3-1 Sektorskrivelse vedr. folkeskolen

1 3-1 Sektorskrivelse vedr. folkeskolen Indhold Side 01/ HOVEDBUDSKABER... 2 02/ NYE INITIATIVER... 3 2.1 Fra folkeskole til faglært... 3 2.2 Finanslov for 2019... 3 2.3 Justering af folkeskoleloven... 4 2.4 Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om folkehøjskoler... 6 03/ OPFØLGNING PÅ IGANGVÆRENDE INITIATIVER... 8 3.1 Opfølgning på regeringens ghettoinitiativer... 8 3.2 Forberedende grunduddannelse og sammenhængende ungeindsats... 8 3.3 Kommunale internationale grundskoler... 9 3.4 Mulighed for at oprette talentklasser i musik og oprette integrerede biblioteker9 3.5 FLIS... 10 04/ GENEREL ØKONOMISTYRING... 11 4.1 Udvikling i udgifterne til skole... 11 4.2 Udviklingen i antallet af skolebørn... 11 4.3 Forskel på kommunernes udgifter til specialtilbud og skoler... 12 4.4 Case om ledelse af styring, der sætter rammen om specialundervisning... 14 4.5 Nøgletal Kend din kommune... 15 05/ KONTAKTPERSONER... 16

2 01/ HOVEDBUDSKABER Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse Justering af folkeskoleloven Sprogprøve og elevfravær Fra folkeskole til faglært Det er aftalt i finansloven for 2019, at erhvervsuddannelserne fremover skal fylde mere i folkeskolerne, så flere elever fremover vil vælge erhvervsuddannelserne. Med aftalen gennemføres en lang række initiativer, der skal øge søgningen til og gennemførslen af erhvervsuddannelserne. Initiativerne retter sig både mod indholdet af og kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og hvordan vejen fra folkeskolerne ind på erhvervsuddannelserne kan blive nemmere for de unge. Læs mere om herom i afsnit 2.2. Aftale om justering af folkeskoleloven Den 30. januar 2019 blev der indgået aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Folkets skole, Faglighed, dannelse og frihed - justering af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole. Læs mere i afsnit 2.3. Aftale om parallelsamfund Initiativerne på skoleområdet omfatter sprogprøver i 0. klasse på skoler med mere end 30 pct. børn fra udsatte områder, indgriben i forhold til folkeskoler med vedvarende dårlige resultater, bortfald af børne- og unge-ydelsen, hvis en elev har mere end 15 pct. ulovligt fravær, samt skærpet straf for kommunale ledere der ikke sørger for underretning om børn der er bekymring for. Læs mere om parallelsamfundsaftalens betydning for skoleområdet i afsnit 3.1.

3 02/ NYE INITIATIVER Politisk aftale med øget fokus på praksisfaglighed i folkeskolen 2.1 Fra folkeskole til faglært Regeringen indgik den 22. november aftalen " Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF. Aftalen indeholder en række initiativer, som skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det drejer sig bl.a. om øget praksisfaglighed i udskolingen, skabe et stærke fundament for de unges valg af ungdomsuddannelse ved bl.a. styrket vejledning, øget samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskoler og en mere erhvervsrettet 10. klasse, samt give kommunerne et større ansvar for søgningen til ungdomsuddannelserne. Der ligger i lovforslaget en række initiativer, der omfatter kommunerne i regi af udskoling, vejledning, forvaltning og kommunalbestyrelse. Det gælder: En række initiativer omfatter kommunerne De økonomiske konsekvenser er uafklaret Indførelse af toårigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag, som skal afsluttes med en prøve i 8. klasse Der gives muligheder for, at erhvervsskoler og folkeskolen i højere grad kan indgå forpligtende samarbejder med hinanden, således at institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan varetage udvalgte dele af undervisningen af elever fra folkeskolen, både i erhvervsskolen og i folkeskolens fysiske rammer Formålsbestemmelsen fra vejledningen udvides, sådan at der lægges større vægt på elevernes opnåelse af en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet Eleverne skal vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser uanset valg af uddannelse Kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelse Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse i 8. og 9. kl. KL er i dialog med Undervisningsministeriet om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Fra folkeskole til faglært Initiativer for at placere 10. klassestilbud på erhvervsskolerne 2.2 Finanslov for 2019 I forlængelse af aftalen " Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden er det aftalt i finansloven for 2019, at erhvervsuddannelserne fremover skal fylde mere i folkeskolerne, så eleverne kan prøve på egen krop, hvad erhvervsuddannelserne tilbyder. For eksempel vil erhvervsskolelærere kunne undervise folkeskoleelever, og eleverne skal jf. ovennævnte til prøve i et obligatorisk praktisk/musisk fag for at understrege betydningen af at kunne omsætte viden til praktik. 10. klasse skal bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Derfor skal initiativer i aftalen hjælpe de kommuner, der ønsker at placere deres 10. klassetilbud på erhvervsskoler. Det er: Valgfag i 7.-9. klasse på erhvervsskolerne Lærere fra erhvervsskolerne skal gennemføre undervisning, forløb og aktiviteter i folkeskolen Obligatorisk prøve i det obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 8. klasse

4 Følge og drøfte realiseringen af intentionerne om mere praksisfaglighed i udskolingen KL er i dialog med Undervisningsministeriet om de økonomiske konsekvenser af forslagene. Klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen 2.3 Justering af folkeskoleloven Regeringen har den 30. januar 2019 indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om justeringer af folkeskolen. Aftalepartierne er enige om 13 initiativer, som har fokus på at udvikle folkeskolen gennem klarere rammer, øget faglighed og kvalitet, samt frihed i tilrettelæggelsen af skoledagen, fagundervisningen og den understøttende undervisning. 1. Kortere skoleuge i indskolingen Det bliver muligt at afkorte skoleugen generelt i børnehaveklassen til og med 3. klasse med 90 klokketimer årligt svarende til 2 ¼ klokketime ugentligt inkl. pauser. Når skoleugen bliver kortere forudsættes det at medføre en øget aktivitet i fritidstilbud. Muligt at konvertere understøttende undervisning Konfirmationsforberedelse som mulig del af understøttende undervisning 2. Forenkling og klare rammer for anvendelsen af 16 b De nuværende regler i folkeskolelovens 16 b forenkles. Der vil fremover bliver muligt at konvertere op til 2 klokketimers understøttende undervisning inkl. pauser på mellemtrinnet og i udskolingen pr. klassetrin pr uge til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov på den enkelte skole. Der vil ikke længere skulle foreligge en konkret og individuel vurdering for hver enkelt klasse. Samtidig permanentgøres muligheden for at afkorte den understøttende undervisning med yderligere 1,5 klokketimer ugentligt på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelse typisk foregår, dvs. enten i 7. eller 8. klasse for at gøre plads til konfirmationsforberedelse. Hvis skolerne benytter sig af muligheden for at afkorte den understøttende undervisning for at gøre plads til konfirmationsforberedelse i 8. klasse, skal kommuner og skoler sikre, at der er minimum 2,2 klokketimers understøttende undervisning ekskl. pauser i 8. klasse. Dette kan ske ved en modsvarende flytning af fagtimer som fx kristendomskundskab fra 8. klasse til 7. klasse. Samtidig skal elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse tilbydes et alternativt tilbud. Kommunalbestyrelsen skal efter indstilling fra skolelederen og skolebestyrelsen årligt godkende og føre tilsyn med konvertering af understøttende undervisning i de enkelte klasser og klassetrin. For at fremme, at frigivne ressourcer anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen, vil dette krav blive fastholdt. Øget faglighed og kvalitet 3. Kvalitetsløft af den understøttende undervisning Kvaliteten i den understøttende undervisning skal styrkes. Kvalitetsløftet af den understøttende undervisning skal finansieres af frigivne midler fra en kortere skoleuge i indskolingen, samt af en ekstraordinær tilførsel. Flere fagtimer 4. Prioritering af udvalgte fag Der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie fra skoleåret 2020/2021: 30 fagtimer til tysk eller fransk i 5. klasse, så eleverne samlet set undervises i to lektioner om ugen af undervisningen i tysk eller fransk. 30 fagtimer til billedkunst i 6. klasse 30 fagtimer til historie i 9. klasse

5 Der indføres særskilte vejledende timetal for henholdsvis madkundskab og håndværk og design, og samtidig præciseres det på hvilke klassetrin, undervisningen i fagene skal udbydes. Det samlede timeantal for fagene fastholdes. Timerne fordeles på 3. til 6. klassetrin, således at det passer med starten af et praktisk/musisk valgfag i 7. klasse, jf. Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen, juni 2018. Der flyttes 30 klokketimers idræt årligt (svarende til en lektion pr. uge per årgang) fra mellemtrin til udskolingen med henblik på at gøre plads til mere understøttende undervisning på mellemtrinnet. Det vil betyde, at der er 60 klokketimers idræt (svarende til to lektioner per uge pr. årgang) fra 1. klasse til og med 6. klasse og 90 klokketimers idræt (svarende til tre lektioner pr. uge per årgang) fra 7. klasse til og med 9. klasse. Flere idrætstimer i udskolingen vil understøtte bevægelse i udskolingen samt klæde eleverne bedre på til at gå til prøve i 9. klasse, jf. at idræt blev et prøveudtræksfag med folkeskolereformen i 2014. Endelig flyttes der 30 klokketimer årligt (svarende til en lektion pr. uge per årgang) fra dansk i 3. klasse til 2. klasse, hvor der er stort fokus på, at eleverne lærer at læse. 5. Styrket læseindsats Der lanceres en 3-årig læseindsats, som skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet. Der afsættes en pulje til formålet på 10 mio. kr. i 2019, som udmøntes via en ansøgningsrunde i 2019, hvorefter Undervisningsministeriet giver tilsagn om tilskud til projekter og aktiviteter, der kan gennemføres i perioden 2019-2021. 6. Reduktion af faglige bindinger for undervisningen Der igangsættes et arbejde med at kortlægge, hvordan faglige bindinger for de tværgående temaer it og medier samt innovation og entreprenørskab kan reduceres ved, at temaerne eksempelvis målrettes færre fag. Undersøgelse af vikardækning 7. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning Vikarforbruget i folkeskolen nedbringes, og at vikarerne skal være så kvalificerede som muligt. Der skal igangsættes en undersøgelse, som skal afdække hvilke årsager, der ligger til grund for skolernes brug af vikarer og undersøge skolernes registreringspraksis af vikarforbruget. Målsætningen om, at alle elever skal undervises af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Aftalepartierne er samtidig enige om, at målsætningen skal opgøres på kommuneniveau, og at den gælder for elever på alle klassetrin og i alle fag, herunder de obligatoriske praktiske/musiske valgfag. Der er dog enighed blandt aftalepartierne om, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at lykkes med at indfri målsætningen om, at 95 pct. af undervisningen skal varetages af undervisere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i inden 2020 og delmålet om 90 pct. i 2019. Mål om fuld kompetencedækning udskydes Derfor udskydes tidspunktet for, hvornår målsætningen om fuld kompetencedækning skal være opfyldt fra 2020 til 2025, og delmålet om 90 pct. udskydes fra 2019 til 2021. Det er endnu ikke besluttet om uforbrugte midler kan videreføres. 8. Kanonlister og styrket fokus på Rigsfællesskab Der igangsættes en undersøgelse i to dele af kanonlisterne i dansk og historie. Endvidere skal Rigsfællesskabet tilføjes til den eksisterende historiekanon.

6 9. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder Skolebestyrelsens indflydelse på ansættelse af skolens leder styrkes ved at forpligte kommuner til at have mindst en repræsentant fra skolebestyrelsen med i ansættelsesudvalget. 10. Mulighed for to-årig valgperiode for forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen Der skal være fleksibilitet til lokalt at kunne træffe beslutning om at nedsætte valgperioden til to år for de forældrerepræsentanter, der måtte ønske dette. 11. Forenkling af elevplanen Elevplanen skal forenkles, og de eksisterende planer i udskolingen skal så vidt muligt integreres. 12. Evaluering af de nationale test Der er 2018 igangsat en evaluering af de nationale test som aftalepartierne vil følge og drøfte, om evalueringen giver anledning til justeringer i de nationale test. 13. Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen Aftalepartierne er enige om en række tiltag, som understøtter ambitionerne om faglighed, dannelse og frihed i folkeskolen, fx at arbejdet med Fælles Mål følges løbende. Forventet ikrafttrædelse De økonomiske konsekvenser forhandles Samme forudsætninger Den generelle afkortning af skoleugen i indskolingen, fleksibel brug af 16 b og klare rammer herfor samt kvalitetsløft af den understøttende undervisning forventes at træde i kraft ved skoleåret 2019/2020. Prioritering af udvalgte fagtimer forventes at træde i kraft ved skoleåret 2020/2021. KL er i dialog med Undervisningsministeriet om de økonomiske konsekvenser som følge af afkortning af skoleugen, øget aktivitet i fritidstilbud og flere fagtimer. KL vil orientere kommunerne, når forhandlingerne er afsluttet. Udgangspunktet for økonomien er de samme forudsætninger, som var gældende ved folkeskolereformen i 2013. Der vil være elementer i aftalen, der frigør ressourcer, mens andre elementer medfører øgede udgifter, det er: Reduktionen af skoleugen for børnehaveklasse. 3. klasse vil give en mindreudgift, som følge af frigørelse af lærer-/pædagogtimer Reduktionen af skoleugen vil dog betyde et øget pasningsbehov, hvilket vil give merudgifter på pasningsområdet Reduktionen i timer til understøttende undervisning og tilføjelsen af 90 ekstra fagtimer betyder en mindreudgifter til understøttende undervisning, men merudgifter til fagtimer. De to elementer vil i alt give en merudgift 2.4 Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om folkehøjskoler L 105 Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område samt lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om folkehøjskoler (SPS-lovforslag) udspringer af aftalen om bedre veje til uddannelse og job af den 13. oktober 2017, hvor aftalepartierne blev enige om, at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet, og at ingen elever må stå uden støtte i overgange. Forslaget består af følgende initiativer:

7 Adgang til specialpædagogisk bistand til voksne til de almene og erhvervsrettede voksen-, efter- og videreuddannelser En ordning omkring adgang til frit leverandørvalg for elever og studerende, som modtager tegnsprogs- eller skrivetolkningsydelser på ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser samt frie grundskoler og arbejdsmarkedsuddannelser Adgang til specialpædagogisk bistand i overgange i forhold til skift af skoleform og mellem uddannelsesniveauer Meropgave ift. udlån af it-hjælpemidler Skift i grundskolen eller skifte ved overgang til ungdomsuddannelse De første to forslag vedr. den statslige SPS-ordning, og medfører derfor ikke kommunale merudgifter. Initiativ omkring adgang til specialpædagogisk bistand i overgange medføre en meropgave for kommunerne ift. udlån af bevilligede ithjælpemidler for elever i folkeskolen, som foretager et skoleskift i grundskolen eller overgår til en ungdomsuddannelse. Initiativet om adgang til specialpædagogisk bistand i overgange indebærer, at en elev ved fortsat skolegang i grundskolen, dvs. elevens skift mellem eller inden for skoleformerne folkeskole, fri grundskole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ungdomsuddannelse kan medtage bevilgede it-hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler. Muligheden for at medtage og anvende bevilgede it-hjælpemidler er underlagt en tidsmæssig begrænsning på tre måneder, og elevens ret til at medtage et bevilget hjælpemiddel vedrører specifikt it-hjælpemidler. Meropgaven består i en forlænget udlånsperiode af bevilgede it-hjælpemidler for elever, som skifter fra folkeskolen til anden skoleform i grundskolen eller overgår fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. Fælles for disse skift er, at kommunerne med initiativet er forpligtet til at finansiere elevernes støttebehov i overgang og opstart på relevante grundskole eller uddannelsesinstitution, som hører under den statslige ordning for specialpædagogisk støtte. På denne baggrund fastsættes de direkte omkostninger for udlån af it-hjælpemidler til 1,6 mio. kr. (afrundet, 2019-pl). Afledte administrative udgifter Derudover forventes det, at udlån af it-hjælpemidler i skift mellem skoleformer og overgange vil medføre en mindre meropgave i administrationen af ordningen til eksempelvis registrering, opfølgning og evt. hjemkaldelse af udstyr, som har været udlånt i den maksimale periode. Denne administrative meropgave vurderes i gennemsnit udgør 1 time pr. støttemodtager. Idet meropgaven forventes at have en understøttende karakter, tages her udgangspunkt i lønnen til en overassistent. På den baggrund fastsættes de afledte omkostninger for administration af udlån til ca. 1,8 mio. kr. (afrundet, 2019-pl). Tabel 1: De økonomiske konsekvenser af Lov om specialpædagogisk støtte Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 Udlån af IT-hjælpemidler 0,7 1,6 1,6 1,6 Administration af udlån 0,8 1,8 1,8 1,8 I alt 1,4 3,5 3,5 3,5 Bem: alle udgifter er beregnet i 19-pl

8 03/ OPFØLGNING PÅ IGANGVÆRENDE INITIATIVER 3.1 Opfølgning på regeringens ghettoinitiativer Regeringen har vedtaget en række lovændringer, der implementerer parallelsamfundsudspillet. På undervisningsområdet består udmøntning af følgende forslag: Indførelsen af sprogprøver i børnehaveklassen kombineret med intensiv støtte for at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Forældreansvaret styrkes ved at indføre bortfald af børnecheck for elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen. Der indføres øgede statslige sanktionsmuligheder over for folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige faglige resultater, f.eks. på grund af udfordringer med at løfte eleverne og dårlig trivsel på skolen. Forventet ikrafttrædelse Der afventes en ny bekendtgørelse om elevfravær Det forventes, at loven træder i kraft den 1. juli 2019. Som det fremgår af suppleringsskrivelsen 3-3 vedr. folkeskolen for 2019, har KL og Regeringen i økonomiaftalen for 2019 indgået en aftale om ensartet registreringspraksis af elevfravær for bl.a. at lette den kommunale implementering af, at børnechecken bortfalder, når elever har over 15 pct. ulovligt fravær. Der udestår en præcisering af, hvad der er ulovligt fravær i en bekendtgørelse, for at kommunerne kan komme videre med at omstille deres registreringssystemer og praksis. Det forventes, at bekendtgørelsen først lander efter et folketingsvalg. KL har gjort Undervisningsministeriet opmærksom på, at dette kan vanskeliggøre kommunernes udmøntning af loven fra ikrafttrædelsesdatoen den 1. juli 2019. De økonomiske konsekvenser er uafklaret KL er i dialog med Undervisningsministeriet om de økonomiske konsekvenser af ovennævnte forslag. Reform af det forberedende område Målsætning om at alle 25-årige skal være i uddannelse eller job Øget kommunal finansieringsansvar 3.2 Forberedende grunduddannelse og sammenhængende ungeindsats Regeringen indgik den 13. oktober 2017 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om en reform af det forberedende område; "Aftale om bedre veje til uddannelse og job". Efterfølgende har Enhedslisten og Alternativet tilsluttet sig aftalen. Centralt i aftalen er: En ny uddannelsespolitisk målsætning om, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller beskæftigelse En ny institutionsstruktur for De Forberedende Grunduddannelser (FGU) med statsligt selveje og kommunal medfinansiering Krav om en sammenhængende ungeindsats i alle kommuner Forberedende grunduddannelse De overordnede økonomiske rammer i aftalen er, at kommunerne skal finansiere 65 pct. af de faktiske udgifter til FGU-institutionerne samt finansiere 65 pct. af FGU-

9 elevernes skoleydelse. De nærmere bestemte kommunale takster fremgår af Undervisningsministeriets takstkatalog. Opmærksomhed på de forskellige takster og satser Det er væsentligt at være opmærksom på, at der opereres med forskellige takster og satser. Taksterne udgør skolernes driftstilskud og grundtilskud samt elevernes skoleydelse. Satserne er de beløb som kommunerne opkræves for henholdsvis drift af skolerne og skoleydelsen. I takstkataloget for 2019 er de kommunale satser opgjort til 67.400 kr. pr. årselev for drift af skolerne og 28.320 kr. pr. årselev for skoleydelsen. Kommunen bør altid forholde sig til de i takstkataloget udmeldte satser. Dette skyldes ikke mindst, at satserne fastsættes som led i vedtagelsen af finansloven, og at de derfor kan variere afhængigt af, hvordan området udvikler sig. Kommunalt ansvar for mere sammenhængende indsats Sammenhængende ungeindsats Aftalen betyder desuden, at kommunerne fra den 1. august 2019 skal sikre en mere sammenhængende ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen, samt at de får ansvaret for de unges uddannelsesplan. Kommunerne har fra den 1. januar 2019 kompetence til at målgruppevurdere til den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Som led heri har kommunerne ansvaret for den unges uddannelsesplan og -pålæg. Det er op til den enkelte kommune at fastlægge den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet er at skabe en tværgående kommunalt forankret indsats i samarbejdet omkring den unge. I den sammenhæng er det væsentligt at hæfte sig ved, at kommunernes udgifter til fast kontaktperson og praktikpladsopsøgende arbejde afholdes på eksisterende konti. Dette for at give kommunerne størst mulig frihed til at organisere den sammenhængende ungeindsats, og så eksisterende indsatser kan fortsættes efter optag på FGU. 3.3 Kommunale internationale grundskoler Revision af lov er udskudt Revision af lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler er blevet udskudt fra folketingsåret 2018-19 til 2021-2022. Undervisningsministeriet har i forbindelse hermed foretaget en evaluering, som overordnet viser, at kommunerne ikke har anvendt loven. Kommunerne har kun haft mulighed for at oprette en kommunal international grundskole siden skoleåret 2015-16. Det skønnes, at det har været for kort tid til at vurdere, om loven skal videreføres uændret, ændres eller eventuelt ophæves. Det er derfor vedtaget, at lovrevisionen udsættes til folketingsåret 2021-22. 3.4 Mulighed for at oprette talentklasser i musik og oprette integrerede biblioteker Der er den 27. november 2018 vedtaget en lovændring, der giver mulighed for at oprette talentklasser i musik og oprette integrerede biblioteker. Positive erfaringer fra rammeforsøg Undervisningsministeriet har i perioden 2014-2015 igangsat nogle rammeforsøg med mulighed for at oprette særlige talentklasser i musik og fælles ledelse af pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker. Erfaringerne fra forsøgene er positive.

10 Derfor får kommunerne nu med lovændringen bedre muligheder for at tilrettelægge en fleksibel opgaveløsning i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov inden for de to områder. Loven træder i kraft den 1. august 2019. Nyt dataområde påvirker pris Central datavalidering af alle FLIS-områder Arbejdsgiverpolitiske nøgletal 3.5 FLIS Prisen for FLIS (Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem) beregnes med 1,24 kr. pr. dataområde pr. indbygger, og indbyggertallet baserer sig på Danmarks Statistiks opgørelse fra 4. kvartal 2018. Prisen er 1,24 kr. pr. indbygger, dog kun 0,62 kr. pr. for indbyggertallet over 150.000. I begyndelsen af 2020 vil dagtilbudsområdet blive tilgængeligt som det ottende dataområde i FLIS. Det vil betyde en stigning i (helårs-)prisen fra 8,68 kr. pr. borger for syv dataområder til 9,92 kr. pr. borger for otte dataområder. Styregruppen for FLIS har besluttet, at der indtil videre ikke skal udvikles flere nye dataområder i FLIS. KOMBIT har igangsat et forløb for central validering af FLIS-data, hvor alle FLISområder skal datavalideres over de kommende år. Målsætningen er, at datavalideringen så vidt muligt skal foregå centralt ved, at KOMBIT sikrer en validering af overensstemmelsen mellem kildedata direkte fra kommunernes fagsystemer og data i FLIS. Eventuelle afvigelser vil blive analyseres, og såfremt det skyldes fejl i FLIS, vil de blive rettet, mens kommunerne vil få oversigter over afvigelser, der skyldes fejlregistreringer, og som bør rettes direkte af kommunen. Det er således målsætningen at minimere kommunens ressourcetræk til datavalidering mest muligt, samtidig med at datakvaliteten øges både i FLIS og generelt. Der er udviklet nye arbejdsgiverpolitiske nøgletal i FLIS omkring sygefravær, personalesammensætning, personaleomsætning og ansættelsesformer. Disse centrale nøgletal skal understøtte kommunernes arbejde med øget kvalitet og styring i prioriteringen af ca. 174 mia. kr. i samlet lønsum og ca. 500.000 medarbejdere. De arbejdsgiverpolitiske nøgletal er specificeret i samarbejde mellem KL og en gruppe af kommunale HR-chefer og besluttet af KL s Løn og Personaleudvalg. Det skal fremhæves, at personaleområdet, og herunder de arbejdsgiverpolitiske nøgletal, bliver det første område til central datavalidering og efterfølgende fejlretning. Kommunerne anbefales derfor i første omgang at anvende nøgletallene med opmærksomhed på datakvalitet.

11 04/ GENEREL ØKONOMISTYRING Udgifter til skoler falder som følge af faldende elevtal Udgifterne til de frie grundskoler stiger Forventet faldende elevtal forklarer faldet i udgifterne 4.1 Udvikling i udgifterne til skole Tallene for budget 2019 viser, at kommunerne, samlet set, budgetterer 444 mio. kr. lavere sammenlignet med 2018. Det er særligt fællesudgifterne til skolevæsenet og udgifter, befordring og udgifter til folkeskole, efter- og videreuddannelse der er faldet, mens udgifterne til kommunale specialskoler er steget lidt. Holdes udgiftsudviklingen op mod det faldende elevtal og den stigende andel i privatskole, så forklares faldet af disse to tendenser. Samlet set er der en stigning i udgifterne til de frie grundskoler på ca. 265 mio. kr. fra budget 2018 til 2019. Antallet af 6-16.årige forventes at falde med 0,6 pct., og dermed kan også forventes et fald i elevtallet i folkeskolen. Dette kan omregnes til et forventet fald i udgifterne på i omegnen af 260 mio. kr. alene pga. faldende elevtal. Tal viser også, at mens tilgangen til de frie grundskoler er steget med ca. 2.000 elever fra forrige skoleår til dette skoleår, så er det samlede elevtal i folkeskolerne inkl. specialtilbud m.fl faldet med 5.200 elever i samme periode. Reelt ses der derfor en stigning i udgifterne pr. elev fra budget 2018 til budget 2019. Tabel 5: Udgifter til skole, budget 2018 og 2019 Udgifter til skole, hele landet, 1000 kr. 2019-pl B2018 B2019 Ændring 2018-2019 3.22.01 Folkeskoler 36.448.487 36.045.368-1,1 % 3.22.02 Fællesudgifter for skolevæsenet 723.623 705.682-2,5 % 3.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 1.295.552 1.289.255-0,5 % 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen 1.087.760 1.068.493-1,8 % 3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud 170.570 165.168-3,2% 3.22.08 Kommunale specialskoler mv. 5.076.636 5.101.273 0,5% 3.22.09 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen 159.241 152.554-4,2% I alt 44.971.870 44.527.793-1,0% Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. Antallet af skolebørn falder de kommende år. 4.2 Udviklingen i antallet af skolebørn Efter en periode, hvor antallet af skolebørn på landsplan har været forholdsvis stabilt, viser prognoser fra Danmarks Statistik, at antallet af skolebørn falder med omkring 23.000 børn frem mod 2022, svarende til et fald på 4 pct. Faldet kan give behov for kapacitetstilpasninger i de kommende år.

12 Figur 1: Udviklingen i antal 6-15 årige på landsplan Kilde: Danmarks Statistik Store kommunale forskelle i kommunernes udgifter til specialtilbud 4.3 Forskel på kommunernes udgifter til specialtilbud og skoler Der er ikke tradition for at sammenligne økonomi indenfor specialtilbudsområdet på tværs af kommuner. Og det er vanskeligt at finde data på tværs af kommunegrænser i forhold til, hvad et tilbud til børn med samme type af behov egentligt koster. Derfor har KL's konsulentvirksomhed (KLK) i samarbejde med syv kommuner undersøgt taksterne og forskelle i takster til deres specialtilbud og -skoler. Selv om der er tale om den samme type af tilbud, er der ofte store forskelle i kommunernes udgifter. Det kan derfor være en god ide at undersøge, hvad der lægger til grund for den enkelte kommunes takster. Er der økonomi i takst-forskellene? Som det fremgår af figur 3, så er der et udgiftsspænd mellem 3,0 millioner kroner og 6,4 millioner kroner årligt for hhv. den billigste og dyreste kommune. Den ene kommune bruger altså mere end tre millioner kroner mere end den anden kommune for den samme type af tilbud. Figur 3: Udgiftsspænd til specialtilbud

13 Taksterne beror på historik og kultur Udviklingspotentiale i visitationen Vigtigt med fokus på kvaliteten i tilbuddet Bevidste valg eller historik og kultur? Økonomi og kvalitet bør begge være bevidste valg I flere kommuner lader det til, at taksterne beror på historik og kultur fremfor et bevidst valg i forhold til kvalitet. Det betyder, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem omkostningstyngde og højere kvalitet. Selv om økonomi og kvalitet bør gå hånd i hånd, er det tydeligt, at der er et udviklingspotentiale i visitationerne til tilbud udenfor almen folkeskolen. Visiteres det enkelte barn på baggrund af en problem-beskrivende tilgang (hvad fejler barnet ) eller ved en målbeskrivende tilgang (hvad og hvordan skal der arbejdes med at understøtte barnets behov)? Benchmark kan ikke stå alene Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt med benchmarking af de kommunale takster. Tallene skal også bruges til at fokusere på kvalitet og udvikling for den enkelte kommune altså benchlearning. Det er nødvendigt også at interessere sig for, hvilket indhold der er i de enkelte tilbud, og hvilken effekt det har for barnet at blive segregeret til specialskoler og -tilbud. Specialtilbuddene- og skolerne bør være mere tydelige i forhold til, hvad de leverer af kvalitet og hvilke faglige og sociale handlinger, der ligger bag de enkelte børns udvikling. For det vil give bedre mulighed for at vurdere, om der er progression hos det enkelte barn. Samtidig skal almenskolerne være mere opsøgende på, hvilken kvalitet specialskoler og -tilbud leverer. Få styr på takster og visiteringspraksis Der kan mange grunde til, at udgifter til samme type af specialtilbud og specialskoler varierer, uden at det kan forklares af målbeskrivelsen. Er det for den enkelte kommune et bevidst valg om kvalitet og indhold, eller om det skyldes grunde, som fortaber sig i historik og kultur? Er taksterne på specialskoler og tilbud i jeres kommune gennemskuelige? Er der sammenhæng mellem pris og kvalitet tilbuddene imellem? Og kan I forhandle eller fastsætte priser på et oplyst og gennemsigtigt grundlag? Anbefalinger

14 Tendenser I KLK's analyser ses følgende tendenser: Der er store forskelle i takster til specialtilbud og skoler af samme type kommunerne imellem. Flere steder bunder taksterne mere i historik og kultur end i et bevidst valg om serviceniveau. Hvis man tydeliggør ansvar for og opfølgning på kvaliteten, sker der en forbedring på fagligheden hos udfører (special tilbuddet/skolen), og hos bestiller (forvaltning/distriktsskole) får man bedre styring af og indsigt i den pædagogiske praksis. Ved at se på de økonomiske strukturer og styringsmodeller på skoleområdet herunder specialtilbud kan der sikres en bedre styring af udgifterne. Visitationspraksis og revisitationspraksis kan skærpes for at sikre et fokus på såvel progression som kvalitet. 4.4 Case om ledelse af styring, der sætter rammen om specialundervisning Udgiftspres på specialundervisning Udfordringen er i høj grad betinget af modsatrettede incitamenter Hørsholm Kommune har gennem flere år kæmpet med et øget udgiftspres fra specialundervisningen. En analyse udført i samarbejde med KLK har skulle afdække alt fra incitamentsstrukturer til organisationens vilje og evne til at løfte opgaven. Analysen viser, at udgiftspresset ikke i hovedsagen skyldtes et øget pres på behovet for specialundervisning, eller en inklusionsindsats der var kammet over. Udfordringen opstod primært fordi der var modsatrettede incitamentsstrukturer og organisatoriske rutiner. Ved at se på konkrete visitationssager, og de samarbejdsrutiner der var aftalt kommunen, fandt man, at man fagligt var klar til at løfte opgaven med at give et godt pædagogisk tilbud til alle børn. Samtidig har kommunen taget fat i de modsatrettede incitamenter i den budgetmodellen og i de rutiner, der står i vejen for de nødvendige nye beslutninger. Fire klare anbefalinger Af analysen udspringer fire klare anbefalinger: Systematik i den pædagogiske forebyggende indsats Analysen viste, at de enkelte skoler havde iværksæt indtil flere pædagogisk forebyggende indsatser, men at der manglede en overordnet opfølgning og koordinering. Dette forhold stod i vejen for, at Hørsholm Kommune kunne få fuldt udbytte af de ressourcer der blev brug på at forbedre den sociale og faglige trivsel. Udvikling af et styringsdashboard Hvis man skal have en faglig drøftelse af nødvendige udviklingstiltag, kræver det et koordineret billede af status. Kort sagt, så skal man blive enige om, hvad vi måler på. Der er lagt op til, at der skal udpeges de centrale nøgletal, som skal gøres til genstand for progressionsmålinger. Netop progressionsperspektivet er helt centralt for, at fastholde udviklingsperspektivet på tværs af hele skoleområdet. Ny budgetmodel hvor et ledelsesfællesskab får indflydelse KLK har udviklet en budgetmodel, der på en enkel måde omsætter de politiske og økonomiske prioriteter til målrettede pædagogiske indsatser. Ved at inddrage skolelederne i de faglige og økonomiske prioriteringer af budgettet, sikres en tæt sammenhæng mellem styring og ledelse

15 Visitationer til specialundervisning handler også om ledelse Sammen med Hørsholm Kommune har KLK udarbejdet en model til, hvordan der sikres en sammenhæng mellem investeringer i den almene undervisning og det enkelte barns behov for særlige pædagogiske tiltag. Ved at sætte den budgetansvarlige chef på skoleområdet ind som formand i det visitationsudvalg der behandler indstillinger til specialundervisning, gives der mulighed for at følge udviklingen i både budget og mængder. Kend din kommune 4.5 Nøgletal Kend din kommune I forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum 2019 (KØF) har KL i lighed med foregående år udgivet nøgletalspublikationen "Kend din kommune". Publikationen indeholder kommunefordelte nøgletal for alle kommunernes serviceområder. Intentionen med publikationen er at illustrere brugen af styringsnøgletal og sammenligning med andre kommuner for at understøtte den generelle effektive styring af kommunerne. Publikationen skal ses som et oplæg til debat i den enkelte kommune omkring frigørelsen af råderum til politisk prioritering og kortlægning af potentialer for forbedringer På folkeskoleområdet indgår der i årets publikation følgende nøgletal: Nettodriftsudgiften pr. elev Overgang til ungdomsuddannelse Udvikling i segregeringsgraden Kompetencedækningsgrad Afgangskarakter Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Lærernes sygefravær Udover de enkelte nøgletal fordelt på kommuner, så indeholder publikationen en kort beskrivelse af hvorfor målet er interessant, hvad der eventuelt kan være interessant at diskutere internt i kommunen og en mindre analyse der har til hensigt at belyse en problemstilling eller udfordring ved området. Link til publikationen Webbaseret benchmarkingmodul Opslagsark til benchmarking Publikationen kan findes på KL's hjemmeside ved følgende link: https://www.kl.dk/media/18090/kend-din-kommune-2019.pdf Udover selve publikationen, så er der udviklet en webbaseret udgave, hvor kommunerne baseret på publikationens nøgletal kan benchmarke sig med andre kommuner, som man selv vælger. Den webbaserede benchmarkingløsning kan findes på følgende link: https://www.kl.dk/økonomi-og-administration/økonomi-og-styring/kend-din-kommune/ Derudover er der udviklet et yderligere benchmarkingmodul i form af et excelopslagsark, hvor det er muligt at vælge op til fem kommuner man vil sammenligne på både placering og absolutte værdier på nøgletallene i Kend din kommune. Opslagsarket er sendt ud til kommunerne.

16 05/ KONTAKTPERSONER Hanne Bertelsen (folkeskole), hbe@kl.dk, tlf. 3370 3480 Søren Melcher (aftale om parallelsamfund) sjo@kl.dk, tlf. 3370 3427 Marie Stub Bager (økonomi og styring), bag@kl.dk, tlf. 3370 3532 Claus Herbert (styringscases), clhe@kl.dk, 5150 2519