Birkerødruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold



Relaterede dokumenter
Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Dragør vest ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Bilag 2, Frederikssundsruten

Damhusruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Dragør øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Frederikssund-Farum-Hørsholmruten

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev

Ring 3 ruten SUPERCYKELSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET RUTEBESKRIVELSE EFTERÅR 2014

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

Cykelstiplan Indledning

Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

KONCEPTFORSLAG FORELØBIG VERSION. Januar 2011, revideret oktober 2012

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

FEBRUAR 2016 HØRINGSUDGAVE

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

KONCEPTFORSLAG. Januar Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

Sagsnr Dokumentnr

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte. øbenhavn. cykelsuperstier Økonomi kr og potentiale kr kr kr kr

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober Henrik Grell og Lárus Ágústsson TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Bilag 1 Farumrutens forlængelse til Allerød - Furesø Kommune

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej og stianlæg

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 184

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

r r r r r

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Natbus 94N: Hillerød - Holte - Lyngby - Rådhuspladsen (København) / (DOT: Gyldig d )

Beretning til Cyklistforbundets lokalafdeling for Lyngby-Taarbæk/Rudersdals generalforsamling 2014

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

94N. 94N bus køreplan & linjemap. Rådhuspladsen St. - Hillerød St. Rådhuspladsen St. (H.C. Andersens Boulevard) Teglgårdstræde (Nørre Voldgade)

Supercykelstier den korte version

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Notat om lokalisering af Jerne station

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

SUPERCYKELSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - JANUAR 2015

ITS til prioritering af cyklister

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE


Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

Knallerter på stier i eget tracé?

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Virum Bymidte, Helhedsplan. Trafikken

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Intern Q&A dansk 2015

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Transkript:

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Birkerødruten Nuværende forhold Birkerødruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Birkerød vil det være muligt at forlænge ruten mod Allerød Kommune I Københavns Kommune har ruten et fælles forløb med cykelsuperstien Farumruten mellem Nørrebro og Indre by Det fælles forløb beskrives i notatet om Farumruten Figur 1 Birkerødruten vist med orange streg er en af radialruterne i det samlede forslag til et net af cykelsuperstier i hovedstadsområdet vist med grå streg

2 / 19 Rudersdal Kommune, 5,9 km Ruten mellem den centrale del af Birkerød og kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk går på enkeltrettede stier langs trafikvejen Kongevejen i et bredt og åbent gaderum, hvor der veksles mellem kig til åbne landskaber eller skov i et kuperet terræn og relativ åben bebyggelse langs vejen Lyngby-Taarbæk Kommune, 4,5 km Ruten mellem kommunegrænsen til Rudersdal og Sorgenfri ved Sorgenfri Slot og Lottenborgvej nord for Lyngby bymidte går på enkeltrettede stier langs trafikvejen Kongevejen i et bredt og åbent gaderum med relativ åben bebyggelse langs vejen og delstrækninger med kig til Sorgenfri Slot og de grønne områder tæt herpå Ruten gennem Lyngby bymidte mellem Lottenborgvej og Lyngby Hovedgade/Hollandsvej er vanskelig for cyklister og flere rutealternativer overvejes Et alternativ er at benytte ruten (beskrevet fra nord mod syd) Lyngby Hovedgade - Jernbanevej - Jernbanepladsen - Lyngby Hovedgade Dette alternativ kan ses som en midlertidig nødvendig løsning på kort sigt Ruten går på smalle enkeltrettede stier gennem bymidten og passerer undervejs forpladsen ved Lyngby Station, hvor cyklister blandes med biler på en lokalgade og udsættes for mange krydsende fodgængere Et langsigtet alternativ vil være at benytte nuværende og anlægge nye supplerende stier langs banelinjen Det vil kunne være en rute (beskrevet fra nord mod syd) Lottenborgvej - forbedrede stier mod Lyngby Sø - forbedret sti langs Lyngby Sø - ny sti langs banen forbi Lyngby Station - nuværende sti langs banen frem til Hollandsvej - nuværende stier langs Hollandsvej Ruten forløber i meget grønne omgivelser og væk fra de større trafikveje Ruten er ikke vurderet nærmere, men kan betragtes som en langsigtet mulighed Ruten møder cykelsuperstien Ring 4 ruten i Lyngby bymidte Ligeså er der forbindelse til Gammel Holte ruten via en udpeget forbindelsesrute langs Jægersborgvej Gentofte Kommune, 5,0 km Ruten i Gentofte Kommune går på enkeltrettede stier langs Lyngbyvejens lokalgader mellem kommunegrænserne til hhv Lyngby-Taarbæk og København Gaderummet er meget bredt, og der er en del signalkryds på strækningen Ruten har i den nordlige del af kommune en forbindelsesrute til Gammel Holte ruten Københavns Kommune, 4,4 km Ruten i Københavns Kommune går på enkeltrettede stier I den nordlige del går ruten ligesom i Gentofte Kommune langs Lyngbyvejen i et bredt og åbent gaderum Mellem motorvejens sydlige afslutning og rutens møde med Farum ruten ved Nørrebrogade er gaderummet smallere og på flere delstrækninger med tæt bebyggelse på begge sider Ruten passerer imidlertid også Fælledparken, hvor gaderummet er åbent og grønt Det fælles forløb med Farumruten giver adgang til Indre by i København Rutens tilgængelighed og potentiale Birkerødruten er en radialrute i nettet af cykelsuperstier og giver cyklister i Hillerødfingeren tilgængelighed til resten af hovedstadsområdet Sammen med de øvrige cykelsuperstier opnås en dækning med maskevidde på en til to km i byområderne inden for Ring 3 Ruten forbinder byområderne Birkerød, til dels Bistrup, Holte, Virum, Sorgenfri, Lyngby, til dels Gentofte og København Undervejs passerer ruten tæt på Lyngby og Ryparken stationer (knudepunktsstationer) og relativt tæt på Birkerød (knudepunktsstation), Holte, Virum og Sorgenfri stationer på S- togsnettet med mulighed for at kombinere rejser med tog og cykel O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

3 / 19 I projektet er det potentielle opland for tiltrækning af cyklister vurderet for hver af ruterne ud fra principperne vist i figur 2 Figur 2 Principskitse, der viser hvordan hver rutes opland er defineret som grundlag for vurdering af antal potentielle cykelpendlere langs ruten Københavns Kommune har tidligere fået udarbejdet en vurdering af potentialet for pendlere, der vil foretage en længere pendlertur på cykel i hovedstadsområdet Her indgår en generel vurdering af, hvad man kan forestille sig cykeltrafikkens andel i forhold til andre transportmidler kan blive på ture af forskellig længde til og fra København Det største potentiale med en cykelandel på 38 procent blev vurderet for ture på 4-7 km For ture op til 10 km var vurderingen 25 procent og for ture op til 12 km var tallet 13 procent Tallet falder frem til 20 km's afstand, som var den længste afstand i vurderingen 1 I cykelsuperstiprojektet er det antaget, at ovennævnte vurdering af potentialer kan benyttes som et bud på en teoretisk potentiel fremtidig cykelandel blandt pendlere langs Birkerødruten Potentialet er derefter sammenholdt med data om pendleres nuværende cykelandele mellem OTM trafikmodellens 2 zoner inden for oplandet langs Birkerødruten Forskellen mellem de nuværende cykelandele i OTM modellen og det ovenfor beskrevne potentiale udgør dermed et groft bud på en potentiel overflytning OTM modellen viser, at der i alt er ca 32000 pendlere, heraf knap 5200 cykelpendlere, inden for Birkerødrutens opland med pendlerafstande på 4-20 km Det teoretiske potentiale er herefter beregnet ud fra ovenstående grove skøn for potentiale, som Københavns Kommune tidligere har fået foretaget Resultatet er et skøn på en flytning af ca1400 pendlere fra andre transportmidler til cykel Det vil svare til en vækst på ca 27 procent flere cykelpendlere Forbedringer af ruten til en cykelsupersti Ruten kan bringes til at opfylde konceptet for cykelsuperstier ved anlægstiltag og løft af standarden for drift og vedligehold 1 "Cykeltrafik i København Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel", notat udarbejdet af Tetraplan for Københavns Kommune, 27 januar 2009 2 OTM modellen er en overordnet trafikmodel for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik, der dækker hovedstadsområdet og benyttes til en lang række vurderinger af større infrastrukturprojekter Modellen administreres af DTU Transport O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

4 / 19 Tabel 2 viser en opsummering af anlægsoverslag for at nå henholdsvis en basis model og en ideel model for en cykelsupersti I konceptet for cykelsuperstier 3 er fastlagt følgende principper for disse to modeller: Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv, og dermed lever op til alle kvalitetsmålene Basis modellen er løsninger, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv Stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier Med disse to modeller skabes en fleksibilitet i udformningen, som gør planen for hele nettet realistisk og realiserbar Der vil altid være enkelte kryds eller delstrækninger, hvor principperne må fraviges Intentionen er imidlertid at minimere omfanget af fravigelser Udformningen kan desuden ændre sig over tid, således at man kontinuerligt kommer tættere på fuldt ud at leve op til de beskrevne principper Tabel 2 Det samlede anlægsoverslag for forbedringer pr kommune til en basis eller ideel løsning Kommune Længde Anlægsoverslag, basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* Rudersdal 5,9 km kr 3130000 kr 19410000 Lyngby-Taarbæk 4,5 km kr 7580000 kr 13950000 Gentofte 5 km kr 3660000 kr 47190000 København 4,4 km kr 4610000 kr 12820000 Total 19,8 km kr 18980000 kr 93370000 *Anlægsoverslaget er baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr tiltag, inkl et tillæg på 15 % for projektering og er ekskl miljø- og ekspropriationsomkostninger (2010 priser) Bagerst i notatet (tabel 4) beskrives hvert af de tiltag, som indgår i de samlede forslag i hhv basis og ideel løsning I Rudersdal Kommune er hovedparten af udgifterne i basisløsningen til at forbedre forholdene ved busstoppesteder, i signalkryds og ved øvrige sideveje I den ideelle løsning indgår yderligere forbedringer ved busstoppesteder og i signalkryds for at øge cyklisternes fremkommelighed Ligeså indgår udvidelser af stier på delstrækninger for at give bedre plads til både langsomme og hurtigere cyklister I Lyngby-Taarbæk Kommune er udgifterne i basisløsningen uden for Lyngby bymidte hovedsagelig til at forbedre forholdene ved busstoppesteder, i signalkryds og ved øvrige sideveje I den ideelle løsning indgår yderligere forbedringer ved busstoppesteder og i signalkryds for at øge cyklisternes fremkommelighed Ligeså indgår udvidelser af stier på delstrækninger for at give bedre plads til både langsomme og hurtigere cyklister Strækningen gennem Lyngby bymidte anses som en midlertidig løsning, hvor det kun i mindre grad er muligt at opnå tilfredsstilende forhold Basis løsningen indeholder forslag om forbedringer gennem bymidten til i alt ca 5 mio kr ud af den samlede sum på ca 7,5 mio kr til basisløsningen Overslaget for forbedringer gennem bymidten må anses som meget usikkert Et eventuelt fremtidigt alternativ med en ny sti gennem bymidten er ikke prissat 3 Koncept for cykelsuperstier er udarbejdet som et fælles dokument blandt parterne i projektet Dokumentet forventes opdateret efterhånden som erfaringer opnås fra realisering af de første ruter O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

5 / 19 I Gentofte Kommune er hovedparten af udgifterne i basisløsningen til at forbedre forholdene ved busstoppesteder, i signalkryds og ved øvrige sideveje I den ideelle løsning indgår yderligere forbedringer ved busstoppesteder og i signalkryds for at øge cyklisternes fremkommelighed Ligeså indgår en meget stor post med mulig udvidelse af stierne langs strækningen for at give bedre plads til både langsomme og hurtigere cyklister I Københavns Kommune er hovedparten af udgifterne i basisløsningen til at forbedre forholdene ved busstoppesteder, i signalkryds og ved øvrige sideveje I den ideelle løsning indgår yderligere forbedringer ved busstoppesteder og i signalkryds for at øge cyklisternes fremkommelighed Forbedret drift og vedligehold Flere af de foreslåede forbedringstiltag vil medføre en ekstra årlig omkostning til drift og vedligehold Det gælder feks for signalkryds og nye cykelstier En vurdering af disse omkostninger er vist i tabel 3 Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandard Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer Den ideelle situation er, at politikken for og gennemførelsen af drift og vedligehold har højeste prioritet og foregår ensartet ud fra besluttede fælles kvalitetsstandarder i konceptet Konceptet indeholder standarder, der kan betragtes som en fælles målsætning som der arbejdes mod at nå De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden for den enkelte kommune kan først vurderes, når ruten skal realiseres Omkostningerne indgår derfor ikke i dette notat Tabel 3 Foreløbige skønnede ekstra årlige omkostninger til drift og vedligehold forårsaget af forbedringstiltagene Kommune Længde Drift og vedligehold basis løsning* Drift og vedligehold ideel løsning* Rudersdal 5,9 km kr 210000 kr 220000 Lyngby-Taarbæk 4,5 km kr 550000 kr 550000 Gentofte 5 km kr 170000 kr 240000 København 4,4 km kr 370000 kr 370000 Total 19,8 km kr 1300000 kr 1380000 * Ved realisering af en samlet løsning for ruten Vurdering af forbedringernes effekt i forhold til de opstillede kvalitetsmål Forbedringerne er opstillet som en samlet pakke af tiltag og foreløbig beskrevet og defineret som "type"tiltag uden en egentlig konkretisering Det er på den baggrund ikke muligt at kvantificere effekten af hvert tiltag eller pr kommune Det vil først kunne ske i en senere projekteringsfase Nedenstående vurdering er baseret på at give et overblik for hele ruten, ofte på tværs af kommuner Tilgængelighed Den planlagte vejvisning i form af skiltning og afmærkning samt brugen af information og markedsføring via blandt andet cykelsuperstiers hjemmeside skal øge potentielle brugeres bevidsthed om ruten og dermed øge den reelle oplevelse af tilgængelighed O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

6 / 19 Fremkommelighed I Rudersdal Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune nord for Lyngby bymidte forløber ruten i dag på en rute med god fremkommelighed Problemerne opstår ved signalkryds og ved busstoppesteder Forbedringer disse steder vil kunne opnås ved at sikre en mere glidende kørsel gennem signalkryds (nedtællingssignaler eller detektering af cyklister) og ved at mindske antal konflikter med ventende buspassagerer ved en række busstop En kvantificering af den forbedrede rejsetid kan først gennemføres, når et egentligt projekt er udarbejdet Foreløbig kan blot pointeres, at et fjernet stop ved et signal vil betyde en reduceret rejsetid på ca 40 sekunder for en cyklist, hvilket igen svarer til, at cyklisten kan køre 2-400 m længere på samme tid Fremkommeligheden gennem Lyngby bymidte kan kun marginalt forbedres med de foreslåede tiltag På ruten syd for Lyngby bymidte i Lyngby-Taarbæk, Gentofte Kommune og Københavns kommuner er fremkommeligheden i dag rimelig, men signalkryds og busstoppesteder kan give forsinkelser Forbedringerne vil kunne mindske disse forsinkelser med samme argumentation som beskrevet for strækningen nord for Lyngby En realisering af den ideelle løsning vil i forhold til basis løsningen kunne give en højere rejsehastighed med færre stop på trafikvejsstrækningen, da tiltagene ved busstoppesteder og signalkryds er mere rettet mod at undgå stop Til gengæld kræver tiltagene større indgreb i forhold til andre trafikanters fremkommelighed Komfort Komforten langs hele ruten forbedres ved målrettet udbedring af huller og lunker samt ved en øget standard for drift og vedligehold Ruten vurderes generelt til at have en rimelig jævnhed i dag, men med stor variation mellem delstrækninger For hele ruten gælder, at forbedringerne med hensyn til komfort vil bestå i at mindske antallet af stop, hvor man skal stå af cyklen samt ved at fjerne ujævnheder ved sideveje ved at føre cykelstien gennem disse kryds uden niveauspring Ruten forløber langs meget trafikerede veje med op til 40000 biler i døgnet Støjniveauet er derfor relativt højt langs hovedparten af ruten Gaderummene langs ruten er åbne og brede, hvilket giver relativ lille eksponering for luftforurening I Københavns Kommune er der enkelte delstrækninger med tæt bebyggelse på begge sider og lukkede gaderum med stor eksponering for lokal luftforurening Supplerende tiltag i form af servicefunktioner som pumper mv vil øge den oplevede komfort Funktionerne kan naturligt placeres tæt på de S-togsstationer, der passeres samt ved krydsning af de øvrige cykelsuperstier og mødet med Farumruten O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

7 / 19 Udsagn fra testpendler efteråret 2010, kvinde i 20'erne, pendlerafstand mellem Lyngby og København, Rigshospitalet ca 10 km: Langs Lyngbyvejen, især mellem IKEA og Tuborgvej er der mange huller og lapper i stien, og stien føles af og til for smal, når mange prøver at køre udenom disse huller Inde i byen er der ofte for meget trængsel og mange fodgængere, især folk med rollatorer og barnevogne har ikke helt styr på hvad der er fortov og hvad der er cykelsti Især ved lyskryds og bustoppesteder Det kunne være rart med flere og bredere (så der er plads til barnevogne) "øer" til fodgængerne ved bustoppestederne, så man ikke behøver at holde tilbage Udsagn fra testpendler efteråret 2010, kvinde i 40'erne, pendlerafstand mellem Sorgenfri og København, Østerbro ca 12 km: På dele af ruten er cykelstien ikke bred nok Det kan være generende når de meget hurtige racer cyklister skal passere Belægningen er ofte for dårligt vedligeholdt (huller i belægningen, dårlige lapninger på opgravede områder) flere steder langs Lyngbyvejen feks fra IKEA til Kildegårdsplads (IKEA-siden) Fejning af cykelstierne gøres ikke tit nok i efteråret (løvfald gør stierne glatte) Ved busstoppesteder og trafik fra sideveje (svar på spørgsmål om egen oplevelse af ulykker eller næsten ulykker) Udsagn fra testpendler efteråret 2010, mand i 30'erne, pendlerafstand mellem Birkerød og København ca 30 km: Cykelstierne er generelt i for dårlig stand Der er problemer med op-/nedkørsler, når cykelstien krydser andre veje Der er revner og fordybninger, som man prøver at undgå, hvilket er farligt for både en selv og bagvedkørende Det betyder også, at man ikke så let kan overhale visse steder Der er en del steder, hvor belægningen er repareret, men hvor den er sunket sammen eller ikke er i niveau En glat, flad belægning betyder meget for oplevelsen, komforten og farten Sikkerhed og tryghed I Lyngby-Taarbæk er der registreret 14 ulykker uden for bymidten og 19 ulykker i bymidten i perioden 2005-2009 Tallene for Gentofte og Københavns kommuner er hhv 49 og 60 cyklistulykker Det må forventes, at dette antal kan reduceres med de foreslåede tiltag i signalkryds, men det vil kræve nærmere analyser og projektforslag Forbedring af busstoppesteder kan medføre forbedret trafikal tryghed både for cyklister og buspassagerer O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

8 / 19 Birkerødrutens forløb vist på kort Rutens forløb i nordlig del af Rudersdal Kommune mellem Birkerød og Holte O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

9 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Rudersdal og nordlig del af Lyngby-Taarbæk Kommuner mellem Holte og Sorgenfri O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

10 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Lyngby-Taarbæk og nordlig del af Gentofte Kommuner mellem Sorgenfri og Gentofte Sø O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

11 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Gentofte og nordlig del af Københavns Kommuner mellem Gentofte Sø og Ryparken Station O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

12 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Københavns Kommune mellem Ryparken station og Nørrebrogade, hvor ruten løber sammen med Farumruten O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Beskrivelse af de enkelte forbedringstiltag Hver kommune har screenet sine strækninger med hensyn til geometriske elementer (bla stitype og -bredde, busstoppesteder og krydsforhold), belægningsstandard samt igangværende eller planlagte projekter På baggrund af screeningen er ruterne gennemgået for at udpege forbedringstiltag, der kan bringe ruten op på et niveau, der svarer til konceptet for cykelsuperstier Hvert af forslagene og de tilhørende anlægsoverslag er vist i tabel 4 Forslagene er opstillet ud fra konceptet for cykelsuperstier Et ideelt tiltag er tiltag, som på højt niveau bidrager til at sikre de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv Et basis tiltag er tiltag, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv De konkrete forbedringstiltag er baseret på et katalog med ca 30 tiltagstyper For hver af disse tiltagstyper er beregnet en gennemsnitlig enhedspris pr løbende m (feks ved sideudvidelse af separat sti) eller pr stk (feks ved fremrykket stoppested) De gennemsnitlige enhedspriser er kun vejledende ligesom mængdeangivelserne er relativt grove på dette planlægningsniveau Først i en senere projekteringsfase kan mere præcise vurderinger gennemføres Priserne for en bestemt type tiltag vil variere afhængig af helt lokale forhold som feks nuværende afvanding, belægningers befæstelse, signalanlægs alder og teknologi og omfanget af nødvendige følgeforanstaltninger På dette planlægningsstade er det desuden ikke muligt at vurdere eventuelle udgifter til ekspropriation og miljøudgifter Anlægsoverslagene er derfor primært til at få et overblik for ruten og de enkelte kommuner som helhed Tabel 4, Oversigt med foreslåede tiltag inkl anlægsoverslag (2010 tal) baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr stk eller m Overslagene er inkl et tillæg på 15 % for projektering, men ekskl miljøudgifter og omkostninger til ekspropriation Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Rudersdal Ravnsnæsvej/Kongevejen - Lollikgrunden 1990 7 ud af 7 busstop ellign) 7 Fremrykket busstoppested 7 805000 2817500 Birkeporten, Søndervangen nord og syd Ingen niveauforskel ved sidevej 45 87975 Hele strækningen i dag ca 2 m 3980 Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m) 3980 9154000

14 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Lollikgrunden - Vasevej 530 1 ud af 1 busstop ellign) 1 Fremrykket busstoppested 1 115000 402500 Vasevej - Hørsholm Kongevej 590 4 ud af 4 busstop Ombygning ultimo 2010 med reduktion af stibredde til 1,7 m Holdes under observation for evt senere stillingtagen til udvidelser Vasevej ellign) 4 Fremrykket busstoppested 4 460000 1610000 cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 Hørsholm Kongevej - Rudersdalvej 265 1 ud af 1 busstop Mod nord, nord for Rudersdalsvej Hørsholm Kongevej ellign) 1 Fremrykket busstoppested 1 115000 402500 Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 50 287500 cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 Rudersdalvej - Øverødvej 1080 3 ud af 3 busstop 5 sideveje ellign) 3 Fremrykket busstoppested 3 345000 1207500 Ingen niveauforskel ved sidevej 60 117300 O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

15 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Rudersdalsvej cyklister ellign 2 signalanlæg 2 115000 230000 Øverørdvej, nyombygget, skal overvåges inden yderligere beslutninger Supplerende afmærkning i kryds 1 40250 Øvrødvej - Skovleddet (kommunegrænse) 1400 2 ud af 2 busstop Delstrækning i østlig side på Geels bakke, i 2010 etableret delt sti med cykelsti 1,5 m og fortov 1 m ellign) 2 Fremrykket busstoppested 2 230000 805000 Sideudvidelse enkeltrettet sti (> 0,5 m) 500 1725000 Hele strækningen i Rudersdal Kommune Skilte og afmærkning langs ruten 5900 295000 Lyngby-Taarbæk Kommunegrænse - Virumvej 1260 4 ud af 4 busstop Bump eller steler ved stiudmunding 4 Fremrykket busstoppested 4 69000 1610000 Wienervej, Frederiksdalsvej Bredevej, Kongsvænget Virumvej cyklister ellign 2 signalanlæg 2 115000 230000 Ingen niveauforskel ved sidevej 45 87975 Nyt signal ved stikrydsning af vej 1 230000 Virumvej-Lottenborgvej 1080 8 ud af 8 busstop ellign) 8 Fremrykket busstoppested 8 920000 3220000 Skovbrynet cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

16 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Parkeringsforbud Skovbrynet - Lottenborgvej Skilte og afmærkning langs ruten 1140 57000 Lottenborgsvej- Jernbanevej 800 4 ud af 4 busstop, vanskelig, skal tænkes sammen med sideudvidelser af sti Delstrækninger med cykelbane Delstrækninger, i dag under 2 m bred ellign) 4 Fremrykket busstoppested 4 460000 1610000 Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 100 575000 Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m) 100 230000 Bymidten: Jernbanevej 330 1 ud af 1 busstop Hele strækningen i dag under 2 m Sorgenfrivej ellign) 1 Fremrykket busstoppested 1 115000 402500 Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m) 600 1380000 cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 Ved Buddingevej: Evt større ombygning med cykelsti til ligeudkørende cyklister (ikke prissat) Bymidten: Jernbanepladsen 410 Sydside ud for station, vanskelig, i dag blandet trafik og parkering, større projekt nødvendigt (ikke prissat) O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

17 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Lyngby Hovedgade: Jernbane Pladsen - Jægersborgvej 210 Nordside, langs pladsen På pladsen Hovedparten af strækningen Jernbanepladsen/Hovedgaden Ny enkelrettet cykelsti (ukompliceret) 320 1104000 cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 240 1380000 cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 Lyngby Hovedgade/Jægersborgvej - Cristian X Alle (kommungrænse) 430 2 ud af 2 busstop ellign) 2 Fremrykket busstoppested 2 230000 805000 Jægersborvej, Hollandsvej, Chr X Allé cyklister ellign 3 signalanlæg 3 172500 345000 Hele strækningen i Lyngby-Taarbæk Kommune Skilte og afmærkning langs ruten 4500 225000 Gentofte Christian X Alle (kommunegrænse) - Lagergårdsvej 600 1 ud af 1 busstop Ørnegårdsvej, Vinegårdsvej Bump eller steler ved stiudmunding 1 Fremrykket busstoppested 1 17250 402500 Ingen niveauforskel ved sidevej 2 3910 På vestsiden og del af østside Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m) 460 1058000 Mod syd ved rampe til M3 cyklister ellign 1 Stibro 100 57500 6900000 O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

18 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Lagersgårdsvej- Lyngbyvejen/Havslundevej (kommunegrænse) 4440 15 ud af 15 busstop 29 sideveje ellign) 15 Fremrykket busstoppested 15 1725000 6037500 Ingen niveauforskel ved sidevej 440 860200 Hele strækningen, i dag ca 2 m Sideudvidelse enkeltrettet sti (> 0,5 m) 8800 30360000 Alle signalkryds cyklister ellign 10 signalanlæg 10 575000 1150000 Afkortet cykelsti ved Ellegårdsvej Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 30 172500 Hele strækningen i Gentofte Kommune Skilte og afmærkning langs ruten 5000 250000 København Havslundevej (kommunegrænse) - Ryparken St 1250 6 ud af 6 busstop 3 sideveje mod syd ellign) 6 Fremrykket busstoppested 6 690000 2415000 Ingen niveauforskel ved sidevej 30 58650 Emdrupvej cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 Ryparken st- Nørrebrogade/Fælledvej 3100 7 ud af 7 busstop ellign) 7 Fremrykket busstoppested 7 805000 2817500 O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

19 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Afkortet cykelsti ved Borgervænget, Haraldsgade, Jagtvej, Øster Allé, Fredensgade Alle signalkryds Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 210 1207500 cyklister ellign 8 signalanlæg 8 460000 920000 Strækningen mellem Rovingsgade og Universitetsparken, i alt 5 signalkryds på den trafikerede indfaldsvej, svær løsning pga samordning med øvrig trafik Grøn bølge for cyklister 5 57500 Ragnasgade- Hammershusgade i dag blandet med lokaltrafik Borgmester Jensens Allé, Møllegade Mellem Tagensvej og Nørrebrogade (ca 850 m), i dag ca 2 m brede stier med variation Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 180 1035000 Ingen niveauforskel ved sidevej 40 78200 Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m) 1700 3910000 Fra Nørre Allé mod Skt Hans Torv Cykelshunte for højresving 1 46000 Hele strækningen i Københavns Kommune Skilte og afmærkning langs ruten 4400 220000 O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx