UNGEPARLAMENT KULBANEKVARTERET HØRER UNGES STEMME ET PARTNERSKAB MELLEM OMRÅDEFORNYELSEN KULBANEKVARTERET OG LYKKEBO SKOLE

Relaterede dokumenter
IDÉKATALOG BØRN OG UNGES DRØMME FOR KULBANEPARKEN OMRÅDEFORNYELSEN KULBANEKVARTERET

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

BEHOV. FLERE UNGE SKAL UNDERSTØTTES I KREATIV TÆNKNING! Undre sig, være nysgerrig, reflektere, samarbejde, forbinde, tænke og stille spørgsmål.

Fællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Titel: Formål: Projektbeskrivelse:

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up

Fem spændende valgmuligheder til dig

Demokrati, indflydelse og ungerådsvalg

Velkommen hjem i Minecraft

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Usserød Skoles værdiregelsæt

Undervisningsbeskrivelse

Lærervejledning Digital arkitekturtegning

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Find og brug informationer om uddannelser og job

Forslag Borgerinddragelsespolitik

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

GRØN BY Lærervejledning

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Jagten på Fællesskabet Lærervejledning

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Om inspirationsmaterialet. Indholdsfortegnelse

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Kommunikationsstrategi for skoleområdet

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

midtby Midtbykonference 8. september midtbykonference 8. september

Go ON! årgang. Introduktion af linjer 2018

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

UNGKOLDING - LÆRERVEJLEDNING SEPTEMBER/OKTOBER 2017 LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Forløbet er designet til klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Første del: indsatsen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

Lokaludvalgenes puljer

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

OKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

SKOLERNES FOLKEMØDE PÅ SKAMLINGSBANKEN PROJEKTOPLÆG

Undervisning i danske naturparker

Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn

Innovationskompetence

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Notat. Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Kulturtrappen Baggrundsmateriale

Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Nedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Ny aktivitetspark i Halsnæs

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Lærervejledning til tema om ensomhed

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Strategi for Folkeskole

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Evaluering - kommuner

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Branding- og markedsføringsstrategi

Projektleder i praksis. Miniuddannelse (3 kursusdage) med individuel opgave. Holdstart den 30. oktober København

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

MEDBORGERSKABSPOLITIK

HVORDAN FORMIDLER DU KUNSTEN PÅ DIT STED? Vinyl -terror & -horror, Modulations in the horizontal mode, 2016 Campus Carlsberg. Foto: Anders Bigum

Demokrati, indflydelse og ungerådsvalg

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

Evaluering af bydelsplaner

STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE

Velkommen til Stavnsholtskolen

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Transkript:

UNGEPARLAMENT KULBANEKVARTERET HØRER UNGES STEMME ET PARTNERSKAB MELLEM OMRÅDEFORNYELSEN KULBANEKVARTERET OG LYKKEBO SKOLE

KOLOFON Udgivet af Områdefornyelsen Kulbanekvarteret 2018 Proces og redaktion Områdefornyelsen Kulbanekvarteret ved projektleder Mille Holm og projektarbejder Zina Laura Bosse i samarbejde med Lykkebo Skole og Out of Office Architecture. Forfatter Layout og grafik Illustrationer Fotos Publikationen kan rekvireres hos: Mille Holm og Zina Laura Bosse Ida Torp Neergaard og Sarah Streibig Nielsen Karin Kaster Martin Håkan / CoverGanda.dk, Out of Office Architectue og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret Områdefornyelsen Kulbanekvarteret, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune på kulbanekvarteret@tmf.kk.dk eller downloades på www.kk.dk/omraadefornyelsekulbanekvarteret 2

INDHOLD INTRODUKTION S. 4 ORGANISERING S. 5 DERFOR UNGEPARLAMENT S. 5 BYUDVIKLING S. 8 OPMÅLING, INTERVIEW, MODELBYGNING OG DESIGN S. 9 BROLÆGGERNE OG TØMRERNE S. 10 KOMMUNIKATØRERNE OG METALMALERNE S. 11 FERNISERING S. 12 DEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB S. 13 DEMOKRATISPIL S. 14 KØBENHAVNS RÅDHUS OG RUNDVISNING S. 15 BESVARELSE TIL UNGERÅD KBH S. 16 PRÆSENTATION OG RÅDHUSPANDEKAGER S. 17 KVARTERETS HISTORIE S. 18 BESØG PÅ KØBENHAVNS STADSARKIV S. 19 EN AVIS BLIVER TIL S. 20 GRAFISK FORMIDLING S. 21 BAG OM UNGEPARLAMENT S. 23 UNGEPARLAMENTETS TRE FORLØB S. 23 UDBYTTE OG MATERIALE S. 24 METODISKE REFLEKTIONER S. 25 INDHOLD 3

INTRODUKTION HVAD ER UNGEPARLAMENTET? Ungeparlamentet på Lykkebo Skole er et projekt, hvor 7. klassetrin arbejder med byudvikling, demokrati og medborgerskab i fagene geografi, dansk og historie. Derudover kan eleverne udvikle og gennemføre egne projekter i fritiden via særlig let adgang til Områdefornyelsen Kulbanekvarterets puljemidler. Ungeparlamentet er en platform for kontinuerlig inddragelse af og dialog med en samlet ungegruppe, samtidig med, at de unge oplever, at deres meninger og holdninger til deres lokalområde får en konkret, fysisk betydning. Projektet foregår i skoleårene 2017/2018, 2018/2019 samt 2019/2020. I Ungeparlamentet arbejdes der med afvekslende og praksisorienteret undervisning og unge inddrages på tværs af en ungdomsårgang. Ungeparlamentet er et projekt, hvor opgaverne skal tage afsæt i unges hverdag, liv og potentialer og som skal skabe en ramme for, at de unges stemme høres højt og tydeligt - samtidig med, at de unge oplever konkrete resultater for deres deltagelse i projektet. De unge skal involveres og engageres i deres lokalområde og tage ansvar for deres omgivelser, medmennesker og eget liv. Områdefornyelsen har en lang række samarbejdspartnere, og derfor bliver eleverne også præsenteret for fx mulighed for at søge fritidsjob, deltage i fritidsakviteter, mulighed for indflydelse mv. Ungeparlamentet skal altså understøtte en udviklingskultur og tradition for initiativ og deltagelse i kvarteret, hvor de unge får erfaring med og mod på at skabe egne projekter, deltage i lokalsamfundet samt får forståelse for og deltagelse i lokaldemokrati og byudvikling. 4

ORGANISERING PARTNERSKAB MELLEM SKOLE OG KVARTER Projektet er et partnerskabsprojekt mellem Lykkebo Skole og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. Projektet er tilrettelagt og gennemført af Områdefornyelsen i samarbejde med lærerne fra 7. klassetrin. Projektet er løbende kvalificeret af Udviklingsgruppen, bestående af lærere og ledelsen på Lykkebo Skole samt Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. I hvert af de tre undervisningsforløb er der samarbejdet med forskellige aktører både fra og udenfor lokalområdet, for at inspirere og udfordre eleverne, og lade dem opleve forskellige fagligheder. Gennem expert-undervisere stifter eleverne bekendskab med forskellige faggrupper og deres unikke viden, faglighed og kompetencefelt. Opgaverne tager afsæt i Kulbanekvarterets kvarterplan. PARTNERSKAB UDVIKLINGSGRUPPE LYKKEBO SKOLE OMRÅDE- FORNYELSEN KULBANE- KVARTERET LÆRERE LYKKEBO SKOLE LEDELSEN LYKKEBO SKOLE OMRÅDE- FORNYELSEN KULBANE- KVARTERET OMRÅDE- FORNYELSENS KVARTER- PLAN UNGEPARLAMENTET FAGGRUPPER OG EXPERTVIDEN INTRODUKTION 5

6

DERFOR UNGEPARLAMENT HVAD FÅR ELEVERNE UD AF DET? En større forståelse for både det nationale og det lokale demokrati Oplever at være en del af udviklingen af eget kvarter Øget mulighed for at skabe positive fællesskaber, deltage i fritidsaktiviteter samt søge fritidsjobs Får kendskab til forskellige fagligheder og arbejdsmetoder HVAD BETYDER DET FOR UNDERVISNINGEN? Ungeparlamentet er tilrettelagt, så indhold og metoder flugter med dels folkeskolens Fælles Mål med særligt fokus på innovation og entreprenørskab, dels tager højde for Folkeskolens formålsparagraf om elevernes alsidige udvikling samt taler ind i principperne for Åben Skole. De enkelte forløb kobles til udviklingen af Kulbanekvarteret samt Områdefornyelsen Kulbanekvarterets kvarterplan. HVEM ER MED I UNGEPARLAMENTET? Alle elever på 7. klassetrin på Lykkebo Skole er udvalgt til at være en del af Ungeparlamentet. INTRODUKTION 7

BYUDVIKLING UNGEPARLAMENTET DESIGNER OG BYGGER BIG BÆNK - ET BYRUMSMØBEL PÅ HØJSAGER PLADS Gennem ugen har Ungeparlamentet via arbejdet med deres egne fysiske omgivelser opnået forståelse for byplanlægning, målgrupper, landmåling samt udvikling af et robust byrumsmøbel fra idé til færdigt resultat. Eleverne har med udgangspunkt i sig selv, og ved at sætte sig i andres sted fået en forståelse for andres behov, perspektiver og bevægelser i byen. Eleverne blev præsenteret for Ungeparlamentet som undervisningsforløb. Herefter startede selve forløbet i geografi og formanden for Områdefornyelsens Kvartergruppe, Inge Grønlund, stillede eleverne opgaven. Hvordan vil Ungeparlamentet skabe et mere attraktivt byrum på Højsager Plads? Eleverne undersøgte og opmålte det konkrete byrum, foretog en målgruppeanalyse af potentielle brugeres behov for på baggrund af den viden at udvikle, designe og bygge et byrumsmøbel, som kan være med til at skabe liv i hele kvarteret. Det nye byrum - Big Bænk, blev indviet ved en festlig fernisering for at markere resultatet af Ungeparlamentets arbejde. Forløbet i geografi er tilrettelagt i et samarbejde mellem Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekarteret og kvalificeret af udviklingsgruppen på Lykkebo Skole. Forløbet var på 5 skoledage. Følgende faggrupper har Ungeparlamentet stiftet bekendtskab med under forløbet: Landinspektør, Landskabsarkitekt, Arkitekt, Håndværkere. Jeg føler mig inspireret til at lave noget i mit eget område Ungeparlamentet har givet mig mulighed for at omforme kvarteret til noget nyt Vi kom alle med ideer, som så blev samlet til en ide og det havde vi alle været med til at bestemme Ugen er gået alt for hurtigt - jeg vil gerne lave det her hver uge Det bedste ved ugen var at samarbejde 8

OPMÅLING OG REGISTRERING Sammen med en landinspektør opmåler eleverne Højsager Plads og foretager rumlige og sanselige registreringer er den nuværende plads. INTERVIEW, DISKUSSION OG INSPIRATION Eleverne interviewede forskellige målgrupper for at få en forståelse og et indblik i forskellige ønsker, behov og forslag til parken. SKITSERING OG MODELBYGNING Kul og farver blev brugt til at skitsere forskellige forslag, ud fra tidligere registreringer. Derefter blev gruppens forslag bygget i model med træstave. DET ENDELIGE DESIGN Out of Office Architecture præsenterer det samlede projekt, der er blevet til, på baggrund af alle gruppernes modeller. EN TÆMMET BYUDVIKLING NATUR 9

BROLÆGGERNE Brolæggerne var de første på pladsen til at måle hvor fundamentet i sten skulle graves ned, så træet ikke er i kontakt med jorden og holdbarheden dermed forlænges. BJÆLKER De fire meter lange bjælker er ankommet til pladsen og klar til at blive til det nye byrumsmøbel på Højsager Plads. TØMRERNE Tømrerne flytter bjælkerne ved en egyptisk teknik hvor mindre runde pinde sættes under og den store tunge bjælke dermed kan rulles i stedet for at blive løftet. VÆRKTØJ En af tømrerne viser det lange bor og de franske skruer frem som er benyttet til at samle bjælkerne så de holdes sammen og bænken er stabil. 10

KOMMUNIKATØRERNE I ugens løb stod kommunikatørerne for invitation til åbning, indslag til sociale medier, kontakt til presse og planlægning af den store fernisering. INFORMATIONSSKILT Kommunikatørerne tog på udflugt til Fablab i Valby kulturhus, hvor de fik laserskåret et skilt med information og navn til det nye byrum - navngivet Big Bænk efter afstemning. METALMALERNE Malerne konstruerede først et mønster på papir, for derefter at overføre det til rørene med malertape og så blev der malet i kulbanekvarterets farver. BORING Der blev boret huller for at rørene kunne monteres på bænken. Det var vigtigt at påføre olie så boret ikke blev for varmt. EN TÆMMET BYUDVIKLING NATUR 11

NÆSTEN FÆRDIG De sidste detaljer på Højsager Plads tager form. Metalrørere bankes i jorden og træflis fordeles for at understrege Big Bænks naturlige små pladser. HØJSAGER PLADS Et kig over Big Bænk på Højsager Plads, hvor det nye store byrumsmøbel slanger sig gennem pladsen og skaber nye siddepladser og opholdsmuligheder. FERNISERING OG ÅBNING AF BIG BÆNK Ungeparlamentet byder velkommen og fortæller de 150 fremmødte om deres design og byggeri af Big Bænk. Den røde snor klippes af Områdefornyelsens kvartergruppes formand Inge Grønlund, - Big Bænk er nu officielt åbent for alle. GRUPPEBILLEDE Et stolt Ungeparlamentet viser deres diplom frem sammen med Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. 12

DEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB UNGEPARLAMENTET VIDEREGIVER VIDEN OG ERFARING OM UNGES INDRAGELSE I BYUDVIKLING Gennem forløbet har Ungeparlamentet via arbejdet med demokratiske forhandlinger og beslutninger opnået større forståelse for politiske processer og deres egen mulige indflydelse på byens udvikling. Eleverne har med udgangspunkt i sig selv og deres erfaring fra tidligere projekter kunnet agere som eksperter og videregive råd og erfaring om unges indragelse i byudvikling til Ungeråd KBH. Forløbet i dansk startede med at Ungeråd KBH på video stillede Ungeparlamentet opgaven. Hvordan kan unge inddrages i byudvikling og hvorfor er der vigtig? Dagen gik derefter med demokratispillet hvor Ungeparlamentet i grupper fik tre forskellige temaer de skulle sætte sig ind i og kæmpe for; Børn & Unge, Klima & Miljø og Tryghed. Efterfølgende mødtes grupperne på tværs for at forhandle sig frem til hvilke sager der var vigtigs at få gennemført. Eleverne måtte derved forholde sig til de gode argumenter, hvilke muligheder der havde størst effekt og hvordan det begrænsede budget fik størst udbytte. Gennem spillet fik Ungeparlamentet indsigt i hvordan politiske forhandlinger foregår og en øget forståelse af medborgerskab og demokrati samt egen rolle og position heri. På dag to lagde Københavns Rådhus rammer til dagen arbejde. Børne- og Ungdomsborgmester, Jesper Christensen, trykkede Ungeparlamentet i hånden og holdt velkomsttale hvorefter Ungeparlamentet fik en rundvisning på Rådhuset. Ungeparlamentet arbejdede derefter i dybden med Ungeråd KBH s opgave og præsentere deres anbefalinger til Ungeråd KBH. Dagen blev afsluttet med overrækkelse af diplom til Ungeparlamentet og velfortjente rådhuspandekager. Forløbet i dansk er udviklet og tilrettelagt i samarbejde mellem Hørt Ungdom og Områdefornyelsen Kulbanekarteret og kvalificeret af udviklingsgruppen på Lykkebo skole. Forløbet blev afholdt over to skoledage, fordelt på to uger. Følgende faggrupper har Ungeparlamentet stiftet bekendtskab med under forløbet: Politiske organer, Ungeråd KBH, Borgmester, rundviser. Jeg har lært at være en del af en politisk beslutningsprocces I demokratispillet fik vi hørt alles meninger og skulle argumentere og få de andre overtalt Det var sjovt at forhandle DEMOKRATI 13

Opgave fra Ungeråd KBH Ungeråd KBH stillede Ungeparlamentet opgaven om hvordan unge kan inddrages i byudvikling og hvorfor det er vigtigt. DEMOKRATI SPIL I demokratispillet blev Ungeparlamentet inddelt i tre grupper: Børn & Unge, Klima & Miljø og Tryghed. Hver gruppe satte sig ind i deres tema. FORHANDLINGER OG DISKUSSION Derefter deltes grupperne og mødtes med de andre temaer. Nu skulle der forhandles og argumenteres for at hver gruppe fik deres sager igennem. BESLUTNINGER Afslutningsvis skulle hver gruppe komme til enighed om hvilke sager der skulle vedtages. Argumenter fløj over bordene i diskussioner om hvad der var vigtigst at vedtage inden for det begrænsede budget. 14

BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTEREN Jesper Christensen, Københavns Børne- og Ungdomsborgmester bød Ungeparlamentet velkommen til Rådhuset og holdt velkomsttale. RUNDVISNING Ungeparlamentet blev vist rundt i Rådhusets historiske og storslåede sale og trapper. RÅDHUSSALEN Rundviseren delte fortællinger om Rådhusets historie - som at det er det eneste sted i Danmarks hvor der må flages med splitflag året rundt. MAGISTRATSALEN Her bliver kommunes forhandlinger og store beslutninger truffet. På væggene hænger portrætter af tidligere borgmestre. AKTIVITETSZONER DEMOKRATI 15

HOVEDKASSEN Gennem hele dagen dannede Hovedkassen på Rådhuset rammerne for Ungeparlamentets arbejde. UNGERÅD KBH S OPGAVE TIL UNGEPARLAMENTET Hvilke steder i byen synes I skal forbedres? Og hvordan? Hvordan kan unge engageres i byudvikling og hvorfor er det vigtigt? Hvordan tager kommunen bedst højde for alle befolkningsgrupper, når det kommer til byudvikling? PRÆSENTATION Ungeparlamentet arbejde med konkrete svar og anbefalinger til Ungeråd KBH s opgave. KATEGORISERING AF EMNER Anbefalingerne blev samlet i kategorier og senere på dagen overrakt til Ungeråd KBH. 16

UNGERÅD KBH Ungeråd KBH fortæller om deres arbejde og hvordan de er unges direkte talerør til Københavns politikere, hvor de får mulighed for at have indflydelse på byens udvikling. UNGEPARLAMENTET PRÆSENTERER Ungeråd KBH kom for at høre Ungeparlamentets anbefalinger og præsentationer af hvordan unge kan inddrages i byudvikling. Ungeparlamentet er fra deres tidligere forløb og erfaringer eksperter på dette område. GRUPPEBILLEDE Et stolt Ungeparlament med diplomer for deres indsats som aktive medborgere, overrakt af Ungeråd KBH som tak for deres præsentationer og materiale om involvering af unge i byens udvikling. RÅDHUSPANDEKAGER Dagens arbejde på Rådhuset blev afsluttet med velfortjente, som traditionen foreskriver, rådhuspandekager. AKTIVITETSZONER DEMOKRATI 17

KVARTERETS HISTORIE UNGEPARLAMENTET FORTÆLLER KVARTERET HISTORISKE UDVIKLING I AVIS De overordnede læringsmål med forløbet er, at eleverne får viden om og kan formidle Kulbanekvarterets/Valbys historie og bydelens begivenheder i kronologisk rækkefølge og her igennem historiens indvirkning på kvarterets udvikling frem til i dag. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne reflekterer over samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning på baggrund af arbejdet med konstruktion af historiske scenarier og fortællinger. Forløbet starter med, at eleverne stilles en opgave af redaktøren fra en af de to lokalaviser. Opgaven er, at eleverne skal formidle Valbys historie i form af en artikel, billedserie eller lignende og udgive dette i avisen. Her indtænkes det at, der kan inddrages et par af dansktimerne i forbindelse med elevernes medieforløb. Derefter tages eleverne med til Lokalhistorisk Forening som en del af deres research. I de to skoleuger arbejder eleverne med forskellige typer af formidling af kvarterets historie. Forløbet kan evt. indeholder oplæg af en historiker eller journalist samt besøg på lokalavisen redaktion. På denne måde opbygges forløbet således, at historietimerne bliver research-fasen og dansktimerne bliver skrivefasen. Forløbet i historie er udviklet og tilrettelagt i samarbejde mellem Københavns Stadsarkiv og Områdefornyelsen Kulbanekarteret og kvalificeret af udviklingsgruppen på Lykkebo skole. Forløbet blev afholdt over to skoledage, fordelt på to uger. Følgende faggrupper har Ungeparlamentet stiftet bekendtskab med under forløbet: Historiker, arkivar, journalist og sociolog. Jeg føler mig inspireret til at lave noget i mit eget område Ungeparlamentet har givet mig mulighed for at omforme kvarteret til noget nyt Vi kom alle med ideer, som så blev samlet til en ide og det havde vi alle været med til at bestemme Ugen er gået alt for hurtigt - jeg vil gerne lave det her hver uge Det bedste ved ugen var at samarbejde 18

OPGAVEN De sidste detaljer på Højsager Plads tager form. Metalrørere bankes i jorden og flis fordeles for at understrege Big Bænks naturlige små pladser, JOURNALISTENS ARBEJDE Et kig over Big Bænk på Højsager plads, hvor det ses hvordan det store byrumsmøbel forandrer pladsen karakter og der er blevet skabt nye siddepladser og opholdsmuligheder. HVAD ER EN AVIS Ungeparlamnetet byder velkommen og fortæller de 150 fremmødte om deres design og byggeri af Big Bænk. Den røde snor klippes af Områdefornyelsens kvartergruppes formand, Inge Grønlund og Big Bænk er officielt åbent for alle. PÅ TUR Et stolt Ungeparlament viser deres diplom frem sammen med håndværkere, Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. KVARTERETS AKTIVITETSZONER HISTORIE 19

KØBENHAVNS STADSARKIV De sidste detaljer på Højsager Plads tager form. Metalrørere bankes i jorden og flis fordeles for at understrege Big Bænks naturlige små pladser, ERINDRINGER, BILLEDER OG FORTÆLLINGER Et kig over Big Bænk på Højsager plads, hvor det ses hvordan det store byrumsmøbel forandrer pladsen karakter og der er blevet skabt nye siddepladser og opholdsmuligheder. KØBENHAVNS HISTORIE Ungeparlamnetet byder velkommen og fortæller de 150 fremmødte om deres design og byggeri af Big Bænk. Den røde snor klippes af Områdefornyelsens kvartergruppes formand, Inge Grønlund og Big Bænk er officielt åbent for alle. GRUPPEARBEJDE Et stolt Ungeparlament viser deres diplom frem sammen med håndværkere, Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. 20

GRAFIKERENS ARBEJDE De sidste detaljer på Højsager Plads tager form. Metalrørere bankes i jorden og flis fordeles for at understrege Big Bænks naturlige små pladser, FORMIDLING Et kig over Big Bænk på Højsager plads, hvor det ses hvordan det store byrumsmøbel forandrer pladsen karakter og der er blevet skabt nye siddepladser og opholdsmuligheder. PRÆSENTATION Ungeparlamnetet byder velkommen og fortæller de 150 fremmødte om deres design og byggeri af Big Bænk. Den røde snor klippes af Områdefornyelsens kvartergruppes formand, Inge Grønlund og Big Bænk er officielt åbent for alle. KLAR TIL TRYK Et stolt Ungeparlament viser deres diplom frem sammen med håndværkere, Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. KVARTERETS AKTIVITETSZONER HISTORIE 21

MORGENSAMLING De sidste detaljer på Højsager Plads tager form. Metalrørere bankes i jorden og flis fordeles for at understrege Big Bænks naturlige små pladser, DEN FÆRDIGE AVIS Et kig over Big Bænk på Højsager plads, hvor det ses hvordan det store byrumsmøbel forandrer pladsen karakter og der er blevet skabt nye siddepladser og opholdsmuligheder. KVARTERETS HISTORIE Ungeparlamnetet byder velkommen og fortæller de 150 fremmødte om deres design og byggeri af Big Bænk. Den røde snor klippes af Områdefornyelsens kvartergruppes formand, Inge Grønlund og Big Bænk er officielt åbent for alle. KVARTERGRUPPEMØDE Et stolt Ungeparlament viser deres diplom frem sammen med håndværkere, Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. 22

BAG OM UNGEPARLAMENT 1 BYUDVIKLING Idéudvikling Design Byggeri 2 MEDBORGERSKAB OG DEMOKRATI Diskussion Politik Indflydelse 3 KVARTERETS HISTORIE Formidling Lokal forståelse Ejerskab MEDINDFLYDELSE I KVARTERET Egne projekter Indflydelse UNGEPARLAMENTETS TRE FORLØB 1. Eleverne fik bekendtskab med byudvikling og opførelse af fysiske omgivelser. Fra idéudvikling til design og byggeri. 2. Indsigt i politiske organer og muligheder og platforme for at få medindflydelse i samfundet og på lokalt plan. 3. Kendskab til den lokale historie og formidling af deres eget områdes udvikling gennem tiden. RESULTAT: Eleverne får gennem både praktisk og teoretisk viden omkring processer, muligheder og indflydelse i eget kvarter. Stifter bekendtskab med forskellige fagligheder og derved deres egne uddannelses muligheder. Inddragelse som metode??? BAG OM UNGEPARLAMENT 23

UDBYTTE OG MATERIALE UNGEPARLAMENT Ungeparlamentet har under det samlede forløb skabt... Fernisering for Lykkebo skole og kvarteret 1 BYUDVIKLING Big Bænk - Byrumsmøbel på Højsager plads 2 MEDBORGERSKAB OG DEMOKRATI Lokal presse og sociale medier Demokratispil: Diskussion og argumentation Besøg på Københavns Rådhus 3 KVARTERETS HISTORIE Artikler og billedserier om kvarterets historiske udvikling Besøg på Københavns Stadsarkiv Anbefalinger om byudvikling til Ungeråd KBH Avis til Lykkebo skole og Kvartergruppen 24

METODISKE REFLEKTIONER Både lærere, eksterne samarbejdspartnere samt Ungeparlamentet fra Lykkebo Skole oplevede generelt forløbet som en succes. Dog kan der drages tre læringer til lignende inddragelsesforløb: UDVIKLING AF OPGAVER I SAMSPIL MED LÆRERE Abstrakte beskrivelser skabte forvirring på 4. klassetrin. I samspil med lærerne skal metodekortene målrettes de respektive klassetrin. Sørg for at formålet med opgaverne er formuleret i et enkelt sprog og at børnene kan forstå metodekortene. Støt lærerne i at omsætte lærerbeskrivelserne til praksis. HÆFTER FREMFOR LØSARK Metodekort og lærerbeskrivelser skal samles i små hæfter. Dette vil samtidig afhjælpe problemer med skitser og metodekort, der bliver væk. MANGLER AT BLIVE SKREVET NYT FØLG OP OG DISKUTER RESULTATERNE MED BØRN OG UNGE Den indledende inddragelse skaber med idékataloget inspiration til udviklingen af Kulbanekvarteret og Valby Lokaludvalgs Bydelsplan. Derudover har Områdefornyelsen kvalificeret resultaterne ved genbesøg på Lykkebo Skole og i Lykkebo Klub i en inddragelse 2.0, hvor projektdeltagerne har rangordnet og prioriteret deres drømme. På den måde sikres en kontinuerlig inddragelse af unges perspektiv. EVALUERING OG DIALOG EFTER HVERT FORLØB Efter hvert forløb er der lavet en evaluering med Ungeparlamentet. Dette er gjort både med dialog og med uddelt spørgeskema, for at tilgodese forskellige styrker og svagheder hos eleverne for at alle havde mulighed for at komme med deres respons på forløbet. Der er også lavet en evaluering med de involverede lærere samt eksterne samarbejdspartnere, for at alle har kunnet kvalificere og optimere fremtidige undervisningsforløb samt styrke det der allerede fungere godt. BAG BAG OM OM UNGEPARLAMENT INDDRAGELSEN 25

Visionen er at udvikle Kulbanekvarteret til et attraktivt og levende sted med stor bykvalitet, nye stiforbindelser, mødesteder, fællesskaber og aktiviteter i tæt samarbejde med grundejere og alle der bor, bruger eller har en hverdag i kvarteret. Områdefornyelsen Kulbanekvarteret vil derfor fra 2016-2021 igangsætte små og store projekter for at realisere visionen. Alle projekterne skal udvikles, fyldes med indhold og liv af jer i kvarteret. Har du en god idé eller et spørgsmål, så er du altid meget velkommen til at kontakte os. Du kan også følge med i vores nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig på vores hjemmeside eller engagere dig på vores facebookside. T: 20 37 99 39 E: kulbanekvarteret@tmf.kk.dk W: www.kk.dk/omraadefornyelsekulbanekvarteret F: www.facebook.com/kulbanekvarteret