Indhold 3 4-5 6-21. GAF-Program Tid med Gud GAF-DagBOg Notat plads til Gaf-træningen Gaffer hilsner Gaffer Em@il 22-41 42 43

Indhold GAF-Program Tid med Gud GAF-DagBOg Notat plads til Gaf-træningen Gaffer hilsner Gaffer Em@il 3 4-5 6-21 22-41 42 43

Programmet på GAF ser som regel sådan her ud værsgo!! (Tjek opslag i Hyggeteltet ang. specielle arrangementer) 09.00 09.30 Morgenmad 09.45 GAFtræning i hallen med lovsang, undervisning, TMG og gruppesamling 12.30 Middag 13.00 GAFbank 13.30 Sport eller hygge 15.00 Gaffe 15.30 Workshops eller andre sjove aktiviteter 18.00 Aftensmad 19.10 Bøn 19.30 GAFmøde 21.30 Gaffe 22.00 Hygge/underholdning/bål lovsang/ungdomsmøde 00.00 Ro på PVE's gange så man kan sove 00.30 Alle er på gangene 00.45 Alle er på deres værelser 2

Tid med Gud TMG Tiden med Gud er det bedste vi har. Dagligt fællesskab med Gud er verdens vigtigste vane. Her på GAF får du god hjælp til at bruge TMG i din GAF-håndbog, men hvad med når du kommer hjem? Her er en god vejledning til at bruge tid med Gud i bøn. Den er lavet med inspiration fra den bøn Jesus lærte os: Fadervor (Mattæus evangeliet kap. 5 vers 9-13) 1. Find et sted hvor du kan være alene Når Jesus bad gik han ofte ud i ørkenen eller op i bjergene. Når du er sammen med Gud så sørg for at du ikke kan lade dig forstyrre af andre. 2. Start med at takke Gud. Et taknemligt hjerte er et glad hjerte. Gud har givet os alt han fortjener vores tak. Tak ham for hvad han har gjort for dig! Bibelen siger at vi skal takke under alle forhold. 3. Bed Gud om de ting du trænger til. Gud er vores Far i Himlen og han ved hvad vi trænger til. Bibelen siger at dem som beder får. 4. Bed Gud om tilgivelse for de ting du har gjort forkert. Tilgiv hvis nogen har gjort noget forkert mod dig. 5. Bed om at Gud må fri dig fra alt ondt. Guds beskyttelse betyder at vi ikke behøver at frygte noget, han elsker os og er stærkere end nogen eller noget andet. 6. Fortæl Gud hvad han er for dig Ved at bekende at Gud er stor styrkes vores tro. Brug tid på at ære Gud for den han er. 2

Her er et par tips til at bruge TMG når du kommer hjem. Hvis du har problemer med at koncentrere dig når du beder på dit værelse fx, så gå en tur og bed. Det rykker! I starten er det måske svært at koncentrere sig, men det kommer med tiden. START dagen med at være sammen med Gud. TMG er en åndelig påfyldning til hverdagen, og det er lettere at være tunet ind på Gud hvis man har startet dagen med ham. Hvis du synes Bibelen er tung eller svær at forstå så køb en andagtsbog i din kirke eller her på GAF. Mangler du inspiration eller har du bare lyst til at surfe ud med Gud så kan du tjekke disse hjemmesider ud. De er hentet fra GAFs hel egen hjemmeside: www.g-a-f.dk Gode links http://www.andagtsbog.dk/ Du finder en god andagt til hver dag samt lidt sjov & spas. http://www.teos.dk/ Indeholder alt lige fra "andagt" og "ideboks" til "Her er jeg, brug mig". http://www.oplevjesus.dk/ Fortæller om hvem Jesus er, hvad han har GJORT, og hvad han GØR i dag. 2

1. Freedom Lost Nu gjorde jeg det igen! Det er som om der er noget andet inden i mig, der nogle gange tager over! Jeg gør det, selv om jeg egentlig ikke vil. Gang på gang har jeg bestemt mig for, at jeg vil leve mit liv på en anden måde. Jeg føler jeg mig så ussel hver gang det går galt, og jeg har så svært ved at bede Gud om tilgivelse - nogle gange synes jeg næsten ikke jeg gør andet! Jeg kan ikke forstå, at Han stadig gider at have noget med mig at gøre! Hvorfor bliver jeg ved med at gentage mine fejl? Det burde vel ikke være så svært? Når jeg gør noget dumt, noget jeg fortryder - synder, ville nogle vel kalde det? - føler jeg, at jeg går i stå i mit kristenliv. Nej, ikke i stå, mere i stykker. Jeg bevæger mig længere og længere væk fra Gud. Han føles i hvert fald langt væk... det hele var så let i sommers da jeg var på GAF. Dér var der ingen problemer med at få læst i Bibelen, eller bedt, og på møderne var det som om Gud stod lige ved siden af mig. Puha, der er lang tid til sommer. Det er bare så meget sværere herhjemme. Der er ikke rigtig noget for os teenagere i kirken. Lovsangen er så kedelig, og jeg føler slet ikke at Gud står ved siden af mig som på GAF. Det er ikke fordi jeg ikke har prøvet at synge med på sangene, men de er så gamle og stille at det er svært ikke at tænke på alt muligt andet, og så er der nogle af sangene jeg ikke forstår ordene i. Kære Gud, du ved hvordan jeg har det, og hvad jeg har gjort, TILGIV mig... igen!! Jeg ved godt, at jeg havde lovet dig, at jeg ville ændre mig, og jeg vil så gerne... men det er meget svært. Hjælp mig Gud... jeg vil gerne leve for dig, jeg ved, at det er dét, jeg vil. Det største jeg har oplevet i mit liv var da du fyldte mig op for første gang. Kære Gud... fyld mig op igen. Tilgiv mig fra al min synd, og hjælp mig til at ikke blive ved med at begå de samme fejl igen og igen. Tak for alt hvad du har gjort for mig. Tak fordi du tilgiver mig. Mens jeg bad kom jeg i tanke om et skriftsted jeg skrev ned på GAF i sommers. Det står i Esajas bog kapitel 41 vers 10, i Det Gamle Testamente: Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud, jeg styrker dig hjælper dig, min sejrrige hånd holder 2 dig fast! Tak Gud fordi du er med mig.

Selv om jeg nogle gange føler mig langt væk, holder du fast i mig. Tak Gud fordi du er med mig. Selv om jeg nogle gange føler mig langt væk, holder du fast i mig. Jeg vil leve for dig... hold mig fast og... hold mig tæt... amen. Jeg smutter nu... skal nå at spise, for jeg skal til fodboldtræning! Skriv din egen dagbog 2

2. Prison Break Jeg tror, at jeg oplevede Gud i dag for første gang i mit liv! Jeg ved godt, at jeg er vokset op i en kristen familie, og har været i kirke mange gange og alt det der. Men det virker bare som om, at i alt den tid har jeg bare hørt om Gud, og lært nogle ting om ham - som når jeg lærer matematik i skolen! Gab! Jesus var bare et navn, en person der levede for hundrede, nej tusinde af år siden! Og Gud! - han var bare et eller andet begreb, et tomt ord, der bare var der. Men nu er han blevet alt andet end et tomt ord! Men hey! Hvis du havde spurgt mig i går om jeg troede på Gud, så helt sikkert, jeg havde sagt ja. Men måske er det at tro på Gud mere end bare at tro på, at der findes noget, der større end en selv? Nåh ja, jeg glemmer jo helt hvad jeg vil fortælle! Jeg var taget til en gudstjeneste for unge, og var kommet lidt for sent, så jeg stod lidt nede bagved, ved siden af nogen jeg ikke kendte. Det, der pludselig var anderledes i dag var, at jeg midt i lovsangen med ét fik en stor lyst til at løfte mine hænder og give mig mere hen i sangen man kan vel sige jeg åbnede mig op for Gud? Normalt synes jeg, at det er pinligt at løfte hænderne, men i dag var der alligevel ingen jeg kendte, der kiggede. Men så, da jeg løftede mine hænder og lukkede mine øje og sang, var det som om jeg sang sangen direkte til Jesus og det mærkelige var, at det var som om han i sangen svarede tilbage til mig! Det var ikke bare som at synge en sang ud i rummet, det var som at være et helt andet sted, og jeg blev fyldt med en fantastisk varme og fred. Men der skete mere! Da lovsangen var færdig, og taleren begyndte, var det som om hvert eneste ord, der blev sagt, var som sendt til mig. Efter prædikenen spurgte taleren, om der var nogen, der gerne ville bedes for? Jeg kunne slet ikke sidde stille... jeg måtte derop! Normalt har jeg ellers ikke svært ved at ignorere talerens fine tilbud, men denne gang var det næsten som om jeg ville dø hvis jeg ikke gjorde det! Jeg var vildt spændt! - hvad ville der ske? Da taleren bad for mig mærkede jeg det som om Gud talte til mig... til mig! Ordene virkede til at være talt lige fra Jesus til mig. Jeg fik at vide, at jeg er fuldstændig elsket præcis som jeg er. Igen følte jeg en kærlighed og fred fra Gud - ligesom jeg havde mærket det under lovsangen. 2

Da jeg forlod gudstjenesten følte jeg mig som et nyt og frisk menneske. Jeg har så tit prøvet, at gøre alle de rigtige kristne ting, men det er bare så svært, og det ender altid med, at jeg skuffer mig selv, og jeg ender med at gøre nogle ting jeg egentlig ikke vil. Jeg tror ikke at det at være kristen ikke noget man kan gøre, men noget man er - og så giver Jesus mig styrken til at gøre de rigtige ting? Nu ved jeg i hvert fald, at Jesus lever, og at det er ok, at jeg ikke er perfekt, fordi han er perfekt, og han er i mig. Jeg husker tit på det her Bibelvers nu: Den der kommer til tro på Kristus, bliver et nyt menneske. Det gamle liv er forbi, et nyt liv er begyndt Det står i 2. Korinterbrev kapitel 5 vers 17 i det nye testamente. Skriv din egen dagbog 2

2 3. Enter the Adventure Åh! De sidste par dage har jeg virkeligt været bekymret for nogle ting i mit liv! Faktisk så meget at jeg nogle dage har haft svært ved at sove. Jeg har ikke rigtigt kunnet koncentrere mig om andet end bare at tænke og tænke og tænke over de problemer! Arghh! I dag læste jeg så i min bibel - pludselig lagde jeg mærke til det her skriftsted: Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, der overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus. Det var fra Filipperbrevet kapitel 4 vers 6 og 7. Det var præcis de ord jeg trængte til at høre! Og så snart jeg havde læst dem, besluttede jeg, at gøre som der stod: at kaste mine bekymringer på Jesus. Med det samme mærkede jeg hvordan mine tanker blev lettere og bekymringerne virkede fjernere, jeg vidste, at Jesus havde tingene i sin hånd nu. Siden da har jeg tit tænkt på hvor meget lettere livet ville være, hvis man var hurtigere til at be Gud om hjælp til sine bekymringer? Det er helt vildt fedt at mærke, at Jesus er lige der, hvor man er i sin hverdag, og opleve at bibelen taler lige ind i de ting man tænker på i livet. Jeg har virkelig oplevet, at Bibelen er mere end bare en tung bog. Jeg tror at det er Guds ord til os, og Gud taler gennem den til os i dag. Der skete også noget andet i dag, der er ret spændende, eller mere præcist, det skete i går aftes da jeg var ude at gå. Jeg havde været ude i byen med nogle af mine gode venner, og på vej hjem møder jeg så en fra min klasse. Vi bor i nærheden af hinanden, så vi følges hjem. Han tror ikke på Gud, men er nu ellers meget interesseret i at høre om hvad jeg tror på - nok mest fordi han synes det er super mærkeligt, og lidt sjovt at drille mig med. Men mens vi går fortæller han, at han har haft en hyletone i ørerne i ca. en uges tid. Jeg havde tidligere fortalt ham, at jeg tror Jesus kan helbrede sygdomme, og rent faktisk spørger han mig så, om jeg ikke kan be' for hans øre når jeg kommer hjem! Det var lidt af en overraskelse, når man tænker på, hvor meget han normalt plejer at lave fis med de ting jeg siger. Det endte med at jeg bad for ham da jeg kom hjem. Næste dag da jeg kom i skole var

hans ørepine væk! Og han var helt rundt på gulvet og kaldte mig for Jesus Det var fedt at blive brugt af Gud på sådan en helt almindelig tur på vej hjem fra byen. Måske prøver Gud hele tiden at få os til at være opmærksom på ham i alle de små øjeblikke i hverdagen? Jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg kan have Gud med mig i hverdagen. Faktisk gør han den en hel del federe. Skriv din egen dagbog 2

2 4. Staying Free Argh! Jeg har bare haft nogle skod dage hele sidste uge! Og så har skolen været så hård med alle mulige prøver og afleveringer konstant! Man når lige at gøre én færdig, så dumper den næste ned. Dansk stil skriv om dit liv om 10 år 4 sider... 4 sider! Tror de jeg er synsk?! Og så tysk aflevering. Jeg hader tysk. Det er ikke rigtig et sprog, bare en masse grimme lyde! Puha! Og så har jeg faktisk ikke rigtig haft tid til at være sammen med Jesus, at holde andagt, bruge tid med Gud, eller hvad de nu alle sammen kalder det! Eller jo, jeg har da læst lidt i Bibelen et par gange, men det var mest bare for at få det gjort, og det var lige inden jeg faldt i søvn, så jeg fik ærlig talt ikke noget som helst ud af det. Det er vel lidt ligesom at bruge tid sammen med en ven, det er næsten spild af tid, hvis man alligevel bare halvsover, når man er sammen? Det sker tit, at jeg har sådan nogle perioder i mit liv, hvor jeg bare glemmer at bruge tid med Gud. Det er jo ikke fordi jeg ikke vil, men alt for tit kommer der bare noget i vejen. Så er det lektier, så er det venner, så er det familien, så er det lidt computerspil eller tv og lige pludselig er Gud bare laaaaaangt væk. Uh, jeg kan godt få rigtig dårlig samvittighed over at have glemt Gud en gang i mellem. Så tør jeg næsten ikke være sammen med ham igen. Jeg kan godt blive bange for, at han er vred på mig, eller måske skuffet? Men når jeg så endelig får taget mig tid til at læse, eller be, eller høre lovsang, eller gå en tur, eller hvad jeg nu finder på med Gud, så er det som at få en god ven tilbage jeg ikke har set i lang tid. Når jeg tager tid til ham igen, mærker jeg, at han alligevel elsker mig, og han hjælper mig, og hverdagen bare bliver lettere! Ligesom når man har haft det sjovt med en god ven, så gør det bare hele dagen bedre. Jeg har tænkt på, om det i virkeligheden er sådan, at jeg slet ikke har tid til ikke at bruge tid med Jesus? Måske kommer de ting, der fylder så meget for mig, bare til at fylde mere, hvis jeg ikke bruger tid med ham? Når dagene bliver ren rutine, eller de små problemer i hverdagen pludselig kommer til at fylde en helt masse, så nyder jeg virkeligt, at bruge tid med Jesus. Så oplever jeg, at han sætter tingene i det rette perspektiv for mig.

Han hjælper mig med at finde ud af hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Måske kræver det en, der er større end en selv, til at se tingene på den rigtige måde? Jeg ved i hvert fald, at selv om jeg glemmer Jesus, så glemmer Jesus aldrig mig! Jeg tænker nogle gange på det her stykke fra Bibelen, hvor Gud taler om, at han aldrig kan glemme os. Det er fra Esajas bog kapitel 49 vers 15 i det gamle testamente: Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! Skriv din egen dagbog

2 5. Living Free Du er skabt i Guds billede Yyyyynk, Ynk, Ynk... Ja, jeg har faktisk et rigtigt navn, tænkte jeg. Der var ikke rigtig nogen grund til at kalde mig det. YNK. Det lignede overhovedet ikke mit navn, men det var vist heller ikke meningen. Af en eller anden grund var det blevet sjovt at kalde mig ynk. Jeg hadede det, men der var ligesom ikke rigtig noget at gøre ved det. Jeg tror, at de kaldte mig det fordi jeg sagde, at jeg var kristen. De sagde også, at jeg var mærkelig og at jeg aldrig ville få en kæreste fordi jeg var så underlig. Der var ikke rigtig nogen i klassen, som ville være min ven eller bare snakke med mig. Det gik måske lige at snakke med mig, hvis der ikke var nogen, der så det. Men kom der nogen, så gik de. En dag havde det bare været for meget. Det var ikke fordi de slog eller gjorde noget. Jeg var bare blevet lukket ude hele dagen, og var blevet kaldt ynk. Jeg græd mens jeg cyklede hjem. Jeg kan huske, at der ikke var nogen hjemme da jeg kom hjem. Så jeg tudbrølede så snart jeg kom inden for døren. Jeg råbte og skreg, for jeg kunne bare ikke holde det ud mere. Jeg råbte faktisk til Gud og sagde, at nu gad jeg ikke mere, og hvis det skulle være på den måde, så kunne han godt glemme det! Der skete ikke noget. Jeg mærkede ikke noget. Jeg var bare blevet helt hæs af at råbe. Min hals snørede sig helt sammen, og så faldt jeg vist i søvn på min seng. Da min far kom hjem fortalte jeg ham, at de havde drillet mig. Igen. Jeg skulle til at sove, og han bad for mig og sagde, at han havde et skriftsted til mig. Det var fra Esajas kapitel 43 vers 1-5 Vær ikke bange, for jeg har købt dig fri! Jeg kalder dig ved navn - du er min! Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skylder ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig. Jeg er Herren din Gud, din Frelser, Israels Hellige Gud! Jeg giver Egypten, Kush og Seba i løsesum, så du kan få din frihed. Fordi du er dyrebar for mig, agtet og elsket, jeg giver andre folkesalg i bytte for at redde dig. Vær ikke bange, for jeg er med dig!...

Jeg græd, og jeg græd i flere timer. Jeg var fuldstændig opløst og alting var ligesom vendt op og ned inden i mig. Jeg kunne slet ikke fatte, at der var nogen, som elskede mig. Tænk at Gud kendte mit navn. Det var fuldstændig utænkeligt. Tænk at Han virkelig var med mig, og ville hjælpe mig igennem alle de svære dage i skolen. Tænk at han ikke havde glemt mig, men at han elskede mig og ville gå sammen med mig og være min ven. Det var for vildt! De andre holdt ikke op med at drille desværre. Men på en eller anden måde var jeg ligeglad. Det var som om jeg var blevet stærk, som om jeg havde noget de ikke kunne tage væk fra mig. De kunne godt såre mig, og gøre mig ked af det, men jeg vidste, at der var nogen, som elskede mig. For Gud var jeg vigtig, og det holdt mig oppe. Jeg behøvede ikke have det dårligt med mig selv. For Gud havde lige fortalt mig, at jeg var som jeg skulle være. Jeg er bare mig :-) Skriv din egen dagbog 2

6. Living Free - Du har det der skal til Jeg har faktisk aldrig tænkt på mig selv som én, der har mange talenter. Jeg ved heller ikke, om jeg har mange, men jeg ved at jeg har nogen. Men sådan har jeg ikke altid tænkt. Faktisk er det ikke så længe siden, at jeg begyndte at tænke på, at jeg har noget, som jeg kan give andre. Jeg har aldrig kunnet li når der blev talt om, at man skulle bruge sine talenter, for jeg synes ikke, at jeg havde nogen. Jeg kunne ikke synge, så jeg kunne ikke lede lovsang, jeg kunne ikke tale, eller finde ud af matematik, jeg var ikke særlig sjov osv. Listen var lang. Så det irriterede mig, at de skulle snakke om det. De sagde aldrig noget om nogle talenter jeg havde. Så hvad skulle jeg så bruge det til? Men så for nogle år siden var jeg på en skole, hvor jeg fik nogle venner, som sagde, at jeg var god at snakke med. De sagde jeg var god til at lytte. Hmm. Det var da dejligt at få at vide, synes jeg. En gang da jeg gik i søndagsskole var der en dame, som fortalte en historie om en pige, der gerne ville være missionær, men hun kunne ikke prædike. Hun var bare rigtig god til at rydde op. Lidt en mærkelig ting at være god til. Men det endte faktisk med, at hun blev sekretær for en mand, som var missionær i Afrika, og han var vildt dårlig til at rydde op! Så Gud brugte hende altså, selvom det hun var god til, var at rydde op! Så derfor så tænker jeg lidt... at selv om jeg nogle gange synes det er vildt irriterede at jeg ikke er god til at synge, og være sej og sådan, så er det måske alligevel lidt fedt at kunne lave noget andre synes er flot - også selv om der er tusind andre, som maler bedre end mig... eller at nogen synes jeg er god at snakke med det her er der måske ikke så mange der ved, men når jeg har snakket med en, som lige havde brug for det, så har jeg det bare så godt bagefter! Fordi på en eller anden måde kan jeg mærke, at Gud brugte mig, og jeg fik lov til at hjælpe en af mine venner. Måske skal man nogen gange bare se sig selv lidt udefra? Man synes jo ikke, at ens venner er dårlige, og til dem kan man jo godt sige, at de er gode til et eller andet. Men det gør man jo aldrig til sig selv. Altså siger, ih hvor har jeg bare snakket godt i dag, eller hvor er jeg god til at løbe, eller få de vilde ideer, eller male, eller indrette værelser, lave

fysik rapport osv. Så er det ikke okay at tale godt om sig selv engang imellem? Det tror jeg, for ellers finder jeg jo aldrig ud af hvad jeg er god til. Så får jeg jo ikke en chance for at bevise over for mig selv at jeg godt kan! Skriv din egen dagbog 2

7. Living Free Fællesskab på den fede måde Jeg gad bare ikke - ikke igen! Det var altid det samme, og så sagde det mig bare ikke rigtig noget. Jeg kæmpede indædt for at få tiden til at gå, men to timer var bare lang tid når man var tretten år og sad på en kirkebænk. Jeg fatter ikke hvad mor og far så i det? Hvorfor skulle vi altid af sted? Det gav jo ikke mening. Den sommer tog jeg på en lejr mine venner havde snakket ivrigt om. Der var masser af fodbold på lejren, nogle sjove mennesker og også nogle søde piger :-) Jeg husker den dag lejrens første gudstjeneste begyndte. Det var i et stort telt. Jeg strakte mig lidt, satte mig godt ned i sædet og gjorde mig klar til at stene! Så kom der en fyr op på scenen. Han gik amok! Det virkede som om han synes, at det var helt vildt fedt, at vi skulle ha gudstjeneste. Hold op hvor han overdriver, tænkte jeg først, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at blive revet lidt med. Så skal vi ha' lovsang! råbte han, op hoppede rundt på scenen. Han var helt oppe at køre. Jeg sad stille og roligt og forventede en salmesang, men det første der skete var, at en eller anden alt for langhåret fyr gik amok med sin elguitar. Der må være sket en fejl tænkte jeg, det her er jo for fedt! Jeg rejste mig op sammen med de andre, og prøvede på ikke at virke alt for imponeret. Det var jo en gudstjeneste det her! 30 minutter senere var jeg truckersvedig. Jeg havde hoppet med alle de andre til støvet var overalt i teltet. Så skulle vi høre prædiken blev der sagt. Jeg vidste ikke rigtig hvad skulle forvente? En eller anden crazy mand stod på scenen og slog en 45 sekunders lang bøvs! Derefter trak han en kogt spaghetti fra hans mund og ud af hans næse! Det var præsten! Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke, men jeg kunne ikke beskylde ham for at være traditionel eller kedelig. Så begyndte han at fortælle om hvordan han havde mødt Jesus som han sagde. Det var som om han stod og fortalte sin historie til mig - om hvordan Gud totalt havde forvandlet hans liv. Jeg var imponeret over mandens historie, men nok endnu mere imponeret over det han sagde Gud havde gjort for ham. Pludselig så jeg Gud på en ny måde. 2

På den lejr blev Gud for første gang levende for mig. Selv om selve kirken derhjemme havde virket kedelig, var Jesus faktisk en virkelig sej person. På den lejr havde jeg masser af oplevelser med Gud, og da jeg kom hjem følte jeg mig ikke helt som den samme. Da jeg tog i kirke for første gang efter lejren var kirken derhjemme ikke forandret, til gengæld følte jeg noget var forandret i mig. Der var sket noget. Selvom præsten ikke bøvsede 45 sekunder, og fortalte sjove historier hele tiden, var der alligevel noget rigtigt i det han sagde. Det havde jeg ikke lagt mærke til før. Når jeg sad der på kirkebænken efter den lejr, var alting det samme, men alligevel helt helt anderledes. Jeg tænkte, at Jesus ikke længere bare var en jeg hørte om, eller blev belært om, han var blevet min ven. Skriv din egen dagbog 2

8. Living Free Giv det videre Nogle gange var det altså de mærkeligste ting ham Jesus sagde! I Apostlenes Gerninger kapitel 20 vers 35 læste jeg forleden, at Jesus havde sagt: Det er en større glæde at give end at modtage yeah right! Som om! Måske er det bare fordi Jesus ikke fik så mange gaver som barn? Måske kendte han ikke til glæden ved at... FÅ!? Måske havde Jesus aldrig virkelig oplevet hvor SKØNT det var at få! JEG ved hvert fald godt hvor skønt det er at få. Fødselsdage, dem skulle der være nogle flere af. Nå ja, nu lyder det helt som jeg brokker mig helt vildt over Jesus. Men det er mest fordi nogle af de ting han sagde og gjorde undrer mig sådan... Men jeg har faktisk noget jeg må indrømme... for et par dage siden oplevede jeg faktisk, at det i hvert fald godt kan være en glæde ved at give. Ja altså, sagen er, at vi i kirken fik besøg af en præst. Han kom fra USA, og jeg tror virkelig, at han troede på det der med at det er federe at give end at få. Han havde været en rigtig dygtig og succesrig forretningsmand, og han sad virkelig godt på en kæmpestor pengekasse da Gud pludselig en dag udfordrede ham til at sælge alt hvad han ejede, flytte til en anden by, og begynde at være præst i en lille kirke, der delte mad ud til de allerfattigste i byen. Det vilde er, at han gjorde det! Han forlod alt for at give de allerfattigste i byen mad! Og han sagde tilmed, at det var hans livs bedste beslutning! Måske havde han ikke så mange penge mere, men hver eneste dag i hans liv var fyldt med glæde, sagde han. Igen og igen oplevede han, at fattige folk fra byen havde takket ham, kirken og Gud med øjnene fulde af tårer, for at de havde reddet deres liv. Nu var mange af dem begyndt at komme i kirken. Ja, ja det var alt sammen en rørende historie, men det var egentlig ikke dét, jeg tænkte på. Det, der pludselig skete var, at Gud midt på en gudstjeneste med ham præsten udfordrede mig til at give nogle penge til manden. Jeg mærkede en stærk fornemmelse inden i mig til at give. Først tænkte jeg no way! Men så fik jeg faktisk alligevel lyst til det... at give! Jeg havde faktisk lige fået 1000 kr. i lommepenge, så jeg besluttede mig for at give halvdelen af dem til ham. Jeg følte, at Gud på en eller anden måde guidede mig til at give det beløb. Så jeg gav ham det, i en lille konvolut jeg lagde i hans taske. Så 2

glemte jeg det lidt igen. Men så den næste dag mødte jeg ham igen. Han kom smilende hen til mig, og med blanke øjne fortalte han mig hvordan nogen havde givet ham et beløb, lige præcis i kroner og øre, dét han skulle bruge for at kunne købe den gave til sin lille datter, han egentlig ikke havde råd til! Men som han sådan ønskede at give! Og hvad der var endnu vildere var, at han havde bedt Gud om, at nogle måtte give ham pengene til det! WOW, tænkte jeg! Det var lidt utroligt - Gud havde brugt mig til at velsigne en mand, der havde givet hele sit liv som en gave til andre mennesker. Det var ret vildt. Lige dér synes jeg, at det var langt federe, at Gud brugte mig til at velsigne en lille pige, end hvis jeg bare selv havde brugt pengene på slik, eller tøj, eller et nyt computerspil eller sådan noget. Når jeg tænker tilbage på den præst, og på den oplevelse, forstår jeg bedre hvad Jesus mente. Nu ved jeg bedre hvorfor Gud elsker når vi gir. Skriv din egen dagbog 2

Emne: Taler: GAF-træning dag /7 2008 Skriftsteder Kapitel Vers Vigtigt at huske: Hvad vil jeg gøre ved det?

Vennehilsner Skriv en psyko-blæret hilsen til din helårs-gaf-homiie

Få dine nye venners mobilnr og em@il 2