Beslutningsprocesser i forsvaret i teori og praksis En eksemplarisk undersøgelse på baggrund af projektet Joint Fire Support i det tyske forsvar



Relaterede dokumenter
Et oplæg til dokumentation og evaluering

Gruppeopgave kvalitative metoder

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

Det Rene Videnregnskab

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

Fremstillingsformer i historie

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

CASEMETODEN. Knut Aspegren

Naturvidenskabelig metode

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

METODESAMLING TIL ELEVER

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Valg af proces og metode

Almen studieforberedelse. 3.g

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Bedømmelseskriterier Dansk

Metoder til refleksion:

Sådan skaber du dialog

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Problemformulering:

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Pædagogisk udviklingskonsulent

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

DI s Guide til Leanledelse

KOMPETENCEMÅL OG EVALUERING I MATEMATIK

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Problembehandling. Progression

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

Københavns åbne Gymnasium

Faglig læsning i matematik

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Den automatiske sanseforventningsproces

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Diffusion of Innovations

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Københavns åbne Gymnasium

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob )

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Den 4. november MERVÆRDI LAB

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Læringsmå l i pråksis

Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen

Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune

Kvalitetsudviklingsprojekt

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Motivation og mestring

Banalitetens paradoks

24. maj Kære censor i skriftlig fysik

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Analyse af PISA data fra 2006.

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: info@lru.

Brug din vejleder gode råd

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

Thomas Harboe Metode og

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Kaizenevent En introduktion til metoden

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010

Legen får det røde kort

Prøver evaluering undervisning

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Transkript:

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Oberstleutnant i.g. Dipl.-Volkswirt Thomas Berner DEU-A 14. April 2009 Problem Proces Beslutning Model Beslutningsprocesser i forsvaret i teori og praksis En eksemplarisk undersøgelse på baggrund af projektet Joint Fire Support i det tyske forsvar På baggrund af fællesværnsprojektet Joint Fire Support undersøges eksemplarisk, hvordan beslutninger i Bundeswehr, det tyske forsvar, bliver taget ud fra et doktrinær og et praktisk perspektiv og hvilke konsekvenser dette har. Vejleder: Annemarie Damkjer Antal ord: 20991 I

Abstract This thesis analyses the decision making process within the German Armed Forces. The questions to be answered is How are decisions within the Forces taken out from a doctrinal and a practical perspective? and What are the consequences thereof for the forces? The thesis answers the questions by analysing the forces decision making doctrine on one hand and the decision making process executed during the planning process of the Joint Fire Support Project on the other hand. As theoretical backbone for the analysis the four major known decision making theories, economic man, administrative man, political process and anarchical process are used. The analysis showed that the doctrinal approach may be characterised as covering elements of the administrative and the political decision making theory, meanwhile the decision making process during the JFS project covers administrative, political and anarchical elements. Further analysis showed that the use the different models facilitates the process since the shown models have their strong points in dependence of different prerequisites. Subsequently the use of aspects of all three models improves both the quality of the taken decision and the work flow within the organisation, which is both intended from a doctrinal perspective. I

Resumé Specialet behandler beslutningsprocesserne i det tyske forsvar. I offentligheden antages ofte, at især forsvaret har en meget rational beslutningsproces. Dette speciale undersøger, hvordan beslutninger i forsvaret bliver taget, og hvad dette betyder for organisationen. Dette gøres ved at besvare to væsentlige spørgsmål: Hvordan gennemføres og opleves beslutningsprocesser i det tyske forsvar ud fra et doktrinært og et praktisk perspektiv? Hvilke konsekvenser har dette for forsvaret? Specialet undersøgelsesgenstand indskrænkes ved at undersøge beslutningsprocessen ved hjælp af et eksempel. Dette opnås ved at analysere den doktrinære tilgang på den ene side og den praktiske tilgang på den anden side. Dertil udvælges som empiri til den doktrinære tilgang et uddrag af det tyske forsvars føringstøttemanual, Heeresdienstvorschrift HDV 100/200 og forsvarsministeriets guidelines til fællesværnsarbejde på ministerielt niveau, Richtlinien fuer die Stabsarbeit im Fue S, RiLiStArbFue S. Den praktiske tilgang undersøges ved hjælp af beslutningsprocessen i forsvarets fællesværnsprojekt Joint Fire Support. Empirien hertil fremskaffes ved gennemførslen af to interviews med en stabsofficer fra flyvevåbenet og en stabsofficer fra hæren, der begge to har været involveret i projektet. Som teori anvendes de fire i faglitteraturen mest nævnte beslutningsmodeller. I den rationale hovedtype er det den rationale idealmodel og den bureaukratiske model, den politiske model, der samtidigt er den anden hovedtype, og skraldespandsmodellen fra den anarkiske hovedtype. Modellerne kan sammenfattes på følgende måde: Den rationale idealmodel bygger på en løsningsproces der baserer sig på en rationel analyse på baggrund af ideelle forudsætninger, en laboratoriesituation. Den bureaukratiske model bygger på at finde den bedste løsning ud fra en rational analyse, der dog tager højde for ufuldstændig viden. I den politiske model antages forskellige interesser blandt aktørerne, beslutningerne baserer sig på forhandlinger imellem fraktionerne. I skraldespandsmodel baserer beslutningsprocessen på eksistensen af problemer, løsninger, aktører og beslutningsanledninger. Når de træffer på hinanden til det rigtige tidspunkt, er resultatet en beslutning. Dvs. tid og tilfælde spiller en stor rolle. Teorierne operationaliseres ved at bruge indikatorerne mål/midler, processen, deltagerne og beslutningens egenskaber. Empirien analyseres ved brug af de nævnte indikatorer. Analysen af den doktrinære tilgang viste, at beslutningerne i det tyske forsvar i grund bygger på en bureaukratisk proces. Fremgangsmåden er meget rational præget og følger en nøje defineret procedure. Samtidigt tages der højde for en fremherskende mangelfuld viden. For beslutninger på fællesværnsniveauet lægges der dog samtidigt stor vægt på konsensus imellem værnene. Dette implicerer forhandlinger, der indeholder elementer fra den politiske beslutningsmodel. Analysen af den praktiske tilgang på baggrund af de førte interviews viste også, at processen bygger på en bureaukratisk beslutningsmodel. Informanterne fremhævede dog den store tyngde på forhandlinger imellem værnene for at opnå et fælles mindset og konsensusløsninger. Derudover blev der, især da projektet viste sig at være en succes, sat mange andre emner på agendaen. Projekter som et uddannelsescenter eller nyt kommunikationsudrustning og II

eksisterende delløsninger blev inkorporeret, idet tidspunktet vurderedes for at være gunstigt. Dette svarer til den anarkiske beslutningsteori. Således kunne der her identificeres elementer fra alle tre hovedtyper, den rationale, den politiske og den anarkiske tilgang. I det næste skridt blev der undersøgt, hvad årsagen hertil kunne være. Beslutningsmodellens valg afhænger således af problemets kompleksitet. Især anarkiske tilgange er særdeles egnede til komplekse problemer med en uklar målformulering, hvorimod bureaukratiske tilgange er bedre egnede til rutinebeslutninger. Det samme gælder for organisationsniveauet, hvor der på høje ledelsesniveauer dominerer mere anarkiske og politiske modeller, hvorimod der på lavere niveauer findes mere den bureaukratiske tilgang. Som konsekvens kan en fleksibel anvendelse af elementerne fra de forskellige modeller rumme fordele i afhængighed fra opgavens art. Som et andet aspekt påvirker brugen af en bestemt model og dets ideologi den måde, hvorpå der i en organisation omgås med hinanden. Det betyder, at den udelukkende brug af en bestemt model leder til tydelige forandringer i organisationens omgangsform og mentalitet. Deraf udledes der, at en organisation har brug for elementerne fra alle beslutningsmodeller for at kunne reagere på forskellige problemers særheder, forhøje løsningens kvalitet og samtidigt at fremme et positivt og fremmende arbejdsmiljø. Den doktrinære tilgang viser sig at tage højde for de nævnte vurderinger, idet den netop ser anvendelsen af elementer fra forskellige modeller især for fællesværnsprojekter på et højt ledelsesniveau. Den praktiske tilgang viste, at denne doktrinære intention blev anvendt med en særlig fokus på elementerne fra den politiske beslutningsteori. III

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Baggrund og relevans... 1 1.1.1. Baggrund... 1 1.1.2. Relevans... 1 1.2. Problemstilling og problemformulering... 1 1.3. Begrebsdefinitioner... 2 1.3.1. Beslutning... 2 1.3.2. Beslutningstagen... 2 1.3.3. Beslutningsproces... 2 1.3.4. Beslutningsmodel... 2 1.4. Afgrænsning... 2 1.5. Valg af teori og analysemetode... 4 1.5.1. Beslutningsteori... 4 1.5.2. Empirisk Metode... 5 1.5.3. Operationalisering... 5 1.6. Valg af empiri... 6 1.6.1. Fremskaffelse af empiri... 6 1.6.2. Validitet... 8 1.6.3. Reliabilitet... 8 1.7. Metode... 9 1.7.1. Analysemodel... 9 1.7.2. Struktur af specialet... 10 2. Teori... 11 2.1. Beslutningsteori... 11 2.1.1. Rationel Beslutningsteori... 12 2.1.2. Politisk Beslutningsteori... 17 2.1.3. Anarkisk Beslutningsteori... 20 2.2. Spørgeskemaets Struktur... 22 2.2.1. Mål og midler... 24 2.2.2. Processer... 25 2.2.3. Deltagere... 27 2.2.4. Beslutningens og resultatets egenskaber... 27 3. Analyse Beslutningsprocesser i Forsvaret... 29 3.1. Generelt... 29 3.2. Empiri... 30 3.2.1. Heeresdienstvorschrift HDV 100/200... 30 3.2.2. GO BMVg og RiLiStArbFue S... 33 3.3. Analyse af den doktrinære tilgang til beslutningsprocesser... 33 3.3.1. Mål og midler... 33 3.3.2. Processer... 35 3.3.3. Deltagere... 36 3.3.4. Beslutningens og resultatets egenskaber... 36 3.4. Processens karakteristika... 37 4. Analyse Beslutningsprocessen i realiteten... 39 4.1. Generelt... 39 4.2. Empiri... 40 4.2.1. Konceptet Joint Fire Support... 40 4.3. Analyse af den praktiske tilgang til beslutningsprocesser... 41 4.3.1. Mål og midler... 41 4.3.2. Processer... 44 IV

4.3.3. Deltagere... 46 4.3.4. Beslutningens og resultatets egenskaber... 48 4.4. Processens karakteristika... 49 4.5. Kritik på empirien... 51 5. Betydning af valget af beslutningsmodeller... 53 5.1. Valget af beslutningsmodellen... 53 5.2. Effekterne af modellernes anvendelse... 54 5.3. Rationaliteten i beslutningsprocessen... 56 6. Konklusion og Perspektivering... 57 Bibliografi... 59 Bilag A: Interview med informant A... 61 Bilag B: Interview med informant B... 65 Bilag C: Uddrag RiLiStArbFue S... 69 Bilag D: Uddrag HDv 100/200 Fuehrungsunterstuetzung im Heer VS-NfD... 71 Bilag E: Interviewene som lydfil Figurer Figur 1: Oversigt over beslutningsteorierne... 5 Figur 2: Analysemodel... 10 Figur 3: Beslutningssituation... 12 Figur 4: Det rationale Idealmodel... 13 Figur 5: Bureaukratisk beslutningsmodel... 16 Figur 6: Målkompromismodel... 18 Figur 7: Middelkompromismodellen... 19 Figur 8: Skraldespandsmodel... 21 Figur 9: Oversigt over beslutningsteorierne og deres egenskaber... 22 Figur 10: Model for udviklingen af forskningsspørgsmål... 23 Figur 11: Det tyske forsvars føringsproces... 30 Figur 12: Planlægningsprocessen... 32 Figur 13: Tyske forsvars organisation... 39 Figur 14: Processen Joint Fire Support... 41 Figur 15: Identificeret beslutningsproces... 50 V

1. Indledning 1.1. Baggrund og relevans 1.1.1. Baggrund Det daglige arbejde for en stabsofficer i forsvaret, uanset om han arbejder i en stab eller har en kommando, er udsendt på mission eller hjemme i garnisonen, handler i store dele om at forberede eller tage beslutninger. Forsvarets virke bygger på at analysere problemer, definere mål, analysere situationen og alle de relevante faktorer. Deraf udvikles handlingsalternativer, perspektiveres og afvejes dem i forhold til hinanden samt træffe en beslutning om det bedste handlingsalternativ. Denne proces sker under forskellige rammebetingelser, der kendetegnes af f.eks. beslutningsniveau, grad af usikkerhed, tidspres mm. Resultatet har derimod ofte en stor indflydelse både på gennemførslen af en opgave eller mission, videreudvikling af et koncept eller udviklingen af ressourcer. I kernen handler det om at finde den bedste løsning til netop dette problem i denne situation med givne ressourcer. Generelt formodes der, at beslutninger netop i forsvaret, hvor denne proces bliver anvendt systematisk på forskellige niveauer og gennemføres antageligt meget formelt, bliver taget i en meget rationel kontekst efter nøje afvejning af alle faktorer. En proces der symboliserer det professionelle eller generalstabsmæssige. 1.1.2. Relevans Beslutningsprocessen er rygraden af militært lederskab. En undersøgelse af, hvordan den i realiteten gennemføres, vurderes at være af stor gavn og relevans for fremtidige rådgivere og beslutningstagere. Kendskabet til de enkelte delprocesser, der gennemløbes i en større beslutningsproces, viden om processen teoretiske baggrund og dets relevans i den praktiske gennemførsel og samarbejdet imellem de forskellige aktører giver den enkelte aktør muligheden for at fremdrive processen til fordel for en hurtig, økonomisk og for det hele hensigtsmæssig resultat. Specielt generalstabsofficeren er uddannet til at se helheden frem for de enkelte dele og til at facilitere sådanne processer. Men netop dette kræver kendskab til de enkelte tandhjul, og hvordan de hænger sammen. 1.2. Problemstilling og problemformulering Beslutninger danner i forsvaret grundlaget til det daglige virke, idet organisationen styres gennem disse på forskellige niveauer, lige fra de små til de store opgaver. Arbejdets formål er at undersøge, hvad der kendetegner beslutningsprocesserne i forsvaret, hvilke særheder kan der identificeres og hvad deres årsag er. Begrebet beslutninger bliver herved begrænset til at omhandle store beslutninger, der kræver en længere beslutningsproces og sigter mod flere elementer af forsvarets organisation. Hvordan bliver beslutninger til i forsvaret? og Hvad betyder den måde, hvorpå beslutninger træffes, for organisationens daglige virke? Disse spørgsmål er det meget interessant at spørge ind til, men samtidigt meget brede. For at præcisere dem i forhold til dette speciale, specificeres de: 1

Hvordan gennemføres og opleves beslutningsprocesser i det tyske forsvar 1 ud fra et doktrinært og et praktisk perspektiv? Hvilke konsekvenser har dette for forsvaret? Disse spørgsmål giver stor plads til både tolkning og besvarelse, som afgrænses i det videre forløb. De implementerer også en række videregående spørgsmål, som skal afklares og defineres inden opgaven kan besvares. Hvad er en beslutning? Findes der kun en beslutningsproces? Er der en forskel mellem doktrinære og den realt praktiserede beslutningsproces? 1.3. Begrebsdefinitioner 1.3.1. Beslutning En beslutning defineres som det endelige udfald, dvs. resultat, som følges af en beslutningsproces. 2 1.3.2. Beslutningstagen Beslutningstagen forstås som det at træffe en beslutning, dvs. at træffe et valg mellem alternative måder at udføre en aktivitet på. 3 Dette bliver gennemført af en beslutningstager, dvs. den person, som har den kompetence til at træffe beslutningen. 1.3.3. Beslutningsproces En beslutningsproces defineres som en ordnet sekvens af handlinger, som resulterer i en beslutning. Beslutningsprocessen er inddelt i forskellige trin eller faser. 4 En beslutningstagen behøver en forberedelse for at skabe de nødvendige forudsætninger. Dette er en forberedelsesproces, som er en del af beslutningsprocessen. I denne proces er oftest mange medarbejdere af organisationen involverede. Disse betegnes som aktører. 1.3.4. Beslutningsmodel En beslutningsmodel forstås at være en teoretisk beskrivelse af, hvordan en beslutningsproces tænkes. 1.4. Afgrænsning Titlen En analyse af beslutningsprocesser i forsvaret i teori og praksis og den i afsnit 1.2 præsenterede problemformulering er meget bred. Dette gør det nødvendigt, at indsnævre emnet i en grad, så undersøgelsesfeltet bliver håndterbart. Håndterbart betyder i dette sammenhæng, at det skal være håndterbart i henhold til de ydre og de indre rammer. Mht. de ydre rammer skal det møde de krav, der er defineret i direktivet til stabskursus, opgavens formål og tiden til rådighed. 1 Hvis der fra nu af refereres til forsvaret, tales der altid om Bundeswehr, det tyske forsvar, med mindre andet er nævnt. 2 Enderud 2003: 10 3 Enderud 2003: 10 4 Enderud 2003: 10 2

Indsnævring i henhold til den indre ramme betyder at fokusere på et så konkret spørgsmål, at en videnskabelig bearbejdning er muligt på baggrund af den empiri, der kan fremskaffes, og at der opnås et validt svar. En betragtning af beslutningsprocesser i en organisation kan bygges på to forskellige tilgange. På den ene side ser vi typisk en ideal, konstrueret beslutningsproces. Den er i de fleste tilfælde nedlagt i f.eks. manualer eller lærebøger og beskriver en reglementeret, logisk beslutningsproces, der fastlægger, hvordan en beslutning i organisationen bør tages. Det er dermed et idealbillede, som baserer på en række antagelser om virkeligheden, forudsætninger og rammer, som i dette speciale kaldes for en doktrinær tilgang. På den anden side ser vi, hvordan beslutningsprocessen i realiteten gennemføres. Den bygger antageligt på den doktrinære beslutningsproces, men de reale rammer, omgivelsesbetingelser og især beslutningens egenskaber mht. niveau, struktur mm. fører til, at beslutningsprocessen i realiteten afviger fra den idealtypiske model. Denne beslutningsproces kaldes for den praktiske tilgang. Dette speciale vil gerne undersøge begge tilgange, idet det giver et bedre billede af, hvordan beslutninger bliver til. Hertil udvælges der to eksemplariske beslutningsprocesser, der repræsenterer de to tilgange, den doktrinære og den praktiske. Fokusering på disse to tilgange ses samtidigt som en afgrænsning af specialet. Beslutningsprocessens doktrinære tilgang analyseres på baggrund af Det Tyske Forsvars Fuehrungsprozess føringsproces- i henhold til Heeresdienstvorschrift HDv 100/200 5. HDv 100/200 er den tyske hærs ledelsesdoktrin, som befatter sig med føringsprocesser og ledelsesorganisationen indenfor hæren. Den doktrinære føringsproces er grundlaget til uddannelsen af tyske hærofficerer fra officersskolen og opefter. Den danner rygraden til hærens beslutningsprocesser. Dette betyder samtidigt, at den doktrinære tilgang delvis fokuserer på beslutningsprocessen i den tyske hær, idet der ikke findes en joint manual, der gengiver en lignende beslutningsproces. Det vurderes dog, at det giver en stor forklaringskraft, dels da disse principper også findes i de andre værn, dels da det praktiske eksempel blev gennemført under hærens ledelsesansvar. For beslutningsprocesser i et fællesværnsmiljø på ministerielt niveau gælder desuden Richtlinien fuer die Stabsarbeit im Fuehrungsstab der Streitkraefte RiLiStArbFue S. Denne guideline er en specificering af både Gemeinsame Geschaeftsordnung der Bundesministerien GGO på regeringsniveau og dens specificering i Forsvarsministeriet Geschaeftsordnung des Bundesministeriums der Verteidigung GO BMVg. Disse guidelines implementerer den tyske Grundlovs påbud om en stor autonomi af de enkelte ressorts i den intraministerielle arbejdsproces. Det betyder, at processerne også i forsvarsministeriet kører imellem afdelingerne efter konsensusprincippet, og at de respektive afdelinger skal inddrages i processen. Denne sammenhæng beskrives detaljeret i afsnit 3.1 ff. Med hensyn til den praktiske tilgang til beslutningsprocessen analyseres et konkret eksempel. Her bruges beslutningsprocessen rundt om implementeringen af fællesværnsprojektet Joint Fire Support, der beskrives i den for dette speciale nødvendige detalje i afsnit 4. Den nødvendige empiri fremskaffes ved hjælp af to interviewer med to stabsofficerer fra to forskellige værn, som har været dybt involveret i beslutningsprocessen. Problemformuleringen forstås således at være begrænset på undersøgelsen af disse konkrete og eksemplariske eksempler. 5 Manualen HDv 100/200 Fuehrungsunterstuetzung im Heerb- VS-NfD er klassificeret modsvarende RESTRICTED. I dette speciale diskuteres der dog kun nogle få dele fra føringsprocessen, der allerede i forvejen er blevet publiceret gentagne gange, f.eks. Bellmann 2007. Derfor klassificeres specialet som uklassificeret. 3

1.5. Valg af teori og analysemetode Undersøgelsen af forsvarets beslutningsproces i dette speciale bygger på et antal teoretiske antagelser og modeller. Disse er en forudsætning for analysen og bruges på flere overordnede områder: Empirien bygger på to forskellige søjler. I den ene søjle analyseres en de facto gennemført beslutningsproces, hvor empirien bygger på to interviews. I den anden søjle bygger empirien på en doktrinær tilgang til beslutningsprocessen, måden hvordan det bør gennemføres. Den anden søjle er dermed en teori for sig selv og forklares i afsnit 3. Fremskaffelsen af empirien ved hjælp af et interview kræver et teoretisk fundament for at forberede og gennemføre interviewet på en videnskabelig solid måde. Dette er nødvendigt for at få et resultat, der svarer til de videnskabelige kvalitetskrav mht. validitet og realibilitet. Det opnås gennem hensigtsmæssigt formulerede spørgsmål, rigtig transkribering og rigtig evaluering af resultatet. Bl.a. afsnit 1.5.2 uddyber dette aspekt mere. I analysen skal empirien undersøges på baggrund af nogle antagelser om, hvordan en beslutning kan foregå og hvordan empirien kan tolkes. Det betyder, at der behøves et antal teorier eller modeller som udgangspunkt for analysen. Dette belyses i afsnittene 1.5.1 og 2.1 Slutteligt er der behov for en metode for, hvordan de valgte teorier anvendes for at undersøge empirien, dvs. hvordan de forskellige teoristumper kan skrues sammen for at få et validt analyseredskab og hvordan teorien kan operationaliseres. Dette beskrives i afsnit 1.7. 1.5.1. Beslutningsteori Som teoretisk baggrund til analysen af de identificerede beslutningsprocesser vælges modeller, som i henhold til den gængse organisationslitteratur anses for at være de mest almindelige 6 og som blev præsenteret på Forsvarsakademiets stabskursus 2008 i modulet gennemført af Instituttet for Ledelse og Organisation. 7 Dette er: Rationel beslutningsmodel: o Neoklassisk beslutningsteori: Economic Man synsvinkel o Adfærdsbaseret beslutningsteori: Administrative Man synsvinkel Politisk beslutningsmodel Anarkisk beslutningsmodel Teorierne er udviklet over en længere periode. Economic Man perspektivet kan i litteraturen ikke tilordnes en fader, da den er fremvokset gennem en længere proces. Det samme gælder for den politiske model. Administrative Man perspektivet stammer derimod oprindeligt fra Herbert Simon, der udviklede denne tilgang i sit ph.d. thesis i 1943 og udviklede det derefter. 8 Den i dette speciale anvendte anarkiske skraldespandsmodel stammer fra James March. 9 Endvidere har Charles Lindblom og Nils Brunsson beskæftiget sig meget med disse modeller. 10 Modellerne er præsenteret i en kort skematisk oversigt og sammenlignes i forskellige dimensioner af beslutningen. 6 Enderud 2003: 25 7 Schwensen, forelæsning beslutningsprocesser på FAK stabskursus d. 10.09.2008 8 Høpner 2007: 145 9 Høpner 2007: 147 10 Høpner 2007: 146 4

Dimensioner Rationel Bureaukrati Politisk Anarkisk Mål/midler Processer Deltagelse Beslutnings egenskaber Figur 1: Oversigt over beslutningsteorierne 11 1.5.2. Empirisk Metode Som teoretisk baggrund til indsamlingen og bearbejdningen af det empiriske materiale for forsvarets beslutningsproces i praksis tages udgangspunkt i Steinar Kvales redegørelse. 12 Grundlaget redegøres for i afsnit 1.6. 1.5.3. Operationalisering Som anført i afsnit 1.5.1 bruges der beslutningsteorier som udgangspunkt til analysen af det empiriske materiale. Analyse af noget empiri med baggrund i teoretiske modeller forudsætter, at empirien skal være målbart i henhold til teorierne. Det betyder, at der i empirien skal identificeres nogle egenskaber, som kan måles eller sammenlignes og relateres til teorierne. Teorierne er således det, der måles med, og empirien er det, det bliver målt. Dette betyder, at teorierne skal forberedes til denne målingsproces, dvs. de skal operationaliseres. Den objektive måling er forankret i de såkaldt eksakte naturvidenskaber såsom fysik og kemi. Her kan undersøgelsesresultater måles i tal, beregnes og direkte sammenlignes. I de samfundsvidenskabelige discipliner er det ikke altid, men ofte umuligt, hvilket også gælder for den i dette speciale til grundlagt empiri. Derfor skal operationaliseringsbegrebet tolkes bredere. Her måles der abstrakte værdier som indflydelse, logik, interesser og tilfældigheder. 13 Dette gøres ved at definere indikatorer, som anses for at være hensigtsmæssigt i forhold til undersøgelsens målsætning, empiri, udvalgte teorier og omfang. En mulighed er således, at disse indikatorer netop udvælges på baggrund af de begreber, der anvendes i teorien, hvilket Riis vurderer for at være 11 Schwensen, forelæsning beslutningsprocesser på FAK stabskursus d. 10.09.2008 12 Kvale 1997: 94 13 Riis 2005: 178 5

ideelle. 14 Dette forenkler sammenligningsprocessen og en mulig klassificering af empiri i forhold til teorien og vælges derfor som udgangspunkt for dette speciale. Oversigten over beslutningsteorierne, der blev præsenteret i afsnit 1.5.1, viser nogle dimensioner: mål, midler, processen, deltagere, beslutningens egenskaber og ideologien. En logisk følge er, at anvende disse størrelser som indikatorer. I afsnit 2.2 efter præsentationen af de enkelte modeller vurderes der, om og hvilke begreber er egnede til anvendelse som indikatorer. Ifølge Riis skal der defineres et såkaldt måleniveau for disse indikatorer. 15 Eftersom der anvendes forskellige teoretiske tilgange til at træffe en beslutning, sker operationaliseringen på et nominalt niveau. Dette betyder, at der ved selve analysen af det empiriske materiale lægges vægten på de nævnte indikatorers udstrækning i empirien. Analysen foretages herved med en induktiv tilgang, 16 idet der søges en teoretisk tolkning af det empiriske materiale på baggrund af den valgte teori. Den induktive tilgang skelner mellem tekst- og feltanalyser. Tekstanalysen fokuserer på faktorer som sprogbrug, wording, reaktioner af interviewpersonerne etc., 17 hvorimod feltanalysen fokuserer på menneskernes handlinger og samhandlinger. Specialets problemformulering lægger op til en feltanalyse som fokuserer på det, aktørerne gør, og det, der sker imellem dem. Desuden skal der tages højde for, at de to interviewer oversættes fra tysk til dansk inden analysen og føres pr. telefon. Således er en tekstanalyse pga. de implicerede unøjagtigheder i den valgte fremgangsmåde ikke formålstjenligt. Derfor fokuseres der på en handlingsanalyse med fokus på handlinger, relationer, kontakter, processer etc. 1.6. Valg af empiri Empirien skal i henhold til problemformuleringen afdække to områder. Afgrænsningen i afsnit 1.4 begrænser undersøgelsen til det tyske forsvars doktrinære beslutningsproces i den udstrækning, der er fastlagt i manualen HDv 100/200 i forbindelse med RiLiStArbFue S, og den praktiske beslutningsproces, som blev gennemført i forbindelse i projektarbejdet Joint Fire Support. Derfor vælges disse to skriftligt fikserede grundlag som empiri for den doktrinære tilgang. Den for analysen af den praktiske beslutningsproces nødvendige empiri skal beskrive beslutningsprocessen indenfor projektet Joint Fire Support. 1.6.1. Fremskaffelse af empiri Empirien om projektet Joint Fire Support fremskaffes ved gennemførsel af interviews. Dette projekt har været et fællesværns projekt. Karakteristikken ved et fællesværnsprojekt lægger op til, at gennemføre interviews med aktører, der ikke kun repræsenterer et værns perspektiv. Derfor gennemføres to interviews med stabsofficerer fra hæren og fra flyvevåbenet, der har været involveret i beslutningsprocessen Joint Fire Support. Idet det er hensigten at fokusere på kun to interviewpersoner, vælges det fokuserende forskningsinterview som form. 18 19 Denne proces foregår i syv stadier: tematisering, design, interview, transskription, fortolkning, verificering og rapportering. 20 14 Riis 2005: 178 15 Riis 2005: 178 16 Riis 2005: 162 17 Riis 2005: 163 18 Riis 2005: 104 19 Kvale 1997: 136 20 Kvale 1997: 91ff. 6

I første skridt skal emnet tematiseres ved formuleringen af formålet for at være målrettet i processen. I andet skridt designes interviewet ved at fremskaffe det nødvendige baggrundsviden og udarbejde en spørgeguide. Spørgeguiden definerer interviewets temaer og afledte spørgsmål. Spørgeguiden danner herved rygraden til interviewet. Den tilsikrer på den ene side, at de rigtige informationer bliver fremskaffet, og på den anden side at den nødvendige fleksibilitet til at kunne reagere på interviewpersonens erfaringer bliver bevaret. Riis ser her to muligheder til at designe interviewet, et åbent interview med en spørgeguide men uden formulerede spørgsmål og et fokuserende interview med i forvejen formulerede spørgsmål. 21 For dette speciale vælges tilgangen med forudformulerede spørgsmål mhp. at forenkle operationaliseringen og sammenligningen af de to interviews. Dette betyder dog ikke, at rækkefølgen af spørgsmålene ikke må forandres og tilpasses interviewets fremgang. Formålet er netop at fremdrage informantens egne oplevelser. Dette kan betyde, at der under interviewet kommer helt nye aspekter frem, som ikke var forventet. 22 Dette opnås kun ved en passende fleksibilitet. Spørgsmålene kan kategoriseres i følgende typer: Baggrundsspørgsmål for at få nogle informationer og indtryk af interviewpersonen, rammespørgsmål for at undersøge rammen for beslutningsprocessen, følgespørgsmål som undersøger selve processen og nøglespørgsmål til at verificere en fast hypotese. Designprocessen er et meget vigtigt skridt, der forud kræver at definere, hvilke informationer der er nødvendige for den videregående analyse og at tilsikre, at disse informationer også bliver indsamlet. Spørgeguiden udvikles i afsnit 2.2. I et tredje skridt gennemføres selve interviewet. Da de valgte informanter arbejder i Koeln og Bonn, vælges det at gennemføre interviewet som telefoninterview. Konsekvenserne af det betragtes i afsnit 1.6. For at danne et fællesbaggrund til interviewet sendes et kort oplæg til informanterne, der beskriver specialets formål, skitserer grundtrækkende de tre valgte hovedtyper af beslutningsteorier samt gengiver de overordnede forskningsspørgsmål. Dette giver informanterne muligheden til at forberede sig til interviewet, hvilket var et krav fra begge personer. Interviewet optages på bånd eller mp3 lydfil. I transskriptionsfasen bliver interviewmaterialet forberedt til analyse i henhold til analysemodellen. Dette kræver flere forskellige skridt, idet interviewet, der er optaget på en mp3-lydfil skal forberedes således, at det kan analyseres. Kvale nævner forskellige muligheder for denne proces. 23 De varierer især i nøjagtigheden, med hvilken ordlyden nedskrives. Sker det f.eks. med alle pauser, bemærkninger som hmmm og gentagelser, skrives kun dele i ordlyd ned eller sammenfattes de i referatform. Graden af transskriptionen afhænger herved af interviewets formål, tid og penge til rådighed for at nævne nogle eksempler. Riis nævner her de samme aspekter. 24 For dette speciale vælges at sammenfatte lydoptagelserne i et skema. Valget begrundes med, at der i en afgrænsning ikke analyseres selve sprogbrugen og de enkelte reaktioner af interviewpersonen, men at der fokuseres på indholdet af de trufne udsagn. Årsagen hertil er bl.a. den nødvendige oversættelse fra tysk til dansk, hvilket gør, at finhederne i ordvalget ville gå tabt eller ikke kan gengives helt nøjagtigt som en del af oversættelsesprocessen. Interviewet bliver nedskrevet og samtidigt oversat fra tysk til dansk. Efter analysen i afsnit 4.3 verificeres materialet, dvs. at fastslå dens validitet og reliabilitet, hvilket sker i specialets afsnit 4.5. Rapporteringen svarer så til kommunikationen af resultaterne i form af dette speciale. 21 Riis 2005: 104 22 Kvale 1997: 107 23 Kvale 1997: 170 24 Riis 2005: 119 7

1.6.2. Validitet En vurdering af validitet og reliabilitet af den skriftlige empiri fra manualerne for den doktrinære tilgang foretages ikke. Idet det handler sig om officielle dokumenter vurderes det ikke at være nødvendigt. Derfor fokuserer afsnit 1.6.2 og 1.6.3 på den empiri, der bliver fremskaffet igennem de to interviews. Måler vi det, vi tror vi, måler? Er de udsagn, vi opnår, sande og korrekte? Dette spørger validiteten efter, som er kendetegnet af forskellige aspekter. 25 Validiteten behandler de håndværksmæssige kvaliteter af interviewet. Dertil skelnes der imellem to områder, en indre og en ydre validitet. Den indre validitet behandler troværdigheden og afhænger af det teoretiske grundlag som specialet bygges på både med henblik til indsamlingen af empiri og dets analyse. Denne validitet knytter sig til de syv stadier, som Kvale har opstillet, 26 der blev behandlet i afsnit 1.6.1. Grundlaget for validiteten af indsamlingen af empirien er således, at der stilles de rigtige spørgsmål, det vil sige at interviewpartneren har den samme opfattelse af, hvad der spørges til, som intervieweren. Validiteten af de gennem interviewet opnåede informationer forhøjes således gennem en direkte kontrol ved hjælp af efterspørgsel. Derved skal eventuelle modsigelser afklares, så at et samlet billede af beslutningsprocessen opstår. Dertil tæller også en omhyggelig transskribering af indholdet ved egne notater og lydoptagelse på computer. Validiteten af analysen afhænger af en fornuftig og logisk fortolkning af de opnåede informationer af intervieweren. Dette betyder også, at klare, præcise spørgsmål, som giver interviewpersonen ingen eller kun minimal plads til fortolkning, forhøjer arbejdets validitet. Validiteten vurderes i afsnit 4.3. Den ydre validitet betegner overførbarheden af resultatet. Undersøgelsen bygger på to eksemplariske interviews. Dette betyder, at empirien ikke kan betegnes for at være repræsentativt, men omfatter kun et konkret eksempel. 27 Resultatet beskriver således, hvordan to personer, der har været del af samme beslutningsproces, har oplevet den fra forskellige perspektiver. Resultatet bruges eksemplarisk til at beskrive nogle sammenhænge. Men derimod kan der ud fra undersøgelsens resultat ikke drages konklusioner, som indeholder et generelt udsagn om beslutningsprocesser i forsvaret. Endvidere kan resultatet heller ikke overdrages til andre organisationer. Validiteten med hensyn til overførbarheden må derfor anses for at være lille. 1.6.3. Reliabilitet Reliabiliteten omhandler undersøgelsens pålidelighed, dvs. er måleinstrumenterne og intervieweren pålidelige. Også her kan der fremføres forskellige aspekter, der har en indflydelse i de nævnte syv stadier. Interviewet er et øjebliksbillede, hvorfor de indsamlede data ikke nødvendigvis vil være de samme på et senere tidspunkt. 28 Et interview er afhængigt af et stort antal subjektive faktorer. Interviewerens og personens humør netop denne dag kan gøre en stor forskel på svarene, man får. Endvidere kan formuleringen af de enkelte spørgsmål og de associationer, som de fremkalder ved interviewpartneren udøve en stor indflydelse på svarenes udfald og kvalitet. Dette kan gå så langt, at der kan være tale om manipulation, hvilket gør resultaterne værdiløse for en videnskabelig analyse. Også har interviewerens erfaring med undersøgelsesgenstanden og dens evne til at observere og tolke kropssproget af informanten en stor betydning. Dette gælder ikke kun 25 Kvale 1997: 232 26 Kvale 1997: 91ff. 27 Kvale 1997:233 28 Kvale 1997: 232 8

interpretationen af svarene, men også dets indflydelse på formuleringen af det næste spørgsmål i et åbent interview. Sidst skal også interviewerens kropssprog nævnes som en indflydelseskilde. 29 En ubevidst mimik eller gestus røber, hvad man synes om svaret og udøver igen en indflydelse på interviewpartneren For at minimere denne fejlkilde og for at undgå en interviewer-effekt skal kropssproget holdes så neutralt som muligt. Derfor må måden med at indsamle empiri på ved hjælp af et interview i sig selv vurderes til at være en reducerende faktor for reliabiliteten. Konklusionen er, at spørgeguiden og interviewerens fremgangsmåde tilkommer en vigtig funktion i henhold til reliabilitet. En vurdering af reliabiliteten foretages i afsnit 4.3. 1.7. Metode Specialet undersøger beslutningsprocesser i det tyske forsvar fra en doktrinær og en praktisk tilgang. Dette gøres eksemplarisk på baggrund af beslutningsprocessen i henhold til både HDV 100/200 30 og RiLiStArbFue S 31 og beslutningsprocessen i projektet Joint Fire Support. Empirien tages fra officielle manualer og fra to interview. Opgavens centrale spørgsmål var: Hvordan gennemføres og opleves beslutningsprocesser i det tyske forsvar ud fra et doktrinært og et praktisk perspektiv? Hvilke konsekvenser har dette for forsvaret? I et første skridt fremstilles de væsentlige beslutningsteorier, som blev nævnt i afsnit 1.5.1 og anvendes i analysen. I andet skridt beskrives den doktrinære beslutningsproces for store projekter i forsvaret, som eksemplarisk betragtes ved føringsprocessen i henhold til HDv 100/200 og RiLiStArbFue S.. Derefter analyseres processen ud fra et rationelt, et politisk og et anarkisk beslutningsteoretisk perspektiv. I et tredje skridt fremstilles den praktiske beslutningsproces i det tyske forsvar, som eksemplarisk betragtes ved beslutningsprocessen, der blev gennemført i projektet Joint Fire Support. Beslutningsprocessen analyseres ligedels ud fra et rationelt, et politisk og et anarkisk beslutningsteoretisk perspektiv. I et fjerde skridt gennemføres en sammenlignende analyse hvori der udarbejdes de væsentlige konsekvenser og der besvares, hvordan bliver beslutninger i det tyske forsvar til, og hvad det betyder for det daglige virke. 1.7.1. Analysemodel Analysen gennemføres ved anvendelse af teorierne på den fremskaffede empiri. Den skematiske oversigt af teoriernes sammenligning, som vistes i punkt 1.5, fremviser forskellige dimensioner. Deres brug som indikatorer eller målestørrelse i analysen viste sig i afsnit 1.5.3 at være hensigtsmæssigt. Den præcise definition af indikatorerne sker i afsnit 2.2 efter modellernes præsentation. Analysemodellen svarer til den lige præsenterede metode. I et første skridt fokuseres der efter teoriernes præsentation i afsnit 2.1 på at definere de indikatorer, der anvendes i analysen. I andet skridt undersøges det empiriske materiale i henhold til disse fire indikatorer. Dette sker i to dele, først undersøges empirien til den doktrinære beslutningsproces. Derved træffes der et 29 Kvale 1997: 233 30 Hærens føringsstøttemanual 31 Retningslinjerne for intraministerielt stabsarbejde 9

udsagn, hvilke egenskaber den doktrinære beslutningsproces har og hvilke elementer der kan identificeres fra modellerne. Her besvares spørgsmålet, hvordan beslutningsprocessen i forsvaret bliver gennemført ud fra et doktrinært perspektiv. I anden del analyseres empirien til den praktiske beslutningsproces på den samme måde. Her besvares spørgsmålet om, hvordan den praktiske beslutningsproces gennemføres og opleves. Desuden vurderes der, hvordan den reale beslutningsproces kan karakteriseres med udgangspunkt i beslutningsmodellerne. I et tredje skridt sammenlignes beslutningsprocesserne og der vurderes, hvad måden at gennemføre en beslutningsproces på betyder både generelt og for Forsvarets virke. Herved besvares spørgsmålet efter beslutningsprocessens konsekvenser for Forsvaret. Denne tilgang illustreres ved hjælp af følgende skitse: Doktrin Realitet Indikator A Indikator B Indikator C Rational Politisk Anarkisk HDv 100/200 RiLiStArbFue S Interview A Interview B Sammenligning Indikator D Teoriernes indikatorer 3 Teorier Empiri 1: Doktrinær tilgang Empiri 2: Praktisk tilgang Sammenlignende perspektivering Figur 2: Analysemodel 1.7.2. Struktur af specialet Den i punkt 1.7.1 forklarede analysemodel leder til en struktur, som dette speciale følger. I afsnit 2 bliver det teoretiske grundlag lagt. Her bliver de i punkt 1.5.1 nævnte teorier beskrevet i detalje. I afsnit 3 analyseres den doktrinære beslutningsproces i forsvaret på baggrund af de nævnte manualer i henhold til de fire indikatorer og de tre modeller. I afsnit 4 analyseres den praktiske beslutningsproces, som den viser sig på baggrund af de givne interviewer, på den samme måde. Desuden forsøges det at klassificere den i henhold til de præsenterede modeller. I afsnit 5 gennemføres der en perspektiverende sammenligning og spørgsmålet besvares, hvordan beslutningsprocessen præsenterer sig på baggrund af den valgte empiri og hvad det betyder for forsvarets daglige virke. 10

2. Teori Teorikapitlet har to formål. For det første drejer det sig om at beskrive i afsnit 2.1 de fire grundlæggende beslutningsteorier, der tages som udgangspunkt for analysen. Det er den rationelle idealmodel, den bureaukratiske model, den politiske model og den anarkiske skraldespandsmodel. Der findes adskillige flere modeller i litteraturen, der er egnede til at blive brugt til at tolke en empirisk beslutningsmodel. Analysen indsnævres til de fire modeller, idet det både er de mest anvendte modeller i den til grunds liggende litteratur og de også blev præsenteret i forelæsningen beslutningsprocesser i ILO modulet den 10.09.08. Jeg vurderer disse fire modeller for at være hensigtsmæssige, idet de genspejler forskellige tilgange til beslutningsteorien og de giver muligheden for at analysere empirien ud fra forskellige perspektiver. De danner således rammen for selve analysen. For det andet skal der på baggrund af teoriernes beskrivelse undersøges og defineres, hvilke karakteristika der er kendetegnende for hver enkel teori og således vurderes for at være særdeles egnede til at beskrive empirien. I afsnit 2.2 defineres de indikatorer, der anvendes til operationaliseringen, som det blev fastlagt i afsnit 1.5.3.. Indikatorerne danner samtidigt grundlaget til spørgeguiden. Hensigten er at få en empiri, som kan evalueres med henblik på at undersøge, hvordan der gennemføres og opleves beslutningsprocesser i forsvaret, og hvilke konsekvenser det har. 2.1. Beslutningsteori En beslutning kan i henhold til definitionen i afsnit 1.3 beskrives som et valg mellem to eller flere alternativer. 32 Et valg er en væsentlig del af en organisations drift og forudsætter, at der i strukturen indlægges en beslutningskompetence. En beslutning kan træffes på mange måder, f.eks. uden overvejelser eller efter en mere eller mindre kort afvejning imellem de forskellige alternativer. Specialet behandler kun beslutninger som del af store projekter, der træffes efter en overvejelse af forholdene og de mulige alternativer. Hvordan en beslutning bliver til, hvilke processer der gennemløbes for at analysere forholdene, hvem der er involveret og hvilken viden aktørerne har, kan være meget forskellig. Vejen fra et problem til en beslutning afhænger således af, hvordan organisationen har tænkt sig at foretage en beslutning, dvs. der findes en beslutningsproces. Denne beslutningsproces følger et sæt teoretiske antagelser, som kan sammenfattes til en beslutningsmodel, der beskriver beslutningsprocessen. Figur 3 fra Hansen 33 viser denne sammenhæng: Udgangspunkt for beslutningsprocessen er f.eks. et problem eller en opgave, der skal løses. I en beslutningsproces anvendes der en model til at gennemføre de nødvendige afvejninger. Det resultat, der kommer ud af beslutningsprocessen, er selve beslutningen. 32 Hansen 2008: 177 33 Hansen 2008: 181 11

Figur 3: Beslutningssituation 34 Litteraturen kategoriserer tre hovedtyper af beslutningsmodeller: 35 Rationelle modeller (også kaldt analytiske modeller) Politiske modeller Anarkiske modeller Til dette speciale blev der udvalgt fire modeller, der afdækker de tre hovedtyper. 2.1.1. Rationel Beslutningsteori Den rationelle beslutningsteori opdeles i to forskellige tilgange. Litteraturen taler om en rationel idealmodel, som også kaldes for economic man modellen, og en bureaukratisk model, som også kaldes administrative man modellen. 36 Kernen af de to modeller er en rational tilgang til at tage beslutninger. Rational tilgang betyder herved, at der ved hjælp af disse modeller fremkommer fornuftige beslutninger, der bygger på en rational beslutningsproces. Disse rationale modeller arbejder med to centrale størrelser, nemlig målet og midlerne. Målet er det, man ønsker at opnå med beslutningen. Det defineres på baggrund af behov, mål, ønsker eller præferencer, de såkaldte værdi-præmisser. 37 Midlerne er de midler, man har til rådighed for at løse problemet eller opgaven. De indeholder fakta, saglig information og også forventede konsekvenser af en handling. 38 Dette er de såkaldte fact-præmisser. Mål og midler forudsættes at være kendte for aktørerne og beslutningstageren for at træffe en rationel beslutning, dvs. at vælge det alternativ blandt flere alternativer, der giver den bedste målopfyldelse ud fra beslutningstagerens perspektiv. 39 34 Hansen 2008: 181 35 Hansen 2008: 171 og Enderud 2003: 5 36 Hansen 2008: 183 37 Enderud 2003: 29 38 Enderud 2003: 29 39 Enderud 2003: 13 12

Disse punkter er fællesnævneren for de rationale beslutningsmodeller. Forskellen mellem den rationale idealmodel og den bureaukratiske model ligger i graden af rationel adfærd, der ligger til grund for modellerne og forventes af aktørerne. 40 2.1.1.1. Rational Idealmodel Den rationale idealmodel stammer fra den nationaløkonomiske teori og bygger på menneskets økonomiske adfærd. 41 42 Således vurderer modellen alle faktorer i monetær valuta. Modellen forudsætter, at beslutningstageren har fuldstændig viden om situationen under præmissen, at han har en økonomisk adfærd og stræber efter gevinstmaksimering. Derved både kan og skal problemet, dets handlingsalternativer og deres indbyrdes konsekvenser omregnes til en entydig præferenceskala under den forudsætning, at der foreligger en sikker prognose om fremtiden. Således bygger modellen på fuld viden og målbarhed af målene og handlingens konsekvenser. Den rationale idealmodels tilgang til problemløsning skitseres med følgende tre skridt: 43 Mål A 1 A 2 A 2 A 4 K 1 K 2 K 3 K 4 bedste alternativ Figur 4: Det rationale Idealmodel 44 Målet defineres I en organisation er der blevet identificeret et problem, der ønskes løst. Symptomerne analyseres og på dette baggrund formuleres et mål 45 eller et problem. 4647 Der antages i 40 Hansen 2008: 186 41 Hansen 2008: 186 42 Med økonomisk adfærd menes, at et menneske stræber efter at maksimere sin personlige nytte. 43 Enderud 2008: 33 44 Enderud 2008: 33 45 Enderud 2003: 33 46 Hansen 2008: 186 13

modellen, at målformuleringen er éntydig. Dette skridt er grundlæggende for hele processen idet det automatisk prædestinerer løsningen. Det betyder, at en forkert målformulering leder til en forkert løsning. Alternativerne A1-A4 opstilles På baggrund af en analyse af målet, problemet og årsagerne opstilles alternative løsningsforslag. Antallet alternativer varierer ud fra midlerne, problemets natur og også aktørens fantasi og erfaring. Konsekvenserne K1-K4 af alternativerne defineres og evalueres Hvert alternativ har et antal af konsekvenser. Disse kan være relateret til målet, midlerne, økonomien, personalet etc. Konsekvenserne vurderes og præfereres. Alternativet med de mest gavnlige konsekvenser udvælges Sidst udvælges netop det handlingsalternativ, der under iagttagelse af konsekvenserne giver den bedste målopfyldelse. Den rationale beslutningsmodel bygger dermed på tre væsentlige forudsætninger: 48 Beslutningstageren har en klar og stabil målsætning. Dette betyder, at han præcist ved, hvad han vil, og hvad der er godt for organisationen, beslutningsprocessen og de involverede aktører. Beslutningstageren har fuld viden om alternativer og deres indbyrdes konsekvenser. Beslutningstageren maksimerer og optimerer sin nytte, dvs. han vælger det alternativ, der giver den bedste målopfyldelse under samtidig vurdering af de økonomiske omkostninger. Ud fra beslutningstagerens målsætning og viden udledes det, at denne beslutningsproces kan, men ikke nødvendigvis skal, gennemføres af en enkel aktør. Men eftersom der i modellen ikke forekommer andre aktører med deres individuelle holdninger og viden, understreges beslutningsprocessens stærke præg af orden og rationalitet. Desuden skal det anføres, at der her beskrives en optimal beslutningsproces med en meget teoretisk tilgang. 49 For det ene må det vurderes at være usandsynligt, at en beslutningstager har fuldstændig information og viden, idet fremskaffelsen af informationer altid er forbundet med omkostninger. Derfor vil den proces ikke fortsætte i al uendelighed. For det andet kan en beslutningstager aldrig være sikker på at have opnået al information. Et tredje aspekt er, at det i realiteten må anses at være meget svært at bringe alle alternativer og konsekvenser i en entydig præference rækkefølge, som det kræves af denne model. 2.1.1.2. Bureaukratisk Beslutningsmodel Den administrative tilgang til beslutningsprocessen (den bureaukratiske beslutningsmodel) som er udviklet af H.A. Simons, tager højde for de to væsentlige kritikpunkter: At beslutningstageren ikke opnår fuld viden og at han ikke kan bringe alle alternativer i en entydig præference rækkefølge. 50 47 I litteraturen findes både betegnelsen mål- og problemformulering. Jeg vurderer målformuleringen for mere rammende, idet den bygger på en problemformulering. Et problem indeholder ikke nødvendigvis et mål, men et mål indeholder altid et problem. Begrebet målformuleringen er derfor bredere og anvendes derfor i dette speciale. 48 Enderud 2003: 31 49 Høpner: 146 50 Simons 1960 i Høpner 2007: 146 14

Beslutningstageren er alligevel ikke et rationelt supermenneske. Organisationen pålægger beslutningstageren så mange restriktioner, at dens formåen til at træffe rationelle beslutninger er stærkt indskrænket. Endvidere findes der ifølge March 51 ikke et fast, hierarkisk mål, men pga. flere aktørers medvirken i en organisation også flere forskellige mål. Det betyder, at beslutningstageren: ikke vælger det gevinstmaksimale, men det tilfredsstillende alternativ, vælger ud fra tvetydige eller modstridende mål, har en begrænset informationsbehandlingskapacitet. Kritikken fra den rationale model fører til nogle modifikationer i modellens antagelser: 52 Målene er til dels ustabile og uklare, idet de kan ligge langt i fremtiden eller må prioriteres i forhold til andre mål. Beslutningstageren råder ikke over fuld viden. Som konsekvens vælges der ikke nødvendigvis den bedste løsning, men også løsninger der er tilfredsstillende eller befinder sig indenfor et vist spektrum. Modellen, som præsenteredes i figur 4, modificeres derfor. Den bureaukratiske idealmodel arbejder med flere forskellige mål M1-M3, som kan være afhængig af eller i konkurrence med hinanden og er prioriteret til en vis grad. Det betyder, at der kan opstå en målkonflikt. Denne definitionsproces af beslutningens overordnede mål kaldes for satisfiering, idet der ikke søges efter den optimale, men den tilfredsstillende løsning. Pga. mangelfuld viden kan ikke alle alternativer og konsekvenser undersøges, idet der sandsynligvis heller ikke findes tilstrækkelige mange ressourcer hertil. Dette kompenseres der ofte for ved at tage udgangspunkt i gamle løsninger og tilpasse dem i stedet for en præcis analyse. 53 På dette grundlag vælges der så en løsning blandt alternativerne A1-A4, hvilken på baggrund af den uklare målformulering har flere forskellige konsekvenser K1-K4 i forhold til de definerede mål og tilfredsstiller målet: 51 Cyert & March 1992: 30 52 Enderud 2003: 44 53 Hansen 2008: 187 15