Løsning, Beton opgave 2.1

Relaterede dokumenter
Betonkonstruktioner, 2 (Brudstyrke af bøjningspåvirkede tværsnit)

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 7

Løsning, Beton opgave 5.1

Betonkonstruktioner Lektion 2

Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave 1

6 ARMEREDE BJÆLKER 1

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse

Bøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann

6.7 Capital Asset Pricing Modellen

Geometrisk nivellement. Landmålingens fejlteori - Lektion 7 - Repetition - Fejlforplantning ved geometrisk nivellement. Modellen.

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Brudgrænse- og ulykkesberegningen begrænser betonens tøjning til 3.5 o/oo.

MATEMATIK NOTAT 09 - ASYMPTOTER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX

Program. Konfidensinterval og hypotesetest en enkelt normalfordelt stikprøve. Eksempel: hjerneceller hos marsvin. Eksempel: hjerneceller hos marsvin

A. Dimensionering af fugearmering

10/9/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter. Indre kræfter.

Betonkonstruktioner Lektion 4

Betonkonstruktioner Lektion 3

Matematisk modellering og numeriske metoder

Faldmaskine. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 23. november 2008

Danmarks Tekniske Universitet

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter

Geometrisk Optik. Teori og forsøg

Kursus Introduktion til Statistik. Oversigt, Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Den stokastiske variabel X angiver levetiden i timer for en elektrisk komponent. Tæthedsfunktionen for den stokastiske variabel er givet ved

Deformation af stålbjælker

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Anvendelsestilstanden. Per Goltermann

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Søjler og vægge Centralt og excentrisk belastede. Per Goltermann

Fag: Fysik - Matematik - IT Elever: Andreas Bergström, Mads Paludan, Jakob Poulsgærd & Mathias Elmhauge Petersen. Det skrå kast

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Aalborg Universitet. Bæreevne af betonvægselementer Jensen, Bjarne Chr.; Sørensen, John Dalsgaard. Publication date: 2007

Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.

Termodynamik - Statistisk fysik - Termodynamiske relationer - Fri energi - Entropi

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingens venner og bekendte. χ 2 -fordelingen

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

A. Afløbsinstallationer

Note til Stikprøveteori Teoretisk Statistik, 2. årsprøve Erik Bennike og Frederik Silbye. Formeloversigt til stikprøveteori

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Byggeteknik TEKNOLOGISK INSTITUT

I dag. Binomialfordelingen Sandsynlighedsregning og statistik. Eksempel: cornflakessmagning. Binomialfordelingen

Netværksalgoritmer. Netværksalgoritmer. Meddelelses-modellen. Routing

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

OP-DECK Solution Last Tabel Let Erhverv 2,5 kn/m2 3 August 2009 Simpel Understøttet (m.) Indspændt 1 side (m.) 4 4,5 5 5,5 4 4,5 5 5,5

Betonkonstruktioner Lektion 11

Revner i betonkonstruktioner. I henhold til EC2

Hjemmeopgave 3. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Fundering af stillads for brostøbning. Med afsæt i Odins Bro

Hypotesetest. Hypotesetest og kritiske værdier Type 1 og Type 2 fejl Styrken af en test Sammenligning af to populationer

Landbrugets Byggeblade

8 SØJLE OG VÆGELEMENTER 1

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

U LT R A L O W E N E R G Y


Semesterprojekt Svingningssystemer mekanisk/elektrisk analogi

Indsæt billede. Concrete Structures - Betonkonstruktioner. Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.)

Vejledende opgavebesvarelse 1. årsprøve, nationaløkonomi august-terminen 2000II

Statik og styrkelære

Grønt forløb: Terningekast. Trin: 4. klasse Fag: Matematik Opgave: Terningekast Antal lektioner: 4 lektioner

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2014

Transportarmerede vægelementer

Betonkonstruktioner Lektion 7

Løsninger til Opgaver i fysik A-niveau Fysikforlaget 2007 (blå bog)

1. Indledning I Visma Løn findes et standard bogføringsbilag, som indeholder følgende kolonner:

Dansk Økonomi, forår 2018

Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse

Betonkonstruktioner Lektion 1

Er der tvivl, om hvorvidt den sne, der retningslinier for tiltag mod alvorlige

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLÉ KASTRUP. Udarbejdet for:

Statistik Lektion 8. Test for ens varians

SHARKY varmeenergimålere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger

Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes

Modellering af strømning i CFX

Landbrugets Byggeblade

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

Athena DIMENSION Tværsnit 2

Løsninger til OPGAVER I FYSIK A-NIVEAU 2013-udgaven

4 Sandsynlighedsfordelinger og approksimationer

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

SAMMENLIGNING AF STYRKE, DEFORMATION OG

Kursusgang 10: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus anden del

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.

Prøv først at gætte vinklernes størrelse. Mål derefter vinklerne med en vinkelmåler.

Gæt og mål 6 stumpe vinkler

Transkript:

Løning, eton opgave.

Løning, eton opgave. - diagrammet betemme or ølgende tværnit, hvor 8, Pa, d 38 Pa, d,4 0 Pa, 0,003 og u 0,08. Forkellige hjælpetørreler: h 0 + 40 300 mm d 300 40 60 mm d 40 mm π 6 4 40 mm d d 38,4 0 0,00 Punkt (rent træk) etonen er uldt revnet og overører ingen pændinger, og der er trækldepændingen i begge armeringlag.

Vandret ligevægt: d + d 40 38 + 40 38 30940 309, k I dette tilælde er momentet nul, ordi tværnittet er mmetrik, dette gælder ikke altid og momentet i punkt kan generelt betemme ved at tage moment om tværnittet midte: d ( d h) d ( h d ) 40 38 (60 0 km 300) 40 38 ( 300 40) Punkt (ren bøjning): I punkt er tværnittet udat or ren bøjning, hvormed trkzonehøjden,, kan betemme ud ra den vandrette ligevægtligning. 0 + 0,8 b 0 et er nødvendigt at kende tiltandene i de repektive armeringlag (elatik / platik), or at kunne betemme armeringpændingerne. Spændingerne betemme generelt ud ra arbejdkurven or armeringen, hvi tøjningen er kendt: ign( ) min( d ; d ) t tilvarende udtrk å or. rmeringtøjningerne betemme ud ra geometrike orhold i tøjningordelingen til: d 3

d Idet ølgende gætte der på, at trækarmeringen er i platik tiltand, og trkarmeringen er i elatik tiltand, hvorved: d d d Hermed kan den vandrette ligevægtligning krive: 0,8 b 0,8 300 8, 4368 d 38 mm d + ( d d 0,8 b + (40,4 0 0,003 40 38) 40,4 0 0,003 40 0 + 6908 86670 0 d 0 ) et kontrollere nu om antagelerne er opldt: 60 38 0,003 0,004 > 0,00 Ok, trækarmeringen lder 38 d d 38 40-4 0,003.84 0 < 0,00 Ok, trkarmeringen er i elatik tiltand 38 et kan obervere, at der i denne tiltand er træk i trkarmeringen, om end meget lidt. et kan ogå e, at begge armeringtøjninger er under brudtøjningen på 0,08. rmeringpændingerne bliver: 0 d 38 Pa d,4 0.84 0-4 8, Pa 4

rudmomentet inde ved at tage moment om midten a beton-trkzonen: ( d 0,4 ) (0,4 d ) 40 38 (60 0,4 38) 40 8, (0,4 38 40) 3.87 0 7 38, km mm Punkt (balanceret tiltand): I den balancerede tiltand, er tøjningen i trækarmeringen lig med ldetøjningen. ulzonehøjden betemme da ud ra tøjningdiagrammet: d + d 0,003 60 mm 0,00 + 0,003 ed nulzonehøjden betemt, kan tøjningen i trkarmeringen betemme: d 40 0,003-0,006 < v. nu lder trkarmeringen. Igen er tøjningen i begge armeringlag under brudtøjningen på 0,08. rmeringpændingerne bliver (begge lag lder): d 38 Pa d 38 Pa

Vandret ligevægt giver: + 0,8 b 40 38 40 38 0,8 300 8, -66480 66, k rudmomentet inde ved at tage moment om midten a beton-trkzonen: ( d 0,4 ) (0,4 d ) ( h 0,4 ) 40 38 (60 0,4 ) + 40 38 (0,4 40) + 66480 ( 9.33 0 93, km 7 mm 300 0,4 ) Punkt (ingen tøjning/pænding i trækarmering): I dette punkt er der ingen tøjning/pænding i trækarmeringen. Udra tøjningdiagrammet å: d 0 d 60 mm Tøjningen i trkarmeringen å til: d 60 40 0,003-0,0030 < v. trkarmeringen lder. 60 Igen er tøjningen i begge armeringlag under brudtøjningen på 0,08. 6

rmeringpændingerne bliver: 0 Pa d 38 Pa Vandret ligevægt giver: 0,8 b 40 38 0,8 60 300 8, -9040 90, k rudmomentet inde ved at tage moment om midten a beton-trkzonen: (0,4 d ) ( h 0,4 ) 40 38 (0,4 60 40) + 9040 ( 6,966 0 69,3 km 7 mm 300 0,4 60) Punkt (kontant trk over tværnit): I dette punkt er der trk over hele tværnittet. For rent trk over tværnittet gælder iølge S 4 pecielt, at tøjningen ikke på regne tørre end 0,000. enne værdi er under ldetøjningen og giver ølgende pændinger i armeringen: d,4 0 0,000 308 Pa Vandret ligevægt giver: + b h 40 308 40 308 300 300 8, -8863 88,6 k 7

oment om tværnitmidten giver nul pga. mmetri, men generelt å: ( d h) ( ) h d 40 308 (60 300) + 40 308 ( 0 km 300 40) Punkt,, Punkterne, og er i dette tilælde lette at betemme da tværnittet er mmetrik. Pga. mmetrien gælder. - diagram et er nu muligt at optegne - diagrammet: 8