Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Relaterede dokumenter
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

1.1: 4-Kløveren. 1.2: Februar og marts : 0-2 årige 2.1:

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan TEMA: Forår så og spire

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema pædagogisk læreplan Samvær og sprog (3-6 år)

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Sprog 3-6 år

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Samling i børnehaven

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Børnehaven Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Skolevenner

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan : Målsætning. Krop, sanser og bevægelse 2.2: 2.3: 3.1og 3.2 Alsidig personlig udvikling

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

EVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

EVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR

Fra børnehavebarn til skolebarn

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Evaluering af Læreplaner 2015/2016

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Evaluering af læreplaner 2014/2015

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Transkript:

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 1.1: Solsikken 1.2: 2017 1.3: Hele personalegruppen i Solsikken 1.4: Trivsel i Solsikken 1.5: 3-6 årige børn 2.1: Målet er, at alle vores børn i Solsikken skal trives i vores hverdag og være glade for at komme i børnehave. 2.2: Ud fra arbejdet med børnenes besvarelser i program for læringsledelse er vi blevet opmærksomme på, at især de ældste drenge mangler udfordringer i hverdagen. 2.3: Vores mål er, at vi skal blive endnu bedre til at tage udgangspunkt i børnenes forskellige interesser og behov og derudfra skabe meningsfyldte aktiviteter. Vi skal kunne gribe de "bolde", som børnene sender i luften og i fællesskab skabe gode læringsmiljøer. 3.1: Krop og bevægelse og Sociale kompetencer 3.2: Vi har valgt at arbejde indenfor temaerne Krop og bevægelse og Sociale kompetencer, da vores mål ligger inden for disse temaer. Krop og bevægelse fordi vi ved, hvor stor en betydning krop og bevægelse har for børns kropslighed og dermed for deres trivsel. Desuden er vi en gazelleinstitution (Aktive børn), hvor bevægelse indgår som en fast del af vores hverdag. Hele personalegruppen har Side 1 af 6

Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som fået efteruddannelse i krop og bevægelse. Sociale kompetencer, fordi vores mål med at børn skal trives og være glade for at komme i børnehave, indebærer at vi arbejder med social trivsel; at børnene er gode ved hinanden, at børnene kan acceptere hinandens forskelligheder herunder forskellige interesser og at børnene formår at deltage i fælles aktiviteter. 4.1:Vores fokus i de pædagogiske aktiviteter har primært tilgodeset et lavere aktivitetsniveau end det, de ældste drenge har brug for. Vi har manglet idéer til at sætte bevægelsesaktiviteter i gang på legepladsen, hvilket indimellem har påvirket engagementet hos os voksne. Vi har været gode til at sende børnene ud, når deres leg har haft brug for mere fysisk plads, hvilket indimellem har haft den konsekvens, at legen er gået i stå. Vi har tidligere arbejdet en del med konceptet "Fri for Mobberi", hvor vi bl.a. holdt bamsemøder og bamsemassage. Dette er blevet nedprioriteret i forhold til andre aktiviteter. 4.2: Alle de opretholdende faktorer kalder på, at vi arbejder ud fra kontekstperspektivet. 5.1: Når vi sidder sammen med børnene til frokost, skal vi jævnligt spørge ind til, hvad de kan lide at lave af bevægelsesaktiviteter her i børnehaven. Børnene skal medinddrages, så aktiviteterne giver mening for dem. På vores stuemøder skal vi planlægge aktiviteter ud fra det, børnene fortæller samt det vi oplever, der optager dem. Samtidig skal vi videreudvikle børnenes leg, for at vise og give dem nye muligheder rent Side 2 af 6

iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. bevægelsesmæssigt. På vores Bamsemøder, hvor vi bl.a. arbejder med social trivsel, har børnene mulighed for at give udtryk for, hvordan de har det og hvordan det er at gå i vores børnehave. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 5.2: I og med, at vi er en Gazelleinstitution er vi forpligtet til, at alle børn skal deltage i voksenstrukturerede bevægelsesaktiviteter 45 min. hver dag. Vi skal lave en struktur, hvor alle børn får tilgodeset deres behov for bevægelse med hvert deres udgangspunkt. Bamsemøder skal igen blive en del af vores hverdag og skal afholdes én gang om ugen. 6.1: Vi vil informere forældrene om projektet igennem dialog samt dokumentation enten på skrift eller via billeder. Vi er fælles om, at børnene trives og skal kunne tage fat i hinanden, hvis der er bekymringer omkring et barns trivsel. 6.2: Det gør det ved, at vi inddrager børnene i beslutningerne omkring aktiviteterne. 7.1: Vi guider og tager udgangspunkt i barnets zone for nærmeste udvikling, så barnet oplever at kunne imødekomme de krav og forventninger, der ligger i aktiviteten. Dette gælder både bevægelsesaktiviteterne samt til Bamsemødet. Helt konkret vil det for nogle børn handle om større udfordringer i aktiviteterne, hvor det for andre vil handle om færre udfordringer. Det er vores opgave, at justere aktivitetens sværhedsgrad, så det passer til den enkelte børnegruppe. Vi skal desuden arbejde i mindre grupper, hvor udgangspunktet for at alle børn kan deltage, er mere til stede end når vi laver aktiviteter i en stor gruppe. 8. Teoretisk/ 8.1: Materiale, der er udleveret i forbindelse med Side 3 af 6

forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? personalegruppens efteruddannelse i Aktive børn. Vygotsky "zonen for nærmeste udvikling" Mary Fonden "Fri for Mobberi" 9.1: Ud fra vores målformuleringer i boks 2 udleder vi følgende tegn på læring: At vi har børn, der er glade, når de bliver afleveret om morgenen og som går glade hjem. At børnenes besvarelser i program for læringsledelse, næste gang, vil give et mere positivt billede af de ældste drenges trivsel i vores børnehave. At vi kan se, at børnene inddrages i beslutningerne om bevægelsesaktiviteterne. At alle børn deltager i forskellige aktiviteter, fordi vi har tilgodeset børnenes forskellige udviklingszoner. 9.2: Personalegruppen har et fælles ansvar. Der skal ses tegn på læring under de voksenstyrede bevægelsesaktiviteter samt til Bamsemøderne. Også ved frokostbordet skal vi være opmærksomme på om børnene kommer med forslag til bevægelsesaktiviteter. 9.3: Vi skal lave en tavle, hvor børnenes idéer til bevægelsesaktiviteter bliver skrevet op for at synliggøre, at de inddrages i planlægningen. Desuden vil vi kunne se svarene på, hvorvidt alle børnegrupper trives næste gang, børnene skal svare på spørgsmålene i læringsledelse. 9.4: Som 9.3 mht. børnenes idétavle. 10.1: 10.2: 10.3: Kan først laves ultimo 2017. Side 4 af 6

10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Side 5 af 6

Billeddokumentation Side 6 af 6