Produktbeskrivelse - oversigt Revideret 31-10-2010 1 MIKROBIOLOGISK AFDELINGS DATA SYSTEM MADS er et Laboratorieinformationssystem (LIS) til dataadministration og automatisk, standardiseret besvarelse af alle prøvetyper på en klinisk mikrobiologisk afdeling. De registrerede data kan genanvendes til akkumulerede opgørelser med henblik på fx. overvågning af den mikrobielle flora hos patienter på hospitaler og i almen praksis. Systemet er udviklet i en dansk klinisk mikrobiologisk afdeling og er derfor maksimalt tilpasset danske forhold såvel rent laboratoriemæssigt som i IT-tankegang, herunder med en naturlig tilpasning til danske standarder for kommunikation med omverdenen. MADS har i en Oracle version været i drift siden 1994, og bygger på de indhøstede driftserfaringer på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Århus Kommunehospital igennem 14 år (1980-1994) med 1. generation af systemet. Til 2. generation af systemet er nu føjet den funktionalitet, som relationsdatabasen ORACLE tilbyder. Det drejer sig først og fremmest om administration af data og beskyttelsen af disse i forhold til omverdenen. Der er reelt set ubegrænsede muligheder for løbende udvidelser og registrering af oplysninger. De seneste 14 år er den fortsatte videreudvikling, vedligeholdelse og support varetaget af en udviklingsgruppe, der i dag hører til på klinisk mikrobiologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Udviklingsarbejdet sker i tæt samarbejde med brugerne. MADS anvendes af 10 danske klinisk mikrobiologiske afdelinger, og er dermed det mest udbredte laboratoriesystem til klinisk mikrobiologi i Danmark. 2 RELATIONSDATABASE MADS er en avanceret relationsdatabase bygget ovenpå en Oracle Database. Den grafiske brugerflade (GUI) er tilgængelig fra ethvert gængs MS Windows styresystem. Som relationsdatabase er flest mulige prøve- og rekvisitionsoplysninger systematisk kodede. Det gælder bl.a.: Undersøgelsetype (fx Dyrkning og resistens, Chlamydia- eller Borrelia-undersøgelse), Prøvemateriale (fx Podning, Ekspektorat eller urin) Anatomisk lokalisation Rekvirent (kundekartotek) Særlige tekstangivelser som klinisk oplysninger eller prøvejournal vil naturligvis være bundet i tekstfelter. I den daglige anvendelse vil angivelsen af en oplysning således ofte ske ved en kode. Koden er altid ledsaget af en kodetekst (fx. Undersøgelsestype: 11 [Dyrkning og resistens]) ligesom der er knyttet en værdiliste til hvert kodefelt. Relationsdatabasen understøtter også håndtering af flere undersøgelser på samme prøve og en prøvebesvarelse med angivelse af resistensmønster for flere fundne bakterier incl. kommentarer og evt. mikroskopiresultat.
Produktbeskrivelse - oversigt - SIDE 2 3 MADS HOVEDMENU Fra MADS hovedmenu er de enkelte funktioner (programmer) tilgængelig via menuer, der så vidt mulig, fra venstre mod højre, følger prøvens gang gennem laboratoriet. Brugere er oprettet i og logger sig på MADS. Ved brugeroprettelsen tildeles brugere en rolle, som giver et målrettet programudvalg, fx. relevante programmer til rollen "læge", rollen "bioanalytiker", rollen "hygiejnesygeplejerske" eller rollen "administrator". Herved er skabt et fundament for sikkerhed og sporbarhed i systemet, hvor modtagelse (rekvisitionsregistrering), konferering og besvarelse af prøven "stemples" med tid og bruger-id. Brugeren kan også altid se hvilke prøver eller patienter denne har søgt eller gemt oplysninger på. 4 MANUEL PRØVE- OG REKVISITIONSREGISTRERING Ved manuel prøveregistrering tildeles prøven et unikt laboratorienummer (stregkode- og nummerlabel), og rekvisitionsoplysningerne indtastes. I den fortsatte arbejdsgang med prøven vil laboratorienummeret udgøre identifikationen mellem prøven og rekvisitionsoplysningerne. I det papirløse laboratorium indtastes/indscannes prøvenummeret ved fornyet registrering på prøven (fx. resistens, bakterie, følgetekst).
Produktbeskrivelse - oversigt - SIDE 3 5 ELEKTRONISK PRØVE- OG REKVISITIONSREGISTRERING MADS kan modtage rekvisitioner på mikrobiologiske undersøgelser hvor XML eller EDI-fact standarden overholdes. Ved elektronisk rekvirering vil der igen ske en nummerering og kvittering af prøven idet rekvisition elektronisk godkendes i afdelingen. Tilsvarende kan prøvesvarene også afsendes elektronisk (se længere nede). 6 DYRKNINGSRESULTATER Ved dyrkningsprøver kan der ske en nuanceret registrering af mikroskopi, resistenszoner, forgæringsresultater etc. Systemet kan også automatisere en række forholdsregler, sådan at for bestemte patienter, prøvematerialer eller bakterier vil bestemte resistensrækker, forgæringer eller besvarelser være tilgængelige.
Produktbeskrivelse - oversigt - SIDE 4 7 ANALYSEAUTOMATER Analyseautomater til undersøgelse for virus eller bakterievækst kan kobles direkte til MADS.* Der vil automatisk overføres prøveoplysninger til analyseautomaten, og analyseresultaterne vil tilsvarende føres tilbage til MADS og kobles til den enkelte prøve. MADS udviklingsgruppe arbejder vedvarende på at understøtte de for brugergruppen mest relevante automatopkoblinger nu og i fremtiden. *Understøttede automater er på nuværende tidspunkt (31.5.2010) BactAlert, BacTec, BEP2000, Probetec, GenProbe, Tigris, Vitek I og II, Vidas, TaqMan48 og Liason. Andre automater, der følger ASTM protokollen, vil meget let kunne opkobles til kommunikation med MADS. 8 SVARKONFERERING I MADS er det muligt at lade en eller flere brugerroller konferere prøvesvar inden de sendes ud, elektronisk eller med brev. Konfereringen overvåges af systemet, således at alle eller relevante brugere kan se om og hvilke prøver, der stadig venter på besvarelse. Illustrationen nederst til højre: Man kan til- eller fravælge, at der i alle åbne programmer vises konfereringsovervågning (Der tælles hvor mange B (bakteriologiske) og V (virologiske) prøver som venter på konferering).
Produktbeskrivelse - oversigt - SIDE 5 9 BESVARELSER Prøvebesvarelserne kan foregå manuelt eller elektronisk fra MADS. Endvidere kan systemet automatisk besvares alle negative prøver for valgte undersøgelser. Endelig gemmer systemet på svarhistorik, bredt tilgængelige oversigter over hvilke og hvor mange svar der er udsendt på samme prøve eller samme patient, og hvem der har sendt svarene. Ved manuel prøvebesvarelse udskrives svarene til postforsendelser. Ved elektronisk prøvebesvarelse sendes svarene i overensstemmelse med den elektroniske standard, der er vedtaget i MedCom regi. WebMADS er et modul udviklet til via en Internet Browser, at vise mikrobiologisvar fra patienter i EPJ-systemer. 10 STATISTIKUDTRÆK Fra MADS er det muligt at udtrække faste periodiske rapporter til brug for både administration og klinisk overvågning. Det er også muligt at opsætte helt individuelle statistiske udtræk og enten udskrive eller eksportere dem. Statistikudtrækkene gemmes og kan med få modifikationer anvendes til fx. afdelingskonferencer, resistensovervågning eller hygiejneovervågning. Kodningen af rekvisitions- og prøvedata og anvendelse af en kraftfuld relationsdatabase (Oracle) skaber den basis, der gør at MADS kan udføre avancerede statistikudtræk. Ud fra begrænsning af parametre vil der kunne skabes et nuanceret udtræk af prøvetyper, prøvematerialer, species, undersøgelser eller patienter fra en bestem afdeling, et bestem sygehus eller fx. bestemt aldersinterval. I det eksempel, der tidligere er henvis til udgør de centrale parametre som er blevet tilknyttet prøven under registreringerne, bl.a. følgende: Patientoplysninger Prøvematerialekode: urin Rekvirent: AAPEBAK (eksempelafdeling i kundekartotek tilknyttet en større kundegruppe (Århus Sygehus) og hovedgruppe (Hospitaler)) Undersøgelse: Dyrkning og resistens. Species: E.coli Følgetekst: "herudover kun bakterier som efter deres art og..." - ofte anvendte følgetekster (stempler) er kodede etc. vedr. resistenser, forgæringer, mikroskopi osv. Et statistikudtræk hvor denne prøve vil blive medtaget kan fx. forekomme ved følgende handling (parameterbegrænsninger) i MADS' statistikmodul: Alle Urinprøver (prøvemateriale=urin) fra en rekvirenten (Kundekode=AAPEBAK) hvor der er fundet E. coli (Species) i år 2003 (udtræksperiode: 01.01.2002-31.12.2002). Alle prøver hvori der var E.coli (Species) fundet på Århus Sygehus (kundegruppe) i 1. kvartal 2003 (udtræksperiode: 01.01.2003-31.03.2003) og fordelt på afdelinger.
Produktbeskrivelse - oversigt - SIDE 6 11 OPBYGNING MADS anvendes i et lokalt netværk (LAN), hvor brugere fra forskellige pc'ere (klienter) logger sig på MADS serveren, som er etableret "ovenpå" en Oracle database. Adminstration af MADS og brugere sker fra en pc med ekstra Oracle værktøjer (Oracle Developer og Enterprise Manager) på. 12 ORGANISATIONEN MADS udvikles og supporteres af udviklergruppen i tæt samarbejde med brugerne. Hver afdeling har et antal superbrugere, som varetager den daglige support, og som oprindelig er blevet uddannet til at vedligeholde afdelingens egen opsætning af MADS. Superbrugere tilbydes kurser (3-6 gange om året) indenfor udvalgte områder af MADS. 2 gange om året afholdes et MADSbrugermøde hvor nye funktioner præsenteres og brugerønsker og tema'er i tilknytning til MADS diskuteres. Alle brugere og interesserede har desuden adgang til den elektroniske dokumentation og brugermanual, MADS Online Manual. MADS - Klinisk Mikrobiologisk Afdeling - Århus Universitetshospital Skejby - Brendstrupgårdsvej, bygning X - 8200 Århus N DK - DENMARK - Tel: (+45) 8949 5640 / 2427 9566 / 8949 5638 - Fax: (+45) 8949 5611 - Email: skejby.mads@rm.dk