Sundhedseffekter af Partikelforurening



Relaterede dokumenter
Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning

Københavns Miljøregnskab

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger?

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Nøgletal for kræft januar 2013

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Tilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

HAR BYGGE-ANLÆGSARBEJDERE I DANMARK ØGET RISIKO FOR AT FÅ KOL OG HVILKE FOREBYGGELSES- PERSPEKTIVER ER DER

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Nedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening.

Klimaforandringer, klimatilpasning, luftkvalitet og helbredseffekter i en dansk kontekst

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed?

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Miljøzoner, partikler og sundhed

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Sundhedsskader fra små partikler i byluft

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, , 227 samt nr. S

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Psykosocial arbejdsmiljø og depression

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?

Vurdering af partikler i udeluft

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Sund By Butikken Nørretorv Horsens. Tel.: sundby@horsens.dk Hjemmeside:

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Redegørelse om opgørelse af helbredseffekter af trafik i København ved anvendelse af NO2 som repræsentant for den samlede trafikforurening

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses > NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

AARHUS AU UNIVERSITET

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning

E-cigaretter. Afdelingslæge og lektor Jakob Bønløkke, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl til 17.00

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl til 17.00

Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Høring om lov om røgfri miljøer

Børnefattigdom i Grønland

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl til 16.30

Ren luft til danskerne

Interventionsstudier:

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi?

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Kender du din lungefunktion?

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Transkript:

Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Karakterisering efter masse efter antal størrelse - overflade efter kemisk sammensætning

Betydning af partikelstørrelse Luftveje Grove partikler Ultrafine og fine partikler rekrutterer aktiverer betændelses celler Partikler afsættes og fjernes med slim og fimrehår Partikler optages af celler (makrofager) nedsat optagelse Reaktion i vævet Frigørelse af signalstoffer ROS Betændelsesceller frigør flere signalstoffer og danner flere ROS Alveole ROS er frie iltradikaler Partikler trænger over i kredsløbet

Størrelses- og massefordeling i gadenivau (Peter Wåhlin, DMU) Antal Number Masse (vægt) Trafik genererede partikler Kulstof Metaller tjærestoffer Lang-transporterede og kondenserede partikler sulfater nitrater Si Ca metaller vindblæst støv slid på vej, dæk, bremser, 0.001 0.01 0.1 1 10 100 µm Nano particles Ultrafine particles PM 2.5 (fine particles) PM 10

Befolkningsundersøgelser af partiklers helbredseffekter Korttidseffekter (akutte) En eller flere byer/byområder Daglige udsving i luftforurening (målestation) Daglige udsving i - Antal død, inkl. årsager - Indlæggelser, inkl. årsager - Symptomer i gruppe - Medicinforbrug i gruppe Langtidseffekter (kroniske) London december 1952 Mange byområder med store Befolkningsgrupper (8000-500.000) med kendte risikofaktorer (fx livsstil) Målestationer (eller model til individuel) 10-20 års observation

Relativ dødelighed Steubenville Harriman St. Louis Watertown Topeka Portage København 8000 deltagere PM2.5 (µg/m3) 1974-1988 og 1990-1998 Am J Respir Crit Care Med Vol 173. pp 667 672, 2006

Vurdering af sundhedseffekter af partikelforurening i Københavns Kommune (500.000 indbyggere) baseret på 25 µg/m 3 PM 10 og 18 µg/m 3 PM 2.5 Langtidseffekter i antal per år CAFE ExternE Tabte leveår 3450 4070 Total dødelighed for tidlig død 511 Børnedødelighed 2 Nye tilfælde af kronisk bronkitis hos voksne 211 584 Død af lungekræft 49 CAFE er EU og WHO model; ExternE er en økonomisk model Alle grundlæggende data er fra befolkningsundersøgelser fra USA (især American Society for Cancer Research, 6-cities study og 7.-dages adventiststudiet)

Vurdering af sundhedseffekter af partikelforurening i Københavns Kommune (500.000 indbyggere) baseret på 25 µg/m 3 PM 10 og 18 µg/m 3 PM 2.5 og data fra EU og USA Korttidseffekter i antal per år CAFE Andersen ExternE Indlæggelser for hjertesygdom blandt ældre 54 306 31 Indlæggelser for slagtilfælde 76 Indlæggelser for luftvejssygdom blandt alle 88 31 Indlæggelser for luftvejssygdom blandt ældre 44 166 Indlæggelser for astma blandt børn 5-18 år 49 Dage med nedre luftvejssymptomer hos voksne 415.718 69.500* Dage med brug af astmamedicin blandt voksne 49.970 109.907 Dage med astmaanfald hos voksne 113.139 Dage med astmaanfald hos børn 14.286 Dage med nedre luftvejssymptomer hos børn 200.609 36.960* Kronisk hoste hos børn 5.322 Dage med brug af astmamedicin blandt børn 8413 10.714 Dage med begrænset aktivitet 601.322 378.875 CAFE er EU og WHO model; Andersen er egne data og ExternE er en økonomisk model

Fordeling af masse på størrelser i bybaggrund/gade Vurdering af effekt af udstødning via PM 2.5 er usikker Antal Number Trafik genererede partikler Kulstof Metaller tjærestoffer 17 µg/m 3 Lang-transporterede og kondenserede partikler Si Ca metaller Masse (vægt) vindblæst støv slid på vej, dæk, bremser, 1 µg/m 3 sulfater nitrater 7 µg/m 3 0.001 0.01 0.1 1 10 100 µm Nano particles Ultrafine particles PM 2.5 (fine particles) PM 10

5% af en hollandsk kohorte på ca. 6000 havde bopæl indenfor 50 m fra trafikeret gade eller 100 m fra motorvej og 1.53 gange risiko for død. I en undersøgelse fra Oslo fandt man blandt 16000 mænd øget død af luftvejssygdom, lungekræft og hjertesygdom fra 1974 til 1993 I forhold til NOx beregnet ved bolig, hvor trafik var den helt dominerende kilde

I Københavns Kommune har ca. 100.000 ud af 500.000 bopæl indenfor 50 meter fra trafikeret vej med mere end 10.000 biler i døgnet. For vurdering af dette antal og figur takkes Jakob Fryd fra Miljøkontrollen

I Københavns Kommune har ca. 100.000 ud af 500.000 bopæl indenfor 50 meter fra trafikeret vej med mere end 10.000 biler i døgnet. Den totale dødelighed er 5290 (heraf 4908 over 50 år) per år i København Kommune, dvs. en dødelighed på ca. 1% (Danmarks Statistik) Hvis vi antager at bolig indenfor 50 m fra trafikeret gade øger dødeligheden med 1,53 gange (baseret på den hollandske undersøgelse) Får vi: Dødeligheden ville kun være 0.9% hvis ingen boede 50 m fra trafikeret gade Der ville være ca. 500 færre for tidlige dødsfald Tilsvarende beregninger kan i princippet foretages for fx luftvejssygdomme astmaanfald hos børn og voksne Vurdering baseret på NOx og Osloundersøgelsen svarer også til >500 dødsfald i Københavns Kommune Beregnet på basis af total PM 2,5 (18 ug/m 3 ) får man 511 dødsfald i Kbhs. Kommune Beregnet på basis af trafik PM 2,5 (1 ug/m 3 ) får man 31 dødsfald i Kbhs. Kommune

Hvorfor ved vi ikke mere om partikler og især dieselpartiklers effekter Befolkningsundersøgelser tager lang tid og kræver store resurser Noget viden er på vej, bl.a. fra Forskningscenteret AIRPOLIFE Begrænset støtte til forskning i helbredseffekter luftforurening i Danmark - Partikelpulje hos miljøstyrelsen - Strategisk forskning i vedvarende energi Desværre heller ikke prioriteret i aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen Sammenhæng mellem miljø og sundhed knap nævnt under strategisk forskning Der savnes generelt en samling og styrkelse af miljø- og helbredsforskning Ingen institution (sektorforskning el. lign. med fokus på miljø og sundhed) Til sammenligning har der været støtte til strategisk forskning vedr. ikke-ioniserende stråling på 30 mill kr. i 2004-2005

Kendte helbredseffekter af partikler PM 10 og PM 2.5 Identificerbare effekter og kendskab til dosis-responssammenhæng Korttidseffekter (akutte) Død af hjerte- og lungesygdom Indlæggelser for hjerte- og lungesygdom Indlæggelser for slagtilfælde Astmaanfald (voksne og børn) Bronkitis, nedre luftvejssymptomer, hoste (voksne og børn) Sygedage (indskrænket aktivitet) Medicinforbrug (astma) Langtidseffekter (kroniske) Død af hjerte- og lungesygdom, lungekræft og hos spædbørn Nye tilfælde af lungekræft Nye tilfælde af hjerte- og lungesygdom Fosterpåvirkning nedsat fødselsvægt Nedsat udvikling af lungefunktion hos børn

Sammenhæng mellem partikler (PM 10 ) og indlæggelser for hjertesygdom i StorKøbenhavn - 1 μg/m3 mere PM 10 forurening en dag følges af 0.2 % flere indlæggelser for hjertesygdom blandt over 65-årige - Den lille ekstra risiko har stor betydning for folkesundheden når den ganges med Københavns befolkning (ca. 53 indlæggelser/dag) -PM 10 niveau i København (25 µg/m³) svarer til 2-3 ekstra indlæggelser per dag s(pm10l1) -0.2-0.1 0.0 0.1 0.2 0.3 PM 10 0 20 40 60 pm10l1 Zorana Jovanovic Andersen 1,2, Thomas Scheike 1, Ole Raaschou-Nielsen 3 Ole Herte 4, Peter Wåhlin 4,Steffen Loft 2, 1 Department of Biostatistics, 2 Department of Occupational and Environmental Health, Copenhagen University, 3 Institute of Cancer Epidemiology, Danish Cancer Society, 4 National Environmental Research Institute