SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR

Relaterede dokumenter
AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden

Unge der bruger cannabis

HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?

UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN

UNGE OG FORÆLDRES MISBRUG AF RUSMIDLER

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

HVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING?

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

METODEPROGRAMMET OG HVAD DER KOM UD AF DET!

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling

NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul 2 NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

KAN DE SPOTTES, INDEN DE SMUTTER? OM UNGE, DER AFBRYDER BEHANDLING.

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Mænds sundhed og Fællesskaber

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn

Har du været i gang med skole, uddannelse, praktikforløb eller læreplads i løbet af de sidste 30 dage? Ja Nej

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

SELVSKADENS PSYKOLOGI

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Klinik for selvmordsforebyggelse

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

UngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske årige.

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Hvordan skader alkohol unge?

LUA når alkoholopvækst bliver en styrke

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre - Hvordan? Session: Sund aldring perspektiver på mental sundhed

Selvmordsproblematik

Unges brug og misbrug af rusmidler i ungdomsuddannelser

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

ASI Forsorg Solvang 2014

UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug

Kortlægningsskema år

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Støtte til psykisk sårbare elever

Sociale forhold. 1. Har du været i gang med skole, uddannelse, praktikforløb eller læreplads i løbet af de sidste 30 dage? Ja (skriv hvilken) Nej

Ensomhed og hjertesygdom

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Mental Sundhed i Danmark

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning.

Hvordan skader alkohol unge?

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Hvilke unge får særlige problemer med alkohol og hvordan hjælper vi dem?

DanRIS 2016 STOF. Ambulant stofmisbrugsbehandling og døgnbehandling Faglig rapport fra Center for Rusmiddelforskning

De samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Trauma Informed Care

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Netværksdag om unge med et problematisk forbrug af rusmidler UNGE-PROJEKTET

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

A4.1. (hvis ja A4.2) I hvilket land er din mor født: A4.2. (hvis ja A4.3) I hvilket land er din far født:

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Bertel Lind LIVSMOD

Et stykke vanskeligt arbejde

Dokumentation i anbringelser

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Transkript:

SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET

ER PSYKISKE PROBLEMER EN RISIKOFAKTOR FOR KRIMINALITET?

MED ANDRE ORD ER DOBBELTDIAGNOSEPATIENTER FARLIGE?

DOBBELTDIAGNOSEN The consequences of dual diagnosis include poor medication compliance, physical comorbidities and poor health, poor self-care, increased suicide risk or aggression, increased sexual behavior, and possible incarceration. Difficulties engaging a person into treatment and completing the treatment. People with a dual diagnosis experience higher rates of homelessness and social isolation, infections and physical health problems, suicidal behaviour, violence, antisocial behaviour and incarceration.

MEN HVORDAN SER DET UD I PRAKSIS? Data fra Metodeprojektet (Mads Uffe Pedersen, Michael Mulbjerg Pedersen, Sheila Jones, Karina Ellegaard Holm og Kirsten Søndergaard Frederiksen, 2017) 391 unge, som udfyldte skemaer og kunne følges gennem kriminalregistre Frem til december 2017 mindst 391 dage 70 unge manglede i SIB af tekniske grunde

UNGMAP-12 1. Ballademagere i vennegruppen 2. Konflikter i skolen 3. Afbrød undervisningen 4. Pjækkede meget 5. Blev smidt ud af skolen 6. Har været oppe at slås sidste 30 dage 7. Plaget af depression sidste 30 dage 8. Angst sidste 30 dage 9. Ensomhed sidste 30 dage 10. Selvmordstanker sidste 30 dage 11. Selvskade sidste 30 dage 12. Spiseforstyrrelse

SÅ TO FAKTORER: De unges egen beskrivelse af problemer (nu og tidligere) Registreret ved indskrivning Kriminalitet registreret efter behandlingen

GRAFER: 1: ingen forskel 0,5: Halveret risiko 2,0: Fordoblet risiko Sort streg: Angiver risikoen Lyseblå streger: Angiver usikkerheden

OVERRISIKO FOR KRIMINALITET EFTER BEHANDLING 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Overrisiko Spiseforstyrrelse Selvskade Selvmordstanker Ensomhed Angst Depression Vold Smidt ud Pjækkede Afbrød Konflikter Ballademagere Lav Anslået Maksimum

OVERRISIKO FOR KRIMINALITET EFTER BEHANDLING 4 3,5 3 2,5 Overrisiko 2 1,5 1 0,5 0 Sort streg på 1: ingen overrisiko for kriminalitet Spiseforstyrrelse Selvskade Selvmordstanker Ensomhed Angst Depression Vold Smidt ud Pjækkede Afbrød Konflikter Ballademagere Lav Anslået Maksimum

OVERRISIKO FOR KRIMINALITET EFTER BEHANDLING 4 3,5 Overrisiko 3 2,5 2 1,5 Sort streg på 2: dobbelt risiko for kriminalitet 1 0,5 0 Spiseforstyrrelse Selvskade Selvmordstanker Ensomhed Angst Depression Vold Smidt ud Pjækkede Afbrød Konflikter Ballademagere Lav Anslået Maksimum

OVERRISIKO FOR KRIMINALITET EFTER BEHANDLING 4 3,5 3 2,5 2 Overrisiko 1,5 1 0,5 0 Ballademagere Sort streg på 0,5: halveret risiko for kriminalitet Konflikter Afbrød Pjækkede Smidt ud Vold Depression Angst Ensomhed Selvmordstanker Selvskade Spiseforstyrrelse Lav Anslået Maksimum

OVERRISIKO FOR KRIMINALITET EFTER BEHANDLING Overrisiko hele vejen Overrisiko 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Spiseforstyrrelse Selvskade Selvmordstanker Ensomhed Angst Depression Vold Smidt ud Pjækkede Afbrød Konflikter Ballademagere Lav Anslået Maksimum

OVERRISIKO FOR KRIMINALITET EFTER BEHANDLING Overrisiko Nedsat risiko hele vejen 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Spiseforstyrrelse Selvskade Selvmordstanker Ensomhed Angst Depression Vold Smidt ud Pjækkede Afbrød Konflikter Ballademagere Lav Anslået Maksimum

OVERRISIKO FOR PSYKIATRISK BEHANDLING 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

KONKLUSION Alle spørgsmål besvaret af de unge, om udadrettede problemer, var forbundet med større chance for kriminalitet efter behandling Alle spørgsmål besvaret af de unge, om indadrettede problemer, var forbundet med mindre chance for kriminalitet efter behandling

MEN HVAD SÅ, HVIS VI VENDER DEN?

MEN KOMMER DE KRIMINELLE SÅ I PSYKIATRISK BEHANDLING? 5825 mænd og kvinder, som havde været i behandling for et stofproblem på en dansk institution 2000-2010 Selvrapporteret psykisk belastning forudsagde psykiatrisk behandling og selvmord Selvrapporteret kriminalitet forbundet med mindre chance for psykiatrisk behandling (næsten 30% mindre chance over 12 års opfølgning) Selvrapporteret kriminalitet forbundet med øget selvmordsrisiko (men ikke statistisk signifikant)

SÅ ER DE SÅRBARE OGSÅ DE KRIMINELLE? Det kommer an på definitionen af sårbare! De, der gennem opvæksten har lavet ballade JA! De, der er forpinte og plagede af depression, angst, selvskader og tænker på selvmord NEJ! To forskellige områder af psykiske vanskeligheder peger på to forskellige typer af behov (selv om én person kan have begge typer af behov)

Almindelig sund fornuft er den bunke fordomme, vi har fået samlet ved 18-årsalderen. Tilskrives Albert Einstein