STYRING AF SPECIALUNDERVISNING

Transkript

1 STYRING AF SPECIALUNDERVISNING Økonomikonsulenternes årsmøde marts 2019 Nanna Hansen og Peter Bogh, KL s Konsulentvirksomhed, KLK

2 Agenda Har vi et styringsproblem på specialundervisningsområdet? Styringsmodel for specialundervisning Er prisen på specialundervisningstilbud den rigtige? 2

3 01 HAR VI ET STYRINGSPROBLEM PÅ SPECIALUNDERVIS- NINGSOMRÅDET? 3

4 Segregeringsgrad Segregeringsgrad i procent, klasse Kommune AA 5,0 4,7 4,7 5,0 BB 4,4 4,5 4,5 4,7 CC 3,9 3,6 4 4,4 DD 6,1 5,1 4,5 4,5 EE 5,2 5,8 6,2 6,4 FF 4,2 4,1 4,2 4,3 GG 4,5 4,2 4,5 5,1 Definition: Segregeringsgrad i procent, klasse 4

5 Nedbringe segregeringsgraden Fra 5,0 % -> 4,7 %, I en kommune med 5200 børn i skolevæsnet betyder dét 15 børn mindre i specialtilbud. Gennemsnitstaksten for alle tilbud i de forskellige kategorier er kr, hvilket frigør 3,5 mio. kr. pr. kommune. 5

6 03 ER PRISEN PÅ SPECIALUNDERVISNING STILBUD DEN RIGTIGE? 6

7 Syv kommuner der har bidraget med økonomisk indsigt Thisted Kommune Nordfyns Kommune Ringsted Kommune Vejen Kommune Hedensted Kommune Hjørring Kommune Køge Kommune 7

8 To grundlæggende præmisser I kommunerne findes der børn med samme typer af udfordringer, som kommunerne understøtter på forskellig vis. Tilbuddene der understøtter det enkelte barns behov kan fagligt kategoriseres i sammenlignelige grupper. 8

9 Tre fokus områder i analysen som hænger sammen Økonomi Analyse af takster Styring af området Incitamenter Faglighed Kvalitet i tilbuddet Effekten for barnet MHO Mål for den enkelte Handleplaner Opfølgning på handlinger 9

10 Kategoriseringen Kategori 2 SOFA 2-FA Kategori 3-SO 10

11 Metode for sammenligning Det anvendte data er nedslagspunkt fra september 2018, og data tager derfor udgangspunkt i de faktiske elevtal og ikke fx normeringen. Bred definition af udgifter Samtlige udgifter Smal definition af udgifter Ledelse og administration, pædagogisk personale samt materialeudgifter 11

12 Hvad har vi så fundet økonomisk? Store forskelle i takster på sammenlignelige tilbud Taksterne bunder i historik og kultur end i et bestemt ønsket serviceniveau. Der er ingen umiddelbare faglige eller saglige forklaringer på takstforskellene 12

13 Hvor store udsving? 13

14 Hvor store udsving? (kat2) Kommune Takst A B C D E Spændet Gennemsnit:

15 Regne eksempel (kat 2) Ved 20 børn i samme kategori kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. - Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D Kommune E 15

16 Hvor store udsving? (Kategori 3 (ADHD)) Kommune Takst E F G H I J Spændet Gennemsnit:

17 Regne eksempel kat 3 - ADHD kr kr kr Ved 20 børn i samme tilbud kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. - Kommune E Kommune F Kommune G Kommune H Kommune I Kommune J 17

18 Kategori 3 (Autisme) Kommune Takst K L M N O P Q (R ) Spændet Gennemsnit:

19 Regne eksempel kat 3 - Autisme kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. - Ved 20 børn i samme tilbud kr kr kr kr kr kr kr Kommune K Kommune L Kommune M Kommune N Kommune O Kommune P Kommune Q 19

20 Udvalgte gode spørgsmål at stille (sig selv) Hvorfor har vi dét takstniveau vi har? (begrundelse for serviceniveau) Hvad dækker taksten over? (indhold i tilbud) Hvilke incitamenter til segregering giver vores tildelingsmodeller? (styring) Hvor høj er vores segregeringsgrad? Hvilke tilbud segregerer vi til? Økonomi Analyse af takster Styring af området Incitamenter Fag Kvalite Effekte MHO 20 Mål for den enkelte

21 03 STYRINGSMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING 21

22 Det klassiske budgetflow Budgetforlig Udviklingstiltag og særlige indsatser Centralt og decentralt budget 22

23 Data Data Data Data Data Effekt Effekt Effekt Effekt Ledelse af styring Ledelse Ledelse Ledelse Ledelse Politikområdet budget Skolernes basisbudget Centralt budget Visitation til specialtilbud Ledelsesfællesskabet 23

24 Stil skarpt på Hvilke data gør vi kontinuerligt brug af? Hvilken effekt forventer vi af vores indsatser? Hvilken ledelse understøtter næste led i styringskæden? 24