Demensområdet Svendborg Kommune Årsrapport 2013

Relaterede dokumenter
Indledning. side 2. Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4. Demenspolitik i Svendborg Kommune...side 6

Demensområdet. Svendborg Kommune Årsrapport Myndighedsafdelingen Demenskonsulenterne Charlotte Gehring Karoline Raundahl Louise Damgaard

Demensområdet. Svendborg Kommune Årsrapport Foto: Træningholdet demens

Demensområdet Svendborg Kommune Årsrapport 2012

DEMENSPOLITIK

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik

Varde kommune. Demensstrategi

Demensområdet. Svendborg Kommune Årsrapport Demenskonsulenterne i Myndighedsafdelingen Charlotte Gehring Karoline Raundahl Julie Lindgren

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Råd og vejledning om demens

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune 2015 og 2016:

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Strategi på demensområdet i Esbjerg Kommune. Sundhed & Omsorg. Marts 2011

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

9. Opfølgning efter demensudredning

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Susanne Jensen. Demens- og Udviklingskonsulent

Udsyn mod fremtidens velfærd

Samlet opfølgningserklæring vedrørende aftaler mellem Byrådet og virksomhederne under Forebyggelses- og Sundhedsområdet for 2011

Demenspolitik Lejre Kommune.

Projekt 6 Demensindsatsen

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Handleplan på demensområdet

SOS Demens Samspil om Sygdom Demens. Projektleder - Michael Sorgenfri H. Pedersen

Demensstrategi for

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Gråsten Plejecenter

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.

Borgere med demens NOTAT

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017

Demenspolitik

Råd og vejledning om DEMENS

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade København K København, den 8. april 2013

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Politisk udvalg: Socialudvalg

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

Fagprofil - sygeplejerske.

Indsats på demensområdet

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Demensstrategi

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demensområdet Kvalitetsstandard 2016

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Det lille skub Forebyggende hjemmebesøg CVO Årsrapport 2012

Demenspolitik

Hjemmeplejen - Vi ser på det hele menneske

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Notat. Økonomi og Analyse. Til: Udvalget for Voksne og Sundhed. Sagsnr.: 2010/08109 Dato: Sag: Forebyggelse og Sundhed - resultatkrav 2011

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Aktiv hver dag. Træning i hjemmet

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager Værløse

Mål 2017 Demensområdet

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Social - og Omsorgspolitik

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Forord Formål: Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Reagér på bivirkninger

Demensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens

Demensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune

Det handler om respekt

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Strategi for Hjemmesygeplejen

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Transkript:

Demensområdet Svendborg Kommune Årsrapport 2013 Myndighedsafdelingen Demenskonsulenterne Charlotte Gehring Karoline Raundahl Side 1 af 21

Indhold Indledning. side 3 Fremskrivning af demens i Svendborg kommune.side 4 Demenspolitik i Svendborg Kommune....side 5 Organisering af demensområdet...side 7 Indsatser i 2013.side 9 Udviklingsmål indsatser i 2014...side 11 Bilag 1..side 12 Bilag 2 side 16 Bilag 3.side 17 Bilag 4.side 18 Bilag 5.side 20 Side 2 af 21

Indledning Formålet med årsrapporten er at beskrive demensområdet i Svendborg Kommune og give læseren et indblik i de forskellige opgaver, aktiviteter, og fremtidige mål for udvikling på demensområdet. På landsplan anslås det at ca. 89.000 danskere har en demenssygdom (Videnscenter for demens, januar 2014). Fremskrivningerne tyder på, at der om 30 år vil være ca. dobbelt så mange mennesker med en demenssygdom. Næsten 400.000 mennesker, svarende til ca. hver 10. dansker, lever i dag som pårørende til et menneske med demens. Beregninger viser, at sygdommen i dag koster samfundet 9-15 milliarder kroner om året. Demenssygdomme er den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark, og der findes ingen helbredelsesmuligheder. Samarbejdsaftalen i Region Syddanmark på demensområdet er godkendt i august 2010. Samarbejdsaftalen er en aftale mellem praksisudvalget, den regionale demensindsats og regionens 22 kommuner. Formålet med aftalen er at sætte fokus på en klar arbejdsdeling og sektorovergange i demensindsatsen i Region Syddanmark, og sikre regionens borgere et ensartet tilbud uanset bopæl. National Handlingsplan for demensindsatsen blev udgivet af Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i december 2010. Handleplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra Socialministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner. Handleplanen har til formål at sikre Det gode Demensforløb, og der er peget på syv områder, hvor demensindsatsen med fordel kan udvikles yderligere. Demensplejen i Svendborg Kommune tager sit afsæt i Svendborg Kommunes Demenspolitik, i Samarbejdsmodellen og i National Handlingsplan. I oktober 2013 udgav Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens. Retningslinjen skal bidrage til en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af sektorer og faggrupper. Retningslinjen dækker forskellige faser i patientforløbet, herunder udredning, diagnostik, ikke-farmakologiske indsatser, farmakologisk behandling samt indsatser målrettet pårørende. Side 3 af 21

Fremskrivning af demens i Svendborg Kommune 2013 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Fremskrivning af ældrebefolkning (60+ årige) 15.942 16.625 18.014 19.357 20.276 20.633 20.499 Mænd med demens 364 385 444 521 604 683 740 Kvinder med demens 745 762 811 902 1.020 1.136 1.232 I alt 1.109 1.147 1.256 1.422 1.625 1.820 1.972 Videnscenter for Demens, 2014 Side 4 af 21

Demenspolitik i Svendborg Kommune Nedenstående demenspolitik er politisk vedtaget i 2007, og er det grundlag, der arbejdes med demens på i Svendborg Kommune. Forord I Danmark har ca. 85.000 personer en demenssygdom, og hvert år får ca. 15.000 personer stillet diagnosen demens. Det er vigtigt med en tidlig indsats med henblik på udredning, så behandling og tilbud om støtte kan iværksættes hurtigst muligt. Demens er en alvorlig sygdom, ikke kun for den som rammes af sygdommen, men også i høj grad for de pårørende. Kvalificeret og tilpasset støtte og opbakning, aktiviteter, pleje og omsorg til den demente og de pårørende er vigtig, for at de kan klare hverdagen så godt som muligt. Svendborg Kommune har underskrevet samarbejdsaftalen på demensområdet på Fyn, der ligesom gældende lovgivning på området stiller en række udfordringer, som naturligvis skal implementeres i den samlede indsats. Målgruppe Borgere med demenssymptomer Borgere med konstateret demens Pårørende Personale Frivillige Målsætning At borgeren bevarer personlig identitet og færdigheder, familiær netværk og livskvalitet længst muligt At borgeren og dennes pårørende kan mestre situationen med demens i hverdagen bedst muligt At borgeren og de pårørende oplever respekt, ligeværdighed og sammenhæng i opgaveløsninger Dette søges opnået ved: At prioritere forebyggelse, sundhedsfremme og tidlig indsats højt Side 5 af 21

At pleje, omsorg, støtte og aktiviteter tager udgangspunkt i tilstedeværende funktionsniveau, ønsker, behov, livshistorie og vaner At pårørende har mulighed for at få rådgivning og støtte individuelt, på pårørendeskoler, i pårørendegrupper eller øvrige tiltag At der etableres bruger- og pårørenderåd på demensafsnit At personalet har uddannelse samt personlige og faglige kvalifikationer, og at de til stadighed udvikler viden og kompetencer inden for området At frivillige medinddrages, og får den støtte, undervisning og vejledning, der er behov for i forhold til at kunne udgøre et supplement til de pårørende og plejepersonalet Servicetilbud Alle borgere i Svendborg Kommune kan modtage informationsmateriale vedr. demens Alle borgere i Svendborg Kommune har mulighed for vejledning, undervisning og støtte vedr. demenssymptomer, tidlig opsporing, udredning, pleje- og behandlingsmuligheder samt øvrige aktuelle tilbud fra region, kommune og frivillige organisationer Hjemmebesøg af demenskonsulent i forbindelse med demensudredning, opfølgning efter behov med henblik på støtte, vejledning, undervisning og iværksættelse af eventuelle tiltag under hele sygdomsforløbet Borgere med demens og deres pårørende møder som hovedregel personale, som har uddannelse i demens, og som er kvalificeret til at udføre de opgaver, de stilles overfor Hjemmehjælp i form af praktisk bistand og/eller personlig pleje efter behov. Det tilstræbes, at der tilknyttes 2 kontaktpersoner, og at der kommer så få forskellige personaler i hjemmet som muligt Hjemmesygepleje efter behov Dagcentertilbud, hvor aktiviteterne er tilrettet borgere med demens Afløsning/aflastning i hjemmet efter en individuel, konkret vurdering af den pårørendes samlede situation og behov Gæsteophold i et af kommunens plejecentre i en afgrænset periode En plejebolig, hvor såvel de fysiske rammer som pleje- omsorg og aktiviteter er tilrettet borgere med demens Ved flytning sikres kontinuitet og sammenhæng gennem et tæt samarbejde mellem kontaktpersonerne i hjemmet og personalet i plejeenheden Vejledning og støtte til den demente i forhold til deltagelse i samtalesamværsgrupper Vejledning og støtte til pårørende i forhold til deltagelse i pårørendegrupper-/pårørendeskole/informationsmøder Vejledning og støtte til etablering af besøgsven Side 6 af 21

Organisering af demensområdet i Svendborg Kommune Der er på demensområdet nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der har til opgave at udvikle demensområdet i Svendborg Kommune for såvel borgere som medarbejdere. Demensudviklings- Og Koordineringsgruppen (DUK), er repræsenteret af sektionsledere fra hjemmeplejen og plejecentrene, en repræsentant fra hjælpemiddelafdelingen og de trænende terapeuter samt kommunens to demenskonsulenter. Repræsentanter fra DUK deltager årligt i henholdsvis demensdagene i København og årsmøde for demenskoordinatorer i Danmark. Indholdet i disse seminarer er seneste forskning på demensområdet, nyt lovstof, pleje- og omsorgsmæssige projekter m.v. Her hentes bl.a. viden og inspiration til planlægning og afvikling af Demensdagene i Svendborg Kommune samt øvrige temadage for medarbejdere og pårørende. Der er ansat 2 demenskonsulenter på hver 34 timer/uge. Demenskonsulenterne refererer til myndighedschefen. Det er demenskonsulenternes ansvar at koordinere den samlede indsats på demensområdet i Svendborg Kommune. Demenskonsulenterne arbejder i tæt samarbejde med sektionsledere og øvrige medarbejdere fra hjemmepleje, plejecentre og dagcentre i relation til udvikling/uddannelse, implementering og opgaveløsninger. Der tilstræbes høj faglighed og tværfagligt samarbejde i demensindsatsen. Der er udarbejdet en kompetenceplan, som skitserer krav til uddannelse samt ansvars- og kompetenceområder i relation til borgere med demens. (Bilag 1). Demenskonsulentens overordnede opgaver Det er demenskonsulentens opgave at være medvirkende til, at Svendborg Kommunes Demenspolitik udmøntes i praksis. Det være sig overfor den demente borger, dennes familie, medarbejderne i ældreområdet samt relevante samarbejdspartere. Det er demenskonsulentens opgave at tage initiativer til udvikling på demensområdet til gavn for demente borgere, pårørende, personale og til samfundet i øvrigt. Demenskonsulenten skal sikre implementering af Samarbejdsaftalen på Demensområdet og medvirke til fortsat udvikling i demensnetværket. Side 7 af 21

Demenskonsulenten er myndighedsperson på Lov om Magtanvendelse, i Svendborg, Ærø- og Langeland Kommune, og skal sikre at ny lovgivning implementeres. Demenskonsulenten skal være vidensperson for det øvrige plejepersonale på demensområdet og rådgive, vejlede og supervisere i komplekse plejeforløb. Demenskonsulenten skal være kontaktperson for henvendelser udefra, fra demente borgere og deres pårørende, fra praktiserende læger, Gerontopsykiatrisk team, Demensklinikken SHF/OUH m.v. Borgerrelaterede opgaver Demenskonsulenten skal stå til rådighed med råd og vejledning på demensområdet ved henvendelser fra borgere, pårørende, naboer m.v. Demenskonsulenten skal ifølge samarbejdsmodellen besøge samtlige personer, der får stillet en demensdiagnose. Konsulenten besøger også borgere med demenssymptomer som ikke er udredt, men som har behov for støtte og vejledning. Afhængig af kompleksiteten og den enkelte families behov tilbydes opfølgende besøg, og vi oplever, at denne faglige støtte, vejledning og koordinering er medvirkende til at sikre kvalitet i indsatsen. Demenskonsulenten skal fungere som konsulent for visitator m.fl. og deltage i hjemmebesøg sammen med øvrige fagpersoner. Demenskonsulenten skal visitere og anvise demente borgere til demensbolig. Antal borgere med demens tilknyttet demenskonsulenterne Antallet af demente borgere som er tilknyttet demenskonsulenterne har igennem årerne været støt stigende, og tendensen ser ud til at fortsætte i årerne fremover. I 2013 var 422 borgere tilknyttet konsulenterne. Side 8 af 21

Indsatser i 2013 Uddannelse i demens for medarbejdere i ældreplejen For at kunne leve op til demenspolitikken er det vigtigt, at medarbejdere i Svendborg Kommune til stadighed har den nødvendige faglige viden og kompetence i relation til opgaveløsninger. I samarbejde med SOSU Fyn uddanner Svendborg Kommune plejepersonalet i demens. Alle medarbejdere har som minimum et uddannelsesforløb på 5 dage. Medarbejdere som arbejder i bofællesskaber og aktivitetscentre for mennesker med demens har som min. 15 dages uddannelsesforløb. Der har i 2013 været i alt 88 medarbejdere på demenskursus. Som en overbygning på ovenstående demensuddannelser har vi siden 2011 afviklet tre uddannelsesforløb for Nøglepersoner på Demensområdet. Nøglepersonsuddannelsen er af 15 dages varighed, og afvikles i AMU regi. Der er i 2013 ikke uddannet nøglepersoner. Årsag til manglende tilslutning til nøglepersonsuddannelsen tilskriver vi det fokus, der har været på kursusaktiviteter vedr. projekt Nye Veje. Der er igen efterspørgsel på uddannelse af nøglepersoner, og der er planlagt et forløb i foråret 2014. Formålet med nøglepersonsuddannelsen er at tilgodese det stigende antal af demensramte familier og opkvalificere medarbejdernes kompetencer. I 2013 blev der gennemført 2 opkvalificeringsforløb for sygeplejersker i Svendborg Kommune. Der blev opkvalificeret 42 sygeplejersker. Kurset er af 5 dages varighed. Det er planlagt et kursus i oktober 2014. Temaeftermiddage for medarbejdere Socialstyrelsen udgav i 2012 en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse i relation til seksualitet. På denne baggrund arrangerede vi i januar 2013 en temaeftermiddag for nøglepersoner, sygeplejersker og sektionsledere i Svendborg Kommune, hvor Anne Skov fra Socialstyrelsen satte fokus på seksualitet på ældreområdet. (Bilag 2). Der var stor tilslutning til arrangementet. I september 2013 deltog ca. 65 medarbejdere i temaeftermiddagen med teater og foredrag om demens. Side 9 af 21

Temaeftermiddage for borgere i Svendborg Kommune Borgere i Svendborg Kommune blev i september 2013 inviteret i Svendborg Teater til forestillingen Dementia med efterfølgende foredrag om demens ved Vibeke Drevsen Bach (Bilag 3). Mange tilskuere har beskrevet eftermiddagen som en meget bevægende og indsigtsgivende oplevelse. Der deltog i alt 180 borgere og medarbejdere. I efteråret 2013 afvikledes et undervisningsforløb på 2 eftermiddage for pårørende til mennesker med demens. Undervisningsforløbet var tilrettelagt i samarbejde med Demensklinikken på OUH. Der var stor tilslutning og meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne. I efteråret inviterede Svendborg Kommune til Borgerdag for seniorer med temaet Klæd dig på til fremtiden. Arrangementet blev afholdt i SG-Huset og demenskonsulenterne var repræsenteret med en stand. Der var mange borgere der aflagde besøg i standen til en uformel samtale. Øvrige tilbud Der er 2 pårørendegrupper i kommunen, hvoraf den ene er målrettet ægtefæller til borgere med demens, den anden målrettet voksne børn af mennesker med demens. Møderne planlægges og afholdes af sygeplejersker med erfaring i arbejdet med demente mennesker og deres pårørende, og vi oplever, at der er god kvalitet i pårørendearbejdet. I anledning af den internationale Alzheimers Dag i september havde vi Åbent Hus i de to demensdagcentre, Aldersroklubben og Byparken 17C. Frivillige I samarbejde med Ældre Sagen afholdes Demens Café for mennesker med demens og deres pårørende. Demens Caféen holder åbent mandage i ulige uger fra 15.30-17.30. Formålet er at skabe rum og samvær med andre demensramte og deres pårørende (Bilag 4). I samarbejde med Ældre Sagen var de frivillige i april 2013 inviteret til en temaeftermiddag om demens ved Rolf Bang Olsen og demenskonsulenterne i Svendborg Kommune (Bilag 5). Side 10 af 21

Udviklingsmål indsatser i 2014. Udarbejdelse af materiale til beskrivelse af borgerens livshistorie. Udarbejdelse af materiale til beskrivelse af plejetestamente. Implementering af nyt informationsmateriale vedr. velfærdsteknologi. Deltage i etablering og afvikling af trænings- og mestringstilbud for mennesker med demens i let grad. Etablere pårørendegruppe for pårørende til mennesker med demens i let grad. Deltage i etablering og afvikling af trænings- og mestringstilbud for mennesker med demens i moderat grad. Temadag om demens for borgere i Svendborg Kommune med fokus på tidlig opsporing, udredning og mestring. Demensdagene for medarbejdere i Svendborg Kommune. Undervisning for pårørende til mennesker med en demenssygdom. Billedmateriale i forhold til Svendborg Kommunes tilbud på demensområdet. Side 11 af 21

Bilag 1 Kompetenceplan på demensområdet Svendborg Kommune Hvem Kontaktpersonen Uddannelsesmæssig baggrund Ansvars- og kompetence Social- og sundhedshjælper eller Social- og sundhedsassistent med minimum 1 uges uddannelse i demens. I demensdagcentre og i demensboliger minimum 3 ugers uddannelse i demens Som beskrevet i stillings- og funktionsbeskrivelsen. Kontaktpersonen er den faste hjælper og støtte for den demente og dennes pårørende i hverdagen. Kontaktpersonen observerer Funktionsniveau og behov for justeringer i hjælpen. Den demente person og dennes pårørendes evne til at mestre situationen. Ændringer i den demente persons tilstand. Kontaktpersonen drøfter med jævne mellemrum den demente borger og de pårørendes livssituation i plejegruppen med henblik på at optimere indsatsen. Kontaktpersonen vurderer i samråd med nøgleperson, sektionsleder og/eller sygeplejerske om der er behov for kontakt til andre faggrupper som demenskoordinator, egen læge, demensklinikken, gerontopsyk. m.v. (Se bilag 3 og 4 i samarbejdsmodellen). Side 12 af 21

Hvem Uddannelsesmæssig baggrund Ansvars- og kompetence Nøgleperson Social- og sundhedshjælper eller Social- og sundhedsassistent med minimum 3 ugers uddannelse i demens + nøglepersonuddannelse i demens Som beskrevet i stillings- og funktionsbeskrivelsen. Nøglepersonen sikrer opfølgning af demensforløb i sektionen. Nøglepersonen drøfter med jævne mellemrum de demente borgere og de pårørendes livssituation m.h.p. vurdering af behov for støtte og vejledning til kontaktpersonen, behov for hjemmebesøg af nøgleperson, supervision ved hjælp af ballonmodellen m.v. Nøglepersonen vurderer i samråd med kontaktperson, sektionsleder og/eller sygeplejerske om der er behov for kontakt til andre faggrupper som demenskoordinator, egen læge, demensklinikken, gerontopsyk. m.v. (Se bilag 3 og 4 i samarbejdsmodellen). Side 13 af 21

Hvem Uddannelsesmæssig baggrund Ansvars- og kompetence Sygeplejerske Uddannet sygeplejerske Gennemført opkvalificeringsforløb i demens i Svendborg Kommune Som beskrevet i stillings- og funktionsbeskrivelsen og i sygeplejerskeprofilen Sygeplejersken er medansvarlig for at virkeliggøre Svendborg Kommunes Demenspolitik. Borgere som i forvejen ikke modtager sygepleje eller ydelse fra hjemmeplejen Efter henvendelse fra demensklinikken er sygeplejersken ansvarlig for iværksættelse, observation og opfølgning i relation til den medicinske behandling. Sygeplejersken har en koordinerende rolle i forhold til de borgere, som modtager ydelse fra hjemmeplejen Sikre fokus på kontinuitet i pleje omsorgen. Ansvarlig for tilrettelæggelse af plejen Dialog med nøgle- og kontaktpersoner i plejegruppen Ansvarlig for at borgerplan/borgeraftal er er ajourført Vejledning og supervision til nøgleog kontaktpersoner i plejegruppen Kontakt til andre faggrupper som demenskoordinator, egen læge, demensklinikken, gerontopsyk. Side 14 af 21

Hvem Uddannelsesmæssig baggrund Ansvars- og kompetence Demenskoordinator Sygeplejerske med uddannelse i demens på diplomniveau Som beskrevet i stillings- og funktionsbeskrivelsen Demenskoordinator besøger alle borgere, som har fået stillet en demensdiagnose via demensklinikken demenssymptomer, og har behov for støtte til udredning demenssymptomer og ikke ønsker udredning Demenskoordinator er borgerens og de pårørendes kommunale kontaktperson, indtil der henvises til ydelser indenfor hjemmeplejen. Demenskoordinator koordinerer indsatsen og sikrer kontakt til relevante samarbejdspartnere. Demenskoordinator står til rådighed med støtte og vejledning til plejepersonale i komplekse plejesituationer. Demenskoordinator er konsulent og myndighedsperson i juridiske anliggender Demenskoordinator er konsulent i visitationssager hos mennesker med demens. Demenskoordinator visiterer borgere med demens til demensboliger. Demenskoordinator anviser ældre- pleje- og demensboliger til borgere med demens. Side 15 af 21

Bilag 2 Seksualitet på dagsordenen Temaeftermiddag for nøglepersoner på demensområdet, sygeplejersker og sektionsledere Torsdag den 10. januar kl. 12 16 i SG-Hallen Program Kl. 12.00 Velkomst og præsentation af dagens program Hvorfor sætte seksualitet på dagsordenen Kl. 12.10 13.45 Fokus på den lovgivningsmæssige / retslige ramme Hvad må, kan og skal man Grundlæggende principper i Serviceloven (medborgerskab, selvbestemmelse m.v.)og Handicapkonvention Centrale regler fra anden lovgivning (Straffelov, persondatalov og forvaltningslov (samtykkeregler, videregivelse af oplysninger, tavshedspligt) Hvilken rådgivning og støtte kan gives i relation til seksualitet De mangeartede opgaver Refleksion og dialog Kl. 13.45-14.00 Kaffepause Kl. 14.00 15.45 Faglige/professionelle rolle Fra tabu til tema hvordan arbejde professionelt med temaet seksualitet Redskaber til professionel italesættelse af temaet (refleksionsværktøj, lokale retningslinjer m.v.) Kl. 15.45-16.00 Håndtering af etiske dilemmaer Opsamling og afrunding Hvad så videre i Svendborg Kommune Underviser: Anne Skov, Socialstyrelsen Side 16 af 21

Bilag 3 Teater & foredrag om demens Svendborg Teater, torsdag den 26. september 2013 kl.13.00-16.00 Når et menneske får en demenssygdom, ændrer verden sig radikalt. Udefra ser vi, hvad der sker, vi ser symptomerne. Men hvordan ser verden ud for mennesket med demens? Hvordan opleves glæde, smerte og minder? Disse spørgsmål sættes der fokus på i teaterforestillingen DEMENTIA af Teater Lab Cats. Program: Kl. 13.00-13.45 Velkomst Teaterforestillingen Dementia Kl. 13.45-14.15 Pause Kl. 14.15-15.45 Blomstring med Demens om en rejse fra jorden til månen Ved Vibeke Drevsen Bach Kl. 15.45 16.00 Afslutning Forestillingen er gratis Vi ser frem til en spændende eftermiddag Karoline Raundahl, Demenskonsulent, Svendborg Kommune Side 17 af 21

Bilag 4 Demenscafé i Svendborg Et tilbud til dig med hukommelsesbesvær. Din familie og dine venner er også meget velkomne. Demenscaféen er et åbent tilbud, som er etableret af og ledes af frivillige fra Ældre Sagen i samarbejde med Svendborg Kommune. Caféen har til formål at skabe rum og samvær med demensramte og/eller deres familier, venner og andre interesserede. Der vil være indslag med faglige oplæg og anden underholdning. Du har mulighed for at komme med forslag til programmet. Programmet kan ses på Ældre Sagen s hjemmeside www.aeldresagen.dk eller ved kontakt til Tove Lind Otto på tlf. 62 22 77 80 Side 18 af 21

Tid og sted: Mandage i ulige uger, kl. 15.30-17.30 Bryghus Dagcenter Bryghusvej 2 5700 Svendborg Forplejning: Kaffe og brød til kr. 30,00 pr. person. Transport: Du sørger selv for transport. P-pladsen kræver parkerings-tilladelse og den udleveres ved henvendelse i caféen. Der er ingen tilmelding. Vil du vide mere, er du altid velkommen til at kontakte Ældre Sagen s kontaktperson: Tove Lind Otto Tlf. 62 22 77 80 Vi glæder os til at møde dig Side 19 af 21

Bilag 5 Invitation til temaeftermiddag om DEMENS - for frivillige i Svendborg Kommune Ældresagen har i samarbejde med demenskoordinatorerne i Svendborg Kommune planlagt en temaeftermiddag, hvor vi sætter demens på dagsorden. Temaeftermiddagen afvikles i Skallen, Møllergade 99 i Svendborg Mandag den 15. april 2013 kl. 13.30 16.45 Program: Kl. 13.30 15.00 Hvad er demens? v. gerontopsyk. overlæge Rolf Bang Olsen Kl. 15.00 15.30 Kaffe Kl. 15.30 16.45 Kommunikation og samvær med mennesker med en demenssygdom v. demenskoordinatorerne i Svendborg Kommune Tilmelding senest 1.april til Tove Otto på tlf: 62227780, eller Marie Madsen på tlf: 62281514 Side 20 af 21

Med venlig hilsen Tove Otto og Marie Madsen, Ældresagen Side 21 af 21