Netværksmøde EUD Læsevejlederforening, 22. marts 2017 Læseguide hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Bremholm Adjunkt ph.d., DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) Aarhus Universitet
Program a) Kort introduktion b) Afprøvning af læseguide c) Faglig læsning og forskningen bag læseguide Frokost og rundvisning c) (fortsat) Faglig læsning og forskningen bag læseguide d) Miniworkshop : Udarbejdelse af læseguide e) Perspektiver på brug af læseguide
Afprøvning af læseguide Læs teksten med brug af læseguiden (lav én eller et par aktiviteter) Overvej undervejs: a) Læseguidens elementer og opbygning b) Hvad betyder aktiviteterne for jeres læsning af teksten? c) Spørgsmål til læseguiden: afklaring, undren
Faglig læsning og forskningen bag læseguide
Principper: De 10 bud Teoretisk baggrund for læseguides
Forståelsesproces Aktiv proces Kan læres LF-strategier Læseformål Bearbejdning Gøre teksten til sin egen Skriftligt bearbejdning Mundtligt bearbejdning Læseguide Teksterne Mangelfulde Uensartede Ubetænksomme
Forståelsesprocessen Jeg er ikke så god til at huske teksterne jeg synes bare nogen gange det er svært at finde tingene i teksten En dygtig elev det er hvis man er god til faget, hvis man forstår hvad det handler om og så n noget
De 10 bud forståelsesprocessen II Læseformål fra læseguide (BIOS) Når du har læst teksten, skal du kunne: Beskrive hvad et kromosom er, og hvad det er opbygget af Forklare hvad DNA-koden er, og hvordan den virker (i enkle træk)
Lærer: Bearbejdningen Jeg bad jer sidste gang om at lave en lille opgave, og jeg bad jer også om at læse nogle sider til i dag. Og det skulle gerne bygge videre på det emne vi har om, altså klimaforandringer. Hvis vi lige skal opsummere hvad det er vi har snakket om, og hvad I nu faktisk ved eller burde vide. Hvad er klima for noget? Op med lappen! Markus: Vejret Lærer: Det er noget med vejret, det er rigtigt. Kan vi sige noget mere præcist om hvad klima er? Sofie: Det kan være hvor varmt, hvor koldt. Om nogen klima tornado eller noget. Lærer: Mmm, det kan være noget med vinde, vejrsystemer og sådan noget. Kan vi sige mere? [pause] Kan I huske at vi havde en definition på hvad forskellen er mellem vejr og klima? [pause] Det ringer ikke nogen klokke? Så siger jeg det igen. Klima er noget man har registreret over en længere periode. Hvor mange år skal vi sådan set have registreret noget omkring vejret for at det kan kaldes klima? Sofie: Cirka 30 år.. (Lektion i geografi)
Bearbejdningen Det er jo fordi at syd og nord ligger ikke præcis hvor man ville sige at syd og nord var hvis man stod på - øhh det geografiske syd og nord. Så derfor så kompasset det kan misvise lidt med graderne hvor syd og nord ligger. Og der er en misvisning på én grad, men for sådan hundrede år siden der var en misvisning på 50 grader eller sådan et eller andet Elise
Teksterne Teksttræk Faktaopremsende Altovervejende beskrivende teksttype Begrænset multimodal (svag kohærens) Begrænset hypertekststruktur
Teksterne Teksttræk Begrebstung Informationstæt Overvejende beskrivende teksttype Multimodal (kohærens)
Risiko: Paradoksal form for literacy Undervisning der lærer eleverne ikke at læse tekster. Læsning bliver ikke en faglig ressource for eleverne
Shanahan & Shanahan (2008) fagspecifik literacy overgangs literacy basal literacy Infusionsmetoden har ringe virkning
Læseguide (reading guide, study guide, strategy guide) 1970 1992 2007
Læseguide: Elementer og principper Fagligt læseformål Aktiviteter Skriftlighed og mundtlighed Læseforståelsesstrategier og læseteknikker Kohærens, inkl. multimodalitet Restrukturering Global kohærens og læsevej
Forståelsesbearbejdning med læseguide Det er jo fordi at syd og nord ligger ikke Misvisning Hvad præcis og hvorfor hvor opstår man ville det? sige Fordi at det syd og nord var magnetiske syd ikke ligger på de geografiske Syd, men lidt nord for Canada. Derfor hvis man er det stod rigtige på - nord øhh og det det geografiske syd og kompasset viser ikke nord. helt Så det derfor samme. så I kompasset Danmark er det der kan misvise lidt en misvisning på ca. 1. med graderne hvor syd og nord ligger. Og der er en misvisning på Elise, én grad, i læseguide men for sådan hundrede år siden der var en misvisning på 50 grader eller sådan et eller andet Elise i undervisning
Anvendelsen af læseguides i fagundervisningen kan medvirke til at 1. understøtte elevernes forståelsesmæssige bearbejdning af de faglige tekster 2. styrke den faglige kommunikation i undervisningen 3. udgøre et grundlag for samarbejde mellem dansk og fagfagene med fokus på literacy-aspektet af fagene
Elev- og lærerperspektiv på læseguides Jeg synes at det er rigtig Jeg synes at godt det er at rigtig godt at jeg ved hvad jeg skal kigge efter. Sidste år år når når vi vi læste, vidste vi vi ikke hvad vi vi skulle få ud af få det. ud Men af det. her Men fortæller her det fortæller mig hvad det jeg mig skal hvad gøre, jeg og det skal gør det gøre, meget og det lettere. gør det meget lettere. Jeg mener læseguiden er med til at stille eleverne mere lige. For den giver alle en mulighed for at blive velforberedte. Hvis alle har gjort det her, så har alle noget at byde ind med.
Læseguides og udfordrede læsere Jeg synes at det er rigtig Jeg kan godt godt lide at de der skemaer jeg ved hvad og at jeg tegne. skal Så kigge forstår efter. Sidste jeg det år bedre når vi læste, vidste vi ikke hvad vi skulle Jeg får ud at af vide det. hvad Men det her er, jeg skal fortæller kunne. det mig hvad jeg skal gøre, og det gør Anna det meget lettere. Jeg brugte læseguiden som en slags skabelon for hvordan man skal læse teksten. Så tog det 1 ½ time at læse teksten,også for Bilal og Youssuf. Ligesom resten af klassen. Men de rakte fingeren op, og svarede på spørgsmål efter de havde læst en tekst, og det gør de ellers ikke. Bilal sagde bagefter at det var den første fysiktime hvor han havde lært noget. F/K-lærer
Miniworkshop : At udarbejde en læseguide
1. Læseguiden skal doseres og skal kun udgøre en del af undervisningen 2. Læseguiden skal bruges i undervisningen 3. Læseguiden skal give eleverne mulighed for at komme til orde i undervisningen 4) Læseguiden skal være så kort som muligt 5) Læseguiden skal være genkendelig og let at læse for eleverne 23
Principper for arbejdet med læseguides Udarbejdelse af læseguide - arbejdstrin 1. Valg af tekst (fagdidaktisk afklaring) 1. 2. Bestemmelse af fagligt formål med tekst (læseformål) Når du h Nå 3. Diagnose af tekst (centralt stof, perifert stof, særlige læseudfordringer) 2. Når du har læst teksten, skal du kunne 3. 4. Udarbejdelse af læseguidens aktiviteter 4.
Principper for arbejdet med læseguides Det pædagogiske rytmeskifte 2) Læsearbejde til elever 1) Lærer vælger tekst 3) Lærer forbereder undervisning 4) Undervisning m. tekst
Principper for arbejdet med læseguides Det pædagogiske rytmeskifte 2) Lærer forbereder undervisning 1) Lærer vælger tekst 3) Læsearbejde til elever 4) Undervisning m. tekst
Læseguide-aktivitet til grundforløbstekst, eks. I
Læseguide-aktivitet til grundforløbstekst, eks. II
Eksempler på læreres læseguider
Læseguide VUC biologi (anvendt af kursist)
Eksempel: Læseguide til dansk
Øvelse: At udarbejde en læseguide Organisering Individuelt, par eller gruppe (efter præference): Prøv at lave læseguide til konkret tekst Tekster a) Egen medbragt tekst b) Udleveret teksteksempel Fælles: Opsamling og drøftelse (udfordringer, overvejelser mm.)
Øvelse: Udarbejdelse af læseguide Fremgangsmåde (forslag) 1. Dan jer et overblik over teksten 2. Nærlæs udvalgte dele af teksten (fx de første sider) 3. Formuler et bud på et fagligt læseformål (elevhenvendt) 4. Find central afsnit/del af teksten 5. Giv forslag til aktivitet til pågældende afsnit/del
Læseguide Perspektiver og muligheder
Læseguide og fagligt udbytte Jesper Bremholm og Søren S. Lund 35
Samarbejde mellem fagfagene (FF) og dansk (Da) A. Tydelig og eksplicit forberedelse af læseopgaven (FF) B. Faglærere Grundig og ved eksplicit mere forberedelse om deres fag til end brugen literacy-specialister af guiden gør. 1. Lærer modellerer med elever brug af guiden (eksplicit instruktion) (Da) Literacy-specialister ved mere om læsning og skrivning end 2. Par- eller gruppearbejde med guiden (Da) faglærere gør. 3. Par- eller gruppearbejde med guiden (FF) 4. Fælles opsamling og diskussion af fagteksten med afsæt i læseguiden (FF) (Shanahan (2009): Handbook of Research on Reading Comprehension, min oversættelse) C. Brug af læseguide i undervisning (FF) 1. Individuelt arbejde /par- eller gruppearbejde med guiden (hjemme eller i skole) (FF) 2. Fælles opsamling og diskussion af fagteksten med afsæt i læseguiden (FF)
Læseguide udarbejdet af elever Læseguide og progression i læsekompetence Skitse til Fælles pædagogik for faglig literacy på skole Grundlag: gradual release of responsability-model (Pearson og Gallagher (1983) + samarbejde mellem dansk og andre fag 5. 6. klasse: Brug af læseguide i forenklet form (læseformål + enkle aktiviteter) 7. klasse: Brug af læseguide i udfoldet form 8. klasse: Arbejde med elevers selvproducerede læseguides 9. klasse: Strategier for selvstændig læsning af fagtekster
Litteratur Arnbak, Elisabeth (2005): Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal. Bremholm, Jesper (2014): Veje og vildveje til læsning som ressource: Teksthændelser i naturfagsundervisning med og uden læseguide. Ph.D-afhandling, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Bremholm, Jesper (2015): Læseguide hvad, hvorfor og hvordan? Indføring i læseguide som didaktisk redskab til at støtte og udvikle elevers faglige læsning. Nationalt Videncenter for læsning (kan downloades som pdf fra www.videnomlaesning.dk) Bremholm, Jesper (2015): Læseguide et redskab til at invitere elever inden for i tekster og fag. Unge pædagoger, nr. 4/2015. McKenna, Michael C. & Robinson, Richard D. (2009): Teaching through Text: Reading and Writing in the Content Areas. Boston, Pearson Education. Lund, Søren Svenstorp (2012): Læseguider et bud på faglig læsning I fysik/kemi. Fagbladet Fysik/kemi. Wood, Karen D., Lapp, Diane, Flood, James and Taylor, Bruce D. (2008): Guiding Readers Through Text: Strategy Guides for New Times. Newark, International Reading Association.
Tak for i dag og for opmærksomheden! Jesper Bremholm: jolm@edu.au.dk