D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx

Relaterede dokumenter
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Danske forskere tester sædskifter

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.


Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Nordic Field Trial System Version:

Nordic Field Trial System Version:

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Økologi uden konventionel gødning og halm

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Afgrødernes næringsstofforsyning

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Det økonomiske øko-sædskifte

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Foders klimapåvirkning

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

190 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

NUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker

Økologimøde. 25. januar 2017

Sådan styres kvælstofressourcen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Genberegning af modellen N-LES

Resultat af jordanalyser

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Prisforudsætninger for salgsafgrøder

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

Gødskning efter N-min-metoden

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Prisforudsætninger for salgsafgrøder

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Typetal for nitratudvaskning

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Markforsøg med anvendelse af kompost og fladekompostering

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Økologisk svineproduktion

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Projekt Miljø i sædskiftet

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

Transkript:

Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk Jordbrug og LandsCentret, Planteavl Hovedresultater og konklusioner I projektet er analyseret kornudbytter fra 88 økologiske markforsøg gennemført i Landøkonomiske foreninger i perioden 1999-2009. Formålet var at undersøge betydningen af forudsætninger for forsøgsudslag og niveau. Der er fundet signifikante udslag for jordtype, sidste års forfrugt, kornart, husdyrgødskning, N-min og humus, belægningsgrad (DE/ha), sædskifte (flere års forfrugter med korn eller kløvergræs). Respons af kerneudbytte på stigende mængde husdyrgødning var lille i vårkorn efter kløvergræsforfrugt, mens der var pæn gødningsrespons i vinterkorn både efter korn og kløvergræs. I vårkorn var der positiv merudbytte i kerne op til omkring 100 kg amm-n/ha og i vintersæd op til 150 kg amm-n/ha. Godt 40 % af forsøgene blev gennemført i korn efter kløvergræs-forfrugt. Effekten af græs i forhold til kornforfrugt ved 0-50 kg amm-n/ha viste 6-32 Ae 1 /ha i korn-merudbytte, højest på 26-32 Ae/ha i vinterkorn og lavest på 6-10 Ae/ha i vårkorn. 1 1 Ae (Afgrødeenhed) er 100 FE k, defineret i Fodermiddeltabel, kvæg. Dansk Kvæg. Rapport 112, 2005, D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx

Materialer og metoder. Tabel 1. Oversigt over forklarende variabler. Variabel Ler (pct.) N min (kg N pr. ha) Forfrugt Husdyr Amm-N (kg N pr. ha) Jord C (pct.) Afgrøde JB Beskrivelse Indholdet af ler i pløjelaget. Ved manglende måling er ler ansat til gns. indhold ud fra JB-nr. Anvendes som kovariabel. Uorganisk kvælstof i prøvedybden (0-0,5 eller 0-0,75 m afhængig af jordtype). Anvendes som kovariabel. Forfrugten er tildelt den forfrugtsvirkning, som anvendes ved indstillingen af kvælstofnormer. Forfrugtsvirkningen af kløvergræs og hvidkløver er 103, raps 27, markært 12, kartofler 0, frøgræs 12 og korn 0. Anvendes som kovariabel. Summen af planlagt tildelt total ammonium kvælstof (amm-n/ha) i husdyrgødning. Anvendes som kovariabel. Fra vårkorns forsøg 2003-2006 er anvendt udbragt amm-n/ha Jordens totale kulstofindhold (0-25 cm). Anvendes som kovariabel. Afgrøde i forsøgsåret. Anvendes som klassevariabel. Jordens JB-nummer. Anvendes som klassevariabel. C. Projektets faglige forløb I projektets blev kornudbytter i markforsøg analyseret i forhold til forsøgenes forudsætninger (systemoplysninger). Formålet med projektet var at undersøge, om det med et større antal forsøg var muligt at identificere signifikant sikre sammenhænge mellem udbytte og forsøgets forudsætninger: afgrøde, jordtype, jordbundsanalyser, driftsform, forfrugt, belægningsgrad med videre. Det formodes, at disse forudsætninger er medvirkende til, at det er vanskeligt at estimere et signifikant forsøgsudslag i mange økologiske markforsøg. Analysen er gennemført med to primære formål, dels at identificere effekten af frugtbarhedsniveau, og dels at estimere respons for tildelt husdyrgødning. Analysen at frugtbarhedsniveau er delvist afrapporteret i analysen af Kristensen (2006), Mens nærværende analyse er fokuseret på estimering effekt af tildelt husdyrgødning. Data fra 1992-2002 er leveret fra LandsCentret, hvor data fra driftsregnskaber er udvalgt blandt 115 bedrifter, og markforsøg er udvalgt blandt 1365 forsøg på 222 lokaliteter. Ved udvælgelsen af forsøg er der lagt vægt på, D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 2

at ejendommene repræsenterer de ønskede bedriftstyper (kvæg, svin og planteavl). Desuden er alle forsøg med varierende husdyrgødskning inkluderet i analysen. Efter udvælgelse er analysen for årene 1999-2002 gennemført på baggrund af forsøg på 95 lokaliteter, hvor der er gennemført 158 markforsøg. På disse 95 lokaliteter er driftsregnskab tilgængelig på 33 brug (56 forsøg). Der er alene analyseret forsøg med husdyrgødning efter henholdsvis korn og kløvergræs, hvor der forventes størst effekt af systemoplysninger som: JB-nr, græsandel i sædskifte, udbytteniveau, belægningsgrad osv. Der var desværre kun tilgængelige driftsregnskaber på en 1/3 af de analyserede forsøgslokaliteter: 33 landbrug, hvor der er gennemført 58 forsøg. Flere års forfrugt er alene indsamlet til 68 forsøg, og kun 17 forsøg havde oplysninger for både bedriften og for flere års forfrugter i forsøgsmarken. Resultatet er kort beskrevet i Kristensen (2006). Gennem de senere år 2003-2009 er gennemført yderligere 37 forsøg med tilførsel af husdyrgødning. Data fra disse forsøg er indtastet fra Nordic Field Trial System. (2009) s hjemmeside med tabelresultater fra de enkelte landsforsøg. 4. Resultater 4.1 Beskrivelse af datamaterialet: I analysen indgår landsforsøg med varierende tilførsel af husdyrgødning. Fra 2000-2002 indgår 47 forsøg, der blev anvendt ved analysen Kristensen (2006). Der er ikke medtaget resultater fra kasserede forsøg; Behandlinger med over 5 hkg kernespild per ha; Vinterhavre; Vinterspelt; Vintertriticale i 2009 (ødelagt af rust). I analysen indgik således 938 observationer fra 84 økologiske gødskningsforsøg. Antal observationer er vist per afgrøde, husdyrgødskningsniveau, forfrugt og hovedjordtype, se tabel 2. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 3

Tabel 2. Oversigt over afgrøder, der indgår i økologiske landforsøg med husdyrgødskning. Antal behandlinger med afgrøderne Jordtype JB-nr 1-4 JB-nr 5-7 Forfrugt Korn Kløvergræs Korn Kløvergræs Amm-N/ha 0-11 11-119 >=120 0-11 11-119 >=120 0-11 11-119 >=120 0-11 11-119 >=120 Vårbyg 25 53 37 24 62 12 18 19 2 5 15 3 Vårhavre 22 44 32 17 31 9 2 2 1 2 4 1 Vårhvede 22 46 32 27 47 16 1 2 2 7 11 2 Vårtriticale 16 32 32 10 20 11 1 2 1 1 2 1 Vinterhvede 4 13 5 1 2 0 11 38 9 5 19 5 Vinterrug 2 4 4 2 4 4 3 6 3 Antal i alt: Af tabel 2 fremgår at der er betydelig skævhed i forsøgenes forudsætninger, idet der ikke findes forsøg med vinterkorn efter kløvergræs på sandjord. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 4

En oversigt over variationen inden for vigtige variable er vist i tabel 3. Tabel 3. Variation i de vigtigste variabler i datamaterialet. Data er beregnet for hver parameter for sig og er således uafhængige af hinanden. Variabel n Gns Spredning Min Max Kerne_AE_ha 938 41,2 14,0 11,1 101,5 kernen_ha 924 69,7 22,6 16,3 145,6 hoestaar 938 2005 3 2000 2009 HGAmmN_Tot 938 65,7 52,4 0,0 219,0 hgn_tot 938 97,6 76,8 0,0 361,7 rt0_25 829 6,1 0,4 5,2 7,4 kt0_25 829 10,1 4,5 3,0 24,6 n_min0_100 873 39,5 27,6 8,0 279,7 jb_nr0_25 938 3,6 1,8 0,0 7,0 de_ha 128 0,7 0,2 0,3 0,9 pctgras 128 37,2 14,5 2,0 59,4 kornhkgha 128 40,0 8,0 29,0 57,0 Forf_N 938 43,9 49,6 0,0 103,0 ler0_25 661 7,5 3,6 2,8 19,9 humus0_25 463 2,8 1,2 1,4 7,8 lejesad 938 0,8 1,9 0,0 10,0 Vol_Pct_Ukr_Skrid 596 18,7 17,9 0,0 100,0 Lus_Pct_Pl_Skrid 517 5,0 19,0 0,0 100,0 Sygn_Daekn 612 2,3 6,2 0,0 60,0 N-min, kg N/ha 873 39 28 8 280 Effekten af afgrøde, gødskning, forfrugt og jordtype på kerneudbyttet blev analyseret efter nedenstående model ved hjælp af Restricted Maximum Likelihood metoden i proceduren MIXED, SAS Institute (1996). Data er analyseret med Proc Mixed i statistik-programmet SAS 9.2 (2008), idet denne analyse kan tage hensyn til den varierende datastruktur. Herunder for eksempel forskellige forsøgsserier med kornarter som forsøgsbehandling eller forsøgsbehandling af samme kornart per forsøgssted. De valgte variable, se tabel 1 er tidligere fundet signifikante i en analyse af konventionelle hvedegødskningsforsøg, se Berntsen et al (2005). Til 277 observationer blev der ikke målt teksturanalyse, her er lerprocenten ansat til gns-værdier per JB-nr ud fra jordprofildatabasen ved DJF, se Berntsen (2004). D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 5

I analysen er anvendt statistisk justerede gennemsnit per forsøgsled på hvert forsøgssted. Resultaterne af nedenstående model (ligning 1) er vist i tabel 4-7 og 9. Y ijklm = E l + β 1 N Forf + β 2 E l N Forf + β 3 N Forf N Amm + β 4 N Forf N Amm E + β 5 N Amm + β 6 N Amm 2 + β 7 N Amm 3 + β 8 E l N Amm + β 9 J + β 10 J 2 + β 11 N Amm J 2 + β 12 N Amm 2 J + β 13 N Amm 2 J E+ β 14 N Forf N Amm 2 J + β 15 N Forf N Amm J E + β 16 N Amm J+ β 17 E l N Amm J + e l Hvor Y ijklm er kerneudbytte omregnet til Ae/ha, [Ae/ha] E l er afgrødeeffekt af afgrøderne vinterkorn og vårkorn {i = 1, 2}. N Forf er forfrugtseffekt omregnet til N-effekt af forfrugt bælgsæd og kløvergræs (inkl. lucerne og frøavl). [kg N/ha] J er effekt procent ler, [volumen procent] N Amm er planlagt tilført kg ammonium-n per ha. [Kg amm-n/ha] e l er error {εl} ~ N(0,σ2). Tabel 4. Estimater, standard spredning og signifikans for effekter. Ikke opdateret d. 8/12 2009 Parameter Definition/klasse Estimate Approksimativ Signifikans StdErr E l1 Vinterkorn 24,3 3,6 *** E l2 Vårkorn 26,8 2,1 *** β 1 N Forf N-effekt af forfrugt 0,0869 0,018 *** β 2 E l1 N Forf Do for vinterkorn 0,1857 0,033 *** β 3 N Amm Tilført amm-n i 0,1532 0,0121 *** husdyrgødning 2 β 4 N Amm Do kvadreret -0,000565 0,00007 *** Β 5 E l1 N Amm Vekselvirkning for vinterkorn 0,0576 0,01193 *** Β 6 J Lerprocent 0,6687 0,22 ** Β 7 E l1 N m N Forf Vekselvirkning for vinterkorn 0,003348 0,002054 (P=0,1) Β 7 E l2 N m N Forf Vekselvirkning for vårkorn -0,005147 0,000903 *** Hvor RANDOM-effekten af forsøg og år er nestede indenfor gård. Tabeller er LS-means estimater fra de afprøvede modeller. Der planlægges estimeret spredning til tabellernes estimater. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 6

Tabel 5. Kornudbytter i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene 2000-2009. Udbytter er beregnet med model, ligning 1. Forfrugt (kg N/ha) Korn=0 kg forfrugts-n/ha Kløvergræs=103 kg forfrugts-n/ha Kg amm-n/ha 0 1,1 4,7 9,3 15,5 0 1,1 4,7 9,3 15,5 Forfrugt (kg N/ha) Korn=0 kg forfrugts-n/ha Kløvergræs=103 kg forfrugts-n/ha Kg amm-n/ha 0 11 47 93 155 0 11 47 93 155 Kerneudbytte, [Ae/ha] Sandjord(% ler=5) Vinterkorn 26,5 28,6 33,5 36,5 40,4 45,2 50,2 64,7 81,0 104,7 Vårkorn 28,8 31,3 36,8 39,8 42,3 39,0 40,4 42,8 43,0 43,5 Lerjord(% ler=12,5) Vinterkorn 24,0 26,7 32,4 34,7 34,5 47,3 50,3 58,4 66,4 78,5 Vårkorn 30,7 34,1 41,3 43,7 40,2 48,2 49,9 51,8 47,2 34,4 2 Tabel 6. Kornudbytte respons per kg tilført amm-n/ha i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene 2000-2009. Udbytter er beregnet med model, ligning 1. Forfrugt (kg N/ha) Korn=0 kg forfrugts-n/ha Kløvergræs=103 kg forfrugts-n/ha Kg amm-n/ha 0-11 0-47 48-93 93-155 0-11 0-47 48-93 93-155 Kerneudbytte, [FE/kg amm-n] Sandjord(% ler=5) Vinterkorn 19,9 15,0 6,5 6,3 45,3 41,4 35,5 38,2 Vårkorn 22,6 16,9 6,6 4,1 12,8 8,1 0,3 0,8 Lerjord(% ler=12,5) Vinterkorn 24,4 17,8 5,0-0,2 27,8 23,7 17,4 19,6 Vårkorn 31,2 22,7 5,1-5,7 16,2 7,7-9,9-20,7 2) Respons af kerneudbytte for stigende mængde husdyrgødning var lavest i vårkorn efter kløvergræsforfrugt. Effekten af jordtype kunne kun estimeres usikkert, idet der ikke var gennemført forsøg med vinterkorn efter kløvergræs på sandjord. Responset i kg kerne per kg ammonium-n faldt med stigende tilførsel af husdyrgødning, og var under 0 i vårkorn ved øgning af gødskningen fra 93 155 kg amm-n/ha, mens vinterkorn også havde N-respons ved højeste gødskning. I appendiks B & C er vist samme resultater som tabel 5-6. Her udbyttet beregnet per afgrøde {vårbyg, vårhavre, vårhvede, vårtriticale, vinterhvede, vinterrug, vintertriticale} med glm(appendiks B) og mixed model (appendiks C) opdelt efter klassevariable for afgrøde, forfrugt {korn m.fl. og kløvergræs}, og jordtype {JB-nr 1-4 er sand og JB-nr 5-7 er lerjord}. Modellernes estimater viser generelt kraftigere udslag end ovenstående model baseret på kontinuerte kovariater, se tabel 7. 2 Rådata for modelnr. 36 kan rekvireres fra Ibs regneark: LSMeans.xlsx D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 7

Tabel 7. Kornudbytte respons per kg tilført amm-n/ha i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene 2000-2009. Udbytter er beregnet mixed modeller, en model per afgrøde, JB og forfrugt. Forfrugt (kg N/ha) Korn=0 kg forfrugts-n/ha Kløvergræs=103 kg forfrugts-n/ha Kg amm-n/ha 0-11 0-47 48-93 93-155 0-11 0-47 48-93 93-155 Kerneudbytte, [FE/kg amm-n] Samlet mixed model Sandjord(% ler=5) Vinterkorn 19,9 15,0 6,5 6,3 45,3 41,4 35,5 38,2 Vårkorn 22,6 16,9 6,6 4,1 12,8 8,1 0,3 0,8 Lerjord(% ler=12,5) Vinterkorn 24,4 17,8 5,0-0,2 27,8 23,7 17,4 19,6 Vårkorn 31,2 22,7 5,1-5,7 16,2 7,7-9,9-20,7 Mixed per afgrøde, JB og forfrugt Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 19,7 14,5 12,2 Vårkorn 15,1 7,1 1,1 5,4 1,4-0,3 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 13,2 8,3 5,9 26,4 14,5 11,4 Vårkorn 17,1 11,0-26,7 14,4 2,7-10,7 Forskel mellem samlet model og modeller per afgrøde, JB og forfrugt Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn -4,7-7,9-6,0 Vårkorn 1,8-0,5 3,0 2,7-1,1 1,1 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 4,6-3,2-6,1-2,7 2,9 8,2 Vårkorn 5,6-5,8 21,0-6,7-12,6-10,0 Jeg kan ikke forklare de forskellige resultater af modellerne Ligninger for de relativt robuste mixed modeller per afgrøde, JB og forfrugt er vist i tabel 8, og figur 1 og 2. I appendiks E er figurerne vist for den samlede mixed model. Tabel 8. Modelestimater fra mixed modeller per afgrøde, JB og forfrugt. Afgrøde JB-nr Forfrugt Intercept β 1 * amm-n β 2 * amm-n 2 β 3 * amm-n 3 β 4 * Ler-% Vinterkorn Sand Korn 22,9 2,33-0,0879 0,0023 0 Vårkorn Sand Korn 27,4 2,01-0,1145 0,0020 0 Vinterkorn Ler Korn 49,7 1,66-0,0809 0 Vårkorn Ler Korn 33,0 1,22 0,1896-0,0182 0 Vinterkorn Vårkorn Sand Græs 41,7 0,82-0,0674 0,0017 2,5 Vinterkorn Ler Græs 39,1 3,52-0,2184 0,0064 1,2 Vårkorn Ler Græs 11,0 2,02-0,1250 0,000006 2,2 D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 8

Merudbytte efter græsforfrugt kunne estimeres usikkert, da 40 % af forsøgene var gennemført i korn efter kløvergræs. I tabel 9 er vist merudbyttet efter græsforfrugt: Tabel 9. Merudbytte i økologisk korn avlet første år efter kløvergræs. Estimeret med samlet mixed model, ligning 1. Kg amm-n/ha Jord Afgrøde 47 93 155 Sand Vinterkorn 31,2 44,5 64,3 Sand Vårkorn 6,1 3,2 1,1 Ler Vinterkorn 26,0 31,7 44,0 Ler Vårkorn 10,4 3,5-5,8 Ae/ha 90,0 Vinterkorn per afgrøde, JB og forfrugt 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Vin_K_2 Vin_G_2 Vin_K_6 Vin_G_6 Kg amm-n/ha 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Figur 1. Kerneudbytte ved stigende tilførsel af husdyrgødning (Amm-N/ha) til økologisk vinterkorn. Forkortelser: Vin_k_2=Kornforfrugt på sand; Vin_G_2=Græsforfrugt på sand; Vin_K_6=Kornfiorfrugt på ler og Vin_G_6=Græsforfrugt på ler. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 9

Ae/ha Vårkorn per afgrøde, JB og forfrugt 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Vår_K_2 Vår_G_2 Vår_K_6 Vår_G_6 0,0 Kg amm-n/ha 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Figur 2. Kerneudbytte ved stigende tilførsel af husdyrgødning (Amm-N/ha) til økologisk vårkorn. Forkortelser: Vår_k_2=Kornforfrugt på sand; Vår_G_2=Græsforfrugt på sand; Vår_K_6=Kornfiorfrugt på ler og Vår_G_6=Græsforfrugt på ler. Effekt af humus og N-min forud for forsøget er vist i appendiks F i 650 forsøgsled hvor der var udtaget jordbundsanalyser. (ikke færdiggjort endnu) Som følge af den komplekse datastruktur udestår stadig analyse af indflydelsen af ukrudts-, sygdoms- og skadedyrstryk. Litteraturliste Berntsen, J. 2004: Hypres. Jordparametre anvendt ved sammenligning af nitrat udvaskningsmodeller. Danmarks Jordbrugsforskning, 1-10. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 10

Berntsen, J., Knudsen, L., and Thomsen, I. K. 2005: Statistisk opgørelse af sammenhæng mellem jordens indhold af kvælstof og kulstof og en afgrødes kvælstofbehov på markniveau. Planteavlsorientering [07-546]. Planteavlsorientering. Landscentret. Landskontoret for planteavl. Kristensen, I. S. 2006: Forbedret udnyttelse af økologiske landsforsøg. 3 sider, se http://www.agrsci.dk/var/agrsci/storage/original/application/6c57483467be1bcb7ff323aaabf4f37d. Nordic Field Trial System. 2009: Tabelbilaget. Nordic Field Trial System. Se http://app4.landscentret.dk/dbmf/forms/tabelbilag.aspx. http://app4.landscentret.dk/dbmf/forms/tabelbilag.aspx. SAS Institute. 1996: SAS/STAT*Soft-ware: Changes and enhancements, Release 6.12. Cary, NC, USA, SAS Institute, 158 pp. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 11

Appendiks A. Økologiske kornudbytter ved stigende mængde tilført ammonium-n i husdyrgødning. Mixed model med klassevariable for forfrugt og jordtype. Ikke opdateret d. 8/12 2009 Tabel App. A5. Kornudbytter i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene 2000-2009. Udbytter er beregnet med model=23, med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt (kg N/ha) Korn Kløvergræs Kg amm-n/ha 0 11 47 93 155 0 11 47 93 155 Kerneudbytte, [Ae/ha] Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 29,0 31,2 37,6 43,7 48,0 56,7 59,3 67,0 74,7 81,3 Vårkorn 29,6 31,2 35,5 38,9 39,6 38,6 39,7 42,1 43,1 40,6 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 36,8 39,0 45,4 51,5 55,8 64,5 67,1 74,8 82,5 89,0 Vårkorn 37,4 39,0 43,3 46,7 47,4 46,4 47,4 49,9 50,8 48,3 3 Tabel App-A6. Kornudbytte respons per kg tilført amm-n/ha i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene 2000-2009. Udbytter er beregnet med model=23, med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt (kg N/ha) Korn Kløvergræs Kg amm-n/ha 0-11 0-47 48-93 93-155 0-11 0-47 48-93 93-155 Kerneudbytte, [FE/kg amm-n] Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 20,4 18,4 13,1 7,0 24,0 22,0 16,7 10,6 Vårkorn 14,6 12,6 7,3 1,2 9,4 7,4 2,1-4,0 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 20,4 18,4 13,1 7,0 24,0 22,0 16,7 10,6 Vårkorn 14,6 12,6 7,3 1,2 9,4 7,4 2,1-4,0 3) 3 Detaljer til mixed model=36 kan rekvireres fra Ib Sillebak Kristensen, fra regneark: LSMeans.xlsx D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 12

Appendiks B. Økologiske kornudbytter ved stigende mængde tilført ammonium-n i husdyrgødning. GLM modeller med klassevariable for forfrugt og jordtype. Tabel App. B5. Kornudbytter i 88 økologiske landsforsøg med stigende mængde husdyrgødskning i årene 2000-2009. Udbytter er beregnet med en glm model per kornart, jordtype og forfrugt. Med forfrugt og jordtype som klassevariable. GLM model med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt (kg N/ha) Korn Kløvergræs Kg amm-n/ha 0 47 93 155 0 47 93 155 Kerneudbytte, [Ae/ha] Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 28,0 36,2 43,4 51,6 Vinterhvede 24,4 32,8 39,8 47,3 Rug 31,7 39,7 46,9 55,8 Vårkorn 27,5 34,1 37,8 38,1 41,1 43,3 44,3 43,8 Vårbyg 34,2 40,6 43,9 43,5 49,8 52,2 53,3 52,9 Vårhavre 23,5 29,5 32,4 31,5 36,9 38,7 38,8 36,5 Vårhvede 27,7 34,6 38,5 39,4 53,2 56,0 57,4 57,0 Vårtriticale 28,5 34,8 38,4 39,3 55,7 56,0 56,4 56,8 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 67,0 72,6 77,0 81,1 48,7 59,9 67,7 73,2 Vinterhvede 64,2 69,7 73,1 74,6 55,1 68,3 75,6 76,6 Rug 66,7 75,3 82,1 89,1 42,9 51,2 59,3 69,9 Vårkorn 33,0 42,5 45,8 41,1 42,9 49,1 50,7 46,1 Vårbyg 30,3 39,8 43,8 40,8 53,5 62,0 64,3 58,2 Vårhavre 24,0 39,3 45,0 38,4 45,0 48,8 46,2 32,9 Vårhvede 33,5 40,8 44,3 43,1 60,7 66,3 65,9 56,1 Vårtriticale 33,5 39,9 40,3 31,8 55,5 57,6 59,9 63,3 Tabel App-B6. Kornudbytte respons per kg tilført amm-n/ha i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene 2000-2009. Udbytter er beregnet med en glm model per kornart, jordtype og forfrugt. Med forfrugt og jordtype som klassevariable. GLM model med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt Korn Kløvergræs Kg amm-n/ha 0-47 48-93 93-155 0-47 48-93 93-155 obs R 2 RMSE Kerneudbytte, [FE/kg obs R2 RMSE Kerneudbytte, [FE/kg Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 32 0,89 5,60 17,5 15,5 13,2 0 Vinterhvede 22 0,91 5,53 17,9 15,2 12,1 0 Rug 10 0,93 4,90 17,0 15,8 14,3 0 Vårkorn 393 0,71 4,80 14,2 7,9 0,6 286 0,67 5,80 4,8 2,2-0,8 Vårbyg 114 0,91 3,88 13,7 7,1-0,6 98 0,90 3,78 5,0 2,4-0,6 Vårhavre 98 0,82 3,30 12,9 6,3-1,5 56 0,77 3,30 3,7 0,3-3,7 Vårhvede 100 0,87 3,04 14,7 8,6 1,4 89 0,92 3,00 6,1 3,0-0,6 Vårtriticale 80 0,78 3,80 13,3 7,8 1,4 41 0,75 3,70 0,7 0,8 0,8 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 75 0,92 6,60 11,9 9,5 6,7 41 0,86 5,55 23,8 16,9 8,9 Vinterhvede 65 0,93 5,79 11,7 7,4 2,5 29 0,89 4,50 28,0 15,8 1,7 Rug 10 0,92 6,12 18,1 14,9 11,2 12 0,97 3,66 17,7 17,4 17,2 Vårkorn 54 0,71 4,03 20,1 7,3-7,6 54 0,80 5,50 13,2 3,6-7,5 Vårbyg 38 0,71 4,25 20,2 8,6-4,8 23 0,95 3,60 18,0 5,1-9,9 Vårhavre 5 0,98 1,44 32,4 12,5-10,6 7 0,92 1,50 8,0-5,7-21,5 Vårhvede 5 0,99 0,23 15,6 7,5-1,9 20 0,96 2,60 11,9-0,9-15,8 Vårtriticale 5 0,96 1,28 13,6 0,9-13,8 4 0,88 2,06 4,5 4,9 5,5 D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx

Appendiks C. Økologiske kornudbytter ved stigende mængde tilført ammonium-n i husdyrgødning. Mixed modeller med klassevariable for forfrugt og jordtype. Tabel App. C5. Kornudbytter i 88 økologiske landsforsøg med stigende mængde husdyrgødskning i årene 2000-2009. Udbytter er beregnet med en glm model per kornart, jordtype og forfrugt. Med forfrugt og jordtype som klassevariable. Mixed model med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt (kg N/ha) Korn Kløvergræs Kg amm-n/ha 0 47 93 155 0 47 93 155 Kerneudbytte, [Ae/ha] Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 22,9 32,1 38,8 46,4 Vinterhvede 21,5 32,6 37,3 42,7 Rug 23,4 28,1 37,1 48,6 Vårkorn 27,4 34,6 37,8 38,5 41,7 44,2 44,9 44,7 Vårbyg 26,3 34,2 37,5 37,5 36,0 39,3 39,5 38,4 Vårhavre 26,6 32,8 35,6 35,9 35,2 38,4 37,8 35,3 Vårhvede 30,0 37,7 41,4 43,1 43,7 47,4 48,1 45,9 Vårtriticale 28,4 34,9 38,5 39,9 44,5 45,2 45,4 44,9 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 49,7 55,9 59,7 63,4 53,6 66,1 72,7 79,8 Vinterhvede 49,2 54,9 58,1 59,5 52,5 67,2 64,3 44,0 Rug 53,8 63,6 69,8 75,6 46,3 52,5 63,3 71,5 Vårkorn 33,0 41,0 46,1 29,5 38,4 45,2 46,4 39,8 Vårbyg 30,8 39,0 43,9 28,5 36,8 45,2 46,0 52,7 Vårhavre 24,0 39,3 45,0 38,4 41,9 44,0 46,3 25,3 Vårhvede 33,5 34,4 35,3 36,3 41,9 47,3 47,8 38,1 Vårtriticale 33,5 34,4 35,2 36,2 55,5 57,6 59,9 56,2 Tabel App-C6. Kornudbytte respons per kg tilført amm-n/ha i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene 2000-2009. Udbytter er beregnet med en glm model per kornart, jordtype og forfrugt. Med forfrugt og jordtype som klassevariable. Mixed model med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt Korn Kg amm-n/ha 0-47 48-93 93-155 0-47 48-93 93-155 Kerneudbytte, [FE/kg amm-n] Kerneudbytte, [FE/kg amm-n] Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 19,7 14,5 12,2 Vinterhvede 23,5 10,4 8,7 Rug 9,9 19,6 18,6 Vårkorn 15,1 7,1 1,1 5,4 1,4-0,3 Vårbyg 16,7 7,2 0,0 7,0 0,6-1,9 Vårhavre 13,0 6,1 0,5 6,8-1,3-4,0 Vårhvede 16,2 8,1 2,8 7,8 1,6-3,6 Vårtriticale 14,0 7,7 2,3 1,5 0,4-0,8 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 13,2 8,3 5,9 26,4 14,5 11,4 Vinterhvede 12,3 6,9 2,2 31,1-6,3-32,7 Rug 21,0 13,3 9,5 13,2 23,5 13,2 Vårkorn 17,1 11,0-26,7 14,4 2,7-10,7 Vårbyg 17,5 10,7-24,9 18,1 1,6 10,9 Vårhavre 32,4 12,5-10,6 4,5 4,9-33,9 Vårhvede 1,9 1,8 1,8 11,5 1,0-15,6 Vårtriticale 1,9 1,8 1,7 4,5 4,9-6,0 D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 14

Appendiks D. Tabel App D2. Oversigt over afgrøder, der indgår i godkendte økologiske landforsøg 1999-2002, og gødskningsforsøg 2003-2009. Antal behandlinger med afgrøderne Jordtype JB-nr 1-4 JB-nr 5-7 Forfrugt Korn Kløvergræs Korn Kløvergræs Amm-N/ha 0-11 11-119 >=120 0-11 11-119 >=120 0-11 11-119 >=120 0-11 11-119 >=120 Vårbyg 235 148 45 62 84 12 91 89 2 17 22 3 Vårhavre 39 88 32 18 36 9 17 6 2 3 4 1 Vårhvede 24 49 32 30 50 16 1 6 2 9 11 2 Vårtriticale 16 33 32 10 20 11 1 2 2 1 2 1 Vinterhvede 8 16 6 1 4 1 22 43 13 5 19 7 Vinterrug 7 9 5 3 1 2 5 4 3 8 4 Antal i alt: D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 15

Appendiks D. Tabel App D2. Oversigt respons i FE kornkerne per kg tilført ammonium-n/ha, der indgår i godkendte økologiske landforsøg gødskningsforsøg 2000-2009. Ikke opdateret. Jordtype JB-nr 1-4 JB-nr 5-7 Forfrugt Korn Kløvergræs Korn Kløvergræs Amm-N/ha Ant. (0-21) 22-65 66-129 >=130 Ant. (0-21) 22-65 66-129 >=130 Ant. (0-21) 22-65 66-129 >=130 Ant. (0-21) 22-65 66-129 >=130 Vårbyg 125 19 8 1 100 (2)9 6-2 39 25 8-4 23 39 15 11 Vårhavre 98 20 9 0 57 (4)9 1-5 5 39 23-12 7 22 6-24 Vårhvede 100 17 9 3 90 10 4 1 5 15 9-1 20 (12)24 8-8 Vårtriticale 80 17 5 3 41 2 1-1 5 19-2 -11 4 1 10 2 Vinterhvede 22 43 17 12 3 9 65 39 14 7 29 37 23 15 Vinterrug 10 12 29 14 10 21 11 10 12 14 23 13 Antal i alt: D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx

Appendiks E. Ae/ha 90,0 Vinterkorn, Proc mixed 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Vin_K_2 Vin_G_2 Vin_K_6 Vin_G_6 10,0 0,0 Kg amm-n/ha 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Figur E1. Kerneudbytte ved stigende tilførsel af husdyrgødning (Amm-N/ha) til økologisk vinterkorn. Forkortelser: Vin_k_2=Kornforfrugt på sand; Vin_G_2=Græsforfrugt på sand; Vin_K_6=Kornfiorfrugt på ler og Vin_G_6=Græsforfrugt på ler. Ae/ha Vårkorn, proc mixed 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Vår_K_2 Vår_G_2 Vår_K_6 Vår_G_6 0,0 Kg amm-n/ha 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Figur E2. Kerneudbytte ved stigende tilførsel af husdyrgødning (Amm-N/ha) til økologisk vårkorn. Forkortelser: Vår_k_2=Kornforfrugt på sand; Vår_G_2=Græsforfrugt på sand; Vår_K_6=Kornfiorfrugt på ler og Vår_G_6=Græsforfrugt på ler. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx