Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse Tidsforbrug Omkring 10-12 lektioner. 1
Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for fablens genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og analysere en fabel samt selv skrive en fabel, der indeholder de vigtigste genretræk og har en klar komposition. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. De fleste elever vil have kendskab til fabler fra oplæsningssituationer hjemmefra eller institutioner, da fabler er en typisk børnegenre. Når forforståelsen er aktiveret, får eleverne lettere ved at bygge videre på deres egen viden. Analysér Herefter skal eleverne arbejde med modelanalyse, hvor de gennem analyse af en eksemplarisk tekst, får indgående kendskab til fablens genretræk. Planlæg Efter modelanalysen skal eleverne planlægge den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne gennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af deres egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer. Her fungerer læreren som vejleder, der undervejs skal stille afklarende spørgsmål til eleverne i planlægningen af deres tekst og sikre sig, at de er på rette vej. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden eller derhjemme. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. 2
Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Introduktion og målsætning for forløbet Læreren introducerer fabelgenren, fabelforløbet og de faglige mål med udgangspunkt i teksten. I løbet af forløbet skal eleverne læse to fabler, Haren og skildpadden og Løven og musen, som henholdsvis undersøges og analyseres i løbet af faserne Hvad ved du? og Analysér. Mål for forløbet: Eleverne skal lære fabelgenren at kende ved at læse, undersøge og arbejde med fabler. Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen fabel. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet. Målene behøver ikke at tage udgangspunkt i den konkrete genre, som eleverne skal arbejde med: Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget, du vil arbejde særligt med? Spørgsmålene er især relevante i forbindelse med egen tekstproduktion, hvor eleverne med fordel kan trænes i at sætte mål op for sig selv. Hvis eleven allerede har produceret tekster med iskriv, kan læreren hjælpe eleven med at fastsætte individuelle mål med udgangspunkt i elevens vækstpunkter, dvs. det som eleven med stor sandsynlighed kan mestre i forhold til sin tekstkompetence. Det kan fx være at have særligt fokus på, at teksten har en tydelig komposition osv. 3
Fase 1: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsning af eksempelteksten Haren og skildpadden. Eleverne skal læse fablen og arbejde med teksten med udgangspunkt i det, de allerede ved om fabler. Dette præsenteres på side A. Side B Hvad ved I om fabler? Mange elever har sikkert allerede kendskab til fabelgenren, og bl.a. dét skal de formulere i et VØLskema. Hvis eleverne ikke har arbejdet med VØL-skema før, skal læreren først forklare, hvorfor og hvordan det udfyldes. Eleverne skriver, hvad de ved om fabler under ved i VØL-skemaet. Under ønsker at lære skriver eleverne det, som de godt kunne tænke at lære i arbejdet med fabelgenren, fx Hvorfor er hovedpersonerne i en fabel altid dyr? Kolonnen Har Lært skal eleverne først arbejde med i slutningen af fasen Analysér. VØL-skemaet gemmes automatisk i skuffen under denne fase, og når eleverne skal bruge det igen i Analysér-fasen, henter de det altså fra Hvad ved du?-fasen. På side C er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side D Gæt handlingen Inden eleverne læser fablen, skal de forsøge at forudsige, hvad fablen mon handler om. Til det formål kan de støtte sig til en illustration fra fablens handling, haren og skildpadden løber om kap, og hvor skildpadden som forventet ligger et godt stykke bag haren. Tegningen lægger altså op til en indbyrdes konkurrence mellem de to, og den kan sætte elevernes fantasi om handlingen i gang. På side E er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Læg vægt på et af genrens kendetegn: at dyrene er hinandens modsætninger i kraft af, at haren er hurtig og skildpadden langsom. Side F Læs teksten Nu skal eleverne læse Haren og skildpadden. Den ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper eller som individuel læsning. Side G Hvad synes I om teksten? Eleverne skal forholde sig til, hvad de synes om fablen Haren og skildpadden ved hjælp af tankekortet og hjælpespørgsmålene. Hvis eleverne ikke har arbejdet med tankekort før, skal skemaet først forklares for eleverne. Bagefter skal eleverne overveje, hvornår og hvorfor man læser fabler. Her forholder eleverne sig til fablen som en fortællende tekst, altså en tekst hvis formål er at underholde og 4
danne. Til spørgsmålet, hvorfor man læser fabler, er det vigtigt at fremhæve fablens opdragende funktion, hvis eleverne ikke selv omtaler det. På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side I Hvorfor er teksten en fabel? Med forventningen om, at de fleste elever allerede har kendskab til fabelgenren, skal eleverne i denne opgave dykke ned i Haren og skildpadden og finde de ting frem, de synes, kendetegner en fabel og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget den enkelte elev har at byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side J er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 5
Fase 2: Analysér Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Løven og musen. Læreren skal introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager udgangspunkt i den tekst, som klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen, men indeholder kun den første side. På denne side er der påtegninger med fablens genretræk. Teksten i marginen er de faglige begreber, som skal have fokus i oplægget. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, indhold og andre kendetegn. Der er også den mulighed, at læreren bruger nøjagtig den tekst, som eleverne har læst, og selv skaber analysen. Teksten hentes da frem på tavlen, og læreren kan modellere analysen ved at fortælle om og markere genretrækkene i teksten selv. På den måde ser og hører eleverne, hvordan man går til en tekst, og de ser gradvist en analyse vokse frem. 6
Følgende emner bør omtales Formål Formålet med fablen er at underholde og danne, dvs. at få læseren til at tænke sig om og lære noget. Afsender: De fleste fabler, vi kender I dag, er skrevet af den græske digter Æsop i 400-tallet. Modtager: Modtagere af fablen er alle, der ønsker at høre en god historie, der fortæller os noget om, hvordan man skal opføre sig over for andre. Især børn er glade for fabler, fordi fabler tit fortæller historien om, hvordan den lille og svage vinder over den store og stærke. Opbygning (tekststruktur) En fabel er bygget op som andre fortællende tekster. Der er en begyndelse, hvor dyrene præsenteres og konflikten sættes i gang, derefter en midte hvor konflikten optrappes, og til sidst en slutning hvor konflikten løses. Sprog Fabler er skrevet i datid, fx gik, hoppede, sov. Der er mange udsagnsord. Der er mange tids- og stedsangivelser i en fabel, fx da solen stod op næste morgen, mange timer senere (tidsangivelser) og vejkanten, bag bakketoppen (stedsangivelser). Andre kendetegn En fabel er en fortælling med en morale. Det betyder, at der er en forventning om, at fortællingen sætter en refleksion i gang hos læseren. Fx kan man som læser reflektere over, hvilke egenskaber hos haren og skildpadden fik dem til henholdsvis at tabe og vinde løbet. Fablens hovedpersoner er dyr med tydelige modsætninger og menneskelige egenskaber, fx er haren hurtig og overlegen, mens skildpadden langsom og målbevidst. Modsætningerne bruges til at fremhæve moralen: I et væddemål, der ellers klart havde været til harens fordel, hjælper skildpaddens målbevidsthed den med at vinde over haren, hvis overlegenhed gør, at han taber løbet. Fablen indeholder flade personbeskrivelser. Det vil sige, at man direkte i teksten ikke får meget at vide om dyrene. Til gengæld kan man sige meget om dyrene ved at se på deres opførsel. Som alle andre fortællende tekster indeholder fablen en konflikt, der sætter handlingen i gang. Harens drilleri, får skildpadden til at tage kampen op og bevise, at den kan vinde over haren. Fabler fortælles af en alvidende fortæller, der overskuer hele handlingen og ved, hvad begge dyr tænker og føler. Layout Layoutet indeholder en overskrift med fablens titel og navnet på forfatteren. Brødteksten er for det meste sat i én spalte. 7
Side C Side D Gæt handlingen Som i Hvad ved du?-fasen skal eleverne på baggrund af titlen, billederne og sammenligningskortet forudsige, hvad teksten mon handler om. Eleverne har nu allerede stiftet bekendtskab med fabelgenren, og derfor må læreren nu forvente kvalificerede bud på en mulig handling. På side E er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side F Læs teksten Teksten læses højt i klassen. Læreren kan også printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper eller som individuel læsning. Side G Få styr på teksten Fortællingskortet udfyldes. Hvis eleverne ikke har arbejdet med fortællingskort før, skal skemaet først forklares for eleverne. Kortet konkretiserer hovedelementerne tid, sted, personer, konflikt, handlingsforløb, konfliktløsning i fortælling med ét handlingsforløb. Den visualiserer hovedelementerne og hjælper eleverne til at se og forstå, hvordan fortællingen er bygget op. Vær opmærksom på igen at påpege over for eleverne, at der i fabler typisk er mange tids- og stedsangivelser. På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side O Hovedpersonerne - personkarakteristik Eleverne skal overveje, hvorfor mon netop de to dyr løven og musen - er valgt som hovedpersoner i denne fabel, og hvordan deres egenskaber passer til at illustrere konflikten. Eleverne opfordres til at kigge på det sammenligningskort med løver og mus egenskaber. Det ligger i skuffen under Værktøjer. Der lægges op til opsamling i klasse på side P. Læreren kan her fremhæve konflikten og moralen i historien med henblik på at skærpe elevernes opmærksomhed på, hvor vigtig modsætningsforholdet mellem hovedpersonerne i en fabel er. Side Q Hvad kan man lære af fablen? Eleverne skal tage stilling til dyrenes måder at være på, og hvordan de selv ville have handlet. Eleverne skal komme med bud på fablens morale og overveje, hvad de har fået ud af at læse fablen. 8
Der lægges op til opsamling i klassen på side R. Side S Datid Her er fokus på fablers sproglige genretræk datidsformen. Det er vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, hvad datidsformen kan skabe distance og gøre budskabet almengyldigt. Side T Tid og sted Eleverne har allerede arbejdet med tids- og stedsangivelserne i forbindelse med fortællingskortet. De skal nu arbejde mere eksplicit med disse begreber, fordi tids- og stedsangivelser er stærke sproglige træk i en fabel. De kan dog med fordel bruge fortællingskortet som hjælp, hvor de allerede har fundet eksempler på tids- og stedsangivelserne i Løven og musen. Fortællingskortet ligger i skuffen. På side U samles der op i klassen. Side V Sammenligning Eleverne skal sammenligne fablerne Haren og skildpadden og Løven og musen ved hjælp af et sammenligningskort. I opgaven samler eleverne op på genretrækkene og hæver abstraktionsniveauet fra de konkrete tekster til fablen som genre. Side W Opsamling På denne side skal eleverne samle op på, hvad de har lært om fabler ved at arbejde med de to tekster. Derfor skal de nu hente VØL-skemaet frem fra skuffen i Hvad ved du?-fasen og udfylde den sidste kolonne. Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen fabel med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele. Efter hver del gives der mulighed for at afholde en skrivekonference enten ved, at lærer og elev mødes, eller at læreren kommenterer online. Læs mere i den generelle lærervejledning. Hver skrivekonference skal højst tage 5 minutter med hver elev. Oplægget til skrivekonferencen består af et print af den del af assistenten, eleven har arbejdet med sidst og medbringes af eleven. Hvis det ikke er muligt at printe efter hver planlægningsdel, mødes læreren med eleven ved computeren. 9
Til allersidst, når eleven har skrevet den endelige fabel, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. 10
Planlæg, del 1 I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé. Formålet med den første skrivekonference På baggrund af elevens tankemylder over genren fabel sikrer læreren sig, at eleven er afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren - fablen og fablens væsentligste genretræk, såsom at - fabler har en morale - fablers hovedpersoner er dyr, med tydelige modsætninger og menneskelige egenskaber - personbeskrivelserne i en fabel er overfladiske, dvs. flade personer - fabler fortælles i datid - fabler fortælles af en alvidende fortæller - fabler indeholder mange tids- og stedsangivelser. Under dette punkt er det oplagt, at læreren differentierer i forhold til den enkelte elev og kun lægger vægt på de ting, hun eller han ved, eleven kan magte. Lærer og elev aftaler med udgangspunkt i elevens besvarelse vedr. kommunikationssituationen formålet med skrivningen: Teksten skrives med det formål at læses af en reel læser, som kunne være: - Elever i 1. klasse. Læreren kan med 1. klasselæreren arrangere noget oplæsning, hvor forfatterne til fablerne læser deres tekster højt for eleverne i 1. klasse. En anden mulighed er, at eleverne i 1. læser dem selv. - Familien. Eleverne skriver til deres mor, far eller anden familie. - Oplæsning i forbindelse med et forældrearrangement. - Til bibliotekssamlingen, hvor læreren har samlet alle fablerne i en bog, som andre kan låne. eller Tekstens skrives med det formål, at eleven opøver sine skrivefærdigheder. Læreren undersøger elevens skriveprojekt og overvejelser ved at spørge nærmere ind til idéen: - Hvad vil du fortælle i din tekst? - Hvorfor vil du gerne fortælle dét? Eleven er nu klar til at fortsætte med 2. del af assistenten. Planlæg, del 2 I anden del tager eleven stilling til fablens morale fabelgenrens stærkeste genretræk, samt hovedpersonerne og fablens slutning. Umiddelbart kan det virke omvendt at starte med slutningen, men da moralen er en del af slutningen, skal eleven have noget at pejle sin historie efter. 11
Formålet med denne skrivekonference Læreren skal sikre sig, at eleven har styr på de faglige begreber. Læreren undersøger elevens valg af morale. Hvad er elevens begrundelser for at vælge, som han eller hun gør? Læreren undersøger ud fra hvilke kriterier, eleven har valgt sine hovedpersoner, og hvordan dyrenes egenskaber skal fremhæve fablens konflikt og morale. Her kan læreren diskutere med eleven, om modsætningsforholdet mellem de to dyr, eleven har valgt, er tydeligt nok i forhold til den morale, eleven vil have frem. Man kan gøre den meget dygtige elevopmærksom på, at den indre personbeskrivelse af dyrene helst skal fremgå mellem linjerne. Læreren og eleven diskuterer på baggrund af fablens slutning, hvordan de sproglige genretræk kan implementeres, fx datidsformen, fortællersynsvinklen, udsagnsordene, tids- og stedsangivelserne m.m. Igen er det her oplagt at differentiere i forhold til den enkelte elev. Læreren undersøger elevens tanker og overvejelser i forhold til læseren, hvis der skrives til en autentisk læser: - Er der noget, læseren særlig skal lægge mærke til? - Hvordan vil du få det frem i teksten? Eleven er nu klar til at fortsætte med 3. del af assistenten Planlæg, del 3 I tredje del foldes fablen ud: Hvordan mødes de to dyr første gang? Herefter besvarer eleverne spørgsmål om fablens begyndelse og midte, der leder frem mod fablens slutning. Derefter bliver eleven bedt om at overveje, hvilke tids- og stedsangivelser han eller hun vil bruge. Til sidst skal eleven overveje, hvordan hele den tænkte historie passer sammen. Formålet med denne skrivekonference Læreren undersøger elevens tilfredshed med tekstens form og idé: - Får du det frem i teksten, du gerne vil? - Er der noget du vil lave om i din planlægning? - Hvilke ting i din planlægning fungerer særlig godt? Begrund hvorfor du synes, de fungerer godt. Læreren opfordrer eleven til at få sin tekst afprøvet af et testlæserpanel bestående af fx klassekammerater ved mundtligt at fortælle den tænkte historie for dem forstår de historien, fanger de moralen? 12
Fase 4: Skriv Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sin fabel. Dette gøres i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Printet af fabelassistenten bruges nu som støtte og huskeliste i skriveprocessen. Når teksten er skrevet, uploades den til sitet under Skriv-fasen. Dette er beskrevet grundigt i sitet. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Formålet med denne skrivekonference Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt Er du tilfreds med resultatet? Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 13
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 4. klasse Forløbet Fabel dækker de fremhævede mål i skemaet Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning * Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden 1. Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket hjemmesiders struktur Eleven kan strukturere sin baggrundsviden metoder til strukturering af viden Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert regler for sammensætning af ord Eleven kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng tekstbånd Eleven kan samtale om teksters budskaber Eleven har viden om teksters påvirkende funktion 2. Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål enkle kildekritiske metoder på internettet Eleven kan formulere enkle læseformål oplevelseslæsning og faglig læsning ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan anvende overog underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten overog underbegreber Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten læseforståelsesstrategier Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge visualiseringsformer Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons * Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer 1. 2. Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout effektive skriveteknikker opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele metoder til at undersøge sprog og struktur i tekster enkle fremstillingsprocesser Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimente-rende Eleven kan udarbejde multimodale æstetiske og faglige tekster ordforråd og sproglige valgmuligheder beskrivende og berettende fremstillingsformer Eleven kan give respons på teksters genre og struktur Eleven kan give respons på teksters genre og formål æstetiske og faglige teksters struktur æstetiske og faglige teksters formål Eleven kan sætte tegn Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse Eleven kan vurdere produktets kvalitet, formål, struktur og layout metoder til mundtlig formidling enkle evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. 2. Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning tomme pladser og teksters tid og rum mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan undersøge virkemidler Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst personkarakteristik Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster metoder til omskabende arbejde Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet fortolkningsmulighede r kvalitetskriterier Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv på enkelte forfatterskaber Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer 1. 2. Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons samtaleregler lytteformål og undersøgende spørgsmål Eleven kan forstå eget og andres kropssprog Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog rum, figur og forløb Eleven kan begå sig i et virtuelt univers Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet digitale profiler og digital kommunikation digitale fodspor Eleven kan undersøge eget og andres sprog og sproglige baggrund Eleven kan forstå enkle norske og svenske film, hjemmesider og andre tekster Eleven kan iagttage ligheder og forskelle i sprog forskelle på talt på tværs af sociale, geografiske og kulturelle sprog, skrevet sprog skel og andre modaliteter norsk og svensk sprog og kultur Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog