Den velfungerende bækkenbund M/K. CD. Afspænding & Psykomotorik. At den studerende får indsigt i egne seksuel funktion og dennes betydning i forhold til arbejdet med klienter og deltagere Jf. læringsmål 3) og 4) på modul Psykomotoriske øvelser ved de almindeligste seksologiske klager Sensate focus gruppebaseret sansetræning for øget sensibilitet og lyst Psykomotoriske interventioner efter overgreb Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Træning af kropslige og praktiske færdigheder Gruppearbejde Hjemmeopgaver 8
Modul: Fag: Supervisions- og erfaringsgrupper - logbogsarbejde ECTS-point: Supervisions- og erfaringsgrupper har et omfang af 3 ECTS-point i alt igennem uddannelsesforløbet. Disse point hentes fra ECTS-point fra de humanistiske og de psykomotoriske fag Der arbejdes i løbet af modulet med 4 caselignede opgaver, som indarbejdes i logbog. Der er skemalagt studietid, hvor de studerende i grupper eller individuelt udarbejder opgaverne, som indgår i logbogen. Bedømmelse Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul, skal følgende være opfyldt: - 80 % tilstedeværelse i de praktiske timer inden for psykiatri, traumer og kriser, smerter, fødsel, efterfødsel og sexologi - generel studieaktivitet i form af udarbejdelse af mindre opgaver i løbet af modulet, samt aktiv deltagelse i evt. case arbejde. - Godkendt logbog, som indeholder: 4 godkendelsesark med godkendelse af opgaver: 4 gruppeopgaver inden for de psykomotoriske specialområder: psykiatri, smerter, fødselefterfødsel og sexologi. Omfang 2-4 normalsider inklusiv teoretiske og praktiske refleksioner i forhold til målgruppen, samt undervisningsprogram el. lignende pr. opgave. Den modulansvarlige godkender logbogen. Prøven: Individuel. Skriftlig prøve. Intern bedømmelse. 2 timers prøve med spørgsmål inden for det psykiatriske område. 9