ARTLAB+ARCHILAB EVALUERING

Relaterede dokumenter
KOM I GANG MED AT MALE

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

KUNST 12. SEP KL Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR

Fagplan for billedkunst

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

UNDERVISNINGSMATERIALE

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

SKULPTURPAS FOR BØRN

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Årsplan for billedkunst 1. kl Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Pædagogiske Læreplaner

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Forestillinger Værk i kontekst

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

din kreative fremtid starter her SKO TILMELDING NU LEN Læs om skoler Horsens Kunstmuseum

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb maj 2015 Undervisningsmateriale

Pædagogiske læreplaner isfo

Årsplan for billedkunst i 3. klasse

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Læseplan for valgfaget billedkunst

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

forventningsko og oplevelseskort

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere

klasse. Opgaveark ...

Lokalbanken fylder 90 år

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice

katastrofen rammer Når Vejledning klasse til temaer og elevaktiviteter

Materielt Design klasse

Og DeSIGn. Materialevalge. RYGSæK. DEn. - rum til at lære UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

michael ruby - portfolio

Kunstforeningen Brundur. Et godt tilbud til 42 kr. pr. måned Juni 2016

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

SKOLER PÅ NYE MÅDER LÆRINGSMILJØER FIRE BUD PÅ FREMTIDENS

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Pædagogiske læreplaner

Klart på vej - til en bedre læsning

FOTODOKUMENTATION AF SKITSE på væg

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

Alsidige personlige kompetencer

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

B A R N E T S K U F F E R T

Indholdsfortegnelse. LÆS MERE PÅ

Transkript:

ARTLAB+ARCHILAB EVALUERING 2012-2013 PRODUCERET AF MICHAEL RUBY

1 ARTLAB+ARCHILAB KUNSTENs Artlab og Utzon Centers Archilab tog ud i Region Nordjylland, for at møde fremtidige brugere (børn og unge) gennem workshops i regionens 11 kommuner. Samtidig blev skolerne inviteret til at besøge KUNSTENs Artlab og Utzon Centers Archilab i Aalborg, ligesom børnene blev opfordret til at tage deres forældre med og vise dem udstillingerne på Utzon Center og KUNSTEN.

VISION Vision for projektet: "Vision for projektet: At stimulere børns kreativitet i mødet med kunst og arkitektur af høj kvalitet. At lade børn fra hele Region Nordjylland indgå i kreative processer ledet af arkitekter og kunstnere. "Fantasi er vigtigere end viden. Viden er begrænset, fantasi omslutter hele verden". Albert Einstein 2

MÅLGRUPPE Museumsinspektør Stinna Toft Hald orienterer om mål, målgrupper og indhold Målgruppen var børn og unge op til 18 år i Region Nordjyllands 11 kommuner. Tilbuddet har henvendt sig til indskolingen såvel som mellemtrinnet og udskolingen. Det har været et fælles ønske i projektteamet at kunne imødekomme en differentieret målgruppe, dels for ikke at udelukke interesserede børn og unge for et nyt og unikt tilbud i regionen, dels for at sikre en fremadrettet kvalificering og udvikling på et bredt og nuanceret grundlag. 3

MÅL OG MIDDEL MÅLET VAR at skabe interesse for kunst og arkitektur blandt eleverne at give eleverne indsigt i kunstnerisk og arkitektonisk praksis, at opøve deres kreativitet, intuition og analytiske evner gennem praktiske øvelser og forløb at give eleverne en forståelse for, at kunstneriske skabende arbejdsmetoder kan anvendes inden for mange forskellige fag. MIDLET VAR Forløbet trænede elevernes evne til at se og opleve, sætte deres fantasi og forestillingsevne i gang, og træne dem i at frembringe skulpturer og form. Eleverne blev givet praktiske kompetencer til at arbejde med forskellige udtryk og stemninger. Der blev arbejdet med mødet mellem elementerne, med del og helhed, med geometri og rytme, med sammenføjning af fysiske elementer med sanseindtryk, og med at skabe rum og bevægelse. 4

PÅ NÆSTE SIDE På næste sides ses et kort over de 11 steder i Region Nordjylland, hvor ARTLAB+ARCHILAB nåede ud, samt de rigtig mange workshops på Utzon Center og KUNSTEN i Aalborg, som det var målet. Kortet på næste side er interaktivt, så der kan klikkes på hvert nedslag for yderligere oplysninger. Frederikshavns kommune blev ikke gennemført pga. skole lock-outen i foråret 2013. Morsø kommune kunne ikke tage imod tilbuddet pga. logistiske udfordringer. 5

NEDSLAG I REGIONEN UGE 16: FREDERIKSHAVN KOMMUNE - AFLYST ARTLAB+ARCHILAB nåede ud til 11 steder i Region Nordjylland samt rigtig mange workshops på Utzon Center og KUNSTEN i Aalborg, som det var målet. UGE 48: LÆSØ KOMMUNE UGE 45: HJØRRING KOMMUNE UGE 21: AALBORG KOMMUNE UGE 45: JAMMERBUGT KOMMUNE UGE 15: BRØNDERSLEV KOMMUNE UTZON CENTER UGE 49: THISTED KOMMUNE UGE 11: HALS SKOLE KUNSTEN UGE 14: VESTHIMMERLANDS KOMMUNE UGE 12: VESTHIMMERLANDS KOMMUNE UGE 43: ØSTHIMMERLANDS KOMMUNE UGE 14: MORSØ KOMMUNE - AFLYST UGE 44: MARIAGER FJORD KOMMUNE Frederikshavns kommune blev ikke gennemført pga. skole lock-outen i foråret 2013. Morsø kommune kunne ikke tage imod tilbuddet pga. logistiske udfordringer. 6

WORKSHOPLEDERNE UTZON CENTER Matilde Marling Kiib Arkitekt MAA Louise Færch Gjerulff Arkitekt- og designstud. Helga Baldvinsdottir Arkitekt- og designstud. Hannah Dræby Nielsen Arkitekt- og designstud. Tine Middelhede Brandstrup Arkitekt- og designstud. Emil Jensen Andersen Arkitekt- og designstud. KUNSTEN BEGGE STEDER Henrik Westergard Kunstner og underviser Ann Mai Lunde Røge Master of Arts Liselotte Beyer Tekstildesigner og kunstner Michael Ruby Kunstner og Visual Director Foto, film, web og grafisk produktion 7

2 AKTIVITETER 2012 EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER

TEMA EFTERÅR 2012 Der arbejdes med emnet på Tranum Strandgård Kunst- og Kulturcenter Buen, linjen og rummet Skulpturen og arkitekturen som levende form, der sætter kroppen i perspektiv og bevægelse. Undervisningen i Robert Jacobsen tog udgangspunkt i hans arbejde med at..bruge al den fantasi, som er blevet smidt på lossepladsen og give den nyt liv (citat Robert Jacobsen). I værkstedet blev der arbejdet med sammenføjning af udvalgte elementer af forskellig beskaffenhed. Arbejdet med skulptur gav rige muligheder for at eksperimentere med forskellige redskaber, læring af forskellige teknikker og bruge hele det kropslige erfaringspotentiale i en udforskning af den kreative proces. 9

1 af 20 Undervisningen i Jørn Utzons arkitektur tog udgangspunkt i eksperimenter med helt grundlæggende principper for skabelse af arkitektur som skulptur og som rum. Arkitektur er både en skulptur, som man kan iagttage og opleve ude fra, men det er også en serie af sammenhængende rum, som omslutter kroppen og som har forskellige stemninger og funktioner. Der blev arbejdet med enkle formprincipper, hvor geometri og kroppens sanseindtryk spiller sammen, og der blev arbejdet med anvendelsen af lyset, der på samme tid trækkes ind og holdes ude, oplyser og danner skygger. Begge undervisningsforløb arbejdede med en konstruktiv tænkning, opfindsomhed og praktisk/ håndværksmæssige udfordringer. 10

DOGME I Robert Jacobsen tilsluttede sig i begyndelsen af sin karriere i 1947 en kunstnergruppe i Paris, der arbejdede udelukkende med abstrakt kunst. Eller konkret kunst, som man foretrak at kalde det. Her arbejdede Robert Jacobsen sammen med andre billedhuggere og malere i et stringent og geometrisk formsprog præget af arbejdet med buer, linjer og flader. Man udtrykte sig i rytmer, om man vil. Mange af efterkrigstidens kunstnere frygtede det fortællende, naive og følelsesfulde. Derfor blev det nærmest en dyd, at skulpturer og malerier ikke måtte ligne noget som helst. 'Man skulle ikke kunne finde et øje, en arm eller et ben i arbejdet', sagde Robert Jacobsen, 'og fandt man det alligevel, var det noget nær en katastrofe!' Robert Jacobsen så selv sine skulpturer som billeder på det ideelle samfund. De skulle fungere som både del og helhed, have ligheder og forskelligheder og derved udtrykke både harmoni og dynamik. DOGME II Vi sætter alting i relation til os selv. Omgivelserne påvirker os med deres størrelsesforhold, lys, skygge, farve, etc. Vor tilstand er ganske afhængig af, om vi opholder os i byen eller på landet, om vi er i store rum eller små rum. Vores rektioner over for disse forhold er oprindelig ganske ubevidste, og vi registrerer dem kun i påfaldende tilfælde, for eksempel ved et lykkeligt forhold til omgivelserne eller ved udprægede ubehagsfornemmelser. Men dette bør være vores udgangspunkt, at drage de ubevidste reaktioner frem til en bevidsthed. Ved at opøve vor evner til at opfatte disse forskelligheder og deres indvirkning på os, ved at være i kontakt med omgivelserne finder vi vej til arkitekturens væsen. Jørn Utzon. Jørn Utzon var inspireret af naturen og forskellige kulturer. Han elskede den danske bøgeskov med de høje slanke stammer, der står som søjler i terrænet. Han studerede bølgernes bevægelse, når de slår mod stranden og var stærkt optaget af planternes konstruktive logik og skønhed. Utzon efterlignede ikke naturens former, men omsatte sine observationer til arkitektur til glæde og gavn for mennesker. 11

Form rum og mellemrum - kunst Det tematiske udgangspunkt var Rum, Form og Mellemrum i det arkitektoniske og skulpturelle udtryk. Dette tematiseredes i arbejdet med modsatrettede kræfter som sort og hvidt, lys og skygge, godt og ondt, orden og fantasi. Det enkelte forløb blev gennemført i regionen og/eller i Aalborg på KUNSTEN og på Utzon Center. Udgangspunktet var oplevelse og analyse af Robert Jacobsens skulpturer og Jørn Utzons rum, og fremstilling af objekter med de fremlagte materialer. Der blev afprøvet og eksperimenteret med konstruktion/dekonstruktion og der blev arbejdet med stående, liggende eller hængende strukturer. De færdige skulpturer blev malet sorte og der blev arbejdet med bevægelse, lyssætning, foto og/eller, videooptagelser af form og rum - lys og skygge. 12

Snapshots fra Østhimmerlands Ungdomsskole Form rum og mellemrum - arkitektur Tilsvarende fremgangsmåde blev brugt i den arkitektoniske skala. Den færdige arkitektur blev ligeledes analyseres i forhold til den skulpturelle kvalitet. Her blev der ofte brugt en hvid model, der blev bearbejdet med lyssætning. Idet arkitekturen er en rumlig struktur var det tillige nødvendigt at gå ind i arkitekturen og efterprøve de rumlige kvaliteter. Udgangspunktet var ophold og bevægelse, og vi vurderede rummenes proportioner, retningsdannelse, overgang mellem rum samt lys og skyggeforhold. Endelig prøvede vi også at vurdere, om rummene kunne fungere til et bestemt formål. I vores vurdering af de arkitektoniske kvaliteter brugte vi foto og/eller, videooptagelser set ude fra og oplevet inde fra. 13

ARTLAB Klip fra workshop på Tranum Strandgaard - både Archilab og Artlab 1 af 11 Artlab startede med besøg på Østhimmerlands Ungdomsskole og fortsatte til Arden Skole og videre rundt (se oversigtskortet først i bogen). Workshoppen ude i kommunerne startede typisk med motivjagt. De børn og unge vi besøgte i forbindelse med Artlab, blev typisk sat i gang med at søge motiver gennem løse streger på papir eller spontan klipning med en saks på et ark papir af en eller anden beskaffenhed. Første udklip bliv brugt som afsæt til næste motiv. Det skete ved, at sætte lys på det udklippede ark op mod en væg og workshoplederne påviste de spændende skygger og former, der opstod og som på den måde virkeliggjorde temaet med Linien, buen og rummet. Ved afslutningen af workshoppen blev alle skulpturer sat på en måde, så der kunne leges med lys og de unge kunstnere kunne nu reflektere over værkerne og værkernes virkning når lys og skygge ændredes. 14

Motivjagt på KUNSTEN Motivjagt på KUNSTEN. Eleverne sendes ud på jagten efter former, lys, skygge, struktur, rum, sammenhæng og indtrykkene skal bruges til at skabe en skulptur i Artlab værkstedet på KUNSTEN. I perioden var der en retrospektiv udstilling af Robert Jacobsens værker, hvilket gav mange valgmuligheder. 15

På Artlab værkstedet blev der taget udgangspunkt i de motiver, skitser og fotos de unge tog og der blev kigget efter netop rum, mellemrum, lys, skygge og former og med det som udgangspunkt blev der eksperimenteret, først i at opbygge en skulpturel form, der var inspireret af motivjagten. Der blev anvendt plast, træ, maling, lim, skumfiduser, papir og der blev eksperimenteret med et materiale som første udgangspunkt. Dernæst blev der tilføjet en materialetype mere og endelig - hvis inspirationen krævede det - så kunne skulpturerne skifte ejermand og på den måde fik de tilført nye øjne og ideer. 16

ARCHILAB Introduktion til Archilab Motivjagt på en skole I forbindelse med Archilab på skolerne, startede opgaven med at sende eleverne ud på motivjagt med kamera, mobilkamera og egne øjne. Der blev søgt efter lys, skygger, motiver, stoflighed, kontraster, overflader etc. Når indtrykkene var godt fyldt op, skulle de indsamlede billeder transformeres og fungere som inspiration til den første opgave i Archilab. Det var med et udvalgt materiale som fx. ståltråd, pap, træ eller måske et skummateriale. 17

Workshop på skole Med udgangspunkt i den første opgave, blev der bygget ovenpå med nye materialer og undervejs i processen blev det overvejet hvordan man fx. kan abstrahere fra givent motiv til at udbygge udtrykket i dimensioner, for dog stadig at opfylde et formål. I evalueringen blev der fx. lavet lyssætning, så eleverne kunne forholde sig til rum, retning, anvendelse og man kunne indsætte en skalaperson i sin løsning og dermed igen få et forhold, der kunne skabe nye overvejelser i forbindelse med anvendelse og muligheder. 18

Workshop på Utzon Center På Utzon Centret fik fx. Læsø Skole opgaven at bygge et arkitektonisk værk efter stemning. En slags meget kort kravsspecifikation, hvor bygningsmaterialet var givet og hvor løsningen stod åben. Et ord blev udleveret og det var kernen i opgaven at sætte elevernes kreativitet i spil, så de selv fandt ind til hvordan et ord får betydning i et bygningsværk. Meningen var blandt andet at give højere forståelse for arkitektens arbejde med at opfylde et mål, en retning og give forståelse for både muligheder og benspænd. 19

3 AKTIVITETER 2013 EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER I FORÅRET 2013

TEMA FORÅR 2013 KUNSTEN Workshopleder Liselotte Beyer om Artlab workshop Sammen med eleverne gik vi på opdagelse i udstillingen Real Monsters af Michael Kvium. Det var en fælles opdagelsesprocess, hvor vi ikke leverede færdige bud på tolkninger, og hvor vi i fælleskab forsøgte at trænge ind i værkerne. Vi brugte en metode til at gå på opdagelse i malerierne, der hedder Visual Thinking Strategies, der i alt sin enkelthed går ud på, at spørge hvad eleverne ser i billedet. Hver gang eleverne så noget nyt blev det begrundet konkret i værket. De elever, som ikke siger så meget, kom ofte på banen her - det blev ufarligt at udtale sig. Det er en utrolig positiv metode, hvor man kom meget dybt ind i værkerne og igen og igen opdagede nye lag. Bølgerne gik højt og alle i grupperne var med. Det oplevedes som en form for fællestænkning. Sideeffekt: En måde at udvikle et sprog, hvor man kunne tale om det visuelle og det æstetiske. 21

UTZON CENTER Undervisningen i ArchiLab tog udgangspunkt i Jørn Utzons arkitektur og den aktuelle udstilling: Bow-Wow: Learning from Utzon med det anerkendte japanske arkitektfirma Atelier Bow-Wow. Vi eksperimenterede med helt grundlæggende principper for skabelse af arkitektur som skulptur og som rum. Arkitektur er både skulptur, som man kan iagttage og opleve ude fra, men det er også en serie af sammenhængende rum, som omslutter kroppen og som har forskellige stemninger og funktioner. Der blev arbejdet med enkelte formprincipper, hvor geometri og kroppens sanseindtryk spiller sammen og der blev arbejdet med anvendelse af lyset, der på samme tid trækkes ind. 22

ARTLAB 2013 Introduktion til KUNSTEN og Michael Kvium Speed-performance-croquis introduceres Workshoplederne Ann Mai og Liselotte har arbejdet intenst med at finde en form, der er inspirerende og som løsner op for børn og unges kreativitet og lyst til fri udfoldelse... Eleverne blev delagtiggjort i en speed-performance-croquis. Speed-performance-croquis er en sammensmeltning af udtryk gennem billede, skulptur, scenografi, bevægelse og lyd. Ved hjælp af dette udtryk blev der arbejdet med at udtrykke og give form til bevægelser og stemninger før hjernen nåede at bearbejde eller overtænke opgaven og præstationangsten kunne sætte ind. Undervejs præsenterede vi eleverne for forskellige redskaber til at indfange og fastholde indtryk, stemninger og bevægelser. 23

Speed-performance-croquis 1 af 14 DOGME I For det er den eneste måde, vi nogensinde vil kunne få en minimal chance for at se skønheden i det hele. Hvis du kun kan se skønheden ved at gemme halvdelen af verden væk, så fungerer det ikke. Michael Kvium DOGME II Når jeg placerer personerne i mine rum vil jeg gerne have dem til at skildre en følelse af at være menneske snarere end at ligne et menneske. Jeg vil gerne prøve at undgå den flugt, der ligger i at betragteren genkender de andre for i stedet at fornemme sig selv og se med egne åbne øjne. Michael Kvium 24

1 af 14 Samarbejdsøvelser og materialeundersøgelser Hele kroppen tages i brug, der arbejdes i det frie offentlige rum og på gulv i store lokaler - fornemmelse for kroppens egen rolle og virke i forhold til det hele rum. 25

På Kunsten blev der også arbejdet med den nye permanente installation, Den trekantede himmel af Olafur Eliasson. Eleverne var på besøg i KUNSTENS have og så på den nyeste skulptur, hvorefter alle gik i Artlab værkstedet og arbejdede over temaet. Kalejdoskopet er en måde at vise øjnene, at de i virkeligheden er meget nemme at forvirre og imponere Citat: Olafur Eliasson 26

ARCHILAB I anden runde af Archilab blev alle erfaringer fra det første halvår taget i brug og sammen med temaet Utzon og Atelier Bow-Wow blev eleverne taget med fra teori til praksis. Herover sidder elever fra Lindholm Gl. Skole midt i Atelier Bow-Wows udstilling på Utzon Centeret og får første morgenbriefing af workshoplederne. 27

Fotos fra elevernes motivjagt 1 af 19 Dialogen mellem arkitekturen og kunsten gav mulighed for at eksperimenterer med rum, lys, skygge, form og bevægelse. 28

På Utzon fik eleverne opgaven at bygge et arkitektonisk værk, baseret på en stemning og udelukkende ved brug af papkasser. Der blev inddelt i fire hold, som fik udleveret et stykke papir med et ord på og dette ord angav den stemning man skulle bygge. Orderne kunne være: Højtidelig, uhyggelig, organisk og lign 29

1 af 17 Eksempler fra elevbilleder taget med mobiltelefoner: 30

I denne film kan man se og høre reaktioner fra de steder vi har været. Omtaler i Nordjyske Medier og Hanbo Bladet 31

ARTLAB+ARCHILAB Udgivet på forlaget Kong Gulerod, 2013 Kong Gulerod Tekster og foto: Michael Ruby Design: Michael Ruby Kopiering må ikke finde sted. Der henvises til loven om ophavsret. 32