Modulbeskrivelse for modul 5 Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Psykomotorikuddannelsen

Transkript

1 Modulbeskrivelse for modul 5 Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Psykomotorikuddannelsen

2 Modulets titel: Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Tema: Modulet retter sig mod rollen som sundhedsprofessionel og/eller sundhedspædagogisk samarbejdspartner. Der er fokus på relaterede professioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde inden for det sundhedspædagogiske arbejdsområde samt lovgrundlag for faget og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Der er endvidere fokus på livsvilkår og på de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Modulets læringsmål og tilhørende fag Læringsmål: 1. Redegøre for overvejelser vedrørende samarbejde og kommunikation med andre faggrupper 2. Beskrive fagets retslige og etiske aspekter og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et flerfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde 3. Forstå og forklare, hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til arbejde med dokumentation og kvalitetssikring 4. Formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats 5. Søge, formidle og anvende empirisk, udviklingsog forskningsbaseret viden i relation til opgaver inden for sundhedsfremme, afspænding, forebyggelse, formidling, behandling og/eller rehabilitering 6. Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige relaterede professioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning Fag: Psykomotorisk behandling Psykologi Almen pædagogik Samfundsfag Psykomotorisk teori og metode Samfundsfag It Psykomotorisk behandling Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykomotorisk teori og metode Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykologi Almen pædagogik Samfundsfag Videnskabsteori Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykomotorisk teori og metode Samfundsfag Fordeling af ECTS-point på modul 5 Psykomotorisk behandling: 2 Psykologi: 2 Psykomotorisk gruppeundervisning: 2 Samfundsfag: 3 Psykomotorisk teori og metode: 3 Videnskabsteori og metode: 1 Pædagogik: 2 2

3 FAGBESKRIVELSER TIL MODUL 5 Modul: 5 Fag: Psykomotorisk behandling ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for overvejelser Journalisering som Følgende downloades på DAP s hjemmeside: om psykomotoriske redskaber til Evalueringsskema behandleres samarbejde og kommunikation og Journal kommunikation med andre samarbejde med andre Journal - opfølgende behandlinger faggrupper. faggrupper. Journalguide Jf. læringsmål 1) på modul 5 Vejledning om journalføring Jürgensen, Carsten: Muskeltest. Skolen for psykomotorik. 6 sider (S) Ebbe, Grete: Oplæg til kursus om Muskelpalpationstesten. 3 sider(s) Ebbe, Grete: Muskeltest. 1 side(s) Ebbe, Grete: Kropsomrids. 1 side(s) Ladeby, Karin: Samtale om test, 2 sider(s) Ladeby, Karin: Tolkning og behandlingsplan. PowerPoint, 23 slides(s) Søge, formidle og anvende empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til opgaver inden for behandling Jf. læringsmål 5) på modul 5 Formidle den psykomotoriske behandlings bidrag i en tværprofessionel indsatssammenhæng. Jf. læringsmål 4) på modul 5 Søgning af viden på baggrund af refleksion over eget arbejde og journal over behandlingsforløb med medstuderende. Formidle og anvende viden i praksis i behandlingsforløbet. Afdækning af andre sundhedsprofessionelles indsats i forhold til behandlingsforløbet med medstuderende. Ivanouw, Jan: Problemstillinger i forbindelse med kropsterapi. Eget forlag s i.pdf 3

4 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Logbogsarbejde Hjemmeopgaver Rollespil Praksis- og metodetræning 4

5 Modul: 5 Fag: Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse ECTS-point: 2 Fagets mål: Fagets indhold: Litteratur: Formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats Jf. læringsmål 4) på modul 5 Søge empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til opgaver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Kendskab til læringsprocesser og deltagerforudsætninger I en vis grad formidle og anvende relevant viden i relation til opgaver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Jf. læringsmål 5) på modul 5 Afklare og afprøve hvad kropsbevidsthed, psykomotoriske grundbegreber, observation af bevægemønstre og relationskompetencer (psykomotoriske temaer fra gruppeundervisning, lært gennem 1. studieår) kan anvendes til, og hvordan det kan relateres til en mono- og tværprofessionel praksis Afdække, hvad der kendetegner en psykomotorisk indsats Relatere psykomotoriske temaer til sundhedsfremme og forebyggelse. Introduktion til empowerment i forhold til opgaver indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Inddrage og anvende forskellige målgruppers erfaringer, motivation (indre og ydre) og samspil i planlægning af undervisning i psykomotoriske temaer. Kissow, A.-M. & Pallesen, H.(2006): Mennesket i bevægelse. Fadl s Forlag, s Hinrichsen, E.K. & Kissow, A.-M.(2011): Undervisning i bevægelse: praktiske eksempler I: Kissow, A.M, Lisby, H, Læssøe, U. (red): Bevægelse. En grundbog, Munksgaard Danmark, s (S) Borghäll, J. (2011): RUDOLF LABAN og jeg En genial bevægelseslære i teori og praksis, Institut for Solskin, s (S) Andersen, M. L., Brok. P.N., Mathiasen, H.(2000): Empowerment på dansk, Dafolo, s (S) Flammild, M. & Verdich E. (2011): Det projektorienterede samfund. En undersøgelse af interventionsmetode i to sundhedsfremmende projekter med fokus på fysisk aktivitet, eksamensopgave modul 1, Master i Idræt og Velfærd, Københavns universitet. (Hentes på UCviden) Kissow, A.M., Pallesen H.(2006): Mennesket i bevægelse. Fadl s Forlag, s Schriver, Nina Billestein (2005): Skoven som rum for fysioterapi. Skovens betydning for læring og bevægelse. I: Larsen, K. (red.): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels Forlag, s (S) Winther, Helle m. fl.(2002): Fodfæste og 5

6 Himmelkys. Højbjerg. Forlaget Hovedland, s I en vis grad indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige relaterede professioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. Jf. læringsmål 6) modul 5. Gennem cases at analysere tværprofessionelle problemstillinger, herunder redegøre for den tværprofessionelle interventions målsætning, samarbejdsform og indsats Planlægge, afprøve, evaluere og vurdere en psykomotorisk professions indsats i forbindelse med ovennævnte cases Undervisnings og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og opgaver Vejledning og supervision Logbogsarbejde Skriftlige opgaver 6

7 Modul: 5 Fag: Psykomotorisk Teori og Metode ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Identificere og konstruktivt forholde sig til rammer og vilkår for psykomotorisk professionsudøvelse Psykomotoriske terapeuters beskæftigelsesområder og målgruppeområder Studieordningen, s. 5-6 (S) Formidle psykomotoriske kernekompetencer, der er relevante i forhold til sundhedspædagogiske indsatsområder Jf. læringsmål 4 og 6) på modul 5 Om autorisation og overenskomst med sygesikringen Psykomotoriske kernekompetencer indenfor sundhedspædagogiske indsatsområder. Undersøge, hvad der kendetegner Psykomotoriske terapeuters professionsidentitet Undersøge egen oplevelse af professionsidentitet Professionens tavse dimensioner Danske afspændingspædagogers præsentationshæfte: Afspænding og psykomotorik krop-erkendelse-handling, 14 sider (udleveres af underviser) Autorisation og overenskomst med sygesikringen DAP tager hul på debatten. DAP temanummer, august 2010 (s.4-20) Ivanouw, jan: Hvad er en afspændingspædagog, i: Akasha, Ea Suzanne (red): Afspændingspædagogik tekster om faget , Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik (s ) Føgh, Maja: Afspændings-pædagogisk behandling af stress, i: Akasha, Ea Suzanne (red): Afspændingspædagogik tekster om faget , Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik (s ) Wackerhausen, Steen (2002): Professionsidentitet, uddannelse og humanisme. I Humanisme, professionsidentitet og uddannelse. Kbh. Hans Reitzels Forlag, kap. 3. s (S). Have indsigt i det psykomotoriske fags teorier om sundhed og sygdom Jf. læringsmål 4) på modul 5 Beskrive etiske aspekter vedrørende berøring i Afspændingspædagogisk/psy komotorisk teori og metode vedr. sundhed og sygdom Etiske aspekter i berøring Kontekst og relation: Det Jørgensen, Grethe (u.å.): Afspænding, en grundbog: Sundhed, sygdom, helbredelse, Forlag for afspændingspædagogik og psykomotorik (13 sider) Afspændingspædagogers funktions- og arbejdsområder, DAP, Danske Afspændingspædagoger, 1982/1986 (2 sider) (S) DAPs etiske retningslinjer 7

8 psykomotorisk behandling, i forhold til rammer for udøvelsen af egen profession i et flerfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde Jf. læringsmål 2 på modul 5 personlige møde Blufærdighedsgrænser Iagttagelser og observation. Undervisnings- og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Hjemmeopgaver Vejledning 8

9 Modul: 5 Fag: Pædagogik ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Have grundlæggende viden om almenpædagogik og socialpædagogik samt indsigt i pædagogisk udviklingsarbejde Introduktion til faget pædagogik i sundhedsarbejde og centrale pædagogiske teorier. Jf. læringsmål 5) på modul 5 Præsentation af pædagogisk udviklingsarbejde Glinsvad, Birte (2006): Sundhedspædagogik. I Hørdam, Britta & Pedersen, Carsten (Red.). Vidensformer Pædagogik Sundhed. (s ) (K) Olsen, Anne Breinhold (2009): Livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn. Bakspejlet, (tema EVA), s Lokaliseret den 27. juni 2012 på: (K) Have grundlæggende viden om menneskesyn og sundhedssyn i arbejdet og samarbejdet med børn, unge og forældre samt mennesker med særlige behov Jf. læringsmål 5) på modul 5 Have viden om sundhedsbegreber og sundhedsopfattelser i pædagogisk arbejde og i perspektiv af pædagogisk teori Jf. læringsmål 5) på modul 5 Have viden om pædagogisk arbejde i relation til læring og forandringsprocesser Pædagogisk tilgang til sundhedsfremme. Sundhedspædagogiske grundsyn i arbejdet med børn og deres familier samt målgrupper med særlige behov. Sundhed og pædagogik, teoretisk og begrebslig introduktion til forholdet mellem to faglige perspektiver i arbejdet med sundhedsadfærd og livsstil Sundhedspædagogisk arbejde med fysisk træning, og evidens for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling. Sundhedpædagogik som Johannessen, Helle (2005). Pædagoger og sundhedsarbejde: en bog om levekår, livsstil og helbred (2.udgave). Munksgaard. Kap. 2: Sundhedssystemet i bredt perspektiv (s ). (K) Johannessen, Helle (2005). Pædagoger og sundhedsarbejde: en bog om levekår, livsstil og helbred (2.udgave). Munksgaard. Kap. 3: Sundhedslæring (s ). (K) Sundhedsstyrelsen (2011): Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling (s ) Lokaliseret d. 27. juni på: /FysiskAktivitetHaandbog.pdf Sundhedsstyrelsen (2007): Sundhedsstyrelsen: Politik for bevægelse i kommuner og skoler et 9

10 Have færdigheder i at kunne analysere, fortolke og reflektere over sundhedspædagogiske grundsyn Jf. læringsmål 5) på modul 5 Have færdigheder i at identificere pædagogiske aspekter og perspektiver i sundhedsrelateret og psykomotorisk arbejde Jf. læringsmål 1) og 5) på modul 5 forandring. Eksempler på igangsætning af læringsog forandringsprocesser i praksis Introduktion til værdier i relation til sundhedspædagogiske teorier og sundhedsfremmende arbejde. Analyser af og refleksioner over sundhedsfaglige felter og faggrupper i møder med brugeren/borgeren/ klienten/barnet inspirationsmateriale i teori og praksis. (s.7-53) Lokaliseret d. 27. juni på: aegkommskole_17dec07.pdf Wistoft, Karen (2009) Sundhedspædagogik viden og værdier. Hans Reitzels forlag.( S ) (K) Jacobsen, Caroline (2005). Sundhed i pædagogisk praksis. Århus Academia. Kap. 14: Sundhed og Pædagogens kompetencer ( s ). (K) Undervisnings- og arbejdsformer: Problembaseret læring Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Studierelateret læsning 10

11 Modul: 5 Fag: Psykologi ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Den studerende skal kende forskellige principielle opfattelser af begreberne sundhed og sygdom Jf. læringsmål 5 Sundhedsbegreber og sygdomsmodeller Ehlers, L. (2008a). De nye sygdomme sygdom eller somatisering i: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi. København: Munksgaard. (s ). (K) Nielsen, Thomas (2006) Sundhedspsykologi en introduktion. København: Frydenlund. (s. 9-13) Den studerende skal kende centrale målsætninger for sundhedsfremme og forebyggelsesprogrammer, kende eksempler på konkrete interventioner og kende kriterier for bedømmelse af deres effekt Jf. læringsmål 5 Den studerende skal kende til overvejelser omkring særlige målgrupper for sundhedspædagogiske interventioner. Jf. Modulets indledning Den studerende skal kende principielle problemområder i tværfagligt samarbejde samt have kendskab til ressourcer til frugtbargørelse af et sådant. Jf. læringsmål 1. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedspsykologisk intervention Kønsforskelle og etnicitet i sundhedsfremme arbejde Sociale og personlighedsfaktorer i sygdomsudvikling og sundhedspsykologisk interventioner. Tværfaglighed og kommunikation mellem forskellige faggrupper Ehlers, L. (2008b). Køn og sygelighed. I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi. København: Munksgaard. (s ). (K) Nielsen, Thomas (2006) Sundhedspsykologi en introduktion. København: Frydenlund. (s ) Friis-Haché, E. (2008). Funktionsevne og funktionsbegrænsning I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi. København: Munksgaard. (s ). (K) Nielsen, Thomas (2006) Sundhedspsykologi en introduktion. København: Frydenlund. (s ) Jørgensen, M.M. og Pedersen, A.F.(2008). Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi København: Munksgaard. ( s ). (K) Jørgensen, T. (2009a). Sundhedsadfærd og forebyggelsesmodeller. I: Sørensen, L.V. (Red.). Sundhedsfremme og forebyggelse. København: Gads 11

12 Forlag. (s ). (K) Jørgensen, T. (2009b). Kroniske sygdomme. I: Sørensen, L.V. (Red.). Sundhedsfremme og forebyggelse København: Gads Forlag. (s ). (K) Mirdal, G. (2008). Sundhedspsykologi i tværkulturelt perspektiv. I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi. København: Munksgaard.(s ) (K) Petersen, V. (2007a). Samarbejde I: Hermansen, M., Løw, O. og Petersen, V. (Red.) Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2.udgave) København: Alinea. (s ) (K) Petersen, V. (2007b). Procesledelse og konflikt-håndtering i: Hermansen, M., Løw, O. og Petersen, V. (Red.). Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2.udgave) København: Alinea. (s ). (K) Rolighed, A. (2009). Etik i sundhedsfremme og forebyggelse I: Sørensen, L.V. (Red.). Sundhedsfremme og forebyggelse København: Gads Forlag. (s ) (K) Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Saugstad, T. (2007). Sundhedspædagogiske overvejelser.i: Mach-Zagal, R. og Saugstad,T. (Red.). Sundhedspædagogik for praktikere (2.udgave) København: Munksgaard. (s ) (K) 12

13 Modul: 5 Fag: Samfundsfag ECTS-point: 3 Grundbog: Niklasson, Grit (red.) (2006). Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. København, Forlaget Frydenlund. Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Have et grundlæggende kendskab til overordnede sociologiske teorier og metoder for både at kunne bruge og vurdere forskningsbaseret viden og selv at kunne anvende teori og metode til dokumentation. Jævnfør læringsmål 3) og 5) på modul 5 Gennemgang af centrale klassiske og moderne sociologiske teoretikere for at få grundlæggende kendskab til overordnede sociologiske teorier som referenceramme for at vurdere og anvende viden baseret på forskning. Introduktion til metodebegreber som kvantitativ/kvalitativ metode Grundbog: Kap. 1: Scocozza, Lone: Sociologiens rødder. S Jacobsen, Benny et. al (1998): Hvordan udforsker sociologer samfundet. I Sociologi og modernitet, Columbus s (K) Nielsen, Klaus (1999): Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. I Sociologisk udfordring til psykologien. Hansen, Jan Tønnes & Mads Hermansen (red) Århus, Forlaget Klim s (K) Have kendskab til undersøgelser af faktorer, der påvirker menneskers helbred. Have kendskab til forskellige sociologiske forklaringsmodeller på ulighed i fordeling af sundhed og sygdom i befolkningen for at kunne reflektere over egen praksis. Jævnfør læringsmål 5) på modul 5 Formidling af viden om hvordan både strukturelle og individuelle faktorer påvirker menneskers helbred herunder familie og netværk. Gennemgang af kortlægninger af befolkningens helbred set ift. socialklasse og arbejdsliv sammenholdt med teorier om livsform/livsstil og marginalisering for herigennem at få kendskab til social ulighed i fordeling af sundhed og sygdom i befolkningen og udstødningsprocesser Grundbog, flg. kapitler: Kap 3: Rasmussen, Tove: Levekår, livsformer og livsstil. s Kap 4: Henriksen, Lars Skov: Stigmatisering, marginalisering og afvigelse sociologisk set. s Kap 5: Scocozza, Lone: Samfund, Individ og sundhed. s Kap. 9 Raun, Karina Riiskjær: Sygdom, sundhed og netværk. s Have kendskab til forskellige tilgange til begreber som sygdom og sundhed for at kunne indgå i nuancerede dialoger om praksis med andre professioner. Præsentation af forskellige sociologiske forklaringsmodeller om sundhed og sygdom for herigennem at få kendskab til og reflektere over forskellige perspektiver på begreberne sundhed og sygdom for at kvalificere Gannik, DE(2009): Diagnosen som sygdomskonstruktion er der et alternativ, I Månedsskrift for læger 11/2009 (K) Frank, L: Der må være en diagnose. Artikel Weekendavisen (K) 13

14 Jf. læringsmål 1), 4), 5) og 6) på modul 5 samarbejdsprocesser. Kristensen, Tage Søndergaard (2004): Sygdom og årsager til sygdom I Iversen m. fl. (red): Medicinsk Sociologi. København. Munksgaard Danmark. s (K) Have kendskab til rammevilkårene for social- og sundhedssystemet og for professionernes samarbejde for at kunne indgå i tværfaglige samarbejdsprocesser. Jf. læringsmål 1), 2), 4) og 6) på modul 5 Formidling af social- og sundhedssystemets virkemåde og rammevilkårene for professionernes (sam)arbejde herunder fremkomst og funktion af sundhedssystemet. Klassisk og moderne professionsteori og nyere undersøgelser om tværfagligt arbejde Præsentation af et moderne kritisk perspektiv på magt i mødet med borgeren. Mik-Meyer, Nanna (2008): Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. I Uden for nummer nr. 16. s (K) Grundbog, følgende kapitler: Kap 6: Oberländer, Lars: Sundhedsfremme og forebyggelse. s Kap. 10: Scocozza, Lone: Det danske sundhedsvæsen og medicinsk etik historisk og aktuelt. s Veng, Lene Ørnstrøm og Jens Peter Veng (1994): Et spejl af tiden. I Afspændingspædagogen nr. 6. juni 1994, side (K) Moos, Leif (2004): Relationsprofessioner hvem er de? I Moos, Leif med fl. (red): Relationsprofessioner. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. s (K) Ejrnæs, M (2004): Faglighed og tværfaglighed. København. Akademisk Forlag. s (K) Lauvås, Kirsti og Per Lauvås (2004): Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. Kap. 2: Nogle nøglebegreber. 2. udg. Århus. Forlaget Klim, s (K) Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde 14

15 Modul: 5 Fag: Videnskabsteori ECTS-point: 1 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Opnå et grundlæggende kendskab til forskningens typer og faser for at kunne læse, anvende og vurdere empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden. Jf. læringsmål 5 på modul 5 Præsentation af forskningstyper, designs og forskningsmetoder samt deres kobling til det videnskabsteoretiske niveau Introduktion til evidensbegrebet Henrichsen, Lise Alsted (2010): Søgning, valg og brug af kilder. I Nielsen, Bodil, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (reds.) Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis, Forlaget UCC, s Forskningsprocessens faser (S) Analyse af udvalgte artikler Salling Larsen, Anne-Lise og Hans Vejleskov (2006): Forskningens typer og faser. I Videnskab og forskning, Gads Forlag, s (S) Reiper, Olaf og Hanne Foss Hansen (2007): Metodedebatten om evidens, AKF Forlaget. 7/pdf/metodedebat_evidens.pdf, s Thisted, Jens (2010): Forskning og forskningsmetoder. I Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, Munksgaard Danmark, s (S) Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Udvalgte artikler 15

16 Modul: 5 Fag: Sundhedsinformatik (IT) ECTS-point: 1 (fra Teori og Metode) Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Forstå og forklare, hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til arbejde med dokumentation og kvalitetssikring (Jf. læringsmål 3 på modul 5) Lektion 1-2 Begreberne information, informatik/sundhedsinformatik Fagets it-anvendelse Kendskab til anvendelsen af informationsteknologi til kommunikation og samarbejde tværprofessionelt (Jf. læringsmål 1 og 6 på modul 5) Kendskab til anvendelsen af informationsteknologi indenfor undervisning og vejledning (Jf. læringsmål 3 og 4 på modul 5) Forstå betydningen af informationsteknologi ift. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, spec. med fokus på familien og den ældre (Jf. læringsmål 6 på modul 5) It og kvalitet Kliniske retningslinjer Lektion 3-4 Nationale it-strategier og itinstanser it-anvendelsen i det danske sundhedsvæsen e-kommunikation ml. systemer e-kommunikation ml. mennesker Datasikkerhed Erdmann, L.W. 2011, "It som værktøj i det danske sundhedsvæsen" in Sundhedsinformatik i klinisk praksis, ed. L.W. Erdmann, Gads Forlag, København., pp Madsen, I. & Nielsen, P.H. 2011, "Itsystemer til støtte for kvalitetsudvikling" in Sundhedsinformatik i klinisk praksis, ed. L.W. Erdmann, Gads Forlag, København, pp , 62-67, Health On the Net Foundation, About HON. Available: ml Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark 2007, National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet , [Online], pp Available from: ms/6/3406_national-strategi pdf Regionernes Sundheds-it 2011, Vi er nået langt på kort tid - og vi skal nå endnu længere, [Online], Danske Regioner, København, Dragsted, L. 2011, "It-sikkerhed" in Sundhedsinformatik i klinisk praksis, ed. L.W. Erdmann, Gads Forlag, København, pp Gøeg, K.R., Pape-Haugaard, L.B. & Elberg, P.B. 2011, "Kliniske informationssystemer" in Sundhedsinformatik i klinisk praksis, ed. L.W. Erdmann, Gads Forlag, København, pp

17 Lektion 5-6 Elektronisk patientjournal (EPJ/EOJ) Herunder: - Sundhedsfagligt indhold - Formalisering af fagsprog - Faglige dokumentation - Beslutningsstøtte - Patientforløb - Tværfagligt samarbejde Sundhedsstyrelsen, Snomed CT på dansk, [Online], Sundhedsstyrelsen, København, og%20statistik/terminologi/snome DCT/SNOMED%20CT_paa_dansk.as px Medcom 2012, MedCom8 konsolidering og nye mål in MedCom8 - Udbredelse og teknologisk fremtidssikring , [Online], Medcom, Odense, p. 3, Sundhed.dk 2009, Strategi og handleplan , Sundhed.dk, pp. 5-10, ms/8/3408_strategi-og-handleplan pdf Lektion 7-8 Formidling via web It-pædagogiske muligheder e-kommunikation med klienter Hulbæk, L. 2011, "Telemedicin og e- kommunikation" in Sundhedsinformatik i klinisk praksis, ed. L.W. Erdmann, Gads Forlag, København, pp Borgeren og internettet Sundhed.dk Fremtidige udviklingstendenser Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling. Dialogbaseret undervisning. IT-baserede undervisnings- og arbejdsformer relateret til gruppearbejde (små gruppearbejder med præsentation ved studerende, specielt med fokus på et fagligt fokus/egne erfaringer) 17

18 Modul: 5 Fag: Supervisions- og erfaringsgrupper ECTS-point: Supervisions- og erfaringsgrupper har et omfang af 3 ECTS-point i alt igennem uddannelsesforløbet. Disse point hentes fra ECTS-point psykomotorisk behandling Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for overvejelser om psykomotoriske behandleres samarbejde med andre faggrupper. Jf. læringsmål 1) på modul 5 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Gruppeøvelser med lærersupervision omkring psykomotoriske behandleres samarbejde og kommunikation med andre faggrupper Gruppearbejde uden lærer om særlige emner i tilknytning til undervisningen i psykomotorisk behandling Jf. litteraturen i psykomotorisk behandling Bedømmelse Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 5 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; Psykomotorisk behandling og Undervisning af grupper. Aflevering af analyseopgave, gældende for de studerende, der ikke følger det tværprofessionelle projekt Praktikfremlæggelse, samt aflevering af port folie opgave, gældende for de studerende der deltager i det tværprofessionelle projekt. Prøven Prøven er intern, individuel, skriftlig og bedømmes efter 7-trins skalaen. Prøven består af en 24 timers skriftlig hjemmeopgave, med en tema- og metodemæssig bunden opgave. De overordnede temaer er psykomotoriske terapeuter som sundhedsprofessionelle, professionsvilkår, tværprofessionelt samarbejde og sundhedsfremme. Tekstmateriale og spørgsmål til prøven offentliggøres på Studienet kl på prøvedagen. Opgaven afleveres på uddannelsesinstitutionen efterfølgende dag kl Eksamensopgaven består af to spørgsmål, der retter sig mod analyse af cases/tekst af hhv. kvalitativt og kvantitativt materiale. I besvarelsen fordeles vægtningen af spørgsmålene med mindst 1/3 til det ene. Hele modulets pensum kan inddrages, ligesom det er tilladt, men ikke et krav, at inddrage pensum fra tidligere moduler Opgaven har et omfang på 4-5 side, svarende til tegn. 18