7. september 2018 Sagsnr. NMK-33-04410 KlageID: 222977 AML-NH AFGØRELSE i klagesag om Høje-Taastrup Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til etablering af kontorvirksomhed på Bredebjergvej, Høje- Taastrup PLANKLAGENÆVNET Toldboden 2 8800 Viborg Høje-Taastrup Kommune har den 2. oktober 2017 givet afslag på dispensation fra lokalplan nr. 2.25, Torstorp og Høje Taastrup Transportcenter mellem Skåne-, Halland- og Bohus Boulevard og Sydvej, til etablering af kontorvirksomhed på ejendommen Bredebjergvej 1, 2630 Høje-Taastrup, uden tilknytning til eksisterende virksomhed. Tlf. 72 40 56 00 CVR nr. 37795526 EAN nr. 5798000026070 nmkn@naevneneshus.dk www.naevneneshus.dk Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder.
1. Klagen til Planklagenævnet Ansøgeren klagede den 18. oktober 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. I klagen er der klaget over, at kommunen har givet afslag på dispensation. 2. Sagens oplysninger 2.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en ejendom, som ligger på Bredebjergvej 1, 2630 Høje- Taastrup, matr.nr. 121 Høje-Taastrup By, Høje-Taastrup. På ejendommen er opført fire bygninger. Bygning nr. 1 består af en lagerbygning på 8.462 m 2 med 513 m 2 kælder, bygning nr. 2 er en kontorbygning på 3.224 m 2, bygning nr. 3 er en mellemgang mellem bygning nr. 1 og nr. 2 på i alt 90 m2 og bygning nr. 4 er en mindre tilbygning på lagerbygningen som udgør 147 m 2. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 2.25, Torstorp og Høje Taastrup Transportcenter mellem Skåne-, Halland- og Bohus Boulevard og Sydvej. Lokalplanen opdeler området i tre områder. Bredebjergvej 1 er placeret i lokalplanens delområde A. Områdets anvendelse er fastsat i 3: Området anvendes til erhvervsformål med tilhørende fællesanlæg. Delområde A: Området anvendes til erhvervsformål, fremstillings- og lagervirksomheder og transportrelaterede virksomheder, men ikke egentlige transportvirksomheder jf. kortbilag l. Andelen af administration skal udgøre mindre end 40 % af den enkelte virksomheds etageareal. Af lokalplanens redegørelsesdel fremgår følgende om områdets anvendelse: Vest for Bredebjergstien kan etableres erhvervsvirksomheder indenfor fremstillings- og transportrelaterede virksomheder med en andel af administration på indtil 50 %. Øst for Bredebjergstien kan ny bebyggelse først opføres efter vedtagelse af en supplerende lokalplan. 2
2.2. Forløbet før kommunens afgørelse Klageren henvendte sig den 25. september 2017 til kommunen om etablering af ren kontorvirksomhed på ejendommen. Kommunen anså henvendelsen som en ansøgning om dispensation til at anvende administrationsbygningen (bygning nr. 2) til kontorvirksomhed uden tilknytning til den eksisterende anvendelse af ejendommen som lagervirksomhed. 2.3. Kommunens afgørelse Høje-Taastrup Kommune har den 2. oktober 2017 meddelt afslag på dispensation fra lokalplanen til at etablere kontorvirksomhed uden tilknytning til den eksisterende anvendelse som lagervirksomhed i administrationsbygningen. Kommunen har begrundet afslaget på dispensation med, at det ansøgte er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser i 3, som er fastlagt ud fra lokalplanens formål. Kommunen har vurderet, at der kun kan etableres fremstilling- og lagervirksomheder og transportrelaterede virksomheder, men ikke egentlige transportvirksomheder med tilhørende administrationsbebyggelse, og at administrationsbebyggelsen skal være tilknyttet de nævnte virksomheder. Kommunen har på den baggrund vurderet, at etablering af kontorvirksomheder uden tilknytning til ovennævnte virksomheder vil være i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse. 2.4. Klagen og bemærkninger til klagen 2.4.1. Korrespondance under klagesagen I sagen indgår klagen af 18. oktober 2017. Klageren har uddybet sin klage i brev af 7. december 2017. Kommunen er kommet med bemærkninger til klagen i breve af 20. november 2017 og 12. december 2017. Klagen og bemærkningerne er i hovedtræk gengivet nedenfor. 2.4.2. Klagen og klagerens øvrige bemærkninger Klageren har anført, at såfremt lokalplansbestemmelsen skal fortolkes som anført af Høje-Taastrup Kommune, er der tale om en ugyldig lokalplansbestemmelse, som regulerer ejer-/brugerforhold i bebyggelsen. Til støtte herfor har klageren anført, at hvis kommunen mener, at bestemmelsen skal forstås således, at den samme virksomhed skal leje hele ejendommen, er der tale om en lokalplanbestemmelse, som forsøger at regulere, hvem der må leje/anvende de enkelte bygninger på ejendommen. Såfremt det antages, at der er tale om en gyldig lokalplansbestemmelse, har klageren anført, at anvendelse af ejendommen til ren kontorvirksomhed ligger inden for det i lokalplanen tilladte, idet klageren gør gældende, 3
at anvendelsesbestemmelsens ordlyd, hvori indgår "erhvervsformål", skal fortolkes således, at enhver form for erhverv kan etableres. Klageren har endvidere anført, at der er tale om en uklar lokalplans bestemmelse, som skal fortolkes til fordel for borgeren. Til støtte herfor har klageren gjort gældende, at det ikke er klart, hvad der skal forstås med "erhvervsformål" i lokalplanens 3. Klageren har i den forbindelse bemærket, at det er anvendelsesbestemmelsen og ikke lokalplanens redegørelse, der er bindende for borgerne. Klageren videre anført, at anvendelsen af en af bygningerne på ejendommen til en kontorvirksomhed ikke vil ændre ved opfyldelsen af lokalplanens anvendelsesbestemmelse, eftersom kontorbygningen fortsat vil udgøre langt under 40 % af ejendommens samlede bygningsareal. 2.4.3. Kommunens bemærkninger til klagen Til det af klageren anførte om, at "erhvervsformål" i lokalplanens 3 skal fortolkes bredt, har kommunen oplyst, at kommunen fastholder sin fortolkning af bestemmelsen. Kommunen har endvidere anført, at en bred fortolkning af bestemmelsen, som gjort gældende af klageren, ville muliggøre, at der kunne etableres alle former for erhverv, som eksempelvis butikscentre med daglig- og udvalgsvarer, tungere industri og støjfølsomme anvendelser som rene kontorerhverv, lægehuse osv., hvilket vil være i strid med den overordnede planlægning i kommuneplanen. Derudover har kommunen anført at en bred fortolkning af bestemmelsen ej heller vil være i overensstemmelse med hverken dagældende eller nugældende planlovs regler om udlæg af arealer til eksempelvis butiksformål uden for bymidter eller regler om afskærmningsforanstaltninger i forbindelse med udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse. Til det af klageren anførte om, at der er tale om en uklar lokalplans bestemmelse, har kommunen oplyst, at kommunen har understøttet sin fortolkning af anvendelsesbestemmelsen med lokalplanens redegørelsesdel, hvoraf det fremgår, at der i området kan etableres erhvervsvirksomheder indenfor fremstilling- og transportrelaterede virksomheder men en andel administration på indtil 50 %, idet formuleringen erhvervsformål i anvendelsesbestemmelsen er anført uden kolon eller anden efterfølgende præcisering. Kommunen har endvidere anført, at det fremgår af lokalplanens 3, at andelen af administration skal udgøre mindre end 40 % af den enkelte virksomhed. Til det af klageren anførte om, at anvendelsesbestemmelsen regulerer ejer-/brugerforhold i bebyggelsen, har kommunen anført, at det er kom- 4
munen opfattelse af bestemmelsen ikke regulerer ejer-/brugerforhold i bebyggelsen. Til støtte herfor har kommunen anført, at anvendelsesbestemmelsen alene regulerer anvendelsen af den enkelte ejendom og ikke ejer/brugerforhold. Kommunen anfører i forlængelse heraf, at det er kommunen uvedkommende, hvem der ejer/lejer de enkelte bygninger, herunder administrationsbebyggelsen på ejendommen og til dels også hvem der bruger dem, så længe brugen er tilknyttet erhvervet på ejendommen som fremstilling- og lagervirksomheder og transportrelaterede virksomheder, men ikke egentlige transportvirksomheder. Afslutningsvist har kommunen bemærket, at kommunen ikke har mulighed for at udarbejde en ny lokalplan, der kan indeholde den ønskede kontorbebyggelse, idet der efter Kommuneplanens og Fingerplanens retningslinjer for byområder uden for stationsnære områder og stationsnære kerneområder, ikke må placeres store kontor- og servicevirksomheder over 1.500 m². Bredebjergvej 1 ligger uden for både det stationsnære og det stationsnære kerneområde 3. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1. Planklagenævnets kompetence og prøvelse Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. lovens 58, stk. 1, nr. 3. 1 Det er et retligt spørgsmål om kommunen har haft hjemmel til at give afslag på dispensation fra lokalplanen. 3.2. Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. planlovens 18. Det betyder, at nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, eller som ikke er reguleret af lokalplanen, er umiddelbart tilladte efter planloven. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. En bestemmelse i en lokalplan må for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej. Det er kun de egentlige lokalplanbestemmelser, der har bindende retsvirkning. Lokalplanens redegørelsestekst er alene af oplysende karakter, men kan i visse tilfælde anvendes som fortolkningsbidrag til lokalplanbestemmelserne. Sådan som lokalplanens 3 er formuleret sammenholdt med det øvrige indhold af lokalplanen, herunder lokalplanens redegørelsesdel, finder 1 Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 om planlægning med senere ændringer. 5
Planklagenævnet, at lokalplanens 3 skal forstås sådan, at delområde A alene må anvendes til de virksomhedstyper, der er oplistet efter "erhvervsformål", dvs. fremstillings- og lagervirksomheder og transportrelaterede virksomheder, men ikke egentlige transportvirksomheder. Planklagenævnet finder ikke, at bestemmelsen er for uklar og upræcis til at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse. Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 8, kan der i en lokalplan optages bestemmelser om anvendelse af de enkelte bygninger. Planklagenævnet finder ikke, at det er i strid med bestemmelsen, at en kommune f.eks. reserverer bestemte bygninger til bestemte typer af erhvervsvirksomheder, som kun i begrænset omfang omfatter administration. Planklagenævnet finder desuden ikke, at anvendelsesbestemmelsen regulerer ejer-/brugerforhold, sådan som klageren har gjort gældende. Kommunen har således ikke truffet afgørelse om, at ejendommen kun kan lejes/anvendes af én virksomhed. Tvært imod fremgår det af lokalplanen, at andelen af administration skal udgøre mindre end 40 % af den enkelte virksomheds etageantal, hvilket ville være overflødigt, hvis kommunen mente, at ejendommen kun kan anvendes af én virksomhed. 3.3. Afgørelsen om dispensation Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun meddeles i ganske særlige tilfælde, hvis der er tale om en anvendelse, som ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte. Planklagenævnet finder, at anvendelse til kontorvirksomhed uden tilknytning til lagervirksomheden på ejendommen ikke ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse af ejendommen. Nævnet finder derfor, at det vil være i strid med planens principper at give dispensation til anvendelse af administrationsbygningen på ejendommen til kontorvirksomhed uden tilknytning til den øvrige virksomhed på ejendommen. Planklagenævnet finder på den baggrund, at der ikke kan meddeles dispensation til det ansøgte. En sådan anvendelse kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. 6
3.4. Planklagenævnets afgørelse Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 2. oktober 2017 om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 2.25, Torstorp og Høje Taastrup Transportcenter mellem Skåne-, Halland- og Bohus Boulevard og Sydvej, til etablering af ren kontorvirksomhed på ejendommen Bredebjergvej 1, 2630, Høje-Taastrup, uden tilknytning til eksisterende virksomhed. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet. 2 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. 3, stk. 4, i lov om Planklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 4, stk. 1, i lov om Planklagenævnet. 4. Gebyr Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Klagegebyrer tilbagebetales kun, hvis nævnet har afvist at behandle sagen, hvis klagen tilbagekaldes, eller hvis nævnet giver klageren medhold eller i øvrigt ændrer den afgørelse, der er klaget over. Det er ikke tilfældet i denne sag. Planklagenævnets afgørelse vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Der henvises til 3 i gebyrbekendtgørelsen for Planklagenævnet. 3 Afgørelsen vil blive offentliggjort på http://pknafgoerelser.dk/. Personoplysninger vil blive anonymiseret. Anja Bergman Thuesen Stedfortrædende formand 2 Lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet. 3 Bekendtgørelse nr. 108 af 28. januar 2017 om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet. 7
Indsamling og behandling af personoplysninger Nævnenes Hus indsamler og behandler oplysninger om dig i forbindelse med behandlingen af din sag. Nævnenes Hus har ansvaret for, at dine personoplysninger behandles forsvarligt. Du kan kontakte os på mail nh@naevneneshus.dk, telefonnummer 72 40 56 00, eller adressen Toldboden 2, 8800 Viborg. Nævnenes Hus har også en databeskyttelsesrådgiver, Frederic Fursund, som du kan kontakte på mail dpo@em.dk eller telefonnummer 33 92 33 50. Nævnenes Hus behandler de oplysninger, som du giver os, i forbindelse med behandlingen af din sag ved Planklagenævnet. Vi indhenter også oplysninger om dig fra andre myndigheder eller andre parter i sagen, når det er nødvendigt for at kunne træffe afgørelse i sagen. Der behandles oplysninger om navn, adresse, e-mail, telefonnummer, familieforhold og cpr.nr. Det er ikke alle typer oplysninger, der behandles i alle sager. Oplysningerne behandles med hjemmel i Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra g, samt Lov om Planklagenævnet. Dine personoplysninger vil ofte i forbindelse med sagsbehandlingen blive videregivet til sagens parter, konsulenter og nævnets medlemmer, og vi gemmer oplysningerne, så længe det er nødvendigt for at kunne opfylde vores forpligtelser som offentlig myndighed og for at kunne overholde gældende lovgivning på området. Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger Nævnenes Hus behandler om dig, og hvordan de behandles. Du har også ret til at få rettet forkerte oplysninger og at få slettet oplysninger, hvis de ikke længere skal bruges. Endelig har du i nogle tilfælde ret til, at behandlingen af dine oplysninger begrænses. Du kan klage til Datatilsynet over Nævnenes Hus behandling af dine personoplysninger på mail dt@datatilsynet.dk eller adressen Borgergade 28, 5., 1300 København K.