Som læseunderviser skal man ikke have ét læsesyn

Transkript

1 Som læseunderviser skal man ikke have ét læsesyn Jesper Bremholm, seniorforsker Nationalt Videncenter for Læsning Læsevejlederkonferencen 2018 Professionshøjskolen Absalon 1. november 2018

2 Oplæggets 3 hoveddele 1. Læsesyn et problematisk begreb 2. Forskellige forskningsperspektiver på læsning og literacy og deres indbyrdes sammenhæng Den flerfokale literacymodel 3. Didaktiske konsekvenser af et flerfokalt blik på læsning og literacy to eksempler

3 Læsesyn en betegnelse der skaber et uklart blik XX-skolens læsesyn [er] som følgende: Læsning er at kommunikere gennem interaktion med tekster i forskellige modaliteter. (2014) To problematikker: 1. Tendens til sammenblanding af hvad læsning er (forskning), og hvordan man skal undervise i læsning (didaktik) (jf. Elbro, 2006) 2. At man som læse- og literacydidaktiker kan vælge kun at se visse aspekter af Overordnet har hæftets læsetekster afsæt i et afbalanceret læsesyn, hvor fokus er at knække læsekoden ud fra meningsfulde læsetekster, som bygger på læsning af lette, lydrette ord samt de mest almindelige højfrekvente ord. (Agent kodeknæk på lydsporet, Forlaget Vektor, 2017) hvad læsning er som fænomen. Vi [ZZ-skolen, red.] betragter som udgangspunkt læsning og skrivning som en kognitiv færdighed, og arbejder ud fra et balanceret læsesyn, hvor bottom-up og top-down metoderne kombineres i undervisningen. (2016) Vi har på YY-skolen et afbalanceret syn på skriftsprogstilegnelsen, hvor både sekventielle og mere helhedsorienterede færdigheder indgår. (tilgået oktober, 2018)

4 Læsesyn forklaret med historisk tilbageblik Sekventielle læseteorier Phonics (fx Philip P. Gough - dansk repræsentant: Carsten Elbro) Holistiske læseteorier - Whole language (fx Ken Goodman dansk repræsentant: Erik Håkonsson) Læsning fordrer række delfærdigheder Læsning er sekventiel proces Det alfabetisk princip er grundlæggende Kontekst har ikke betydning for afkodning Læseforståelse forudsætter sikker afkodning Skriftsprog kan direkte tillægges mening Læsning er en meningsstyret og hermeneutisk proces Kontekst har afgørende betydning Forståelse er forudsætning for afkodning

5 Læsning, literacy og læsesyn Debatindlæg på Folkeskolen.dk, juni 2014 Opråb fra praksis Vi vil uddanne vores elever til fremtiden, og det kræver en sociokulturel tilgang til læsning. Vores kodeord er literacy. Så lad traditionalisterne holde fingrene fra det meget fornuftige udkast [ ]. Vi og særligt vores elever er ikke tjent med et fagligt usammenhængende officielt dokument, der opererer med et snævert læsesyn. Med henvisning til metodefriheden vil vi utvivlsomt læne os op ad [det, red] sociokulturelle læsesyn, så vi sikrer vores elever en sammenhængende læring i dansk og dermed det bedste samlede resultat af kompetencemålene. Vores elever skal læse og ikke bare afkode. Debatindlæg fra lærer på Folkeskolen.dk, juni 2014 Hurra for hurraord... Literacy lader til at være blevet det nye sort. Jeg finder det stærkt bekymrende, hvis en gruppe af dansklærere mener, at afkodning er et no go som læringsmål i dansk.

6 Kort sidespring: Literacy et bud på begrebsudredning Literacy som metafor for dannelse Literacy som betydningsskabelseskompetence Literacy som skriftsprogskyndighed

7 Forskellige forskningsperspektiver på literacy som skriftsprogkompetence

8 Literacy forskellige (forsknings)optikker En nylæsning læsekrig Forståelse er brudt sammenfatning ud Af John Villy Olsen Den nye læsekrig, der nu er brudt ud, er anderledes end den første, som stod mellem to lingvistiske retninger, elementpositionen og helhedspositionen. Her i Anden Læsekrig er element-folket oppe at toppes med en helt ny stamme, som vi kan kalde literacyfolket. Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Så man kan sige, at Første Læsekrig var en borgerkrig i Lingvistik-Landet. Anden Læsekrig er en landekrig mellem»lingvistik-landet«og»det Sociokulturelle Land«. Fra artikel i Folkeskolen 2014, lærernes fagblad

9 Mark Conley - i Handbook of Research on Reading comprehension, konstaterer at der i literacyforskningen er påfaldende mangel på samtænkning af sociokulturelle og kognitive tilgange til literacy

10

11

12 Flerfokal literacymodel Kritisk literacy Faglig literacy Tidlig literacy

13 Intermezzo Spørgsmål, reaktioner, kommentarer?

14 Konsekvenser for læse- og literacydidaktik?

15 Hvilken form for literacy understøttes og fremmes hos eleverne gennem den faglige undervisning?

16 Hvordan forstå og se på literacy i undervisning? Bremholm, 2014

17 Flerfokal literacymodel II Literacy som social praksis Organisationsformer Kommunikation Multimodalitet Literacy som mental evne Forkundskaber Metakognition (forståelsesstrategier, formål, monitorering) Læseindstilling Literacy som repræsentionsform Tekststuktur Kohærens Syntaks Ord/leksik Multimodalitet Bremholm, 2014

18 s. 70 s. 72

19 Teksthændelser i naturfag De naturfaglige tekster (literacy som rep.form og mental evne) Ubetænksomme tekster Kompleks tekststruktur Tekstøkonomisk stil Svag kohærens

20 . Musikerne stemmer derfor deres Uddrag af F/K-kompendium, 8. kl. instrumenter, inden der skal spilles. Når instrumenterne stemmes, bruges en stemmegaffel med frekvensen 440Hz. Det er tonen a, der kaldes kammertonen. På en guitar spilles kammertonen Opgaveark til kompendium Opgave 2 a) Hvilken bølgelængde har kammertonen?

21 Lærer: Jeg bad jer sidste gang om at lave en lille opgave, og jeg bad jer også om at læse nogle sider til i dag. Og det skulle gerne bygge videre på det emne vi har om, altså klimaforandringer. Hvis vi lige skal opsummere hvad det er vi har snakket om, og hvad I nu faktisk ved eller burde vide. Hvad er klima for noget? Op med lappen! Markus: Vejret Lærer: Det er noget med vejret, det er rigtigt. Kan vi sige noget mere præcist om hvad klima er? Sofie: Det kan være hvor varmt, hvor koldt. Om nogen klima tornado eller noget. Lærer: Hmm, det kan være noget med vinde, vejrsystemer og sådan noget. Kan vi sige mere? [pause] Kan I huske at vi havde en definition på hvad forskellen er mellem vejr og klima? [pause] Det ringer ikke nogen klokke? Så siger jeg det igen. Klima er noget man har registreret over en længere periode. Hvor mange år skal vi sådan set have registreret noget omkring vejret for at det kan kaldes klima? Sofie: Cirka 30 år..

22 Teksthændelser i naturfag Literacy i naturfag som social praksis Ubetænksomme tekster Kompleks tekststruktur Tekstøkonomisk stil og Svag kohærens Tre typer fravær: 1. Fravær af tydeligt fagligt læseformål 2. Fravær af fokuseret tekstarbejde 3. Fravær af tekstcentreret elevstemme 1) Læseaktivitet som forberedelse til undervisning 2) Læseaktivitet som del af undervisning 3) Læseaktivitet som del af projektarbejde 4) Læseaktivitet som del af eksperimentelt arbejde

23 Paradoksal naturfagsliteracy Undervisning der lærer eleverne ikke at læse tekster

24 Andet eksempel begynderundervisning i læsning Anbefalingen fra forskningen (fx Pressley m.fl. (2006), Floorman og Connor (2011)) Balanceret læseundervisning Eksplicit undervisning i afkodning Meget elevlæsning (opøvning af flydende læsning) Et rigt tekstunivers (meningsorienterede læseaktiviteter) Eksplicit undervisning i læseforståelse og strategier Meget skrivning (skrivning som kommunikation) Varierede og indholdsrige emner (ordkendskab) Differentiering Balanceret læseundervisning Literacy som mental evne Literacy som rep.form Literacy som social praksis

25 Begynderundervisning i læsning - Den første læsning Indskoling

26 Den første læsning Eksplicit undervisning i afkodning & Megen elevlæsning Fra elevernes læsebog Fra lærervejledningen Stærkt fokus på flydende læsning Systematiske aktiviteter: Læsning i kor; makkerlæsning; gentagen læsning; gentagen oplæsning som lektie; repliklæsning; finde oplæsningsfejl (ved lærers oplæsning); stafetoplæsning

27 Den første læsning Eksplicit undervisning i læseforståelse & Megen skrivning Læseforståelse Skrivning DFL 2. kl., Lærervejledning (s. 84), eksempel på læseforståelsesaktivitet Arbejdsbogen (s. 36), Eksempel på kreativ skriveopgave

28 Den første læsning Et rigt tekstunivers Et snævert og ikke-inkluderende tekstunivers

29 Den første læsning Fagligt varierede og indholdsrige emner & Differentiering Konklusion Med et flerfokalt blik på literacy ser man at Den første læsning ikke kan stå alene som grundlag for begynderlæseundervisningen Indholdsfortegnelse, Den første læsning, 2. klasse

30 Afsluttende pointe: Ikke ét læsesyn men et flerfokalt blik på elevers omgang med skriftsproget Tak for opmærksomheden! Spørgsmål, reaktioner, kommentarer?

31 Litteratur Bremholm, Jesper (2014): Veje og vildveje til læsning som ressource. Ph.D-afhandling, Aarhus Universitet, DPU. Bremholm, Jesper (2016): Læringsmål i literacyperspektiv. Cursiv nr. 19. Conley, Mark W. (2009): Improving Adolescent Comprehension: Developing Comprehension Strategies in the Content Areas. I Isreal & Duffy (red.) Handbook of Research on Reading Comprehension. New York: Routledge. Elbro, C. (2006). Hvad læsning er og hvad en læseunderviser bør vide? I Boelt & Jørgensen (red.) Læsning teori og praksis. Aarhus: KvaN. Foorman, B. R., & Connor, C. M. (2011): Primary Grade Reading. In M. L. Kamil m.fl. (red.) Handbook of Reading Research IV. New York: Routledge. Kress, Günther (2003): Literacy in the New Media Age. London: Routledge. Laursen, Helle Pia (2011): Lukket inde i et alt for lille alfabet. Nordand 6(2). M. Pressley m.fl. (2006): Reading Instruction that Works: The Case for Balanced Teaching. New York: The Guilford Press. Shanahan, Timothy & Shanahan, Cynthia (2008): Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents: Rethinking Content-Area Literacy, Harvard Educational Review, 78 (1)