Designmanual for fauna- og stibroer Stibro ved Gubsø Faunabro ved Nordskoven/ Nyløkkevej Fauna- og stibro ved Dyrehaven 6620 + 25 Funder - Låsby 6620.R20 Dyrehaven - Nyløkkevej - Gubsø Faunapassage ved Nordskoven/ Nyløkkevej Fauna- og stibro i Dyrehaven Stibro ved Gubsø Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Juni 2012 1
Fauna- og stibroer Oversigt over placering af fauna- og stibroer på strækningen ved Silkeborg by Gubsø Stibro ved Gubsø Nordre Højmarksvej Silkeborg by Kejlstrupvej Faunabro ved Dyrehaven Stibro ved Dyrehaven Dyrehaven Nørreskov Bakke Fotografi fra Dyrehaven Stibro ved Gubsø. Området ved Gubsø i den nordlige del af Silkeborg ligger i et område med mange små dødishuller fra istiden. Selve Gubsø blev drænet tilbage i 1882 og indlemmet til græsningsarealer. Søen størrelse er dermed blevet kraftigt reduceret. I dag er området et vådområde med moser og engarealer, hvor der lever blandt andet oddere, spidssnudede frøer og fl agermus m.m. Området har på den vis en rekreativ herlighedsværdi, der bliver styrket med anlæg af stiforbindelser. Motorvejen skærer sig igennem den nordlige del af området, og der skal deror etableres en stibro over motorvejen. Oslovej Silkeborg Langsø Århusvej Foto af Gubsø 2
Stibro og faunabro ved Dyrehaven Dyrehaven vil som følge af linieføringen blive gennemskåret af den nye motorvejsforbindelse. Motorvejen vil ligge sænket i forhold til det omgivende terræn i en lang afgravning. For at sikre dyrelivets passage af motorvejen etableres faunabro på tværs af motorvejen med et lukket værn, der hindrer lys fra bilerne i at skræmme vildtet. Der etableres ligeledes en stibro, der forbinder dyrehaven på begge sider af motorvejen. Fotografi fra Dyrehaven Faunabro ved Nyløkkevej I Nordskoven føres motorvejen som en lang landskabbro over en ½ km dalstrækning, hvor dyrelivet uhindret kan passere. På strækningen øst for landskabsbroen ligger motorvejen i en afgravning, og det er derfor nødvendigt med en faunabro. Faunabroen, der etableres ved Nyløkkevej, etableres med lukket værn, der hindrer lys fra bilerne i at skræmme vildtet. Fotografi fra Nordskoven Århus-Silkeborg Linåvej Nordskoven Landskabsbro Faunabro ved Nyløkkevej Hårup Nyløkkevej Linå 3
Design- og konstruktionskoncept for fauna- og stibroer fi re broer omkring Silkeborg Koncept for broer De 4 broer i designmanualen består af 2 faunabroer og 2 stibroer. Designog konstruktionskonceptet for tre af de fi re broer i dette dokument baserer sig på samme genkendelige konstruktionsprincip med udgangspunkt i en bærende bue, som muliggør et frit spænd på tværs af motorvejen. Stibroen ved Gubsø er dog en undtagelse, da de terrænmæssige forudsætninger for en sådan bro på dette sted ikke er til stede. Faunabroerne: De to faunabroer bliver nogle af de største, der er bygget i Danmark. Med et spænd på over 90 m og en bredde på 40 m i enderne og 20 m på midten bliver disse broer markante. På trods det tykke brodæk, der ud over betonkonstruktionen er fyldt med et jorddække på 60 cm, så er det intentionen at tilføre broerne en spændstighed og en lethed ved at etablere broerne med de bærende buer, der springer fra den ene skråning til den anden i en jævn bevægelse, hvorved broerne fremstår som store portaler bilisterne passerer igennem. Faunaboernes store brodæk bæres af tre seperate buer, som i toppen smelter sammen med tre langsgående bjælker, hvor på dækket hviler. Det er intentionen at skabe et så åbent et rum mellem buen og brodækket som muligt og undgå yderligere understøtninger, som kunne sløre buens/broens rene fi gur. Faunabroen i dyrehaven lægger sig skråt imellem en meget høj skråning på den nordlige side og en noget lavere på den sydlige, mens faunabroen ved Nyløkkevej lægger sig mellem to mindre skråninger. Dette har naturligvis også resulteret i en vis forskel i de to broers spænd og buernes krumning. Fra arkitektens side har der været et æstetisk ønske om at arbejde med en så fl ad bue som muligt, der naturligvis samtidig skal kunne virke konstruktivt. Faunabroernes dimensionering og tragtformede plan er bestemt ud fra anbefalinger/krav fra biologer i forhold til at skabe en passage i landskabet, som både store som små dyr vil bevæge sig over. Brodækkets store bredde af hele 40 m i enderne og 20 m på midten vil i en kombination med en strategisk tilplantning ved broen og på broen være med til at danne ledelinjer ud fra en registrering af dyrenes naturlige bevægelsesmønstre. På faunabroernes kantbjælker monteres desuden en 1,8 m høj lystæt skærm, som er endnu en forudsætningen for dyrenes brug af faunapassagen. Udformningen og materialiteten af denne skærm er i dette dokument endnu ikke præcist beskrevet men fastlægges senere i samråd med arkitekten. Stibroen i dyrehaven: Faunabroen og stibroen i dyrehaven ligger ganske tæt ved hinanden i den sydøstlige ende af motorvejens strækning i afgravning igennem Dyrehaven, og man vil altid kunne se den ene bro lige bag den anden og i bil med 110 km/t passere under de to broer med få sekunders mellemrum. Det har derfor også været naturligt ikke at arbejde med faunabroen og stibroen isoleret set men at se dem som et samlet billede, der tilfører strækningen igennem dyrehaven en særlig identitet. Stibroen bygger på samme design og spænder som faunabroen i et bueslag over motorvejen, der her ligger i en lidt lavere afgravning. Stibroen er i modsætning til faunabroen smal og let og bæres af en enkelt betonbue, der i toppen smelter sammen en langsgående bjælke, hvor på brodækket hviler. Som rækværk på stibroen monteres på ydersiden af kantbjælken tynde tætsiddende lukkede stålrør, som med en hældning 8/1 ind over brodæk skyder sig 1,30m op over kantbjælken øverst monteres en håndliste. Udformningen af rækværket bestemmes endeligt i samråd med arkitekten. Et gennemgående koncept, der kendetegner motorvejsstrækningen igennem Silkeborg, er forholdet 8:1, som defi nerer spunsvæggenes hældning på bystrækningen, mens de krydsende broer på bystrækningen har lodretstående kantbjælker. Her ved fauna- og stibroerne får kantbjælkerne hældningen 8:1 en hældning, som fortsættes ud i ydersiden af den lystætte skærm på faunapassagerne og i stibroernes rækværk. Stibroen ved Gubsø: Til forskel fra de øvrige tre andre broer, som spænder over motorvejen, der ligger i en afgravning, så er situationen ved Gubsø noget anderledes. Motorvejen ligger i en lille afgravning, mens stien der fører hen til broen hæves med et mindre dæmningsanlæg. Designet for denne bro skiller sig dermed ud fra de andre, da terrænsituationen broens højde over motorvejen ikke giver den nødvendige frihøjde for en buekonstruktion. Broen har istedet i brodækkets længdeprofi l en svag bue på tværs af motorvejen og er båret midtvejs af to skråtstillede ben. Rækværksløsningen for denne bro er den samme som for stibroen i Dyrehaven. 4
Fauna- og stibro i Dyrehaven Visualisering af fauna- og stibroen i Dyrehaven - set kørende mod sydøst. 5
Stibro i Dyrehaven Plan, snit og opstalt Visualisering af stibroen med faunapassagen i baggrunden set kørende mod nordvest 6
Stibro i Dyrehaven Isometrisk afbillding Bærende beton buekonstruktion for stibroen i Dyrehaven Stibroen vist med brodæk og rækværk 7
8 Faunabro i Dyrehaven Plan, snit og opstalt
Faunabro i Dyrehaven Isometrisk afbillding Bærende beton buekonstruktion for faunabroen i Dyrehaven 40 m 20 m Faunabroen vist med brodæk og en lystæt skærm 9
10 Faunabro ved Nyløkkevej Plan, snit og opstalt
Faunabro ved Nyløkkevej Isometrisk afbillding Bærende beton buekonstruktion for faunabroen ved Nyløkkevej 40 m 20 m Faunabroen vist med brodæk og en lystæt skærm 11
Stibro ved Gubsø Plan, snit og opstalt Plan stibro 12
13
Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL