Nr. 4: Loppemarked på Instagram For at gøre de ting, der skal sælges, mere indbydende, er alle billeder taget foran den samme væg. Foto: Abelone Glahn Sommer 2017: I disse år kører der et hav af antik- og loppeprogrammer, som jeg følger ivrigt med i. Jeg er fuld af undren over, at nogen (især yngre københavnere) vil betale mange, mange kroner for slidte ryatæpper i orange og rødbrune farver, overdimensionerede drømmefangere, teakreoler og andet, som jeg synes, er uhyrlig grimt. Jeg er samtidig fuld af professionel beundring over især et par af loppehandlerne, der er i stand til at fange interessen hos disse hipsters, som rask væk vil betale flere hundrede kroner for den orange ryamåtte og for et par hastigt spraymalede mintgrønne stole af ubestemmelig herkomst. Ting, som i anskaffelse for loppisten har kostet næsten ingenting, og som sælges videre med en pæn fortjeneste. Helt urimeligt dét må jeg også kunne gøre! Så selvfølgelig åbnede jeg en Instagramprofil, Loppe-Falster, for at sælge de
gode lopper, jeg gerne ville af med. Instagramkontoen var kun et forsøg og blev igangsat for at være i god tid. Faktisk blev den sat i gang i 2016, men voksede først senere. At sælge sine ting på nogle få uger havde jeg ingen illusion om, og jeg har kun hørt om triste oplevelser fra folk, der pludselig skal flytte og ender med at stille alting ud på gaden, fordi de hverken kan nå at sælge eller køre væk. Jeg var stadig ikke klar til at lave et rigtigt loppemarked i sommeren 2017 og havde slet ikke lyst til besøg på matriklen endnu, så derfor passede det mig fint kun at begynde i det små og sælge via nettet og sende med posten. Min datter hjalp mig til at gøre det på den rigtige måde. Loppekontoens navn skulle fortælle lidt om geografien, og fordi tingene skulle hentes på Falster, måtte de også være lidt billigere end i København, forklarede hun. En biografi på profilen fortalte lidt om, hvad man kunne forvente (der er ikke mere end 150 tegn at gøre godt med husk små emojis). Biografien kom til at hedde sådan her: Alle ting skulle præsenteres godt, belærte hun mig derefter, så de dér tilfældige billeder af ting, jeg allerede havde taget under oprydningen, duede ikke. Jeg valgte nu et fast sted at stille alle tingene, foran en hvid mur med en blomstrende altankasse som dekoration. Alle tingene blev fotograferet her, og jeg researchede på, hvilke hashtags andre loppister anvender, så mine varer også blev nemme at finde. Nogle af de mest gængse er #loppefund #loppeguld #loppemarked #lopper #vintage #genbrug #retro #dekoration #indretning #pynt og så selvfølgelig mit eget, #loppefalster, som jeg skulle huske at bruge hver gang. At samle followers Ét er at lave en konto på Instagram, et andet er, om folk opdager den, kommenterer eller liker den, og jubii - vælger at følge den. Disse bevægelser indgår i algoritmen, der er med til at skabe yderligere followers. Det tager tid at opbygge en sådan skare. Når deltagerne i TV-programmerne så tilsyneladende nemt får solgt deres ting, sekunder efter at de har postet dem, skyldes det
givetvis et langt slidt med at skabe followers, der kan lide den type ting, de sælger, og som er købeparate. Man skal ikke underkende det arbejde, der ligger i at skabe followers. No such thing as free lunch!. Jeg fortalte den første sommer kun en enkelt gang på min egen facebookprofil, at jeg havde åbnet et loppemarked på Falster og ville sætte mine ting til salg der. Facebookopslaget skabte både likes og followers, men også en lammende kommentar fra en gammel kollega, der spurgte. Hvorfor giver du dog ikke det hele til Kirkens Korshær!?. Nu havde jeg i forvejen afleveret en del til genbrug i Røde Kors, men hendes kommentar fik mig virkelig til at tænke over, hvorfor jeg insisterede på at holde mit eget loppemarked. Der var flere årsager. Helt straight kunne jeg godt bruge de penge, der kunne komme ind, og dernæst ville jeg gerne afprøve, om jeg kunne finde ud af at være loppemutter. Et eller andet sted har jeg haft en tanke om, at hvis jeg mistede evnen til at arbejde med medier som nu, kunne jeg måske lave en permanent loppebutik eller en slags antiksalg og gå og hygge mig med det. Det er der en del, der har gjort her på egnen, og jeg har altid selv syntes, det var sjovt at gå på loppemarked og tinge om priserne eller finde lige det, jeg stod og skulle bruge. Men kommentaren sved så meget, at den har været medvirkende årsag til, at Kirkens Korshær (eller anden velgørende indsamler) får kassevis, når jeg er færdig med at teste mine egne kompetencer inden for loppe- og bagagerumssalg. Fremmede købere Et af slagnumrene var et par gamle teaktræsstole. De gik til en mand, der købte dem til sin datter. Foto: Abelone Glahn Jeg blev helt høj, da jeg fik den første kunde, som købte noget. Det viste sig
selvfølgelig at være venner og bekendte, der købte tingene i begyndelsen. Det var jo sådan set også primært dem, der kendte til profilens eksistens, men langsomt kom der fremmede followers, og det var godt at høre, at de blev glade for ting, jeg så pakkede og sendte. Jeg kan godt lide, at tingene ender hos nogen, der bliver glade for dem. Et af slagnumrene var nogle stole, som jeg havde påtaget mig at sælge for vores beboerforening. Det var 10 teak- og stålstole, sjældne med armlæn og imiteret polstring. Oprindeligt havde de stået i landsbyens sognerådssal. De var ved at blive smidt ud under en oprydning, men jeg fik dem med hjem. I et halvt år stod de i vores koncertrum, men nu skulle de skippes afsted på LoppeFalster, og beboerforeningen og jeg dele indtægten. Patinerede teakstole, noget af det mest trendy! Flere var interesserede, men sprang fra. Da der endelig kom en seriøs køber, blev jeg mistroisk og tænkte, det bare var en opkøber, der nok ville købe billigt og sælge svinedyrt videre, og dét havde jeg ikke lyst til at lægge ryg til. Jeg tjekkede hans Instagram-profil, som så mistænkeligt sparsom ud, og havde det skidt, indtil manden kom og viste sig bare at have søgt på #teak #stole, fordi han gerne ville have stole med armlæn til sin datter, der lige var flyttet i noget større! Det var nærmest det eneste, han nogensinde havde lavet på Instagram. Han kørte herfra med 10 unikke stole og lidt mere, som han fik øje på, mens vi gik og pakkede stolene i hans bil. Og prisen var fin for alle parter. Mit intuitive forbehold over for opkøbere konfronterede mig imidlertid med det faktum, at jeg måtte tage stilling til, om jeg ville eller ikke ville sælge. Hvis jeg ville være seriøs på et loppemarked, så måtte jeg også acceptere, at der kunne komme nogen, jeg ikke havde lyst til at sælge til, og at jeg ikke kunne bestemme, hvad folk ville bruge en ting til, som jeg måske havde et særligt forhold til. Væk er væk. Det var meget sundt. Jeg havde slet ikke troet, jeg ville have så mange følelser med i et loppesalg.
Sommeren efter Det var tidskrævende at rense ting, sætte dem pænt op, fotografere, prissætte en kunst i sig selv og endelig pakke og sende. Jeg mistede gejsten, da det blev efterår og lod Loppefalsterprofilen hvile. Men så blev det 2018, og min taktik ændrede sig. For det første havde jeg nu fået sorteret og organiseret alle lopperne i et rum, og for det andet gjorde jeg en fuldstændig indlysende banal ting, som jeg ikke havde valgt året før - jeg knyttede Loppefalster-kontoen på Instagram (med lidt under 100 followers) til min Facebook-profil, hvor jeg har lidt over 1000 venner og followers. Dét betød et kæmpespring i spredningen af opslagene, så i løbet af sommeren 2018 var salget fordelt på 2/3 købere, som kom via internettet og kun 1/3 via besøg, når loppemarkedet havde åbent. Jeg udvidede min historiefortælling under hvert af opslagene og fik flere kommentarer om, at folk alene fulgte salget på grund af historierne. Dét er jo også en vis ros. Algoritmen hos Facebook såvel som instagram kan godt lide kommentarer, delinger og likes, så alt tæller, når man vil sprede budskabet via sociale medier. Mens jeg kørte det fysiske loppemarked, skiftede jeg baggrunden ud med omgivelserne omkring laden, men stadig med en rolig baggrund. Visse ting stillede jeg op på en sort dug, så fotografierne så rigtig studieagtige ud. Enkelthed, ingen forstyrrelser. Det skærper koncentrationen på det, du vil sælge. Kontoen er fortfarende aktiv, for jeg forestiller mig at fortsætte, når vi kommer til den endelige rydning. Jeg har til gode at afprøve Den Blå Avis. Mange fortæller mig, at det er nemt, men jeg tænker, der skal lige så stor en indsats til her. Måske når jeg bare nogle andre, så det er stadig i mine overvejelser, mest omkring de lidt større ting, som folk selv kan hente. Jeg orker ikke rigtig pakkeriet. Endelig er der genstande, som jeg ikke har haft lyst til at vise på instagram, og som mere målrettet må kunne sælges via DBA.
8 praktiske råd Men konklusionen er stadig: At drive et loppemarked på nettet tager tid og er knap så lukrativt, som alle TV- programmerne giver indtryk af. Det har til gengæld været ret sjovt, så hvis jeg skal opsummere mine digitale erfaringer so far, så andre kan bruge dem, er de som følger: 1. Skriv en god biografi på profilen: Du har 150 enheder, brug lidt sjove emojis, både i biografien og i opslagene. 2. Præsentér genstandene appetitligt og gerne med det samme look. Jeg ved, at man på Instagram kan lægge filtre, men dem fravalgte jeg hellere vise tingene som de virkelig er. #nofilter 3. Gør hvert af billederne enkle, ikke bunkebilleder, men gerne nærbilleder og husk, at du kan poste flere billeder (op til 10) i samme opslag. Varier evt med video. 4. Anvend relevante hashtags, og læg dem altid i slutningen af opslaget research lidt på, hvad andre bruger, når du bevæger dig ind i et specielt område poster du for eksempel noget, der har med indretning at gøre, er der mange forskellige indretningshashtags, som instagrammere leder efter og finder dig via. 5. Fortæl en god historie om tingen samtidig er der en beretning om, hvor tingen kommer fra, eller en særlig anekdote at tilknytte? Folk vil gerne købe en ting med fortælling. Det er også meget effektivt at demonstrere på et billede, hvad tingen kan bruges til. 6. Synkronisér med din Facebookkonto, så opslagene kommer ud begge steder. Det gør du, idet du poster opslaget. Hvis du poster fra din telefon, skal du huske at lave indstillingen om på hvert af opslagene, så de ikke kun går til vennerne, men til hele offentligheden. 7. Husk at skrive SOLGT på opslaget, lige så snart tingen er solgt. Ellers irriterer du nogen, som henvender sig forgæves. 8. Pas på med at love for meget aflevering. Det tog tid at køre ting til
København, selv om jeg kun tog noget med, når jeg alligevel skulle ind til byen. Læs i næste indlæg om de store, små sejre som at komme af med 120 brugte A4-mapper uden at smide dem ud. Af: journalist Abelone Glahn fotograf Lisbeth Holten Se flere artikler med temaet: Hus og have