GENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I HØRSHOLM KOMMUNE

Relaterede dokumenter
Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,

Hørsholm Kommune Side 2 af 32 Analyse af specialundervisning

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

Politik for inkluderende læringsmiljøer

STYRING AF SPECIALUNDERVISNING

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KL S KONSULENTVIRKSOMHED > SKOLE OG DAGTILBUD AUGUST 2019 STÆRKE BØRNEFÆLLESSKABER OG INKLUSION

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer?

Tre modeller til styring af udgifterne til specialundervisning

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

1. Beskrivelse af opgaver

Overblik over forandringer til Budget 2016

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel

Specialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Holdningsnotat - Folkeskolen

Høringsmateriale til Thisted

NOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

En rummelig og inkluderende skole

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Overblik over forandringer til Budget 2016

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Specialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Strategi for Folkeskole

Styring af vilde problemer

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

Socialtilsyn Hovedstaden. Styringskonference om det specialiserede voksenområde Den 6. november 2015

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Mål i Budget 2018 Børn og Unge

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Evaluering af inklusion

Hvordan sparer man 45 mio. kr. på specialundervisning og det børnesocialeområde med skindet på næsen?

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Styringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

INKLUSION OG EKSKLUSION

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet

Inspirationsoplæg. Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard. 17. januar 2019 Køge Kommune

Specialundervisning på folkeskoleområdet. Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Mål og Midler Skoler og Klubber

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

BU-Møde 3. maj Inkluderende Læringsmiljøer og specialtilbud

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Økonomistyring af tværgående løsninger

Det specialiserede område i Ringsted. Styringsstrategi

Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

Møde ibørn, Familie og Ungeudvalget/Torsdag den Robuste fællesskaber i almenmiljøet med plads til forskellighed - reformoplæg

Analyse af organisering af indsatser og tilbudsvifte på 0-18-årsområdet. Børne- og Skoleudvalget 6. maj 2019

Samarbejdsaftaler mellem dagtilbud og PPR

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Inklusion hvor det giver mening

Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune års-området

Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.

HANDLINGSPLAN FOR SØNDERVANGSKOLEN

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

TOPI -Tidlig opsporing og indsats

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel

PPR-KONFERENCE 2019 NYBORG STRAND

Transkript:

GENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I 24. Januar 2019

ANALYSENS KONKLUSIONER

Den sammenhængende styringskæde (4.1.1) Der er et positivt udgangspunkt for at skabe en forandring Bedre samarbejde mellem myndighed og forebyggelse på de enkelte skoler Videndeling om god praksis Forstærket indsats for at udvikle pædagogikken på skolerne Mere systematik og opfølgning Gør visionen og målsætningen for inklusion operationel og målbar Ansvaret er ikke entydigt placeret

Organisatorisk mindset (4.1.2) Analysen viser, at man gerne vil ændre på indsatsen De konkrete tiltag er målrettet individet (CPR styret model) Alle er enige om, at dette er uhensigtsmæssigt Man bruger meget tid på at skrive ansøgninger til VIS2 korrekt De konkrete tiltag har kompenserende karakter

Inklusion som faglig dagsorden (4.1.3) Der er en faglig vilje til at løse opgaven Lokale skøn afgør støttebehov Sammenhæng mellem mål for faglighed og inklusion Lærere og pædagoger efterlyser didaktiske og pædagogiske redskaber Mere systematik, videndeling og praksisudvikling

Systematik, effekt og progressionsmål (4.1.4) Organisationen tror på inklusion som noget der er positivt for alle Systematik Opfølgning Fokus på effekt af indsatserne

Incitamentsstruktur (4.2) Man er handlingsparat Forventningsafstemning med forældre Man benchmarker behovet for støtte ind i egen organisation Når man indstiller til over 9 timer, bliver hele udgiften betalt centralt Det kan af samme grund ikke betale sig, at lykkes med inklusionsopgaven Incitamenter til at styre udgifterne på tværs af skolerne Mere value for money Alliance mellem DOS og BOV om mål, og styring af området.

Tilbudsviften i Hørsholm Kommune (4.3) Handlekraft for at udvikle tilbud Der er ikke justeret på de eksisterende tilbud siden deres oprettelse Nye tilbud har fokus på individet Specialtilbud er bygget om diagnoser Hvad vil Hørsholm Kommune med den 5. skole?

Visitationspraksis (4.4) Man vil gerne handle Progressionsmål for indsatser Systematik i opfølgning Prioriter i målene for indsatsen Elevinddragelse Man kan skrive sig til hjælp (der er ingen der får afslag) VIS2 ændrer ikke på omfanget af den ansøgte støtte Se på ansøgningerne på tværs VIS2 bør udfordre ansøgningerne og følge op Tungt bureaukrati Man vil gerne fremstå handlekraftig vi har gjort noget! Incitamenter til forebyggelse Forventningsafstemning med forældrene Tværfaglige/tværforvaltlig opbakning til at pengene kun kan bruges en gang Regningen for forebyggelse og indgriben lander to forskellige steder

Økonomistyring og effekt (4.5) Man kender omfanget af den økonomiske udfordring Sammenhæng mellem fagligt ansvar og budgetansvar Fokus på effekt og progression af indsatser og tildelinger Politikområdets budget DOS BOV

Talanalyse (4.6) Den økonomiske udfordring er kendt Mængder Fortælling om hvor meget man ekskluderer harmonerer ikke med faktiske mængder 20% af budgettet bruges til specialundervisning Mod 14% i Region Hovedstaden Mange elever i dyre og billige tilbud (U-kurven) Pengene bruges til eksklusion fremfor forebyggelse

ANBEFALINGER

Visitationspraksis (5.1) Visitationsudvalget skal kun behandle sager om eksklusion Der skal fastsættes mål for brug af specialtilbud og der være en systematisk opfølgning på indsatsen Visitationsudvalget skal være det overordnede organ for balancen mellem forebyggelse, inklusion og eksklusion. Følge tendenser og udvikling i behov Formanden for visitationsudvalget skal følge den budgetansvarlige for skoleområdet Visitationsudvalget skal sikre, at der er budgetdækning for deres beslutninger

Organisatoriske tiltag (5.2) Der skal være et sammenhængende budgetansvar for hele læringsopgaven på skoleområdet. Det faglige og økonomiske ansvar for både specialundervisning og almenundervisning bør have et sammenfald. Klagesager behandles lokalt, med central bistand. Deling og håndtering af komplekse sager kan med fordel deles på skoleledermøder

Pædagogiske anbefalinger (5.3) Sæt mål for inklusion med fokus på effekt og progression Fastsæt en organisatorisk systematik. Fx SOS Lav løsninger på tværs af skolerne Hav sigte på fællesskabet når der interveneres Udnyt effekten af fagpersonernes konsultative kompetencer

Økonomisk cockpit (5.4) Bliv enige om hvad I styrer efter

Økonomi og budgetstyring (5.5) Lav en ny budgetmodel Politikområdet budget Skolernes basisbudget Centralt budget Visitation til specialtilbud Ledelsesfællesskabet