Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for integrerede bedrifter Totaløkonomien for integrerede bedrifter, dvs. bedrifter der både har sohold og slagtesvineproduktion, er analyseret ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Der er medtaget regnskaber fra konventionelle bedrifter, som er heltidsbrug og enkeltmandsejede. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for de integrerede bedrifter. De seneste år har der været et stort fald i antallet af bedrifter med denne produktionstype, til i alt ca. 1.000 bedrifter på nuværende tidspunkt. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. Antal søer er steget med 14 pct., og antal af producerede slagtesvin er steget med knap 18 pct. fra 2007 til 2008. Den gennemsnitlige bedrift producerer 5.885 slagtesvin og har 309 årssøer. Bruttoudbyttet er samlet steget med godt 30 pct. fra 2007 til 2008. Den pæne stigning skyldes udelukkende stigende indtægter fra svin, mens eksempelvis indtægterne fra marken er faldet med ca. 25 pct. Stykomkostninger er også steget kraftigt i 2008 sammenlignet med 2007. Disse udgifter steg således med 40 pct. Samlet steg dækningsbidraget med ca. 380.0000 kr. i forhold til 2007, heri er indregnet en mindre positiv konjunktur. Den samlede stigning i dækningsbidraget blev dog næsten spist op af stigende kontante kapacitetsomkostninger, der steg med ca. 350.000 kr. Denne stigning på knap 30 pct. dækker over væsentlige stigninger på alle poster, pga. af det stigende produktionsomfang. De største stigninger er til energi og løn. 28 Produktionsøkonomi Svin
1.000 1.000 kr. 500 0-500 -1.000-1.500-2.000 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 1. Udvikling i driftsresultat. Afskrivningerne er steget med ca. 100.000 kr., hvilket hænger sammen med den stigende investeringslyst, der var i 2008. Investeringerne er i 2008 på 3,2 mio. kr. mod 2,5 mio. kr. i 2007. Finansieringsomkostningerne steg voldsomt med næsten 1 mio. kr. til 1,97 mio. kr. Den primære grund til den voldsomme stigning er kursregulering på ca. 500.000 kr., men også stigende renteudgifter til realkreditlån på 360.000 kr er en medvirkende årsag. Stigningen i renteudgifterne skyldes både en stigning i den samlede gæld til realkreditten og et højere renteniveau. Samlet set er driftsresultatet over 1 mio. kr. dårligere i 2008 end i 2007, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat på 1,5 mio. kr. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for integrerede bedrifter. 2004 2005 2006 2007 2008 Antal regnskaber 677 669 666 506 460 Antal bedrifter 1 1.581 1.641 1.118 1.164 998 Antal årssøer 213 217 255 271 309 Antal producerede slagtesvin 4.039 4.002 4.610 4.997 5.885 Landbrugsareal, ha i alt 128 131 155 161 173 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 3.909 3.759 4.801 4.839 6.350 Stykomkostninger 1.848 1.868 2.203 2.797 3.931 Dækningsbidrag 2.061 1.891 2.598 2.042 2.419 Kontante kapacitetsomkostninger 900 1.006 1.208 1.310 1.664 Driftsmæssige afskrivninger 421 423 516 562 666 Resultat af primær drift 740 462 874 170 89 Afkoblet EU-tilskud 282 346 360 391 Finansieringsomkostninger 585 561 720 987 1.969 Driftsresultat 155 183 500-457 -1.489 Heraf konjunkturer 0-1 36-151 29 1 Total antal integrerede bedrifter ifølge Danmarks Statisik Produktionsøkonomi Svin 29
Tabel 2. Indtjening på integrerede bedrifter, fordelt efter besætningsstørrelse, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Antal regnskaber 460 115 115 115 115 Antal årssøer 309 633 329 188 79 Grise pr. årsso inkl. gylte 25,7 26,4 25,6 24,5 22,2 Antal producerede slagtesvin 5.885 10.335 7.014 4.304 1.908 Kr. pr. solgt slagtesvin 796 797 796 791 802 Landbrugsareal, ha i alt 173 295 186 136 75 Dyreenheder 297 549 343 205 88 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 6.350 11.992 7.379 4.165 1.819 Stykomkostninger 3.931 7.238 4.538 2.711 1.222 Dækningsbidrag 2.419 4.754 2.841 1.454 597 Kontante kapacitetsomkostninger 1.664 3.384 1.826 992 422 Driftsmæssige afskrivninger 666 1.279 719 447 210 Resultat af primær drift 89 91 296 15-35 Afkoblet EU-tilskud 391 663 430 303 166 Finansieringsomkostninger 1.969 4.189 1.999 1.229 423 Heraf kursreguleringer -514-1.288-433 -288-32 Driftsresultat -1.489-3.435-1.273-911 -292 Heraf konjunkturer 29 73 58 6-20 Aktiver i alt 45.966 84.000 49.416 32.304 17.662 Gældsprocent 60 67 60 56 38 Indtjening på integrerede bedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 ses indtjeningen på de integrerede bedrifter opdelt i fire grupper efter antal årssøer. I forhold til 2007 er forskellen i antal årssøer på de største og mindste bedrifter blevet større. Gruppe 1 har i gennemsnit 633 årssøer og producerer 10.335 slagtesvin, mens gruppe 4 har 79 årssøer og producerer 1.908 slagtesvin. Gruppe 1 har således 8 gange så mange årssøer, men kun 5,4 gange så mange producerede slagtesvin som gruppe 4. Denne forskel skyldes, at gruppe 1 sælger flere grise ved 7 og 30 kg. Der er stor forskel i effektiviteten målt som antal grise pr. årsso fra gruppe 1 til gruppe 4. Gruppe 1 har 26,4 grise pr. årsso, hvilket er en stigning på 1,1 gris i forhold til 2007. Modsat er antal grise pr. årsso faldet for de mindste bedrifter fra 22,7 i 2007 til 22,2 i 2008. Godt 80 pct. af bruttoudbyttet fra de mindste bedrifter, gruppe 4, kommer fra svin, mens denne andel er stigende til knap 88 pct. for de største. Dette skyldes bl.a., at udbyttet fra mark udgør en forholdsvis større andel på de mindste bedrifter. Husdyrintensiteten er mindre her, da ejendommene i gruppe 4 har ca. 1,2 DE pr. ha, mens de 30 Produktionsøkonomi Svin
største bedrifter har knap 1,9 DE pr. ha. For begge grupper er der tale om en stigning i forhold til 2007. For de tre største grupper er dækningsbidraget steget fra 2007 til 2008, mens den for de mindste bedrifter er faldet, hvilket skyldes, at stykomkostningerne er steget mere end bruttoudbyttet i 2008. Driftsresultatet for bedrifterne er for alle grupperne negativt i 2008. Det dårlige resultat skyldes naturligvis, at priserne på salgsprodukterne har været for lave, således at bruttoudbyttet ikke har været tilstrækkeligt til at give overskud. Men resultatet er også stærkt påvirket af meget store stigninger i finansieringsomkostningerne. For de tre største grupper er finansieringsomkostningerne mere end fordoblet. Den store stigning skyldes flere faktorer, men kan primært henføres til kursreguleringer. Disse udgjorde i alt godt 25 pct. af de samlede finansieringsomkostninger, men med meget store variationer. På de største bedrifter udgjorde kursreguleringerne 1,3 mio. kr., svarende til ca. 30 pct. af finansieringsomkostningerne, mens denne andel er på mindste bedrifter ca. 7 pct. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til resultatudtryk og nøgletal kan ses på side 58-59. Gældsprocenten er i gennemsnit for ejendommene steget fra 56 pct. i 2007 til 60 pct. i 2008. Kun de mindste bedrifter har haft en uændret gældsprocent, mens den har været stigende for de øvrige grupper. Specielt for ejendomme i gruppe 3 er den steget fra 49 pct. i 2007 til 56 pct. i 2008. Dækningsbidraget er steget for de største bedrifter i 2008. Produktionsøkonomi Svin 31
Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Afkastningsgrad, pct. 1,3 1,1 1,8 1,2 0,9 Egenkapitalens forrentning, pct. -8,3-13,1-6,9-6,2-1,3 Overskudsgrad, pct. 1,4 0,8 4,0 0,4-1,9 Dækningsgrad, pct. 38,1 39,6 38,5 34,9 32,8 Kapacitetsgrad 1,0 1,0 1,1 1,0 0,9 Selvfinansieringsrate -0,25-0,23-0,15-0,43-7,53 Lønningsevne, kr. pr. normtime -112-112 -76-128 -166 Beløb i 1.000 kr. Indtjening til ejer og finansiering 480 754 725 318 132 Nøgletalsanalyse Den gennemsnitlige afkastningsgrad på de integrerede bedrifter er 1,3 pct. i 2008, hvilket er et fald på 0,5 pct. i forhold til året før. I forhold til 2007 er der tale om et fald i alle grupper undtaget for gruppe 2, som er uændret. I forhold til 2007 er spredningen mellem gruppernes afkastningsgrader steget. Faldet i afkastningsgraderne skyldes såvel et lavere resultat samt en højere værdi på landbrugsaktiverne. For alle grupper er den gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen negativ. I gennemsnit er den på minus 8,3 pct. i 2008, hvilket er et fald på godt 6,5 pct. i forhold til 2007, hvor den var -1,7 pct. Egenkapitalens forrentning er faldende med stigende bedriftsstørrelse. For de største bedrifter er den negative forrentning på hele 13,1 pct., mens den for de mindste bedrifter i snit er på -1,3 pct. Overskudsgraden er gennemsnitligt 1,4 pct. i 2008 mod 3,5 pct i 2007. Overskudsgraden er højst for gruppe 2, mens den er negativ for gruppe 4. Dækningsgraden er faldende for alle bedriftsgrupper i 2008 i forhold til 2007. På trods af stigende bruttoudbytter steg stykomkostningerne forholdsvis mere. Der er en sammenhæng med størrelse og dækningsgrad, som varierer fra 39,6 pct. for de største bedrifter til 32,8 pct. for de mindste bedrifter. Kapacitetsgraden er næsten ens for alle grupper af bedrifter lige omkring 1 pct. Lønningsevnen pr. normtime er både gennemsnitligt og for alle grupper af bedrifter negativ i 2008. De mindste bedrifter havde den dårligste aflønning og skulle medbringe hele 166 kr. pr. normtime på bedriften. I gennemsnit for alle bedrifter faldt lønningsevnen fra -77 kr. i 2007 til -112 kr. i 2008. Gruppe 2 havde den mindst dårlige lønningsevne med en negativ lønningsevne på 76 kr. 32 Produktionsøkonomi Svin
Investeringer De integrerede bedrifter investerede i gennemsnit godt 3 mio. kr. i 2008, svarende til en stigning på næsten 800.000 kr. i forhold til 2007. Stigningen kan primært henføres til investering i fast ejendom og jord og en mindre del fra besætning og beholdning. Forholdsmæssigt er det ejendommene i gruppe 2, der har haft den største stigning i investeringerne, som ligeledes kan henføres til investering i fast ejendom og jord. De mindste ejendomme har solgt i ud i løbet af 2008, således at deres landbrugsinvesteringer i 2008 er negative. Når de driftsmæssige afskrivninger trækkes fra investeringerne fås nettoinvesteringerne. Bedrifterne i gruppe 1 og 2 har klart den største nettoinvestering pr. årsso. Den er over dobbelt så stor som i gruppe 3. Bedrifterne investerer primært i fast ejendom og jord, som det også har været i de tidligere år. Tabel 4. Investeringer på integrerede bedrifter, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Investering i: Beløb i 1.000 kr. Driftsbygninger 456 1.123 407 128 131 Maskiner og inventar 533 1.151 553 279 133 Besætning og beholdning 291 756 472 89-151 Fast ejendom og jord mv. 1.781 4.389 2.101 759-166 Landbrugsinvesteringer i alt 3.061 7.419 3.533 1.256-53 Driftsmæssige afskrivninger 666 1.279 719 447 210 Nettoinvestering 2.395 6.139 2.814 809-263 Nettoinvestering, kr. pr. årsso 7.751 9.699 8.553 4.303-3.327 Produktionsøkonomi Svin 33