Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Problemformulering... 2 Metode... 2 Afgrænsning... 3 Begrebsafklaring... 4 Beskrivelse af Glide... 5 Walk-In Centeret... 5 Personale og værdier... 6 Case fra Glide... 7 Arbejdet med hjemløse i København... 8 Sundholm... 8 Krav til beboeren... 8 Pædagogens rolle... 9 Projekt Udenfor... 10 Teori... 10 Jürgen Habermas... 10 Michel Foucault... 13 Anthony Giddens... 15 Analyse... 16 San Francisco vs. København... 16 Habermas... 18 Foucault... 20 Giddens... 21 Konklusion... 23 Perspektivering... 24 Litteraturliste... 26 Bilag 1: Interview med Kenneth Tang... 27
Indledning Mit emne i denne opgave er dannet på baggrund af min praktikperiode på Glide i San Francisco. Glide er en stor organisation som er til gavn for hjemløse og mennesker med andre former for sociale problemer. For at give læseren et indtryk af Glide som institution, herunder værdier, menneskesyn og arbejdsmetoder, vil der også i opgaven komme en beskrivelse heraf. Jeg opdagede hurtigt at Glide har vidt forskellige værdier og arbejdsformer end jeg var vant til fra socialpædagogisk arbejde i Danmark. Der kan være flere årsager til dette, bl.a. systemets opbygning og den højere grad af private tilbud til udsatte mennesker, men også det faktum at Pædagog ikke eksisterer som profession i USA. Dette gav mig også en ekstra udfordring ved blandt andet at skulle forklare for vejleder og kolleger hvad det vil sige at være pædagog, og hvordan denne arbejder. Jeg var i min praktik i tæt samarbejde med en praktikant som læste kandidat i socialt arbejde ved University of California, og hun forklarede hvordan der kun eksisterer teacher og social worker i USA, som er det der minder mest om pædagog. Man kan dog læse pædagogik på nogle universiteter, men dette er mere akademisk anlagt, og ikke med formålet at arbejde rent praktisk med mennesker. Undervejs i min praktik på Glide blev jeg hurtigt interesseret i hvordan man arbejder pædagogisk, når der nu ikke findes pædagoger i USA, og hvilken betydning det har for brugerne. Derudover lå min interesse også i forskellene på hvordan man arbejder med hjemløse på hhv. Glide og i København, og hvad der kan siges at være godt og skidt fra begge steder ikke mindst hvordan magten kommer til udtryk. Der er også en del ligheder som er en del af Glides værdigrundlag, for eksempel recovery-metoden, harm reduction og inklusion. For at danne et grundlag for hvordan man arbejder med hjemløse i København har jeg besøgt og interviewet Kenneth Tang, leder af Herbergscentret Sundholm, og i forbindelse med specialiseringsforløbet besøgt Projekt Udenfor hvor vi talte med Bo Heide Joachimsen, som er pædagog på stedet. Herbergscentret Sundholm er et midlertidigt botilbud for hjemløse med særlige sociale problemstillinger, i henhold til Servicelovens 110. Institutionen hører under Københavns Kommunes Center for Udsatte Voksne og Familier, der er et centerfællesskab for de københavnske herberger og krisecentre. Da der på Glide var en større gruppe af medarbejderne som ikke havde en socialfaglig uddannelse, men som i højere grad var blevet ansat på baggrund af personlig erfaring, vakte dette også min interesse for hvad det betød for brugerne. Flere af medarbejderne var tidligere brugere af forskellige tilbud på Glide, som så gjorde at de havde erfaring med nogle af brugernes problemstillinger fra dem selv. Dette gjorde, at de kunne bruge denne erfaring til at hjælpe andre. Side 1 af 34
I Danmark er det derimod en forudsætning at have en socialfaglig uddannelse som f.eks. pædagog for at kunne arbejde med denne gruppe af udsatte mennesker, og dette er i min erfaring ikke uden betydning for magtforholdet og tillid i det sociale arbejde. På besøget hos Projekt Udenfor lærte jeg hvordan der er en gruppe af hjemløse mennesker som ofte bliver tabt og kommer helt udenfor systemet, enten fordi de selv giver op over for systemet eller bliver givet op. Det er netop denne gruppe mennesker som Projekt Udenfor arbejder for at få ind i systemet igen, og mit fokus i opgaven er blandt andet på denne gruppe mennesker. Derudover ligger mit fokus på magt og tillid og i sammenligningen af de forskellige metoder at arbejde med udsatte mennesker. Problemformulering Opgavens problemformulering er udformet således: Hvilken betydning har de ansattes forskellige personlige og professionelle baggrunde for magt- og tillidsforholdet mellem brugere og ansatte i to kulturer, der arbejder med hjemløse? Metode Jeg har inden påbegyndelsen af denne opgave erhvervet mig erfaring og viden fra forskellige steder. Opgaven tager som nævnt i indledningen udgangspunkt i min praktik med hjemløse i San Francisco, og jeg har der fået en solid viden og indblik i hvordan man arbejder med hjemløse. Undervejs i praktikken havde jeg brugere som jeg var en slags kontaktperson for, ydermere havde jeg et længerevarende forløb med enkelte brugere som gav mig et endnu bedre indblik i hvad det vil sige at være hjemløs i San Francisco. Derudover har jeg indsamlet viden om hjemløse i København ved interview på Herberget Sundholm og ved at have frivillige samtaler med aktuelle hjemløse. I opgaven vil jeg starte med en redegørelse for hvordan man arbejder med hjemløse i begge byer herunder hvilke værdier man arbejder ud fra. Derefter vil jeg redegøre for mine valgte teorier Jürgen Habermas om kommunikationens sammenhæng med magt, diskurser og system/livsverden. Derefter vil jeg redegøre for Michel Foucaults analyser af det moderne samfund og hans syn på magt, diskurser og sprog, og Anthony Giddens tillid til systemet. I analysen vil jeg starte med at drage en sammenligning mellem Glides og Sundholms værdier og metoder i arbejdet med hjemløse. Derefter vil jeg med udgangspunkt i de tre nævnte teoretikere analysere på disse værdier og metoder og til sidst lave en sammenfatning heraf. Side 2 af 34
I konklusionen vil jeg komme med bud på pædagogiske handlemuligheder og overvejelser, som er nødvendige i begge systemer. Dette skal sikre udvikling i det pædagogiske arbejde med hjemløse, og skabe og bevare den bedste relation på trods af magtforholdet. I perspektiveringen vil jeg give et bud på hvordan man kan bruge denne opgaves konklusion til at udvikle på arbejdet med hjemløse i begge kulturer. For også at sætte fokus på en anden brugergruppe vil jeg i perspektiveringen desuden give et bud på, hvad magt i relationsarbejdet med voksne med nedsat funktionsevne kan have. Da jeg længe har været vikar på et bosted for voksne udviklingshæmmede har jeg fået et godt kendskab til mennesker med mental retardering og forskellige former for autisme. Afgrænsning Man kunne have analyseret på den hjemløses oplevelse af herberger og personalet ud fra blandt andre Lars Skov Henriksens teori om stempling og afvigelse 1 for at se hvad dette ville betyde for relationen. Dette har jeg valgt at holde mig fra pga. mit fokusområde, men stigmatisering og stempling fra omgivelserne har uden tvivl en konsekvens for den hjemløse. Dette ville imidlertid være med til at forklare, hvilke normer der gælder, og hvordan man falder uden for disse, og hvad det kan betyde for individet. Bourdieus teori om habitus og kapitalformer 2 kunne bruges til at analysere brugerens handlen og værdier og samspillet med institutioner/pædagoger. Denne teori ville dog have været mere relevant hvis man skulle give en definition af sociale problemer og brugergruppen, men i denne opgave er brugergruppen allerede klart defineret. Man kunne anvende Axel Honneths anerkendelsesteori med de tre former for anerkendelse 3 for at komme frem til en ide om hvilke anerkendelsesbehov der mangler at blive opfyldt. På den måde ville man kunne udvikle brugerens selvværd, selvtillid og selvrespekt og dermed øge livskvalitet som kan betyde et bedre relationsarbejde. Denne teori ville være mere relevant til at belyse processer i det enkelte individ, men da fokus i denne opgave er på et øvre plan og sammenligningen af arbejdsmetoder- og værdier i de to kulturer, er denne teori udeladt. Begrebet om Det fælles tredje som er introduceret af Michael Husen 4 kunne med fordel være benyttet til at vise hvordan man kan skabe relationer gennem en fælles aktivitet. Dette kan især være nyttigt i arbejdet 1 Niklasson, Grit, 2009, s. 309-319 2 Schou, Carsten & Pedersen, Carsten, 2010, s. 91-93 3 Ibid., s. 253-256 4 Michael Husen, Det fælles tredje, hjemmeside Side 3 af 34
med udsatte, hvor man på den måde langsom får opbygget en dybere relation. Men på samme måde som med Honneths anerkendelsesteori, er det min opfattelse, at dette ville være mere relevant, hvis man forholdte sig til problemstillinger på individniveau. Da hjemløshed hænger tæt sammen med sundhed og vores kulturs syn på sundhed, kunne man også have inddraget WHO s definition på sundhed, livskvalitet og værdien i at have et sundt liv 5. Relevante tiltag og ydelser rettet mod socialt udsatte tager udgangspunkt i dette, men opgavens emne forholder sig ikke til sundhed. Derimod finder jeg Jürgen Habermas teori om kommunikation og magt relevant, da den beskæftiger sig netop med diskurser i samfundet, livsverden i forhold til systemet, og magt udøvet af systemet overfor borgerne. Sociale og kulturelle forhold tages i betragtning, og netop derfor gør denne teori sig relevant til mit fokus på arbejdet i forskellige kulturer. Michel Foucault skriver om magt, og hvorfor den er nødvendig i det moderne samfund, og forholdet mellem synlig og skjult magt. Magten er hermed central og indlejret i enhver relation, hvorfor jeg også finder denne teori relevant når man i pædagogisk arbejde skal gøre sig bevidst om magtforholdet for at opbygge og bevare den bedste relation. Anthony Giddens skriver om tillid til ekspertsystemer og ansigtsløse relationer, som med fordel kan anvendes i arbejdet med socialt udsatte og give et bud på, hvordan man kan arbejde med denne tillid. Netop i arbejdet med hjemløse, der, som tidligere nævnt, ofte har været udsat for tillidsbrud, bliver denne teori særlig relevant i denne opgave. Derudover skriver han, hvordan det stiller krav til pædagogens refleksivitet, og hvorfor personlig erfaring er ligeså vigtig. Begrebsafklaring Når jeg i opgaven taler om hjemløse i San Francisco er det baseret på min praktikerfaring på Glide og samarbejdende institutioner, fra politiske møder og foredrag som jeg var med til undervejs. Mit erfaringsgrundlag er derudover informationer, jeg fik af brugere og kolleger om hjemløsesituationen i byen generelt, og om andre specifikke organisationer. Det skal derfor ikke forstås således, at arbejdet med hjemløse jeg præsenterer i opgaven er repræsentativt for hele San Francisco. Ligeledes er min præsentation af arbejdet med hjemløse i København baseret på dels et interview med Kenneth Tang, afdelingsleder på Herbergscentret Sundholm, et besøg på Projekt Udenfor og frivillige 5 Jacobsen, Caroline, WHO s definition af sundhed, 2005, s. 29 Side 4 af 34
samtaler med hjemløse på gaderne i København. Det skal derfor heller ikke forstås således, at arbejdet med hjemløse jeg præsenterer i opgaven er repræsentativt for hele København. Derudover anvender jeg, især når der tales om San Francisco, begrebet personale som også dækker over pædagoger som arbejder på en institution. Dette er fordi, at der som sagt ikke eksisterer pædagog som profession i USA. Her mener jeg det socialfaglige personale, som i Danmark ville være en pædagog. Beskrivelse af Glide Glide er en institution som er til gavn for socialt udsatte i San Francisco. Den startede op som blot en kirke hvor fattige mennesker kunne komme og få gratis mad, og er derfra vokset til at tage sig af mange andre former for sociale problemer. Glide er en non-profit privat organisation men får en lille del af deres støtte fra staten. Størstedelen af finansieringen kommer fra faste sponsorer og donationer, og de har mange frivillige arbejdere. Finansieringsgrundlaget har medført at de har en afdeling specifikt til fundraising som har til formål at holde på sponsorerne og skaffe nye. Programmerne og ydelserne kan kun blive ved med at løbe rundt via sponsorer. Dette betyder også, at der jævnligt kommer besøgende repræsentanter fra sponsororganisationerne som f.eks. banker som vil sikre sig, at programmerne på Glide skaber gode resultater så de vil blive ved med at støtte dem. Glide er kendt i hele San Francisco, og har et godt rygte da de gør rigtig mange gode ting for udsatte i byen. Der er mange forskellige afdelinger, og som udsat borger kan man få inddækket alle sine behov under samme tag hvilket man sjældent ser herhjemme i Danmark. Glide består bl.a. af et stort herberg, kirke, Walk-In Center, gratis lægeklinik (hvor studerende fra medicinstudiet på universitetet arbejder frivilligt), gratis måltider, terapi for voldsafvænning, gruppe for voldsramte kvinder, misbrugsbehandling, børne -og ungecenter, og har derudover en masse forskellige aktiviteter rundt omkring i byen for at nå ud til flere udsatte mennesker. Jeg arbejdede hovedsageligt i Walk-In Centeret, men derudover deltog jeg to aftener om ugen i Men in Progress, som er et tilbud for voldelige mænd som sammen arbejder for at vænne sig af med den voldelige adfærd. Walk-In Centeret Walk-In Centeret (WIC) er en afdeling på Glide hvor folk kan komme ind direkte fra gaden og få hjælp til de mest akutte problemstillinger. De kan bl.a. få udleveret hygiejnekits, soveposer, genbrugstøj og tæpper, blive skrevet op til en plads på et herberg, udlevering af måltider, og få information om andre ydelser på Glide. Derudover kan man komme i et længerevarende sagsbehandlingsforløb hvor man prøver at se på hvordan man kan hjælpe brugeren til f.eks. at komme i arbejde, ud af et misbrug eller i en fast bolig. Side 5 af 34
Her fik jeg et godt indtryk af hvordan man arbejder med hjemløse og udsatte generelt, men også hvordan man arbejder med den enkelte bruger. WIC er indrettet som et kontor med stole i midten, som venteområde, og med fire skriveborde et i hvert hjørne med medarbejdere som kalder brugerne op i rækkefølge til at yde hjælp. Derudover var der en opslagstavle med materiale og flyers om forskellige ydelser og relevant information. I de fleste tilfælde kom brugerne ind og fik den hjælp de havde brug for, hvorefter de forlod Glide igen, men den del af brugerne som var i gang med længerevarende sagsbehandlingsforløb eller folk med særlige problemstillinger blev tilbudt en-til-en kontakt på et andet kontor. Kernepædagogiske opgaver med motivation og omsorg fandt mest sted når man arbejdede med brugere som havde brug for en-til-en kontakt i forbindelse med deres forløb. Her var der en anden form for fortrolighed, for ellers arbejder man mere fællesskabsorienteret. Brugerne henvender sig i højere grad til hinanden for at få hjælp og støtte med personlige ting end til personalet. Hver eftermiddag bliver der uddelt pladser på herberger rundt omkring i byen, og det foregår efter først-tilmølle princippet, men de fleste dage får alle der henvender sig en plads. De har så denne plads til én overnatning, og hvis man henvender sig næste morgen kan man skrive sig op til 90-dages pladser, som også foregår efter først-til-mølle princippet. Der er ikke nogle krav om samarbejde eller opholdsplan, men der er simple husregler i herbergerne. Man skal dog vise en hjemløseerklæring som bevis på, at man er hjemløs og ikke har andre muligheder for overnatning. Der er herberger specifikt til mænd, kvinder, familier/mindreårige og mennesker med handikap. Personale og værdier Generelt på Glide er personalesammensætningen meget blandet og kommer fra forskellige baggrunde. Man skal ikke nødvendigvis have en socialfaglig uddannelse for at kunne arbejde på Glide, men mange bliver ansat på baggrund af at være tidligere bruger på Glide. Værdien i dette er, ifølge Glide, at man så kan bruge sin egen erfaring til at hjælpe andre videre i deres liv, når man selv har gennemgået en lignende problemstilling. Glide s grundværdier hedder Radically Inclusive, Truth Telling, Loving and Hopeful, For the People og Celebration. 6 Derudover findes der et sæt værdier, Code of Ethics, som man som socialarbejder i USA arbejder ud fra, udarbejdet af NASW (National Association of Social Workers). 6 Glides hjemmeside, mission and values Side 6 af 34
På Glide vægter de højt at opbygge et fællesskab om det problem man arbejder sig ud af, hvad enten det er måltider, behandling af misbrug eller psykisk sygdom, hjælp til et sted at bo osv. Man bruger på den måde andres støtte og erfaring til at komme ud af sit problem, og også ved at hjælpe andre hjælper man sig selv ved at reflektere en ekstra gang. Til de ugentlige events Truth Telling kan man komme ind og fortælle om sin historie, hvad enten det er positivt eller negativt, for både at hjælpe andre til at se, at de ikke er alene om det de kæmper med, og for at man selv kan mærke fællesskabets opbakning. Man arbejder recovery-orienteret (hjælp til selvhjælp) ved at støtte brugerne i hvordan og hvor de skal henvende sig med hvilke problemer, og ellers er der lav indblanding fra personalets side. Formålet er, at man mere benytter sig af fællesskabet i de andre brugere, og hjælpes til at reflektere over egne problemstillinger ved at andre deler deres og giver feedback. En vigtig ting er at give feedback til andre der fortæller om deres historie og baggrund, for på den måde at opbygge et trygt fællesskab. Case fra Glide En forvirret og højtråbende ældre mand kommer nærmest løbende ind i Walk-In Centeret sidst på eftermiddagen mens der bliver udleveret pladser på byens herberg. Der er kun min kollega Jasmine, som udleverer herbergspladser, og jeg tilstede udover køen til pladserne. Han råber efter Angela som er min anden kollega, men hun havde tidligt fri fra arbejde, så jeg spørger om det er noget jeg kan hjælpe med. Manden er tydeligvis påvirket og råber nogle uforståelige sætninger mens han vakler på benene og kigger ufokuseret rundt i lokalet. Manden kigger uforstående på mig og siger jamen Angela er jo min kontaktperson og løber derefter ud af WIC igen. Manden er på Glide næsten dagligt, så jeg har også snakket med ham ind imellem og hjulpet ham med enkelte ting. Han er ofte ankommet i meget påvirket tilstand og har virket højrøstet og truende. Efter 10 minutter kommer manden tilbage og beder mig om hjælp. Han sætter sig ned ved mit skrivebord og forklarer hvad han har brug for hjælp til. Undervejs spørger han mig om hvor jeg kommer fra og hvad jeg laver der. Jeg forklarer at jeg er i praktik og at jeg er fra Danmark, og han spørger lidt ind til dette, ind til han siger, at han synes det er flot, at jeg gider rejse så langt for at hjælpe mennesker som ham. Han fortæller at han i mellemtiden havde spurgt andre brugere på gaden han kender, om de vidste hvordan han skulle klare sit ærinde men uden held. Jeg går i gang med at finde papirer som han skal bruge, men han bliver utålmodig, råber ad mig og rejser sig og læner sig ind over skrivebordet. Jeg beder ham dæmpe stemmen og sætte sig ned, og forklarer at jeg gør det så hurtigt jeg kan, men dette er åbenbart ikke godt nok. To af Glide s sikkerhedsvagter kommer og følger manden ud, da de har hørt hvad der var sket. Side 7 af 34
Dagen efter snakker jeg med Angela om hændelsen, og hun beslutter sig for at give manden karantæne på en måned, som betyder at han ikke kan komme på Glide og få hjælp af personalet. Arbejdet med hjemløse i København Kravet om en opholdsplan for at kunne bo på et herberg er en del af kommunens hjemløsestrategi. På Københavns Kommunes hjemmeside beskrives den som et tilbud 7, men ved interview med Kenneth Tang fremgik det, at det er et krav til brugeren at lave en opholdsplan i samarbejde med personalet. På hjemmesiden fremgår det også, at man kan henvende sig på både herberg- og krisecentre, og på Socialcenter København og Københavns Kommunes Hjemløseenhed, men det er botilbuddene selv der beslutter, om de kan have en bruger boende. Sundholm For at få et bedre kendskab og indblik i arbejdet med hjemløse i København har jeg besøgt Herbergscentret på Sundholm og interviewet Kenneth Tang som er leder på centret. Kenneth Tang er selv uddannet pædagog. Han gav her en udførlig beskrivelse af Sundholm, grundlag, værdier og arbejdsmetoder, og synet på pædagogens rolle i arbejdet med hjemløse. På Sundholm er man ikke garanteret en plads ved henvendelse, det afhænger af situationen ifølge Tang. Krav til beboeren Der er en række krav f.eks. om opførsel når man er beboer på herberget, som man skal følge. Derudover laver man en plan over opholdet i samarbejde med sin kontaktperson som man skal overholde. Der skal være et formål med opholdet i denne plan, og man skal møde op til samtaler med sin kontaktperson undervejs i opholdet. Der skal være et formål, og ligeså snart der ikke er et formål mere, ligeså snart at beboeren holder op med at ville samarbejde om noget, så giver det måske ikke mening at du bliver boende her. Så kan det være, at du skal finde ud af noget andet. Det er sjældent, men man kan sige, at mange af de folk der bor her har nogle meget massive problemstillinger og misbrug og psykiske lidelser og sådan noget, som jo gør, at de selvfølgelig har brug for den her støtte indtil de kommer videre ud til et eller andet andet tilbud. 8 Heri forklarer Tang, at man skal være villig til at samarbejde med sin kontaktperson om sin opholdsplan for at 7 Københavns Kommunes hjemmeside: Herberger og krisecentre 8 Se bilag 1: interview med Kenneth Tang Side 8 af 34
kunne bo på Herbergscenteret. Personalet har magten til at erklære en beboer ikke villig til samarbejde og dermed henvende denne til et andet sted. Pædagogens rolle Det stigende krav til dokumentation og skriftlighed i pædagogisk arbejde har ifølge Tang en positiv effekt, da han mener, at det tvinger pædagogen til at reflektere bedre over hvilke metoder man bruger i sit arbejde. Man har ikke været vant til at skulle dokumentere så meget som man skal i dag. Pædagoger har jo vidst hvad man gjorde og har jo altid gjort et godt stykke arbejde, og man har godt været bevidst om jeg bliver nødt til at gøre sådan der fordi så hjælper det ham bedst. Man har bare ikke været vant til at skulle skrive ned jeg gjorde sådan der fordi det hjælper ham bedst og ned i detaljen hvorfor man gjorde sådan. 9 Dette mener Tang har en meget gavnlig effekt, fordi det, at man skal sætte sig ned og skrive ned og forklare hvorfor gjorde jeg sådan som jeg gjorde? det tror jeg helt bestemt hjælper en til at reflektere over hvorfor gjorde jeg så som jeg gjorde? fordi når man skal skrive det ned jeg gjorde sådan her fordi og hvis man så ikke kan finde nogen god grund til hvorfor man egentlig gjorde det, så er det måske ikke det rigtige at gøre. 10 Dette mener han desuden er med til at gøre synet på pædagogprofessionen mere positivt, da pædagoger så bliver bedre til at begrunde hvorfor de gør som de gør. Holdningen til pædagogens rolle over for brugeren er, at den enkelte pædagog må bruge sin professionalisme til at skabe og bevare en god relation til brugeren. Det er i højere grad ens uddannelsesmæssige baggrund der kvalificerer medarbejderen til dette. Her handler det ifølge Tang bl.a. om at være ærlig når man skal skabe en relation til mennesker som generelt har et svært forhold til systemet og pædagoger. Til spørgsmålet om hvorvidt magtbalancen spiller en rolle for arbejdet med denne gruppe af hjemløse som har det svært med autoriteter svarer Tang: det handler jo om at hvis man er en dygtig professionel, dygtig pædagog, (og) man behøver ikke at have oplevet det på egen krop, det som den anden oplever, for at kunne sætte sig ind i eller forstå den andens frustrationer eller smerte. Hvis man har en god empatisk evne som professionel, så vil du kunne have empati og forståelse for den andens problem. Og hvis du forstår at være en god relationsmedarbejder, hvis du forstår at have en god relation, hvis du forstår at have empati for den anden, hvis du forstår at administrere den magt du har som professionel, så tror jeg godt det kan lade sig gøre at lave et rigtig godt stykke socialfagligt arbejde. 11 Her forklarer Tang videre, at vi på hjemløseområdet ikke har magt til f.eks. at kunne tilbageholde folk som i psykiatrien, men det er vores opgave at tilbyde vores hjælp, og motivere brugerne til så at hjælpe sig selv. I forbindelse med hvordan man får opbygget en god relation siger Tang, at det her arbejde handler om ærlighed, det handler 9 Se bilag 1: interview med Kenneth Tang 10 Ibid. 11 Ibid. Side 9 af 34
om at være ærlig og sige hvad du kan forlange af mig og hvad jeg kan forlange af dig og hvad du kan forvente af mig og hvad jeg kan forvente af dig. Jeg tror på, at rigtig mange af de mennesker som har fået nok af autoriteter og pædagoger og som har fået nok af det ene og det andet, de har fået nok fordi folk ikke har været ærlige, fordi de professionelle ikke har været ærlige (..)Det er jo et fact, (..) at jo mere ærlig man er, jo større tillid kan du få opbygget mellem en pædagog og en borger. 12 Projekt Udenfor Projekt Udenfor er et frivilligt opsøgende team og en ikke-offentlig organisation som har til formål at hjælpe de hårdest belastede hjemløse mennesker til en bedre tilværelse. Under et besøg på Projekt Udenfor i 2012 fik vi et godt indtryk af hvordan man arbejder med de hjemløse i København som af forskellige årsager er faldet udenfor systemet. Projekt Udenfors mål er netop at nå ud til den gruppe af hjemløse mennesker som enten er blevet opgivet eller selv har opgivet systemet, de sociale instanser som f.eks. væresteder og herberger. Det er Projekt Udenfors ideologi, at de ikke skal tage sig af mennesker som ellers kunne have fået hjælp på offentlige institutioner, men man satser på mennesker som er blevet udstødt og helt ude af systemet 13. Man har et motto hos Projekt Udenfor som hedder hvis vi efter at have forsøgt at henvende os 3-4-5 eller 10 gange hos den hjemløse og stadig får et afslag, så ved vi, at han/hun ligger i målgruppen for dem vi forsøger at hjælpe 14. Efter en uddybende forklaring fra Bo Heide Joachimsen blev det klart, at det skal forstås som at Projekt Udenfors målgruppe har været udsat for så mange svigt igennem deres liv både fra familie/kammerater og fra systemets side at de ikke længere ser sig i stand til at kunne opbygge tillid til andre, og især at skulle have tillid til at andre gerne vil hjælpe dem. Her er det så medarbejderne og de frivilliges opgave at få skabt relationer til disse mennesker til trods for tillidsproblemer som kan være en lang og svær proces. Teori Jürgen Habermas I værket Teorien om den kommunikative handlen beskriver Jürgen Habermas hvilken rolle kommunikation spiller i det moderne samfund. Ifølge Habermas er samtalen i centrum og magtforholdet bliver defineret ved brugen af kommunikation. Der ligger i kommunikationen en forpligtelse til at være rationel og netop i sproget er der indbygget en fornuft en kommunikativ rationalitet eftersom der i den måde, vi bruger sproget på, i form af det, Habermas betegner gyldighedsfordringer, ligger et indre formål om indbyrdes 12 Se bilag 1: interview med Kenneth Tang 13 Projekt Udenfors idegrundlag 14 Besøg hos Projekt Udenfor v. Bo Heide Joachimsen d. 12.11.2012 Side 10 af 34
forståelse (Habermas, 1996, s. 162 og 211). 15 Det er altså ifølge Habermas det indre formål om indbyrdes forståelse der gør, at man er forpligtet til at være rationel i sin kommunikation og handler om, hvad man bruger som begrundelse for sine budskaber, og hvordan disse bliver udtrykt. Dette lægger så op til at modtageren skal begrunde sin/sine holdninger eller budskab ved at igen benytte den kommunikative rationalitet, så den indbyrdes forståelse bibeholdes. Ved at beherske sproget på denne måde bidrager vi til udviklingen: det er denne rationelle forpligtelse, der sikrer kontinuiteten i en accelererende samfundsudvikling. På trods af samfundets opbrudstendenser kan vi alle i det omfang vi behersker sproget give gode grunde for vores påstande, og vi kan forsøge at forstå, hvor de andre vil hen med det, de siger. Dette sikrer, at vi kan bringe vores erfaringer i spil og påvirke de beslutningsprocesser, vi har mulighed for at tage del i med henblik på at bevare kontinuitet eller fremme diskontinuitet gennem fornyelse. 16 Man kan sige, at som følge af globaliseringen hvor man i højere grad møder mennesker fra anderledes sociale og kulturelle baggrunde end én selv, kommer disse krav om flere kommunikative evner automatisk. Samfundets opbrudstendenser i vores tid stiller stigende krav til den kommunikative rationalitet, og dette forklares ved, at netop i det moderne samfund, hvor vi hele tiden er nødt til at omgås fremmede mennesker med en anden social og kulturel baggrund end vores egen, kommer kommunikation i fokus på en måde, den aldrig har været det tidligere i historien. Vi får i den grad brug for kommunikativ kompetence, når vi (..) skal afkræve pædagoger, vi kun har et overfladisk kendskab til, begrundelser og selv begrunde egne synspunkter. 17 Her forklarer Habermas, at det er den samfundsmæssige udvikling der har til følge, at der er et stigende behov for at kunne mestre en mere alsidig kommunikation på tværs af kulturelle og sociale baggrunde. Vores kommunikative kompetencer er ikke noget vi er født med, men de stammer derimod fra vores livsverden. Livsverdenen er de fælles forudsætninger (den fælles sociale og kulturelle horisont), som vi til enhver tid allerede er til stede i, og som letter samtalen i hverdagen, fordi vi ikke behøver at begynde forfra hver gang. 18 Livsverdenen er altså en uskrevet fælles forståelsesramme som man har med enhver kommunikationsdeltager og som bl.a. afhænger af hvilket forhold man har og hvad man ved om hinanden. Den kommunikative handlen er kendetegnet ved når kommunikationsdeltagerne er indforståede og ytringerne dermed er gyldige ifølge Habermas. Den både vedligeholder og fornyer vores kulturelle viden, idet den (gen)skaber kulturelle værdier, social solidaritet og personlig identitet. Det, Habermas kalder 15 Schou, Carsten & Pedersen, Carsten, 2010, s. 98 16 Ibid., s. 98 17 Ibid., s. 98 18 Ibid., s. 99 Side 11 af 34