21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 7-308/ 591-599 Vinderslev kl.10.30: 7-500- 308/591-475- 599 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: På den tid kom nogle og fortalte Jesus om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem:»mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.«så fortalte han denne lignelse:»en mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.«luk 13,1-9 Kære Gud, vi beder dig om at tale til os nu. Vil du lade din hellige Ånd virke, så vi må se din kærlighed og tålmodighed og forstå, at her er der noget, vi må tage alvorligt. Amen. 09/11-2014 Prædiken v/ Frede Møller 1
Da jeg i sin tid var sognepræst i Nexø på Bornholm, havde vi i haven et dejligt stort blommetræ. Problemet var bare, at der ikke var nogen sveskeblommer på det, når tiden var inde. Det var jo ret så irriterende, og det blev da ikke bedre, da jeg på et tidspunkt kom til at snakke med naboen, hvis have træet delvis gik ind over. Han fortalte mig, at det træ kunne jeg roligt fælde. I alle de år, de havde boet ved siden af præstegården, havde det aldrig nogensinde båret én eneste gang. Det var jo en trist melding at få. Af en eller anden grund fik vi nu ikke gjort noget ved det. Træet fik bare lov til at stå. Om træet nu har lyttet til samtalen med naboen og forstået alvoren, ved jeg ikke, men året efter var der så mange sveskeblommer på det, så det var helt overvældende. Herre, lad det stå et år til, lyder det fra gartneren i den lignelse, Jesus fortæller. Han lover oven i købet, at han vil grave og gøde omkring træet i håb om at få det til at bære frugt. Jeg må indrømme, at det fik vi nu ikke gjort, men træet fik dog lov til at stå et år mere, og så bar det frugt som aldrig før. Når vor Herre Jesus fortæller denne lignelse, er det, for at vi skal forstå to ting. For det første skal vi forstå, at det handler om at bære frugt. Det gør det, når man har et æble- eller blommetræ i sin have. Hvis det bare står der år ud og år ind uden på nogen måde at bære frugt, ja, så er det jo til ingen nytte, og hvorfor i alverden skal det så blive stående? Sådan er det også med os mennesker. Det er måske lidt svært at forstå, hvordan man skal grave og gøde omkring os, men mon ikke vi forstår, at det sker, når vi holder os nær til ham, som sagen drejer sig om. Sådan som vi også hørte det, da det var lignelsen om vintræet og grenene, vi lyttede til. Skilt fra mig kan I slet intet 09/11-2014 Prædiken v/ Frede Møller 2
gøre, lyder det da, og sådan er det jo med en gren. Saver man den af og lader den ligge på jorden, sker der ingen verdens ting mere. For et træ gælder noget i samme retning. Det handler om at være plantet et sted, hvor det kan suge næring. I Salme 1 i Det gamle Testamente står der om et træ, der er plantet ved bækken, at det bærer sin frugt til rette tid. Det er det, sagen drejer sig om, og vi kender alle eksempler på det modsatte. Et træ, som står det rigtige sted, og alligevel sker der ingenting. På et tidspunkt opgiver man. Det nytter jo åbenbart ikke noget. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? siger ejeren, og det er da forståeligt. Selvom det jo kunne være, det ville bære frugt, hvis det fik lov til at stå et enkelt år mere Det er altså det ene, vi skal have at vide i dag: Det handler om at bære frugt. Det er ikke nok bare at være et figentræ, der er plantet i Herrens vingård. Træet må bære frugt, og gør det ikke det, risikerer det at blive fældet. Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, prædiker Johannes Døberen for farisæerne og saddukæerne, som kom ud til ham i ørkenen. Det var ellers fromme folk, som i den grad lagde vægt på at leve efter Guds vilje. Ikke desto mindre tordner Johannes imod dem og siger: Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Det andet, vi skal mindes om i den forbindelse, er Guds kærlighed og tålmodighed. I første omgang lyder det her, som om den er sluppet op, når han siger til gartneren, at nu må han godt hugge træet om. Men gartneren er jo i sig selv udtryk for den kærlighed, som siger: Vent nu lige lidt! Lad os dog lige prøve én gang til! Lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. 09/11-2014 Prædiken v/ Frede Møller 3
Sådan er det nemlig med den Gud, vi tror på! Han er barmhjertig, langmodig, tålmodig. Det fremgår så tydeligt, når man læser Det gamle Testamente og kommer til det skrift, som hedder Profeten Jonas. Det handler om Jonas, som får besked fra Gud om at drage til storbyen Nineve for at prædike dom over byen. De mennesker, som bor her, er nemlig som træer, der ikke bærer frugt, og nu kan det så være nok. Jonas er ikke meget for det. For det første handler det om et hedningefolk, og for det andet ved Jonas, at Gud har det med at være mere barmhjertig, end han egentlig bryder sig om. Altså prøver han at stikke af ved at tage med et skib, der skal den modsatte vej. Det er nu aldrig klogt at prøve på at flygte fra den Gud, som er alle steder, og det finder Jonas da også ud af. Et forfærdeligt stormvejr standser ham, så han ender med at blive smidt i havet. Takket være et havdyr, som sluger ham, kommer han på den måde tilbage til udgangspunktet, og nu følger han så Guds vej og drager til Nineve for at prædike dom og undergang. Her sker der så det, at folket lytter til ham og skifter kurs, og det betyder, at så skifter Gud Herren også kurs, så det ikke bliver til noget med dommen og straffen. Det bliver Jonas rigtig godt sur over. For det var jo det, han havde frygtet. At komme til at stå som en falsk profet, der forudsiger noget, som alligevel ikke sker. Og i den forbindelse er det, Jonas siger disse ord: Jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab, og at du fortryder ulykken. Jonas er så vred, så han foretrækker at dø frem for at leve, og Gud må virkelig tage ham i skole og undervise ham lidt om kærlighed og medlidenhed. Jeg vidste det jo, siger Jonas. 09/11-2014 Prædiken v/ Frede Møller 4
Jeg vidste jo, at det er noget sludder, når folk siger, at Gud i Det gamle Testamente er en vred og utilnærmelig Gud. Jeg vidste jo, at Gud tværtimod er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab, og at han fortryder ulykken. Spørgsmålet for os må være, om vi også ved det? Om vi forstår, at Guds redningsaktion for det ufrugtbare træ var dette, at han gav sin enbårne søn? At vor Herre Jesus Kristus kom til denne verden for at opsøge og frelse det fortabte? At det er det skridt, som Gud selv tager for at få træet til at gro og bære frugt? Da Jesus i sin tid fortalte denne lignelse, var det, fordi de tumlede med et alvorligt spørgsmål. Der var sket det modbydelige, at den romerske landshøvding Pontius Pilatus havde slået nogle galilæere ihjel og på den måde blandet deres blod med blodet fra deres offerdyr. Det er ikke nogen rar tanke, når man tror på, at sjælen er i blodet, og på den baggrund er det, tanken melder sig, om disse galilæere mon var større syndere end andre, siden det gik dem så ilde. Nej, siger Jesus, og i samme forbindelse nævner han katastrofen, som var sket, da et tårn i Siloam var faldet sammen. Atten mennesker var omkommet ved den lejlighed, og igen gik folk og spekulerede på, om de nu havde været særlig onde og forfærdelige, disse atten, siden de fik så grusom en død. Nej, siger Jesus, og så føjer han til: men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Hov, hvad er nu det for noget? Har vi ikke lige fået at vide, at Gud er nådig og barmhjertig? Har vi ikke lige hørt lignelsen om, at Jesus går i forbøn for det ufrugtbare træ? Jo, men det er jo netop, for at der skal ske noget! 09/11-2014 Prædiken v/ Frede Møller 5
Det er jo ikke bare sådan en kærlighed og barmhjertighed ud i det blå og uden mål. Nej, der skal graves og gødes for at træet skal bære frugt næste år. Og da profeten Jonas kom til Nineve, var det ikke bare for at fortælle dem, at Gud skam var så sød og få flink, så de slet ikke skulle være bange. Nej, meningen var, at de skulle skifte kurs, komme på andre tanker, omvende sig og begynde at leve et nyt og anderledes liv! Det er også det, vi skal have at vide her i dag. Midt ind i en tid, hvor folk tror, de kan gøre, hvad de vil, og alligevel blive velsignet af Gud og mærke hans kærlighed på alle måder, da lyder disse barske ord: Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Ikke fordi der er sammenhæng mellem synd og død, sygdom og straf. Det afviser Jesus klart, ligesom han gør det i en anden sammenhæng, hvor det handler om en mand, der har været blind siden fødslen. Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind? spørger de, og Jesus afviser klart denne tanke. Hverken han selv eller hans forældre har syndet, siger han, og det er jo ikke for at sige, at de er syndfri eller fejlfri, men at der altså ikke er nogen sammenhæng, sådan som de uvilkårlig tænkte. Det er der heller ikke i dag. Når et fly brager ind i World Trade Center og dræber i tusindvis af mennesker, så er det ikke, fordi de er større syndere end andre. Når en tsunami rammer Thailand og Indonesien, som det skete for nogle år siden, så er det ikke Gud, der straffer disse mennesker, fordi de er værre end os andre. Nej, alle har syndet og mangler herligheden fra Gud, siger apostlen Paulus. Alle er vi dybest set lige strafskyldige. Der var ikke en af os, der kunne leve bare en enkelt dag, hvis ikke der var noget, der hed barmhjertighed og tilgivelse. 09/11-2014 Prædiken v/ Frede Møller 6
På den anden side må vi så også være klar over, at det er alvor med denne barmhjertighed, og at den har et mål. Lad det stå et år til, lyder det. Fordi det er meningen, det skal bære frugt! Det er meningen, at der skal ske et kursskifte, så mennesker begynder at leve med Gud. Det er meningen, vi skal bryde op fra syndens verden og gå ind i den sammenhæng, hvor det handler om at leve med Gud, som vi skal synge om det nu. En herlig gammel salme af Brorson, hvor det igen og igen handler om den fryd, det er, når et menneske slår ind på den rette vej. Ak, hvilken glæde Jesus fik, om du begyndte nu i dette øjeblik! Amen. 09/11-2014 Prædiken v/ Frede Møller 7