Et nyhedsmagasin. nyhedsmagasin fra. Vold som Udtryksform

7. å r g a n g N r. 2 N o v e m b e r 2 0 0 1 Et Et nyhedsmagasin nyhedsmagasin fra fra Vold som Udtryksform

V o l d s o m U d t r y k s f o r m Vi er ikke alene 2 Vold som Udtryksform 7. årgang, nr. 2, november 2001 Udgiver: Vold som Udtryksform Sekretariat: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf. 3393 4450, fax 3393 5450 E-post: sus@sus-net.dk www.sus-net.dk www.vold-som-udtryksform.dk ISSN: 1396-027X. Oplag: 12.000 ex. Red.: Per Holm (ansv.), Dorthe Perlt, Stig I. Sørensen og Bjarne Møller Layout & illustrationer: Christian Schmidt Tryk: Grafiske Løsninger www.vold-som-udtryksform.dk og trusler om vold mod personalet står centralt, når Vold det psykiske arbejdsmiljø skal forklares. Ikke bare er volden og truslerne blevet grovere, den rammer ofte også familien til den ansatte. Personalet, som gennem samarbejde med de indsatte/klienterne, skal forsøge at bidrage til en positiv udvikling hos den enkelte, står overfor en gruppe mennesker, som har et stort behov for bistand på mange områder. Arbejdet med indsatte/klienter er meget krævende og en belastning i sig selv. Sådan skriver Nordiske Fængselsfunktionærers Union i september i en udtalelse om det psykiske arbejdsmiljø i nordens fængsler og arresthuse. Med avisoverskrifter som Barsk hverdag i Vestre Fængsel og Fængsler plaget af vold er vi også i danske aviser, gennem flere måneder, blevet gjort opmærksomme på de barske forhold for fængselsbetjente og andre ansatte i fængsler og arresthuse. I foråret kom arbejdsministeren de hårdt plagede medarbejdere til undsætning. Det gjorde han ved at udpege de ca. 2.000 fængselsfunktionærer som én af de nye 10 særligt farlige jobgrupper. Med udpegningen fulgte økonomisk støtte til en række tværgående aktiviteter for alle 10 jobgrupper, men også støtte til specifikke aktiviteter for fængselsfunktionærerne. Som eksempler på sådanne specifikke aktiviteter nævnes særligt en tilsynsindsats vedrørende det psykiske arbejdsmiljø samt udvikling og gennemførelse af uddannelse i konflikthåndtering. I Vold som Udtryksform og i projekt Vold som Kommunikationsmiddel mærker vi en stigende interesse for vore tiltag og aktiviteter fra flere faggrupper uden for social- og sundhedssektoren, eksempelvis fra medarbejdere på flygtningecentre, i fængsler og i arresthuse. Vi er glade for den interesse, vi møder, og vi er overbeviste om, at mange af vore erfaringer og aktiviteter kan inspirere og bruges af andre medarbejdergrupper. Et af de steder, hvor det er nemmest at få kendskab til vore erfaringer, viden og aktiviteter, er via hjemmesiden www.vold-som-udtryksform.dk. Fra hjemmesidens oprettelse og frem til i dag, har adskillige tusinde besøgt den. Så mange besøg forpligtiger! Vi har derfor gennem den seneste måned arbejdet intenst på at gøre hjemmesiden større, bedre og mere brugervenlig. Om det er lykkedes for os, kan du være med til at afgøre. Men under alle omstændigheder håber vi, at du finder dét, du søger, og at hjemmesiden kan inspirere dig i arbejdet med at forebygge volden og dens skadevirkninger. Takket være en indsats gennem flere år er det vort indtryk, at de fleste bo- og servicetilbud efterhånden har udarbejdet planer for, hvad der skal ske, hvis en medarbejder udsættes for vold. Med en bevilling fra Undervisningsministeriets Tips og Lotto pulje har Vold som Udtryksform fået mulighed for at gennemføre kampagnen Servicetjeck på kriseplaner. Målet er dels, at alle praktiksteder og arbejdspladser skal udarbejde kriseplaner, som også omfatter studerende og elever i praktik, dels at planerne jævnligt opdateres. Kampagnen vil blandt andet bestå af en plakat og en publikation, som inden årsskiftet vil blive fordelt over hele landet. I denne udgave af, hvad vi i daglig tale kalder for Voldsmagasinet, har vi ryddet pladsen for Vold som Kommunikationsmiddel. Eller rettere ryddet pladsen for en omtale af nogle af aktiviteterne i projektet. Det er nemlig sådan, at selv om vi har udvidet magasinets sidetal fra 20 til 40, er der stadig kun plads til en lille del af de mange spændende aktiviteter. God tur rundt i landet til de mange projekter! Bjarne Møller Seniorkonsulent

V o l d s o m K o m m u n i k a t i o n s m i d d e l En satsning med resultater Bevilling til 47 voldsforebyggende projekter, en undersøgelse af vold mod studerende i praktik, netværksmøder, konferencer og nyhedsbreve. Aktiviteterne under projekt Vold som Kommunikationsmiddel fortsætter til udgangen af 2002, men allerede nu kan der spores direkte og indirekte effekter på arbejdspladser og uddannelsessteder landet over. Af projektmedarbejder Stig I. Sørensen, Socialt Udviklingscenter SUS Vold som Kommunikationsmiddel er resultat af en bevilling fra Folketingets Satsmidler i 1999. Bevillingen skal sætte fokus på vold mod studerende i praktik og på bo- og servicetilbud, der har særligt mange problemer med vold. En af de helt centrale aktiviteter har været økonomisk støtte til en række udviklingsprojekter. Uddelingen er sket ad to omgange via puljerne Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser og Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud. peres i følgende hovedaktiviteter: Udarbejdelse af studie- og undervisningsplaner Udvikling af nye uddannelseskoncepter, undervisningsmaterialer og metoder Udarbejdelse af procedurer for samarbejdet mellem uddannelsessteder og praktiksteder Gennemførelse af kurser og temadage for studerende, praktikledere og praktikvejledere. Puljen Flaskehalse 24 projekter har fået støtte fra puljen Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud. Begrebet flaskehalse refererer til de problemer, der kan opstå, når et boeller servicetilbud har svært ved at fastholde og rekruttere personale. Støtten er primært tildelt bo- og servicetilbud med voksne brugere. Projekterne spreder sig mellem indsatsområderne mennesker med udviklingshæmning, psykisk og socialt belastede unge, hjemløse og misbrugere, demente samt psykisk syge. Indholdet i projekterne kan grupperes i følgende hovedaktiviteter: Styrkelse af personalegruppens faglighed og fælles forståelsesramme, herunder større viden om målgruppen Udvikling eller indførelse af nye arbejds- og kommunikationsmetoder Her er udviklingsprojekterne Uddannelse af lokale ressourcepersoner og vedligeholdelsesinstruktører Undervisning og supervision af medarbejdere Metoder til registrering og analyse af voldsepisoder Udarbejdelse af voldspolitik Etablering af faglige og vidensskabende netværk. Alle de prioriterede målgrupper er repræsenteret i bevillingerne, og aktiviteterne tæller både projekter indeholdende basisaktiviteter fra ansøgere, der har begrænsede erfaringer med det voldsforebyggende arbejde og projekter, der indeholder nye metoder eller tilgange fra mere erfarne ansøgere. Alle landets amter er geografisk repræsenteret med minimum ét projekt. Mere end nye projekter Grundtanken i Vold som Kommunikationsmiddel er, at udviklingsprojekterne ud over en konkret lokal effekt også udvikler idéer, metoder og erfaringer, der kan formidles til uddannelsessteder og arbejdspladser inden for eller uden for projektets primære målgrupper. Udviklingsprojekterne indgår i et netværk, hvor de udveksler erfaringer og metoder og inspirerer hinanden. Hermed optimeres mulighederne for en kvalificering og hurtig Puljen Faglige uddannelser De 23 projekter, der har modtaget støtte fra puljen Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser, fordeler sig på følgende uddannelsessteder: Otte pædagogseminarier, fire social- og sundhedsassistentskoler, tre sygeplejeskoler og en social højskole (Et af de nævnte projekter afvikles som samarbejde mellem to uddannelsessteder). Ni bevillinger retter sig mod blandede grupper af studerende, eksempelvis praktiksteder på plejehjem og på psykiatriske hospitaler. Indholdet i projekterne kan grup- Puljen Flaskehalse 1 i Frederiksberg Kommune 1 i Frederiksborg Amt 3 i Københavns Amt 3 i Københavns Kommune 2 i Nordjyllands Amt 2 i Ribe Amt 1 i Ringkøbing Amt 1 i Storstrøms Amt 2 i Sønderjyllands Amt 2 i Vejle Amt 1 i Vestsjællands Amt 1 i Viborg Amt 4 i Århus Amt Puljen Faglige uddannelser 1 i Bornholms Amt 2 i Frederiksberg Kommune 1 i Frederiksborg Amt 1 i Fyns Amt 5 i Københavns Amt 1 i Nordjyllands Amt 1 i Ribe Amt 1 i Ringkøbing Amt 2 i Roskilde Amt 1 i Storstrøms Amt 1 i Sønderjyllands Amt 2 i Vejle Amt 1 i Viborg Amt 3 i Århus Amt 3

V o l d s o m K o m m u n i k a t i o n s m i d d e l Vold som Kommunikationsmiddel Der er givet projektstøtte gennem to puljer: Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser og Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud. Puljerne retter sig hhv. mod projekter, der skal udvikle nye metoder til at forebygge vold mod studerende i praktik, og mod nyuddannede medarbejdere og udviklingsprojekter på bo- og servicetilbud, der har særligt mange problemer med vold på arbejdspladsen. Der er nedsat en følgegruppe for Vold som Kommunikationsmiddel: Fire repræsentanter for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu), en fra Socialministeriet, en fra De Samvirkende Invalideorganisationer, to fra rektorforsamlingen på de berørte uddannelsesinstitutioner, en fra Arbejdstilsynet, en fra Undervisningsministeriet, to repræsentanter fra de studerendes organisationer samt en fra Vold som Udtryksform. Følgegruppen mødes to-tre gange årligt og bidrager til diskussioner og indstillinger vedrørende projektets overordnede udviklingsforløb. Arbejdstilsynet har formandskabet for følgegruppen Socialt Udviklingscenter SUS fungerer som projektsekretariat, arrangør, koordinator, tovholder, inspirator mv. Erfaringsopsamling og vidensformidling foregår løbende via netværksmøder, nyhedsbreve, artikler, konferencer mv., samt på hjemmesiden www.vold-som-udtryksform.dk. Projekt Vold som Kommunikationsmiddel løber til udgangen af 2002. omsætning af gode idéer til at forebygge vold. Sideløbende hermed foregår en tværgående erfaringsopsamling og formidling gennem de kanaler, der er under Vold som Udtryksform. Udviklingsprojekterne bliver på den måde en del af og et supplement til den eksisterende erfaringsdannelse og kompetenceopbygning vedrørende voldsforebyggelse. Der sker desuden løbende erfaringsopsamling, netværksopbygning og formidling gennem nyhedsbreve, artikler, konferencer mv. Endelig er der gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om forekomsten af vold og trusler om vold mod studerende i praktik. Undersøgelsen omfatter studerende på pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen. Den viser blandt andet, at to tredjedele af de studerende er udsat for vold eller trusler om vold, at praktikstedernes og uddannelsesstedernes kendskab til voldsepisoder opstår tilfældigt, og at praktik- og uddannelsessted sjældent orienterer hinanden, når en studerende har været udsat for vold eller trusler herom. Resultaterne fra undersøgelsen er tidligere beskrevet her i nyhedsmagasinet (Årgang 6, nr. 1, oktober 2000. Vold i praktikken en spørgeskemaundersøgelse). Det tyder godt Aktiviteterne er i fuld gang landet over. De foreløbige meldinger fra de mange aktører tyder på, at den valgte model for projektet fungerer efter hensigten, og at de igangværende aktiviteter har en direkte eller indirekte effekt på arbejdsmiljøet på mange arbejdspladser: Aktiviteterne har effekt på voldsforekomsten på den enkelte arbejdsplads. Desuden opleves centrale sideeffekter i form af ændret fokus, øget bevidsthed, fælles udgangspunkt og ro på arbejdspladsen. Effekter, der blandt medarbejderne opleves som et løft i arbejdsmiljøet. Aktiviteterne styrker bevidstheden om det voldsforebyggende arbejde på de involverede arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, og bidrager til udvikling af faglige og pædagogiske metoder. Aktiviteterne medvirker til en øget grad af forankring af den voldsforebyggende indsats på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, via blandt andet udvikling og forbedring af studieplaner, voldspolitik samt procedurer til registrering og analyse af voldsepisoder. Den tværgående erfaringsopsamling og formidling gennem kanalerne i Vold som Udtryksform betyder, at aktiviteter og erfaringer fra Vold som Kommunikationsmiddel er kendt langt ud over de uddannelsessteder og arbejdspladser, der har modtaget midler gennem puljerne. Sammensætningen af lokale projekter fra både uddannelsessteder og praksisfeltet er med til at skabe grundlag for en dialog og et styrket samarbejde mellem uddannelses- og praktiksteder. Interessen for puljerne og de øvrige aktiviteter under Vold som Kommunikationsmiddel har tydeliggjort et fortsat stort behov for voldsforebyggende initiativer blandt medarbejdere i social- og sundhedssektoren. Den store udfordring i den resterende del af projektperioden og ikke mindst efterfølgende er at sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af den oparbejdede interesse, motivation og metodeudvikling. Ikke kun inden for social- og sundhedsområdet, men også på nye områder, hvor risikoen for vold er en del af jobbet. Udviklingsprojekterne indgår i et netværk, hvor der udveksles erfaringer, metoder og inspiration. 4

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r Ved egen kraft og fælles hjælp vil Aalborg Socialpædagogiske Seminarium og Nordjyllands Amt bygge bro mellem teori og praksis. Målet er at ruste både studerende og ansatte til bedre at kunne forebygge og håndtere voldsepisoder på jobbet. Af seminarielærer, projektleder Uffe Vester Nielsen, Aalborg Socialpædagogiske Seminarium Projekt Ved egen kraft og fælles hjælp sigter på at kvalificere studerende og ansatte i praksis. Vi tror på, at vold opstår som følge af fejllæste signaler, utilstrækkelige rammer og en uheldig struktur og organisering af arbejdet. Men også, at en løsning skal søges i et bredt samarbejde mellem praksis og teori. Som gammelt socialpædagogisk seminarium har Aalborg Socialpædagogiske Seminarium altid undervist de studerende i voldsforebyggelse. Men hånden på hjertet vi har ikke altid gjort det godt nok, og vi har en tro på, at vi i samarbejde med praksisfeltet kan forbedre undervisningen. De studerende har også tilkendegivet, at der er behov for fortsat at sætte fokus på voldsforebyggelse, og har i øvrigt påpeget, at der er behov for at koordinere indsatsen, ikke mindst, når de har oplevet voldsepisoder i praktikken. Derfor har vi valgt at øge fokus på dette i vores undervisning med projektet Ved egen kraft og fælles hjælp. Ved fælles hjælp Men vi vil ikke gøre det alene. Vi rakte hånden ud til Nordjyllands Amts handicapområde og indbød til et samarbejde. Derfor den sidste del af titlen: og fælles hjælp. Amtet har fra begyndelsen været positivt indstillet. Det skyldes også, at projektet har til formål at bygge bro mellem praksisfeltet og den mere teoretiske forståelse, som vi fra seminariet repræsenterer. Samarbej- Det hjælper at kunne trække på andre. 5

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r 6 det mellem praksisfelt og seminarium tænkes udviklet på flere planer: Dels er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra amt og seminarium, og allerede nu udveksler vi synspunkter. Det vil sige, at vi på et mere overordnet plan regner med at få et øget kendskab og en større forståelse for hinandens indfaldsvinkler. Ligeledes satser vi på, at det øgede kendskab til hinanden kan være starten på både et formelt, men også et mere uformelt netværk. Men måske vigtigst er det, at selve undervisningen også er tænkt som et meget konkret samarbejde. Planen er nemlig at oprette et hold på 24 kursister, 12 ansatte fra praksisfeltet og 12 studerende fra seminariet. Ideen er, at rutinerede og erfarne medarbejdere i selve undervisningen kan bidrage med eksempler og erfaringer fra praksis, som kan ruste de studerende. Men måske kan de mere uprøvede og naive tilgange til voldsforebyggelse også inspirere ansatte og ledelse i praksis. Med andre ord: Vi tror på, at vi sammen kan mere, få flere synsvinkler og et bredere perspektiv på voldens opståen og dermed også forebyggelsen. Ved egen kraft I den pædagogiske verden har der i de senere år været meget fokus på relationen mellem brugeren og den ansatte, og som følge deraf også et skarpt blik på kommunikationen. Der er ingen tvivl om, at megen vold skyldes fejllæst eller ulæst kommunikation. I vores projekt har vi også indtænkt denne dimension, og konkret har vi tænkt os at gøre brug af videoobservationsmetoden Marte Meo. Marte Meo betyder ved egen kraft. Nogle af kursisterne skal imellem kursusmodulerne optage en kort sekvens, som analyseres og benyttes i undervisningen. Hensigten er, at kursisterne ved denne gennemgang får blik for de små signaler i kommunikationen, og derved får en øget bevidsthed for denne. Både som den kommer til udtryk hos brugerne og hos kursisterne selv. Der er ingen tvivl om, at metoden er særdeles anvendelig, især når det gælder den nonverbale kommunikation mellem brugere og ansatte. Men det må også understreges, at det er tungt at arbejde med video. Man skal have videoudstyr, der skal optages, og optagelserne skal analyseres og redigeres, så de kan indgå i undervisningen. Og først og fremmest skal der være tilladelse fra brugere, pårørende og institutioner, ligesom der skal være en etisk forsvarlig håndtering af videoklip med videre. Alt dette regner vi med at få på plads, så vi, på trods af beskårne budgetter, alligevel kan benytte denne særlige videoobservationsmetode. Kropsbevidsthed på programmet Med projektet vil vi også øge kursisternes kropsbevidsthed. Ideen er, at kursisterne på egen krop får mulighed for at opleve, hvordan det er at blive krænket både rent fysisk og mere mentalt. En øget kropsbevidsthed og indsigt i egne reaktioner kan både virke forebyggende og ruste den enkelte til situationer, hvor han eller hun bliver udsat for krænkelser. Endelig vil denne del også give en større indlevelse i kursisternes oplevelse af vold og krænkelser. Denne del af kurset, som er planlagt til at omfatte en dag, sker i tæt samarbejde med Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium. Rammer for et godt miljø Ét fokus er relationen mellem brugerne og de professionelle, altså den måde, de er sammen på og kommunikerer, såvel nonverbalt som med ord. Et andet er de rammer, strukturer og organiseringsformer, man er underlagt. Eller formuleret på en anden måde: Rammerne, strukturerne og den daglige organisering er betydende for, hvordan den enkelte ansatte har mulighed for at være i en udviklende relation til brugeren. Derfor vil en del af kurset sætte fokus på, hvad rammer, struktur og organisering betyder i den daglige omgang med brugerne. Hvilke mere overordnede forhold har betydning for et godt og udviklende arbejdsmiljø? Hvor vigtig er en solid udredning og analyse af en potentiel beboer i visitationsproceduren? Hvad betyder sammensætningen af brugerne i en given boform, for kommunikation og muligheder for at gribe ind i eskalerende voldsepisoder? Hvilken betydning har sammensætningen af personalet for voldsforebyggelse? Kan man se ud af vagtplaner, når der vil ske magtanvendelser? Disse og lignende spørgsmål er omdrejningspunktet i den del af undervisningen. Kursisterne har indflydelse Selve kurset består af to moduler på henholdsvis tre og to dage. Kursisterne får input de første tre dage og har i en mellemperiode mulighed for at bearbejde det præsenterede stof, optage video mv. Det sidste modul på to dage koncentrerer sig om videoanalyse, og hvordan den nye viden omsættes til praksis. Før kurset interviewes alle kursister i mindre grupper for at klarlægge deres forhåndsviden og erfaring i forhold til vold og voldsforebyggelse. Ligeledes vil vi ved de såkaldte fokusgruppeinterview spørge om kursisternes forventning og ønsker til undervisningsform. Denne information bruges til at udvikle det konkrete kursusprogram og indhold. Ideen er, at vi ved at indtænke kursisternes konkrete faglige ståsted og samtidig tage højde for deres ønsker om undervisningsform kan tilrettelægge og skabe det bedst mulige undervisningsrum. Et miljø, hvor kursisterne oplever, at indholdet er relevant, og hvor også undervisningsformen er afstemt i forhold til det størst mulige aktivitetsniveau og udbytte. Projektforløb Det første hold på 24 kursister starter dette efterår. Efterfølgende vil styregruppen samle sammen på erfaringerne fra kurset, som indtænkes i det næste og sidste kursusforløb, der afvikles først i 2002. Den endelige afrapportering udarbejdes inden sommeren 2002. Det skal bemærkes, at vi søgte 250.000 kr. til projektet, men kun fik bevilget 100.000 kr. Som følge heraf har seminariet øget sin egenfinansiering til ca. 40.000 kr. På trods af det kan det ikke lade sig gøre at gennemføre projektet som oprindeligt planlagt. Vi har således skåret ned på specielt brug af videoanalyser og de formidlingsdage, der var tænkt i forbindelse med afslutningen af projektet. Men projektets bærende ideer er bibeholdt og ved fælles hjælp

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r Den Sociale Højskole har en plan Med en ny studieplan for undervisning i konflikthåndtering ønsker Den Sociale Højskole i København at ruste de kommende socialrådgivere bedre til at håndtere konflikter og undgå vold på jobbet. Af cand.psych. Kirsten Hvidtfeldt, lektor ved den Sociale Højskole i København Det sker desværre ikke sjældent, at socialrådgivere bliver udsat for trusler om vold eller vold. Mine erfaringer fra arbejde med udstødte og marginaliserede mennesker siger mig, at vold næppe kan udryddes i socialt arbejde under de eksisterende samfundsbetingelser. Det ændrer dog ikke ved, at man som professionel kan lære at håndtere konflikter og dermed mindske sandsynligheden for, at de udvikler sig til vold det være sig over for den professionelle eller over for andre brugere, klienter eller patienter. Dette er baggrunden for ønsket om at udvikle undervisningen i konflikthåndtering på Den Sociale Højskole, og dermed forhåbentlig ruste de studerende til som færdiguddannede at foregribe vold. Med støtte fra puljen Vold som kommunikationsmiddel har jeg udarbejdet en studieplan for undervisningen i konflikthåndtering på grunduddannelsen af socialrådgivere og et dertil hørende kompendium. Jeg forestiller mig, at materialet også vil kunne bruges i den internationale og interkulturelle socialrådgiveruddannelse med nogle tilføjelser og uddybninger. Desuden vurderer jeg, at materialet kan anvendes i efter- og videreuddannelse af socialrådgivere. Forudsætninger Inden jeg for alvor gik i gang med at udvikle studieplanen formulerede jeg de forudsætninger, som jeg mente var Ifølge studieplanen skal de studerende prøve forskellige konfliktsituationer via rollespil: Og du kan godt få nogle bank, hvis det er dét, du er ude på! vigtige og ønskede at udvikle studieplanen efter: Hensigtsmæssig kommunikation er en væsentlig del af det at kunne løse eller håndtere konflikter. De studerende skal tidligt i uddannelsen have en grundlæggende viden om konflikter Den grundlæggende viden skal repeteres i senere forløb i forskellige sammenhænge (undervisningstemaer) sammen med tilegnelse af ny viden. Undervisningen skal både være af almen karakter og handle specifikt om situationer, hvor de studerende i deres fremtidige arbejde kan møde konflikter og forebygge, at disse eskalerer og eventuelt ender i vold. Arbejdsprocessen Selv om jeg havde erfaring med at undervise i konflikthåndtering, anså jeg det for vigtigt at afprøve mine ideer og overvejelser undervejs på forskellige måder. Jeg deltog i grunduddannelsen i konflikthåndtering på Center for Konfliktløsning, hvor jeg ikke blot lærte meget om konflikter og ikke voldelig kommunikation, men også fik mulighed for at diskutere mit projekt. Jeg havde i efterårssemestret 2000 en studiekreds om konflikthåndtering, hvor jeg fik mulighed for at prøve nogle af mine ideer af og diskutere dem med studerende på forskellige trin i socialrådgiveruddannelsen. Og jeg diskuterede mine udkast til studieplan med kolleger. I arbejdet med at bestemme indhold og forløb i undervisningen overvejede jeg sideløbende de pædagogiske tiltag. Men inden da, lige kort om socialrådgiveruddannelsen i København. Grunduddannelsen for socialrådgivere er treårig og bygget op omkring tanker om problemorienteret og projektbaseret undervisning. Det betyder, at en stor del af undervisningen er samlet i forskellige temaer, og at undervisningen ofte er tværfaglig. Undervisningen i konflikthåndtering er et ansvarsområde inden for faggruppen psykologi, psykiatri og socialmedicin. Eksamen inden for dette fagområde er et eksamensprojekt på 5. semester. Socialrådgiveruddannelsen er en praksisuddannelse, hvilket blandt andet indebærer træning i kommunikation og praksisrelatering. Et semesterhold består af ca. 100 studerende, men størstedelen af undervisningen foregår på hold med 50 studerende og i træningsrelateret undervisning i hold på 25. 7

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r 8 Undervisningsforløb De studerende skal som nævnt i studiets begyndelse have en grundlæggende viden om konflikter (forklaringsmodeller på konflikters opståen, konflikteskalering og konfliktskyhed samt konfliktens dimensioner). Desuden skal de allerede på 1. semester stifte bekendtskab med den kommunikative side af konflikthåndteringen. Da der i undervisningen på 1. semester indgår et længerevarende projektarbejde, medtages desuden samarbejde og konflikter i arbejdsgrupper. Med hensyn til kommunikation introduceres de studerende til dialogformen. Desuden trænes der i andre sammenhænge kommunikative færdigheder. På det efterfølgende semester indgår emnet at møde konflikter og i den forbindelse ikke voldelig kommunikation, både teoretisk og som træning. Desuden indgår emnet konfliktstil. Uddannelsens 3. semester er praktik, og konfliktaspektet indgår i et af de kursusforløb, der tilbydes praktikanterne. Det handler om overføring i relationen klient-socialrådgiver. 4. semester indeholder adskillige temaer ( etniske minoriteter, det rummelige arbejdsmarked, særligt udsatte grupper ). Her tages den nævnte grundviden op i den sammenhæng, det er relevant. Desuden introduceres den store og den lille konflikt, relationen mellem internationale konflikter og dagliglivets konflikter mennesker imellem eller mennesker og systemer imellem. Endelig indgår emner som vold og magt/magtanvendelse. Den ikke voldelige kommunikation tænkes inddraget i relevante situationer. 5. semesters første tema handler om udsatte børnefamilier, og her indgår vold i familien og mægling som et undervisningsemne. Resten af semestret er præget af eksamener herunder et eksamensprojekt, hvorfor der som optakt tænkes undervist i teamwork. På det afsluttende 6. eksamenssemester er der planlagt undervisning i forhandling. For en mere uddybende orientering henvises til kompendiet 1 om konflikthåndtering. Pædagogiske overvejelser Med de betingelser, som studieordningen for socialrådgiveruddannelsen og holdstørrelserne giver, har jeg opstillet følgende overordnede principper for undervisningen i konflikthåndtering: Pædagogisk fleksibilitet, hvor formen tilpasses holdet og den aktuelle problemstilling. Afprøvning af viden/metode på egen krop især der, hvor kommunikationen indgår som et væsentligt element. Skiften mellem vidensformidling, diskussion og bearbejdning. Praksisrelatering så vidt muligt. Opmærksomhed over for de studerendes ønsker og erfaring. Både casearbejde og rollespil er pædagogiske metoder, som med fordel kan anvendes i undervisningen om konflikthåndtering. Det er min erfaring, at rollespil, på relativt små hold, hvor deltagerne i forvejen har arbejdet med en given problematik, er en god metode til at demonstrere og gennemprøve nogle forløb, for eksempel i forbindelse med kommunikationstræning, mægling og forhandling. Rollespil med reflekterende team har blandt andet den fordel, at de involverer mange deltagere, fordeler ansvaret og synliggør processen. De studerende kan have en vis utryghed over for rollespil og tilsvarende metoder, hvor den enkelte kan komme ud for at demonstrere egen utilstrækkelighed. Ud over at tydeliggøre, at det at fejle er en del af læringsprocessen, kan utryghed til dels imødegås ved at opstille nogle fælles adfærdsregler i undervisningsrummet, for eksempel at det er tilladt at kvaje sig. Arbejde i små grupper på to-tre personer er ligeledes en hensigtsmæssig metode, både til at forberede rollespil, bearbejde cases og til arbejde med konkrete opgaver. Undervisningen i studiekredsen viste tydeligt de store fordele, der er ved at undervise i grupper på 17-20 studerende. Det giver nærvær, overskuelighed og mulighed for umiddelbare diskussioner og spørgsmål undervejs. Kompendium Til studieplanen er der udarbejdet et kompendium i to dele. Første del er en undervisningsplan for hele uddannelsen og en gennemgang af de grundlæggende elementer i konflikthåndtering med litteraturhenvisninger. Anden del indeholder den litteratur, der er henvist til i uddannelsesplanen ud over grundbogen Om konflikter hjemme og på arbejdet af Lennéer-Axelson og Thylefors. Status Projektet blev endeligt afsluttet midt i forårssemestret 2001. Der har derfor ikke planlægningsmæssigt været mange muligheder for at forsøge at integrere det i den øvrige planlægning, og det er endnu ikke blevet integreret som ønskeligt. Jeg kan allerede nu se, at selv om projektet formelt er afsluttet, er arbejdet ikke slut. Der mangler en yderligere specificering af, hvorledes konflikthåndtering kan indgå i de forskellige temaer i undervisningen. Det er en nødvendig forudsætning for, at undervisningen også lærermæssigt integreres, så jeg ikke fortsat står som eksperten i undervisning i konflikthåndtering. Det var netop tanken, at undervisningen kunne varetages af forskellige lærere. Desuden er studieplanen nok mere udtryk for det ønskelige end det realistiske. Med den stof- og emnemængde, der er i uddannelsen, vil der ikke være plads til at integrere undervisning af konflikthåndtering i det omfang, det skildres i studieplanen. Uanset hvor relevant det måtte syntes. Efter- og videreuddannelsesafdelingen ønsker at etablere kursustilbud i konflikthåndtering på arbejdspladsen, men lederskifte har sat dette i bero. Selv om produktet ikke er endeligt færdigt og næppe nogensinde bliver det, har det synliggjort nødvendigheden af undervisning i konflikthåndtering og vakt interesse både blandt lærere og studerende. Der findes en plan for, hvorledes konflikthåndtering kan indgå i uddannelsen, og der findes en samling litteratur. Og der bliver undervist mere systematisk og fagligt funderet i konflikthåndtering på socialrådgiveruddannelsen. 1 Kompendiet At håndtere konflikter og undgå vold kan købes ved henvendelse til ekspeditionen på Den Sociale Højskole, Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg C. Tlf. 3814 4600. Pris: 50 kr. ekskl. eventuelle forsendelsesomkostninger.

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r Det er o.k. at blive bange Sådan lyder et af budskaberne til de studerende på Københavns Amts 94-botilbud Solvang og Tornehøjgård. Som et led i deres praktikforløb får de tilbudt undervisning i at håndtere vold. Af Elsebeth Kirk Muff, Socialt Udviklingscenter SUS De studerende i praktik på Solvang og Tornehøjgård (en afdeling af Solvang), er siden 1. februar blevet mødt med et tilbud om tre timers ugentlig undervisning i emner relateret til volds- og konflikthåndtering. Undervisningstilbudet er oprettet i erkendelse af, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på de to botilbud er krævende. Solvang ligger i Glostrup, og har 25 døgnpladser og 10 dagpladser. Botilbudet er målrettet hjemløse med psykiatriske diagnoser og/eller en baggrund som alkoholikere eller stofmisbrugere. Det er ikke tilladt at være aktiv misbruger på Solvang. Det er det derimod på Tornehøjgård i Gladsakse, hvor de 10 døgnpladser og 2 dagpladser er forbeholdt hjemløse aktive stofmisbrugere og/eller alkoholikere. Både på Solvang og Tornehøjgård er op imod 80 procent af beboerne mænd. Og begge steder ses en stigning i antallet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Bidgau Davidsen. Hun beskriver baggrunden for at søge midler fra puljen således: Vi så en mulighed for at være med til at påvirke nogle mennesker, som måske vælger at arbejde på vores felt i deres fremtid. Dels at gøre dem bevidste om den belastningsgrad, der er på feltet, men også give dem noget faglig viden og nogle redskaber til at håndtere arbejdet. Vi øjnede simpelthen en chance for at arbejde mere bevidst og målrettet med de studerende omkring vold. På Solvang og Tornehøjgård er der løbende cirka 22 studerende. De repræsenterer en bred vifte af uddannelser fra pædagogstuderende over hk ere til social- og sundhedselever. I den ugentlige undervisning mødes de studerende fra begge botilbud på tværs af faggrupper. Underviserne er skiftende medarbejdere fra de to botilbud. Undervisningen løber over 24 uger, og hver undervisningsgang har sit tema. Temaerne spænder fra praktiske introduktioner til botilbudenes sikkerhedspolitik over, hvordan man indgiver en arbejdsskadeanmeldelse, til undervisning i kommunikationsteknikker og refleksioner om etik i det pædagogiske arbejde. En af de meget vigtige sideeffekter af kurset er, ifølge Liselotte Østergård, der er ansat på Tornehøjgård og ad flere omgange har været praktikansvarlig, at det sender et signal til de studerende om, at det er okay at tale om egen angst. De studerende får et forum, hvor de kan dele de til tider voldsomme oplevelser med hinanden. Det kan forhåbentlig medvirke til at dæmpe den selvbebrejdelse, som mange ellers tumler med. Og til at punktere forestillingerne om, at den ene eller anden episode opstod, fordi man for eksempel er en dårlig pædagog eller sygeplejerske. På den måde kan kurset måske være med til at forebygge udbrændthed, siger hun. Voldens karakter Birgitte Bidgau Davidsen skelner mellem fire forskellige typer vold: Den stofrelaterede, der har skiftende udtryk afhængigt af, hvilke stoffer der aktuelt er tilgængelige på markedet. Den alkoholprægede, som kendes fra værtshuse, og kan karakteriseres som en højtråbende slåen på tæven-vold. Den irrationelle og ikke specielt målrettede vold, man ofte ser i tilknytning til visse psykiske lidelser. Og den skjulte vold, der ikke er fysisk, men som for eksempel kan være at finde en beboer bevidstløs efter en overdosis eller at se en beboer gå i psykose. Både Birgitte Bidgau Davidsen og Undervisning et tilbud Undervisningstilbudet til de studerende er finansieret via puljen Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser. I første omgang fortsætter tilbudet som et forsøg indtil årsskiftet. Derefter skal det evalueres, før der tages stilling til, om tilbudet skal gøres permanent. Foreløbig ligner det en succes, fortæller stedfortræder på Solvang og forstander på Tornehøjgård Birgitte Det er tilladt ikke at indlade sig i voldelig kontakt: Jeg praktiserer bare defensiv voldspolitik! 9

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r Den defensive voldspolitik er effektiv til at undgå, at en konflikt udvikler sig til en reel voldsepisode. Liselotte Østergaard er bevidste om, at de arbejder i et af Københavns Amts mest belastede miljøer. Og selv om personalet på de to botilbud er meget opmærksomme på at passe på de studerende, var hovedparten af de studerende i forårets praktikperiode involveret i episoder, der var så voldsomme, at det efterfølgende krævede bistand af en krisepsykolog. Selv om der altså er en del voldelige episoder på de to botilbud, er det ikke umiddelbart det billede, man får, når man hører Birgitte Bidgau Davidsen og Liselotte Østergaard fortælle om deres arbejdspladser. I stedet efterlades man med et indtryk af et arbejdsmiljø, hvor man meget bevidst arbejder med at håndtere og forstå vold som en udtryksform: Udgangspunktet for personalet er ikke, at vores beboere er voldelige. Men vi ved, at beboerne på grund af deres opvækst og de livsbetingelser, de har i dag, ofte kommunikerer via vold, fortæller Birgitte Bidgau Davidsen. Liselotte Østergaard supplerer: Det er for eksempel vigtigt at være bevidst om, at når man bliver råbt og skreget af, så er det en måde at udtrykke sig på og ikke nødvendigvis rettet mod dig som menneske. Det er også en af de ting, der er centralt at lære de studerende. Konflikterne og voldsepisoderne på de to botilbud ligner i store træk hinanden, men der er en klar tendens til, at situationerne nemmere spidser til på Tornehøjgård. Det hænger til dels sammen med, at beboerne på Tornehøjgård i modsætning til beboerne på Solvang ofte er påvirkede af stoffer og/eller alkohol. Men også de fysiske rammer spiller ind: På Tornehøjgård bor otte af de ti beboere sammen på relativt små dobbeltværelser. Det giver mange frustrationer og stiller indimellem for store krav til tolerancen, fortæller Liselotte Østergaard. Der er dog ikke umiddelbart udsigt til, at de fysiske rammer på Tornehøjgård bliver forbedret. Som med alt andet er det et spørgsmål om prioritering af de økonomiske ressourcer, fortæller Birgitte Bidgau Davidsen. Defensiv voldspolitik Mens tilbudet om undervisning til de studerende er nyt, har botilbudene i adskillige år arbejdet med en voldspolitik. Birgitte Bidgau Davidsen forklarer, at man arbejder med en defensiv voldspolitik: Princippet i den defensive voldspolitik er, at man ser samtalen og det at mægle som det væsentligste redskab til at undgå vold. Og at man ikke overvejer fysisk intervention som en mulighed. For er man først der, hvor man overvejer at bruge fysisk intervention, så har man placeret sig et sted, hvor man ikke har andre udveje. Der er mange skridt fra samtalen til at være nødt til at reagere fysisk. Liselotte Østergaard og Birgitte Bidgau Davidsen fortæller, at den defensive voldspolitik i størstedelen af tilfældene er effektiv til at undgå, at en konflikt udvikler sig til en reel voldsepisode. Det sker dog indimellem med slag og spark til følge. I de tilfælde er de to botilbuds politik klar: Voldsepisoder anmeldes til politiet. Den største udfordring ved at arbejde med den defensive voldspolitik er ifølge Liselotte Østergaard at lære, at det er i orden som menneske at være defensiv at låse sig inde eller løbe, hvis en konflikt udvikler sig. Og som Birgitte Bidgau Davidsen siger, kan det faktisk være en rigtig god idé at løbe, når det bliver farligt. Begge understreger, at det er et af de emner, der arbejdes kontinuerligt med i undervisningsforløbet: Det er et vigtigt budskab at sende til de studerende, at det er o.k. at blive bange. Samarbejde med uddannelsesstederne Selv om miljøet kan være barsk for en studerende at blive kastet ud i, er Birgitte Bidgau Davidsen og Liselotte Østergaard enige om, at studerende skal have mulighed for at komme i praktik på denne type botilbud. Men det stiller store krav til samarbejdet med uddannelsesstederne både før og efter praktikken. Det er utroligt vigtigt, at uddannelsesstederne er meget omhyggelige med at forberede de studerende på, hvad vi er for et sted, og hvad de kan forvente sig, siger Liselotte Østergaard. Og opfølgningen efter praktikken har vist sig at være mindst lige så vigtig: Mens de studerende er her, er de en del af et stærkt kollegialt netværk der bliver virkelig taget hånd om dem. Men hvad sker der, når de kommer tilbage til for eksempel seminarierne? Hvem tager hånd om dem og snakker med dem om de oplevelser, de på godt og ondt har været igennem i praktikforløbet? Hvem kan støtte dem, hvis de får eftervirkninger? Samarbejdet med uddannelsesstederne er et af de områder, som Liselotte Østergaard og Birgitte Bidgau Davidsen gerne vil prioritere højere i fremtiden. Ligesom de begge har et stort ønske om på sigt at kunne tilbyde nyansatte at deltage i et undervisningsforløb lig det, de studerende tilbydes. De studerende får et forum, hvor de kan dele de til tider voldsomme oplevelser med hinanden. Det kan forhåbentlig medvirke til at dæmpe den selvbebrejdelse, som mange ellers tumler med. 10

Projekter under puljen Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser At lære at håndtere konflikter er en vigtig del i forebyggelsen af vold. 11

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r At lære at håndtere konflikter og undgå vold. Studieplan for undervisning i konflikthåndtering på socialrådgiveruddannelsen i København Ansøger: Den Sociale Højskole i København Kontaktperson: Kirsten Hvidtfeldt Telefon: 3814 4600 E-mail: kirsten.hvidtfeldt@dsh-k.dk I socialrådgiverens arbejde eksisterer et konstant dilemma mellem omsorg for klienten og ansvar som myndighedsperson. Det kan i sig selv udløse konflikter, som kan få konsekvenser for både klienten og socialrådgiveren. Det er baggrund for ønsket om at udvikle en studieplan for undervisning i konflikthåndtering på socialrådgiveruddannelsen på Den Sociale Højskole i København. Ønsket er at videreudvikle de erfaringer, der allerede er med undervisning i konfliktløsning på uddannelsens 1. og 5. semester, så konflikthåndtering bliver en integreret del af hele uddannelsesforløbet, og træning i kommunikation bliver styrket. Projektet vil desuden udvikle pædagogiske metoder, som afprøves i en studiekreds af studerende samt i undervisning i konfliktløsning på 5. og 6. semester. Projektet afsluttes med en rapport over forløbet, studieplan for konflikthåndtering, kompendium og didaktiske overvejelser angående gennemførelse af studieplanen. Projektets erfaringer tænkes desuden anvendt på Den Sociale Højskoles internationale og interkulturelle socialrådgiveruddannelse, i uddannelse af praktikvejledere, videreuddannelse for socialrådgivere mv. Se artiklen side 7. Vold som kommunikationsmiddel implementering af forebyggelse i uddannelser forebygge, håndtere og bearbejde konflikter og voldsepisoder som professionelle hjælpere, og i stand til at implementere dette i tilrettelæggelsen af uddannelsesforløb. Målgruppen er ansatte i behandlings-, bo- og serviceinstitutioner, der fungerer som praktikvejledere på pædagog-, pædagogmedhjælper-, sygeplejerske-, social- og sundhedsassistent- samt social- og sundhedshjælperuddannelserne. Metoden er kurser for praktikvejlederne. Kurserne vil bestå af en kombination af konfrontationstimer, gruppearbejde, praktiske øvelser og erfaringsudveksling. Der planlægges to kursusforløb (med 30 lektioner og 20 deltagere pr. gang) i projektperioden, herefter tænkes kurset gentaget med passende mellemrum. I forløbet dannes erfagrupper med skolens kursusafdelingen. Desuden planlægges en opfølgningsdag efter ca. et år. Evalueringen danner baggrund for at beslutte, hvilke aktiviteter der fremover er brug for. Konflikthåndtering og voldsforebyggelse for socialog sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende Ansøger: Psykiatrien i Århus Amt Kontaktperson: Vibeke Sjøgreen og Pia Wismer Kielberg Telefon: 7789 2000 E-mail: pki@aaa.dk Formålet med projektet er at udvikle og tilpasse et allerede velfungerende kursus i konflikthåndtering og voldsforebyggelse til sygepleje- og socialog sundhedsassistentelever i praktik i psykiatrien. Dels med henblik på at øge deres bevidsthed om voldsrisikoen i arbejdet, dels med henblik på at de tilegner sig viden om forebyggelse af trusler og vold, og viden om, hvordan man håndterer og følger op efter voldsepisoder. Kursets indhold er: 1) Træning i frigørelses- og fastholdelsesteknikker, hvor omsorgen for patienten er i højsæde, samtidig med, at der tages højde for personalets sikkerhed. 2) Situationsspil, hvor deltagerne får mulighed for at arbejde med egen rolle og adfærd i forhold til nedtrapning af konflikter. 3) En teoretisk del: konfliktens felt, signalaflæsning og opfølgning efter voldsomme begivenheder. Projektets første del drejer sig om at tilpasse og tilrettelægge udannelsesforløbet for studerende og elever. Anden del er et pilotprojekt, hvor uddannelseskonceptet afprøves. Der holdes to uddannelsesforløb på hver fem dage. Et for social- og sundhedsassistentelever og et for sygeplejestuderende. Efterfølgende evalueres, justeres og udvikles uddannelsen, så den vil kunne indgå som en obligatorisk del af praktikuddannelsen i psykiatrien. Uddannelseskonceptet vil også kunne overføres til andre praktiksteder i psykiatrien. Vold som blind passager Ansøger: Kolding Pædagogseminarium og Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt Kontaktperson: Dorthe Iversen, Kolding Pædagogseminarium Inge Larsen, Sosu-skolerne i Vejle Amt Tlf. 7553 0233 / 7620 3333 E-mail: inl@sos.vejleamt.dk dorthe.christiane.iversen@koldingsem.dk Projektet er et jointventure-projekt Ansøger: Bornholms Amts Sundheds- og Sygeplejeskole Kontaktperson: Kirsa Ahlebæk Telefon: 5695 1165 lok. 5000 E-mail: bas@bora.dk 12 Formålet med projektet er, at deltagerne, der i deres daglige arbejde møder vold som kommunikationsmiddel, udvikler personlig og faglig viden, så de bliver bevidste om at

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r mellem Kolding Pædagogseminarium og social- og sundhedsuddannelsen i Vejle Amt. Udgangspunktet er, at vold som kommunikationsmiddel kan opfattes som slutfasen i en konfliktpræget kommunikation. Ser vi kun på gerningspersonen, bliver vi blind for, hvilke processer der ligger forud for volden. Vold kan altid føres tilbage til, at nogen handler eller ikke handler i en konfliktsituation. Projektet skal være med til at ruste socialarbejderen til at kunne håndtere situationer, hvor vold anvendes som kommunikationsmiddel, og være med til at få uddannelsesinstitutionerne til at fokusere på vold som kommunikationsmiddel. Projektets hovedmål er at udvikle undervisningsmateriale, der kan være med til at ruste studerende/elever og praktikvejledere til at være i de praksisfelter, hvor psykisk og fysisk vold er et af mange kommunikationsmidler. Herudover vil projektet medføre sidemandslæring deltagerne vil i deres arbejdsfællesskab blive modeller for kolleger give indsigt i kommunikationens mangfoldigheder, fælder, muligheder og analyseredskaber og skabe netværk på tværs af institutioner. Projektets arbejdsmetode er interview, dialogmøder, konferencer og temadage, IT-disketter og projekter i praktikinstitutioner. Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser Ansøger: Skolen for social- og sundhedsuddannelser, Aabenraa Kontaktperson: Tove Jørs Nielsen, Marie Simonsen, Joan Jessen Telefon: 7333 4300 E-mail: sosu@sosu-aabenraa.dk Formålet med projektet er, at socialog sundhedsassistentelever bliver bevidste om begreberne voldstrusler og vold. At eleverne opnår viden om voldsforebyggelse og får kendskab til metoder, der kan anvendes i forbindelse med trusler om vold. At eleverne opnår kendskab til egne reaktionsmønstre og får forståelse for egne muligheder i forhold til at forebygge vold. At eleverne får kendskab til frigørelsesgreb og afprøver disse i praksis. At eleverne får kendskab til reaktionsmønstre, der kan opstå, hvis de selv eller kolleger er udsat for trusler om vold. Undervisningen vil bestå af: teoretisk oplæg om vold og voldsforebyggelse. Diskussioner om egne oplevelser af vold. Rollespil/videofilm om vold. Information om voldspolitik på forskellige arbejdspladser. Instruktion i frigørelsesgreb. Fysiske øvelser, der giver mulighed for at afprøve egne fysiske grænser. Ud fra elevernes evalueringer og erfaringer uddrages det essentielle til fortsat udvikling af projektet eller dele heraf til glæde for de nye praktikholds praktikforberedelse. Kropsidentitet, kropskompetencer og kropskrænkelser udvikling af et undervisningsforløb i pædagoguddannelsernes praktikforberedelse Ansøger: Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium Kontaktperson: Ole Schouenborg, Lars Frost, Frank Hedegaard Telefon: 4585 2511 E-mail: skovtoftesem@skovtoftesem.dk Projektet vil udvikle et undervisningsforløb i pædagoguddannelsens praktikforberedelse. Formålet er: at øge de studerendes generelle kropsbevidsthed at støtte de studerendes erkendelse af egne, kropslige reaktionsmønstre og ressourcer og psykiske sårbarhedsområder i forbindelse med voldelige episoder gennem kortlægning af tidligere erfaringer med kropslige konflikter og kropskrænkelser at udvikle de studerendes kropslige kompetencer og kropsbevidsthed gennem en række konkrete, kropslige øvelser i et legende undervisningrum at øge de studerendes handlemuligheder og -færdigheder i forbindelse med voldelige episoder at udvikle og mangfoldiggøre relevant undervisningsmateriale til støtte for denne undervisning at optage en instruksionsvideo, der demonstrerer udviklede, kropsorienterede øvelser at holde kurser for seminarielærere og praktikvejledere. Projektets bærende ide er at tage udgangspunkt i at undervise de studerendes kroppe at skabe et legende undervisningsrum, hvor de studerende under vejledning kan gøre erfaringer med kropskrænkelser, registrere og reflektere over egne typiske reaktionsmønstre og udvikle nye handlingskompetencer. Forstå dit kropssprog og brug det! Ansøger: Jelling Statsseminarium Kontaktperson: Ole Grangaard Olesen /Anne Lise Rahbek Telefon: 7587 1900 E-mail: ole.grangaard.olesen@jellpaedsem.dk / rabek@jellingseminarium.dk Projektet sigter på at give de pædagogstuderende nogle aggresivitets- og voldsdæmpende værktøjer til brug i deres tre praktikperioder i uddannelsen, med særlig vægt på det forebyggende arbejde. Evnen til analyse og et udvidet handleberedskab er nøgleordene. Der sigtes mod en grundlæggende forståelse af fænomerne aggresivitet og vold, set i evolutionistisk, antropologisk, psykologisk, pædagogisk og juridsk perspektiv. Projektet er tredelt: 1. del retter sig mod de pædagogstuderende på Jelling Statsseminarium, 2. del mod seminariets lærere, 3. del mod pædagoger i det pædagogiske arbejdsfelt. Projektbeskrivelsen her omhandler 1. del, som tager afsæt i kropssproget. Via inddragelse af egne erfaringer, iagttagelsestræning, videooptagelser og dramaøvelser m.m. vil vi forsøge at genopdage kroppens sprog eller gøre kroppens tavse viden til udtalt og gennemreflekteret viden. Forelæsninger, gruppearbejde, workshopper og institutionsbesøg indgår efter behov. Resultaterne fra projektet skal anvendes i forbindelse med nuværende og kommende studerendes praktikforberedelse. Tre seminarielærere udvikler konceptet i fællesskab med de studerende. Samarbejdspartnerne er desuden en dramaturg, skuespiller og/eller anden professionel kultur-aktivitetsfaglig kompetent person. Der forventes etableret et samarbejde med ledere fra to institutioner, hvor vold eller voldsom adfærd forekommer. 13

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r 14 Forebyggelse af vold og trusler om vold. Den pædagogstuderendes situation i praktikken Ansøger: Roskilde Pædagogseminarium Frøbel-Højskolen Kontaktperson: Jane M. Lauridsen Telefon: 4636 7010 E-mail: froebhoejsem@froebhoejsem.dk Projektet skal ses som en videreførelse af en pilotundersøgelse gennemført blandt studerende og praktiksteder med fokus på vold og trusler om vold i uddannelsen, primært set fra praktikantens situation. Projektet vil arbejde med følgende temaer: 1. Hvordan kan uddannelsesstederne og seminariet forbedre den studerendes modtagelse og indkøring i institutionen med henblik på at forebygge voldsrisiko? 2. Hvordan kan seminariet og uddannelsesstederne handle for at sikre, at den studerende får bearbejdet situationer, hvor der har været tale om vold eller trusler om vold? 3. Hvordan kan seminariet opkvalificere undervisningen i forbindelse med voldsrisiko med henblik på et forebyggende og bearbejdende sigte? På kort sigt er det overordnede mål at sætte fokus på problemstillingen for den studerende i praktikken, at oplyse om problemets konkrete karakter og få gang i et samarbejde mellem praksisfeltet og seminariet. På længere sigt er målet, at undervisningen og samarbejdet mellem praktikstederne, seminariet og den studerende opkvalificeres. Første trin i projektet er en temadag om voldsrisiko for praktikvejledere, ledere og pædagogisk personale, sikkerhedsrepræsentanter og repræsentanter fra de faglige organisationer samt amtslige og kommunale samarbejdspartnere og seminarielærere. Dagen skal munde ud i, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med at konkretisere behovet for en systematisk indsats for at forebygge voldsrisiko for studerende på pædagoguddannelsen. Undervisning i forebyggelse og håndtering af vold på psykiatrisk afdeling Ansøger: Københavns Amts Sygehus Gentofte Kontaktperson: Torben Schjødt Telefon: 3977 3678 E-mail: tosc@gentoftehosp.kbhamt.dk På voksenpsykiatrisk afd. A, Københavns Amts Sygehus i Gentofte er der gennem de seneste seks år holdt kurser for det faste personale i forebyggelse og håndtering af vold. Kurserne har medvirket til at øge personalets bevidsthed om de faktorer, der kan hhv. øge og mindske risikoen for vold, og har bidraget til en øget kompetence i at håndtere voldsomme situationer i afdelingen. På baggrund af erfaringerne fra kurserne etableres et projekt, der skal udvikle undervisningsmetoder og -materiale, som kan anvendes over for studerende på social- og sundhedsuddannelserne samt sygeplejeuddannelsen. Formålet er at udvikle et fleksibelt, modulopbygget kursusforløb med tilhørende undervisningsmaterialer, som kan tilpasses forskellige situationer og behov, til brug på praktiksteder og uddannelsesinstitutioner. Der lægges vægt på såvel teoretisk undervisning som praktiske øvelser. Undervisningsmetoder og -materialer vil tage sigte på at give de studerende basal viden om faktorer, der hhv. øger og mindsker risikoen for voldelige reaktioner hos psykiatriske patienter, samt grundlæggende færdigheder i at håndtere potentielt voldsomme situationer forsvarligt og professionelt. Introduktionskursus i relation til vold for praktikanter Ansøger: Århus Amt, Driftsområdet for Voksne Handicappede Kontaktperson: Asger Birger Klausen Telefon: 8944 6462 E-mail: ag.vok.abk@aaa.dk Formålet med projektet er at udvikle et koncept for introduktionskurser for studerende i praktik. I kurset indgår en grundig implementering af begreberne vold og handikapforståelse og menneskesyn samt gennemgang af Århus Amts voldspolitik og sikkerhedsorganisationens rolle i forhold til voldsforebyggelse, så praktikanterne bliver bedre i stand til at forholde sig til vold og voldsomme hændelser. Målgruppen er studerende i praktik i dag- og døgntilbud under Driftsområdet for Voksne Handicappede. Projektet vil blive tilrettelagt procesorienteret. I forløbet vil der blive lagt vægt på den udviklende dialog, idet dialogen efter vores opfattelse udgør et meget væsentligt aspekt af den mulige forståelse af menneskesynets betydning i relation til vold og således også i forebyggelsen. To stedfortrædere for forstandere uddannes i at udarbejde kursusmateriale og varetage undervisningen på introduktionskurset. Dernæst gennemføres et testkursus for at afprøve kursuskonceptet. Efter evaluering og justering af kurset og undervisningsmaterialet gennemføres et nyt testkursus. De to kurser evalueres af kursusdeltagerne og -holderne. Evalueringen vil indgå i planlægningen af de kommende introduktionsforløb for studerende i praktik i Driftsområdet for Voksne Handicappede, og erfaringer fra testkurserne vil blive inddraget i de regionale introduktionskurser for praktikanter. Undervisning i arbejdsmiljø på SOSU-uddannelsen Ansøger: Sosu-skolen, Frederiksberg Kontaktperson: Anne Helms Telefon: 3838 4770 E-mail: soc-sund@diakonissen.dk Vi har som lærere ved social- og sundhedsassistentuddannelsen ved Diakonissestiftelsen fulgt udviklingen af vold og voldsomme episoder i sundhedsvæsnet gennem litteratur og gennem elevernes tilbagemeldinger fra praktikperioderne. Vi kan konkludere, at eleverne kommer ud i langt flere plejesituationer med demente mennesker end tidligere. I den sammenhæng er vi blevet opmærksomme på, at vi ikke tidligere har haft fokus på den del af arbejdsmiljøundervisningen, der omhandler vold. Vi ønsker, at eleverne bliver mere bevidste om deres egen rolle i forebyggelse af vold og voldsomme oplevelser i samarbejdet med det demente menneske. Vi ønsker gennem PBL

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r (problembaseret læring) at styrke elevernes evne til at løse problemer, være opsøgende i forhold til at tilegne sig ny viden og forholde sig kritisk til problemer, de møder i arbejdslivet. Undervisningen vil omhandle: Kommunikation og gruppeprocesser, demensformer, konfusion og depression, sygepleje, omsorg til og aktivering af demente, livshistoriens betydning for kommunikation med demente, dementes rettigheder, tværfagligt samarbejde, samarbejde med pårørende og foreninger samt arbejdsmiljø med fokus på voldsforebyggelse, f.eks.: kommunikation, konfliktløsning, aktivering, arbejdspladsvurderinger og sikkerhedsorganisationens arbejde. Eleverne kommer ud i to praktikperioder af 12 ugers varighed i henholdsvis hjemmeplejen og på plejehjem. Her har de muligheder for i samarbejde med det demente menneske at anvende deres viden om, i hvilke situationer vold kan opstå, hvordan voldsepisoder kan forebygges, og hvordan vold og voldsomme oplevelser kan bearbejdes. Vi forventer, at projektet fremover skal afløse den nuværende undervisning i arbejdsmiljø. Tværfaglig forebyggelse, håndtering og efterbearbejdning af vold Ansøger: Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter Nord Kontaktperson: Karen Christensen Telefon: 9789 3113 E-mail: morkaren@ofir.dk Formålet er at udvikle et tværfagligt kursus, der dels på uddannelsesinstitutioner, dels i praktikken medvirker til, at de studerende/eleverne: opnår en faglig forståelse af konflikter og vold i relation til den sindslidende bruger tilegner sig forståelse for forebyggelse og håndtering af vold samt opfølgning efter voldsepisoder tilegner sig enkle redskaber til at forebygge og håndtere vold. sygeplejeskolen, social- og sundhedsskolen samt pædagogseminarierne fra Ringkøbing Amt i psykiatripraktik. Metode: Projektet inddeles i to moduler: Modul A foregår på uddannelsesinstitutionerne og består af fire timers teoretisk basisundervisning om vold som udtryksform. Modul B foregår i praktiktiden som to temadage, hvor der vægtes såvel teoriundervisning som rollespil og øvelser. Temadagene afvikles forskellige steder i amtet for at nå alle. For at alle studerende og elever kan nå at komme igennem forløbet, er det nødvendigt at afvikle to forløb om året i to år. Projektresultat: Såvel modul A som modul B afvikles for de studerende/elever, som er i psykiatripraktik, så der sker en skriftlig evaluering af projektet i august 2002. Projektet vil efter evaluering, justering og udvikling kunne fortsætte og evt. overføres til andre typer uddannelser. Håndtering af vold fra psykisk syge børn og unge Ansøger: Ungdomspsykiatrisk afd. QU, KAS Glostrup Kontaktperson: Ulla Fischer Telefon: 4323 3661 E-mail: gitl@glostruphosp.kbhamt.dk Vold hos børn og unge med psykiske lidelser udgør en særlig problemstilling, og kan ofte virke chokerende på personer, der ikke er forberedt herpå. De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på amtssygehuset i Glostrup behandler børn og unge i alderen 5-21 år og er samtidig uddannelsessted for sygeplejersker og pædagogstuderende. Volds- og voldslignende episoder er ofte overraskende og ubehagelige for de studerende. Projektet ønsker derfor at forberede dem på de særlige problemstillinger og gøre dem i stand til at håndtere vold og voldsepisoder hos denne gruppe patienter. Projektet vil en gang i kvartalet holde undervisningsforløb for studerende og vejledere. Undervisningen vil være en blanding af teori og praktiske øvelser samt bearbejdning af oplevelser i perioden. Projektets resultat vil danne grundlag for fortsatte undervisningsaktiviteter om forebyggelse af vold blandt særligt udsatte grupper. NLP-værktøjerne som metode til at håndtere, minimere og efterbearbejde voldsoplevelser for pædagogstuderende Ansøger: Socialforvaltningen Frederiksborg Amt Kontaktperson: Jette Pedersen Telefon: 4820 5422 E-mail: jep@fa.dk Formålet med projektet er at undersøge, om værktøjerne fra NLP-teorierne er brugbare metoder til, sammen med praktikvejlederne, at forbedre den pædagogstuderendes uddannelses- og arbejdssituation med udadreagerende brugere. Succeskriterierne for projektet vil være, at praktikanterne efter praktikken enten har lyst til fortsat at arbejde med udadreagerende brugere, eller er afklaret med, hvorfor de hellere vil arbejde med en anden målgruppe. Desuden at værktøjerne har været brugbare i praktikperioden, og at de studerende og vejlederne har fået lyst til at bruge dem fremover. Formålet er på længere sigt også at indføre kursets indhold som en obligatorisk del af uddannelserne og styrke den tværfaglige dimension. Målgruppe: Studerende/elever fra 15

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r 16 Målgruppen er otte praktikanter på institutioner med udadreagerende brugere og deres vejledere. Herudover deltager to pædagogiske konsulenter fra forvaltningen i undervisningsforløbet. Projektet foregår fra 1. februar til 31. juli 2001 og indeholder følgende: Tre undervisningsdage, hvor deltagerne indføres og trænes i modeller og værktøjer. Ca. tre måneder, hvor metoderne afprøves og indarbejdes i praksis på institutionerne. I denne periode mødes projektdeltagerne i grupper hver 14. dag og får coaching fra underviserne. To undervisningsdage med opsamling og erfaringsudveksling samt introduktion til nye værktøjer. Ca. tre måneder, hvor metoderne afprøves som beskrevet ovenfor. En dag til evaluering af forløbet. Evaluering og måling af succeskriterierne vil foregå ved spørgeskema til projektdeltagerne og på evalueringsdagen. Faglig kvalificering og kompetenceudvikling for de studerende på Solvang/ Tornehøjgaard Ansøger: Solvang og Tornehøjgaard Kontaktperson: Birgitte Bidgau-Davidsen Telefon: 4396 8655 E-mail: bibida@solvang.kbhamt.dk Tornehøjgaards og Solvangs målgrupper, hjemløse med psykiske og psykiatriske problemstillinger samt et ofte årelangt alkohol- og/eller stofmisbrug, gør, at den arbejdsmæssige og psykiske belastning for medarbejdere og studerende er meget høj. Projekt Faglig kvalificering og kompetenceudvikling for de studerende på Solvang og Tornehøjgaard vil blive et formaliseret undervisningsforløb med en undervisningsplan indeholdende en voldsforebyggelsesdel samt en praktisk pædagogisk del. De studerende skal via projektet opnå brugbare redskaber i relation til beboeren, således at den studerende i dialogen kan tage højde for den ressourcesvage beboers evt. voldsomme udtryks- og kommunikationsform. Se artiklen side 9. Vold og trusler om vold praktikantens situation i praktik Ansøger: Roskilde Pædagogseminarium Kontaktperson: Jane M. Lauridsen Telefon: 4636 7010 E-mail: froebhoejsem@froebhoejsem.dk Roskilde Pædagogseminarium har som forsøgs- og udviklingsarbejde støttet af midler fra puljen Vold som kommunikationsmiddel gennemført en temadag med titlen Vold og trusler om vold den pædagogstuderende i mødet med voldsrisiko. På temadagen blev resultaterne af pilotundersøgelsen med titlen Vold og trusler om vold den pædagogstuderendes situation i praktikken fremlagt og debatteret. Hensigten med temadagen var: At sætte fokus på problemstillingen for den studerende i praktikken. At oplyse om konkrete problemers indhold og karakter. At styrke samarbejdet mellem praksisfeltet og seminariet med henblik på at skabe mulighed for at udvikle forskellige metoder til at forebygge og bearbejde den studerendes voldsrisiko i praktikken. Denne ansøgning tager afsæt i temadagens arbejde i workshopper og de forslag, som kom frem, samt i pilotundersøgelsens resultater. Der er således tale om tre delprojekter, der skal ses som et samlet tiltag i arbejdet med at mindske og forebygge voldsrisiko i den studerendes praktik. Jeg vil jo kun hjælpe Ansøger: Sygeplejeskolen i Odense Kontaktperson: Vicerektor Helle Adolfsen Telefon: 6541 4491 E-mail: hea@sysodense.fyns-amt.dk Projektets formål er at styrke sygeplejestuderendes kompetence til konflikthåndtering og voldsforebyggelse under deres praktikophold på psykiatriske sengeafdelinger. Senere søges dette implementeret på alle psykiatriske praktiksteder, hvor Sygeplejeskolen i Odense har studerende i praktik. Projektet udvikles og gennemføres i tæt samarbejde mellem sygeplejeskolen og psykiatriske afdelinger ved Odense Universitetshospital, som er det praktiksted med det største antal praktikpladser. Efter udviklings- og planlægningsfasen gennemføres et todages kursus for de studerende i starten af deres praktikophold på psykiatrisk afdeling. Kurset afprøves to gange, før det evalueres. Hovedtanken med kurset er, at det både skal rette sig mod en bedre kognitiv forståelse hos de studerende og mod den rent kropslige dimension, kropsidentitet og kropssprog. Undervisningsmetoder, der kræver inddragelse og aktiv deltagelse af de studerende, vil blive vægtet. Evalueringen skal søge at inddrage data fra de studerende, praktikvejledere samt undervisere på kurset. Evalueringen ønskes foretaget af en ekstern ressourceperson med henblik på størst mulig validitet. Kursusforløbet, indhold og metoder revideres herefter i overensstemmelse med evalueringens resultater forud for implementeringen på alle de psykiatriske afdelinger/boinstitutioner, der har sygeplejestuderende fra Sygeplejeskolen i Odense i praktik. Praktikant i Psykiatrien i Århus Amt Ansøger: Uddannelsesafdelingen, Psykiatrien i Århus Amt Kontaktperson: Kerstin Bäck Møller, Pia Kielberg, Vibeke Sjøgreen Telefon: 7789 2330 E-mail: pki@psykiatri.aaa.dk/vsj@psykiatri.aaa.dk I den første puljerunde under projekt Vold som Kommunikationsmiddel fik vi bevilget penge til et uddannelsesforløb i konflikthåndtering og voldsforebyggelse for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i praktik i Psykiatrien i Århus Amt. I kølvandet på dette samt SUS spørgeskemaundersøgelse Vold i praktikken er vi blevet opmærksomme på: Behovet for at få et bedre overblik over, i hvor stort omfang, i hvilke typer afsnit/institutioner samt i hvilke situationer de studerende/eleverne bliver udsat for krænkelser under deres praktik. Behovet for at få et overblik over, hvordan der følges op, og af hvem, på de episoder, praktikanterne bliver udsat for. Behovet for i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne at

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r udvikle og aftale procedurer, der kan være med til at sikre, at informationer om praktikanternes oplevelser af krænkelser formidles mellem uddannelsesinstitutionerne og praktikstederne. Vi håber med dette projekt at få et klart billede af omfanget og arten af de krænkelser, praktikanterne oplever i deres praktik i Psykiatrien i Århus Amt. At få et billede af, hvordan der følges op på episoderne, og af hvem, og at få udviklet de nødvendige procedurer, der kan sikre den gensidige information mellem praktikken og uddannelsesinstitutionerne. De to projekter kan gensidigt kvalificere hinanden. Herved kvalificeres praktikanternes, praktikstedernes og uddannelsesinstitutionernes håndtering af risikoen for oplevelser med krænkelser, trusler og vold. Beredskab i tilknytning til psykisk/fysisk vold i relation til praktikinstitutionerne Ansøger: Ballerup Seminariet Kontaktperson: Kåre Therkelsen Telefon: 4465 1555 E-mail: kaare.therkelsen@ballerupsem.dk Seminariets studerende kommer i praktik i meget forskellige institutioner. Fordi de studerende er underlagt flere institutionskulturer og politiskadministrative forvaltninger, er det svært for seminariet at fremlægge en konkret politik i forhold til vold og trusler om vold. Truslen om og frygten for fysisk og psykisk vold er nærværende for flere af de studerende, når de er i praktik. De fleste institutioner har en politik i forhold til vold, men den tager ikke højde for de studerendes udsatte situation og indeholder ikke supervision efterfølgende. Der er også væsentlig forskel på, hvad der karakteriseres som vold og trusler, og hvordan voldsepisoder efterbehandles. Der findes en række undersøgelser og praktiske politikker i forhold til vold og trusler om vold på meget forskellige niveauer også hos praktikinstitutionerne. Seminariet og et udvalg af vores praktiksteder ønsker at identificere og samle dette materiale, så de erfaringer, som er gjort, bliver tilgængelige for os og vores interessenter. Vi ønsker at udvikle og implementere en politik med hensyn til voldsforebyggelse, færdigheder i at håndtere voldssituationer og en hensigtsmæssig efterbehandling af evt. voldsovergreb. Resultatet af udviklingsarbejdet er tænkt at være central viden om vold som udtryksmiddel, herunder trusler om kropskrænkelser. Dernæst ønsker vi at udvikle systemer, som kan opgradere denne viden og give os mulighed for at følge med i vidensproduktionen inden for feltet. Vi ønsker at udvikle undervisningsmetoder og -materiale, som kan bruges i praktikforberedelsen af de studerende, og at udvikle hensigtsmæssige efterbehandlingsmetoder for studerende, som udsættes for vold. Processen skal ske i samarbejde med udvalgte praktiksteder og interessenter, og resultatet implementeres i disse institutioner og i seminariets praktikpolitik. Ved egen kraft og fælles hjælp Ansøger: Aalborg Socialpædagogiske Seminarium Kontaktperson: Uffe Vester Nielsen Telefon: 9631 4550 E-mail: uffe.vester.nielsen@aalborgsem.dk Med udgangspunkt i en individuel behovsafklaring udvikles et femdages kursus. Målet hermed er både at ruste deltagerne i forhold til voldsforebyggelse og at kvalificere seminariets undervisere til undervisningen i dette tema. Ligeledes er det et mål at udbygge samarbejdet mellem Aalborg Socialpædagogiske Seminarium og det sociale område i Nordjyllands Amt. Konkret skal der foretages et fokusgruppeinterview med studerende. På baggrund heraf skal der i samarbejde mellem erfarne instruktører/ledere fra praksis og seminariets undervisere udvikles og gennemføres et tredages kursusmodul samt 2 x 1 opfølgningsdage. Kurset skal afvikles to gange med 24 deltagere hver gang. Begge kursusforløb tænkes sammensat med ligelig deltagelse af medarbejdere fra praksis og studerende. Begrundelsen er, at et mix vil kunne inspirere og kvalificere begge grupper. Indholdet i kurset tænkes udviklet med en tværfaglig tilgang, hvor kommunikation og ledelse, drama og pædagogik bliver gennemgående elementer. Der indlægges øvelser, hvor teori krydres med praksis. Som noget centralt afprøves videooptagelse af samspilssekvenser fra praksis. Optagelserne analyseres efterfølgende på holdet/ med den enkelte. Der gøres brug af videoobservations- og analysemetoden Marte Meo. Marte Meo betyder ved egen kraft. Det er ideen, at det tætte samarbejde mellem nøglemedarbejderne fra det sociale område i Nordjyllands Amt og seminariets undervisere skal føre til øget gensidigt kendskab og forståelse for hinandens problematikker og udgangspunkter. Formodningen er, at vi ved fælles hjælp kan mere, og sigtet er at udarbejde en samarbejdsaftale, som også fremover kan sikre en koordineret indsats i forhold til voldsforebyggelse. Se artiklen side 5. 17

P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r Forebyggelse, håndtering og minimering af vold Ansøger: Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt Kontaktperson: Lene Dahlgaard Telefon: 9615 3400 Voldshåndtering En faglig kompetence i de sociale- og sundhedsfaglige uddannelser Ansøger: Storstrøms Amt Kontaktperson: Jeanette Skamby/Marion Ravn Telefon: 40619484 gen. Kurserne tager udgangspunkt i psyke og kommunikation, og undervisningsmetoderne vil være procesorienterede. 18 E-mail: sosu-id@vibamt.dk Formål: At udvikle samarbejdet og sammenhængen mellem skole og praktikforløb inden for social- og sundhedsassistentelevernes psykiatriske arbejdsfelt med fokus på årsagerne til vold, håndtering, minimering og forebyggelse af vold. Indhold: Projektet vil fokusere på fælles forståelse af centrale temaer som begrebsafklaring, voldens aspekter, teoretisk viden om forebyggelse og håndtering, omsorgsrollen, pædagogiske principper, bearbejdning og tackling af oplevelser samt juridiske forhold. Samarbejdet mellem skole og praktik udvikles via fælles temadage med oplæg om den nyeste viden om vold som kommunikationsmiddel. Med dette fælles udgangspunkt udarbejdes undervisnings- og vejledningsmateriale til brug i skole- og praktikperiode. Materialet afprøves og evalueres ud fra elevernes læring og handlekompetence inden for området. Metode: Social- og Sundhedsskolen arbejder med problembaseret læring i teoriundervisningen i psykiatri. Denne pædagogik ønskes overført til projektet. Skolens undervisere i psykiatri og vejledere fra alle relevante psykiatripraktiksteder skal derfor arbejde med at udvikle problembaseret materiale om vold som kommunikationsmiddel til social- og sundhedsassistentuddannelsens psykiatrimodul (skoleperiode og praktikperiode). Udgangspunktet er to temadage for undervisere og vejledere med eksterne oplægsholdere. Efterfølgende skal undervisere og vejledere i tværfaglige grupper opstille relevante problemer i forbindelse med den teoretiske og praktiske undervisning i forebyggelse af vold. Problemstillingerne er udgangspunkt for tre dages gruppearbejde med udvikling af undervisningsmateriale og didaktiske overvejelser, der tager udgangspunkt i problembaseret læring. Materialet afprøves på februar 2001s psykiatrimodul. Fælles evaluering sker umiddelbart efter. E-mail: konflikt@soc.stam.dk Arbejdspladsvurderinger i Storstrøms Amt viser, at vold er et alvorligt problem på det sociale og socialpædagogiske område på trods af den indsats, der er gjort for at forebygge volden. Mange institutioner er praktiksteder for elever og studerende. Derfor er det vigtigt, at de klædes på til mødet med klienter med voldelig udtryksform, både af skole/seminarium og i praktikken. På den baggrund vil voldsforebyggelsesinstruktører fra amtet lave et projekt for pædagogstuderende på et af amtets seminarier, for social- og sundhedsassistenter fra en af socialog sundhedsskolerne samt for praktikvejledere fra amtets særligt udsatte sociale og socialpædagogiske institutioner. Overordnet formål: At integrere voldsforebyggelse i en mere helhedsorienteret og fast procedure i de sociale og sundhedsfaglige uddannelser med henblik på at minimere vold i praktikopholdet og give praktikanter mulighed for at bearbejde vold og trusler om vold. Mål og metoder: Målet er at udvikle et dynamisk uddannelsesforløb, der forbereder studerende på voldsrisikoen og styrker dem i at forebygge vold og håndtere konflikter. Uddannelsesinstitutioner og -steder vil blive inddraget. Projektet skal give lærere, praktikvejledere og praktikanter viden om og metoder til at håndtere vold som kommunikationsmiddel og voldsproblematikken generelt, og udvikle brugbare metoder til at forberede praktikanter og praktikvejledere på voldsrisikoen. Der arbejdes på to uddannelsesforløb et for de daglig ansvarlige praktikvejledere og et for praktikanter, delt imellem skole/seminarium og praktiksted. Der vil blive udarbejdet introprogrammer for praktikanter, lavet interview, holdt dialogmøder og seminar og ske løbende evaluering. Der vil blive udviklet undervisningsmaterialer med metoder, værktøjer og forslag til rammer for undervisnin- Fortællinger om vold og trusler i det pædagogiske arbejde Ansøger: Seminariet i Esbjerg Kontaktperson: Rektor Hanne Meyer Telefon: 7514 1688 E-mail: esbjergsem@esbjergsem.dk Målet med projektet er med afsæt i én temadag: At fremdrage fortællinger om vold/trusler At dele oplevelserne med hinanden i refleksive team At uddrage perspektiver/evt. kommende projekter At arbejde videre med problemfeltet i form af cases til undervisningsbrug videoer eller anden konkret form for formidling. Metoden kan illustreres således: a. Fortællinger b. Synliggørelse/refleksion c. Opsamling af fortællinger til videre bearbejdelse/undervisningsmateriale d. Seminariet/institutionerne laver en produktviden, der fremover kan anvendes. Målgruppen er henholdsvis studerende med erfaringer fra eget arbejde/ praktik (og dermed mulighed for at fortælle historier) og medarbejdere fra dag- og døgntilbud, der har oplevelser med vold i arbejdet med udviklingshæmmede eller inden for det psykiatriske område. Som følge af den valgte metode/arbejdsform skal medarbejderne ikke undervise, men fortælle dvs. være katalysatorer i forhold til de studerendes egne oplevelser og erfaringer. Medarbejderne kan findes via BUPL og SL begge fagforeninger skal også briefes/gøres interesserede i temadagen.

P u l j e n F l a s k e h a l s e Vrede kan tæmmes Unge psykiatriske patienter griber ofte til vold og trusler. Men de er sjældent voldsmænd. Bag volden gemmer der sig nogle usikre unge mennesker, der ikke har de færdigheder, der skal til for at give udtryk for deres umiddelbare vrede på anden måde. Men det kan de lære. Af ergoterapeut Karin Jessen og social- og sundhedsassistent Tom Kristensen, Ungdomspsykiatrisk Afdeling F, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov For et par uger siden blev Jens vred over, at to plejere førte ham ned på hans værelse på afdelingen. Hans vrede gik især ud over den ene af dem, Peter. Jeg blev sur, fordi jeg ikke kunne få lov til at komme hjem på weekend, og så svinede jeg Peter til. Jeg sagde, han var en lort, og jeg truede med at give ham én på hovedet. Jens er 19 år og har været frivilligt indlagt på vores lukkede afdeling i tre måneder. Han har tre gange tidligere været indlagt kortvarigt med psykose som følge af stofmisbrug og har under denne indlæggelse fået stillet diagnosen skizofreni. Som et led i behandlingen fortæller Jens om, hvorfor han blev så vred den dag. Sammen med tre andre unge patienter deltager han i en gruppe, som mødes seks gange i løbet af to uger for at lære andre udtryksformer end vold. Det sker med os som trænere. Hvert møde varer halvanden time, der er en fast dagsorden hver gang, og vi mødes i afdelingens konferencerum. Atmosfæren er afslappet, der er plads til et godt grin, og de unge bliver budt på sodavand og kaffe. Under indlæggelsen har Jens fortalt, at han ofte bliver forstyrret af forestillinger om, at han smadrer folk på forskellige bizarre måder. Han er bange for, om han kan blive ved med at kontrollere disse forestillinger, og han græder, når han fortæller om dem. Han har også fortalt, hvordan han under en hashrus kom op at slås med én, som han fik lagt ned og bagefter sparkede i hovedet. Han blev ikke ked af det, da han fortalte om slagsmålet. Tværtimod var han tilfreds med at have sat sig i respekt. På afdelingen oplever vi, at Jens hurtigt bliver rastløs. Han har svært ved at koncentrere sig, har en dårlig situationsfornemmelse og er kraftigt styret af sine impulser. Vi tilbød Jens at deltage i gruppetræningen, da han ofte truer personalet på afdelingen og er indblandet i voldelige episoder, når han er på udgang. 19

P u l j e n F l a s k e h a l s e Uretfærdigt behandlet Temaet for dagens træning er At mestre vrede (se faktaboks). Jens fortæller om episoden med de to plejere, da vi spørger ham, hvornår han sidst var virkelig vred. Vi spørger, om han vil være med til at kigge nærmere på, hvad der skete, om han tror, han kan holde til det, eller om han stadig er så vred, at det vil være bedre at vente, til han føler sig mere rolig. Det er vigtigt, at vi gør det klart for ham, at hvis han vil ændre sin adfærd, må vi sammen finde ud af, hvordan han kan bære sig ad. Vi kan ikke alene hindre ham i at være voldelig. Han siger, at han er klar, og så beder vi ham analysere, hvad der skete. Han begynder med nøje at beskrive situationen: Hvem der var til stede, hvor de befandt sig, hvem der sagde hvad og så videre. Dernæst beder vi ham beskrive de tanker, han gjorde sig, da han stod midt i det hele. Jeg tænkte, at andre har det meget bedre end mig, og at det var uretfærdigt, at jeg ikke kunne få lov at komme hjem på weekend. Jeg følte, at plejerne irriterede mig bevidst, så jeg kunne få det pissedårligt, lyder Jens beskrivelse. Vi spørger også til hans følelser under hændelsen. Han fortæller, at han ofte har følt sig mindre værd og derfor er blevet irriteret og vred. Det var sådan, han havde det med de to plejere. Han beskriver sine kropslige reaktioner med ord som uro, rastløshed og spændte muskler. Han fortæller, hvordan han kan gå rastløs omkring med hævede skuldre og se vred ud, og at han let kommer i konflikt med dem, der kommer til at irritere ham. På den måde hjælper vi ham til at se, at hans tanker og følelser i sådan en situation afgør, hvordan han handler. Der er ikke langt fra de hævede skuldre, til han langer ud efter modparten, så hvis han skal handle anderledes, må han både ændre sine tanker om sig selv og om de mennesker, der omgiver ham. Jo mere bevidst han bliver om sin måde at reagere på, desto lettere vil han få ved at styre sit liv. De andre taler med Jens har gennemgået episoden sammen med os, så nu inddrager vi de Temaer i social færdighedstræning 1. Problemløsning Vi træner en metode, der kan være en hjælp til at løse problemer i hverdagen. Den enkelte unge nævner et vigtigt problem og laver en liste over mulige løsningsforslag. Dernæst evaluerer vi de forskellige forslag og ser på fordele, ulemper og konsekvenser. Vi vælger den bedste løsning og planlægger, hvordan den unge kan gennemføre den. 2. Samtalefærdigheder Vi træner, hvordan de unge kan bruge hverdagssamtaler til at skabe venskaber og tilpasse sig fællesskabet. Ved hjælp af oplæg, diskussion og rollespil, som vi optager på video, træner de unge, hvordan de indleder en venlig samtale, holder en samtale i gang og afslutter den på en behagelig måde. Og hvordan de afgør, om andre ønsker eller ikke ønsker at tale med én. 3. Selvtillid Vi træner, hvordan de unge kan undgå at være for aggressive eller for indesluttede. Men først beskriver og identificerer vi grundfølelser og analyserer og diskuterer, hvad underdanig og aggressiv adfærd er. Når de unge kender deres egen måde at reagere på, kan de lære at ændre det, som giver dem vanskeligheder. De øver sig i at give klart, ærligt og direkte udtryk for positive og negative følelser og i at håndtere situationer imellem mennesker, som de normalt finder svære. 4. Angst For at blive bevidst om kroppens reaktioner ved angst, indleder vi med en gennemgang, der viser, at de unge ikke behøver at være bange for at dø af fysiske årsager under et angstanfald. Det er mange af dem, fordi de ikke er klar over, at der er en naturlig forklaring på, at kroppen reagerer, som den gør. De unge træner strategier og teknikker til at håndtere angsten. Og de lærer forskellige måder at mindske angsten på: kognitive og kropslige teknikker og teknikker til at forebygge stress. 5. At mestre vrede Mange af de unge har meget kort fra tanke til handling, så ofte griber de for hurtigt til løsninger, når de bliver vrede. Ved at hjælpe dem til at blive mere bevidste om forløb og konsekvenser kan de lære at tænke sig om, så de ikke bliver så voldsomme. De unge beskriver nøje en situation, hvor de blev meget vrede: Hvem der var til stede, hvor og hvornår situationen fandt sted, og hvem der sagde hvad. Hvilke tanker de gjorde sig, hvilke følelser og kropslige reaktioner de havde, og hvordan de handlede. Derefter kigger vi på andre måder at tænke på i situationen og på, hvordan det ville påvirke deres følelser, kropslige reaktioner og adfærd. De lærer desuden, hvordan de kan give udtryk for vrede på en behersket måde, og hvad de kan gøre, når vreden er så stor, at de er ved at tænde af. 6. Tur ud af huset For at afprøve nogle af de teknikker, de unge arbejder med og for at have noget at se frem til! tager vi ud og spiser på restaurant. Vi planlægger turen hjemmefra, og den enkelte får en opgave, som passer til, hvad han eller hun skal øve sig på, for eksempel at bestille mad og køre med bus. 20

P u l j e n F l a s k e h a l s e andre unge i gruppen og beder dem kommentere det, vi har snakket om. Vi spørger, om de har forslag til andre tanker, Jens kunne få om episoden. Du kunne have tænkt: Peter vil nok ikke sende mig hjem på weekend, fordi jeg så kan få det rigtigt dårligt, foreslår én. Gruppens input er meget vigtige, da unge lytter meget til hinanden. Derfor fortsætter vi med at snakke om, hvad der gør dem vrede hver især. Den anden fyr i gruppen fortæller, at han tændte af forleden, fordi det på fællesmødet blev besluttet, at aftensmaden skulle være en vegetarret. Han reagerede ved at rejse sig op, sparke til døren og true en medarbejder. Resultatet var, at hun tilbød ham at undersøge, om der var noget mad i fryseren, han kunne lide. Det gav de andre unge en oplevelse af, at han kunne få særbehandling ved at true. Under gruppesnakken kommer det frem, at han ikke havde noget imod de andres forslag, men var bange for, at han ikke kunne blive mæt, når der ikke var kød på bordet. Ved at gå i dialog med ham får vi en forståelse af, hvorfor han handlede, som han gjorde, mens vores kollega i den umiddelbare situation oplevede en fyr, som manipulerede med hende. Jens følger op og siger, at han ofte bliver vred, når han ikke får sin vilje, når han synes, andre bevidst irriterer ham, eller når han ikke føler sig respekteret. Situationer, som han i lighed med de andre i gruppen tit kommer ud for. Deltagerne lytter til hinandens erfaringer, og det hjælper dem til at få øje på udløsende faktorer hos dem selv, som de ikke er bevidste om. Og som samtidig er et godt udgangspunkt for en fortsat dialog, for eksempel: Det kan jeg godt forstå, du bliver sur over eller: Hvor er du grov! På samme måde arbejder vi med tidlige advarselssignaler, for eksempel hvordan man mærker, at man er ved at blive vred. Vi taler også om, hvad man kan gøre, når man kan mærke, at vreden er så stor, at man er ved at tænde af. Jens foreslår, at han kan gå væk fra situationen. Eller gå udenfor og slå en knytnæve ind i et træ eller kaste store sten i vandet. Det er vigtigt, at de unge lærer, at de ikke altid kan tale sig ud af problemerne og derfor kan have brug for at køle lidt af. Én bryder ind i køen Man skal ikke altid bare gå. Derfor øver de unge sig i, hvordan de kan give udtryk for deres vrede følelser på en direkte, men behersket måde, så de både kommer af med vreden og viser hensyn til den person, de står over for. Det foregår blandt andet ved hjælp af rollespil. For eksempel kan én af de unge få følgende opgave: Du står i kø i kiosken, og pludselig bryder én ind foran dig. Han siger, han har meget travlt. Hvad gør du? Deltagerne må også gerne selv komme med en situation, som de vil øve sig på. Hvis den unge siger ja, optager vi spillet på video og kigger på det senere. Jens er meget optaget af at øve sig. Han vil gerne være på og optages på video. Til at begynde med har han svært ved at lade være med at true, men han lærer det hurtigt. De tre øvrige i gruppen er noget mere tilbageholdende med at optræde foran et snurrende kamera fyren er usikker på, hvad det kan bruges til, mens pigerne undskylder sig med, at håret ikke lige sidder til at blive filmet. Tøjet er heller ikke det helt rigtige. Ud over videokameraet bruger vi tavlen til at skrive stikord til det, vi taler om. Vi gentager og samler løbende op på vores diskussioner, og vi beder de unge skrive stikord på deres arbejdspapirer. Desuden kopierer vi notater om dagens tema, som de unge så sætter i den mappe, de fik ved projektets start. Her sidder også kontrakten med de vilkår, de deltager i projektet på, og det interview, vi har lavet med dem for at vurdere, om projektet overhovedet er noget for dem. Inden vi skilles, får Jens til opgave at fortsætte træningen efter gruppemødet. Sammen finder vi ud af, hvad han skal sige og gøre, hvis han igen bliver vred. Hvordan det går, vil vi så kigge på i næste gruppesamling. Jens ændrer adfærd Jens var på trods af store problemer med at koncentrere sig i stand til at følge samtlige gruppemøder og være der tiden ud. Han stod altid klar, når der var møde han glemte dog næsten altid at tage sin mappe med, som han så måtte hente. Da Jens var færdig med forløbet, spurgte han, om han kunne få lov til at være med i næste runde, da han syntes, det var et meget spændende projekt. Det intensive samarbejde har givet os en god kontakt med Jens, som vi kan bruge i hans videre behandling. Hans adfærd i afdelingen har ændret sig under projektet. Nu hilser han på os, når vi kommer i afdelingen, og han er generelt mere imødekommende og høflig han spørger til, hvordan vi har det og ønsker os god weekend. Men det gælder ikke kun os. Jens behandler har spurgt os, om vi har sagt, at han skal opføre sig 21

ordentligt over for hende, for han truer hende ikke længere under deres samtaler. Jens har følt sig set, hørt og respekteret under forløbet. Det har givet ham troen på, at det nytter noget at prøve at ændre adfærd. Han har fået nogle konkrete redskaber med sig, han har fået en større forståelse af den måde, han Projektet reagerer på, og ikke mindst har han oplevet succes på områder, som plejer at volde ham store problemer. Det er så op til ham selv at holde fast i de gode intentioner og blive ved med at træne sine sociale færdigheder, når han bliver udskrevet. Det optimale vil være, hvis det kan ske i et planlagt samarbejde med støttepersoner. Tryggere arbejdsliv Trygge og attraktive arbejdspladser. Det er målet for det udviklingsprojektet, som Psykiatrien i 22 Afdeling F på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov er en lukket modtageafdeling med plads til ti unge fra 14 til 21 år. Der er 27 miljøarbejdere sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og ergoterapeuter på afdelingen. Gennem flere års arbejde med at forstå unge psykiatriske patienters voldelige adfærd er vi blevet klar over, at vold og aggressioner altid er symptomer. De unge har ofte vanskeligt ved at begå sig i samvær med andre, og for ikke at tabe ansigt bliver de truende og/eller aggressive. De er bange for at miste den magt, volden giver dem, og derfor tager det tid at lære dem at handle anderledes. Med en bevilling på 150.000 kroner fra Vold som Kommunikationsmiddel fik vi mulighed for at afprøve vores arbejdsmetoder mere målrettet. At undersøge, om vi via kognitive behandlingsmetoder kan lære voldelige, psykisk syge unge en ikke-voldelig udtryksform. Vi har fået bekræftet, at denne arbejdsmetode rummer store muligheder for vores gruppe unge. Vi har også erfaret, at succes ikke kun afhænger af metoden, men i høj grad af de unges tillid til os som trænere, af vores engagement og af atmosfæren og dialogen. Kognitiv behandling De unge begejstrede I de tre måneder, projektet varede, blev der indlagt 19 unge på afdelingen. Heraf otte under en eller anden form for tvangsforanstaltning, hvilket betød, at de ikke kunne deltage i projektet. Af de resterende 11 havde ti en aggressiv adfærd før de blev indlagt. Alle ti sagde ja tak til at deltage i projektet. Tre af dem gennemførte alle seks gruppemøder, de øvrige manglede et til tre møder. De mødte ikke op efter udskrivning til de sidste møder på trods af tilsagn. Fordi så få patienter har gennemført hele projektet, er det er ikke muligt at sige noget entydigt om virkning og sammenhænge. Men vi kan klart sige, at de unge var meget begejstrede for projektet. De var motiverede for at deltage i møderne, og ingen gik, før det var slut. De evaluerer specielt indhold, vigtighed og form meget positivt og giver entydigt udtryk for, at indholdet er meget vedkommende for dem. De kan bruge det i deres hverdag, de får svar på spørgsmål, så der er ting, der falder på plads, og viden om ting, de går og grubler over. Der er tale om samtalebehandling, hvor man arbejder ud fra viden om, at menneskers tanker er centrale for, hvad de gør, føler og tænker. Terapeuten tilskynder til ændringer i dagligdagen. I behandlingen kan der være fokus på tankerne og på træning af sociale færdigheder, af anden adfærd eller af mentale færdigheder. Det er en aktiv behandling, som kræver et tæt samarbejde med patienten. Nordjyllands Amt, har arbejdet målrettet med i det sidste år. Af sikkerhedsleder Preben Vesti Nielsen, Psykiatrien i Nordjyllands Amt IPsykiatrien i Nordjyllands Amt har vi i de senere år haft stigende problemer med at rekruttere og fastholde personale. Undersøgelser viser, at det blandt andet er de belastende psykosociale påvirkninger, som volden og frygten for vold giver anledning til, der får personalet til at vælge psykiatrien fra. Derfor gør vi nu en særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og vores opmærksomhed retter sig især mod, hvordan vi kan forhindre og forebygge vold i psykiatrien. Det er baggrunden for, at vi i september 2000 gik i gang med et toårigt udviklingsprojekt, hvor vi ved hjælp af forskellige metoder nærmer os det mål, vi har sat os: Vi vil sikre psykiatriens pleje- og behandlingspersonale et bedre og tryggere arbejdsliv. Projekt Voldsforebyggelse rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft er til dels finansieret med midler fra Arbejdstilsynet, idet vi har fået 430.000 kr. fra puljen Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud. Pengene har gjort det muligt at iværksætte en mere systematisk og gennemgribende indsats, end vi ellers ville have haft mulighed for. Indsatsen koncentreres om to hovedområder: psykosocialt arbejdsmiljø og voldsforebyggelse. Begge dele har vi også tidligere arbejdet med, men med projektet forventer vi at komme et stort skridt videre i vores be-

P u l j e n F l a s k e h a l s e på kursus. Desuden vil vi sikre, at alle nye medarbejdere forholdsvis hurtigt får grunduddannelsen. Analyse Styreredskab Gennem fire delprojekter opnåes en bred indsats mod volden. stræbelser på at skabe gode og attraktive arbejdspladser både for nuværende og kommende medarbejdere. Bred indsats gennem fire delprojekter Med projektet lægger vi vægt på at iværksætte en bred voldsreducerende indsats, og et vigtigt delmål er, at antallet af arbejdsulykker skal reduceres. Derfor vil vi i løbet af projektperioden blandt andet vurdere og bearbejde forhold vedrørende magtanvendelse. For at fastholde, at der netop skal gøres en bred indsats for at komme volden til livs, har vi valgt at arbejde med fire delprojekter: 1. Uddannelse af medarbejdere i voldsforebyggelse 2. Uddannelse af lokale vedligeholdelsesinstruktører 3. Udvikling af et dynamisk APVsystem 4. Udvikling af forbedrede metoder til analyse af ulykker. Kurser i voldsforebyggelse Første delprojekt bygger videre på et kursusforløb, som i de senere år er udviklet af psykiatriens ledelse, sikkerhedsorganisation og uddannelsesog udviklingsafdeling. Vi har gode erfaringer med kurset og finder det naturligt, at det også fremover skal udgøre en vigtig del af den voldsforebyggende indsats. Kurset er opdelt i to moduler på hver to dage: Uddannelse Undervisning Modul 1: Udvikling af egne psyko-fysiske ressourcer Medarbejderne undervises i afværgeog pacificeringsteknikker samt frigørelsesgreb. Og de lærer, hvordan afværgeteknikker kan blive en del af omsorgen for beboer eller patient. Modul 2: Reaktioner, samspil og handlinger i forbindelse med aggression Medarbejderne får en udvidet forståelse for deres egne og kollegernes reaktioner og handlemønstre i forhold til angste eller aggressive beboere og patienter. Gennem analyse af forskellige situationer trænes de i at handle hensigtsmæssigt i forhold til konflikter. Kurserne tilpasses lokalt til deltagernes arbejdsområder, for eksempel skelnes der mellem, om de arbejder med patienter på de psykiatriske sygehuse eller med beboere i de socialpsykiatriske boformer. Hvor langt er vi? I 1997-2000 gennemgik ca. 400 medarbejdere kurset i voldsforebyggelse, og siden projektets start i september 2000 har yderligere 250 medarbejdere været på kursus. Dermed har ca. to tredjedele af vores pleje- og behandlingspersonale fået en grunduddannelse i voldsforebyggelse, og målet er nu, at også den sidste tredjedel skal Lokale vedligeholdelsesinstruktører Vi er klar over, at de færdigheder, medarbejderne opnår, hurtigt kan blive glemt igen. Sker det, er der risiko for, at deres evne til at gribe hensigtsmæssigt ind i konflikter forringes. Med delprojekt 2: Uddannelse af lokale vedligeholdelsesinstruktører gør vi derfor en indsats for at forhindre, at medarbejdernes indlærte viden og praktiske færdigheder går tabt. Ved at uddanne lokale instruktører har vi skabt en parallel til de somatiske sygehuses løfte- eller forflytningsinstruktører. I psykiatrien skal instruktørerne i samarbejde med afsnitslederne løbende tilrettelægge og gennemføre psyko-fysiske øvelsesprogrammer for deres kolleger. Hvor langt er vi? Fra januar til april 2001 har vi uddannet 30 vedligeholdelsesinstruktører. Når projektperioden slutter (medio 2002), vil vi vurdere, om instruktør-modellen fungerer tilfredsstillende, og udstikke konkrete mål for den kommende indsats. Umiddelbart kunne et af målene være, at samtlige afsnit får en-to uddannede instruktører, hvilket så vil medføre, at der skal uddannes yderligere 30-40 af slagsen. Dynamisk APV-system Det tredje delprojekt Udvikling af et dynamisk APV-system er aktuelt, fordi vi gerne vil udvikle et styreredskab, som lederne og sikkerhedsgrupperne kan bruge i deres arbejde med løbende at vedligeholde det psykiske arbejdsmiljø. For det er der brug for ikke mindst i psykiatrien, hvor det psykiske arbejdsmiljø har afgørende indflydelse på behandlings- og plejemiljøet og dermed også stor indvirkning på den potentielle voldsrisiko. At arbejde med psykisk syge mennesker er som bekendt ofte meget krævende. Ikke mindst fordi den enkelte medarbejder ofte bruger sig selv som det vigtigste værktøj i samspillet med den psykisk syge. Det får mange medarbejdere til at opleve, at de har et indholdsrigt og givende arbejde, men omvendt er der 23

24 også stor risiko for, at arbejdet bliver en belastning for medarbejderne, så de føler sig nedslidte eller udbrændte. Medmindre der gribes ind i tide, for eksempel med supervision og andre tiltag, der kan bryde den onde cirkel, som de er på vej ind i. Sker det ikke, vil det psykiske arbejdsmiljø forringes og formentlig have en afsmittende negativ effekt på pleje- og behandlingsmiljøet, så risikoen for vold og konflikter øges. Med den dynamiske APV vil vi netop udvikle et system, der kan bryde de onde cirkler, og allerhelst være med til at forhindre, at de overhovedet opstår. Systemet skal med andre ord bruges til at kvalitetssikre det psykiske arbejdsmiljø ved, at ledelse, sikkerhedsgruppe og medarbejdere løbende bruger et systematisk værktøj til at fastholde, checke og vurdere de mange parametre, der har betydning for arbejdsmiljøet. Hvor langt er vi? Fra februar 2001 og foreløbig frem til nu har vi arbejdet med at udvikle og afprøve systemet i samarbejde med en række sikkerhedsgrupper inden for psykiatrien. Systemet er bygget op om tre grundlæggende bestanddele: psykosocialt arbejdsmiljø: vurdering af struktur og kultur voldsrisiko: vurdering af forebyggende tiltag skema til patient og beboervurdering: vurdering af risici og stimuli i forhold til den enkelte patient eller beboer. Til hvert område er der udarbejdet checklister med tilhørende vejledninger. Systemet afprøves fortsat og færdigudvikles i løbet af efteråret 2001. Analysemetode til ulykker Det fjerde og sidste delprojekt om udvikling af forbedrede metoder til analyse af ulykker skal primært styrke den forebyggende indsats mod voldsulykker. Idéen er, at vi kan blive bedre til at forebygge, hvis vi bliver bedre til at analysere de ulykker, der allerede er sket. Den forebyggende indsats skal både rettes mod de situationer, hvor enkeltstående og isolerede forhold og episoder forårsager voldsulykker, og mod de generelle forhold omkring det psykiske arbejdsmiljø i psykiatrien, som kan føre til, at ulykkerne indtræffer. Hvor langt er vi? Siden september 2001 har vi arbejdet på at udvikle et nyt analysekoncept, og vi lægger stor vægt på, at det skal relateres til det nyudviklede dynamiske APV-system. Første afprøvning af konceptet sker i november/december 2001. Voldspolitik Afslutningsvis vil jeg nævne, at vi indledte vores projektperiode med at formulere en voldspolitik for hele psykiatrien. Med politikken ønskede vi at fastlægge et holdningsmæssigt grundlag for de voldsreducerende initiativer, vi skulle i gang med. Det viste sig hurtigt, at der i de øvrige sektorer på socialområdet var stor interesse for arbejdet, og vi besluttede derfor at gå sammen om at lave en fælles voldspolitik for hele socialområdet i Nordjyllands Amt. Konkret blev politikken udarbejdet af områdeudvalget for det sociale område, og den er siden blevet omdøbt til Mål og vejledning for en indsats over for vold på arbejdspladsen. I foråret 2001 lavede udvalget pjecen Vold på arbejdspladsen, som angiver nogle klare mål for den voldsreducerende indsats og en vejledning i, hvad den enkelte sektor skal forholde sig til og udarbejde handlingsplaner for. Inden for psykiatrien forventer vi at kunne udarbejde vores handlingsplaner i løbet af efteråret og hermed er vi nået et godt stykke videre i bestræbelserne på at nå det overordnede mål, vi har sat os: Vi vil skabe trygge og attraktive arbejdspladser. Psykiatrien i Nordjyllands Amt omfatter to psykiatriske sygehuse og ni socialpsykiatriske boformer samt tre dagtilbud med i alt 1200 fuldtidsstillinger. Udviklingsprojektet er organisatorisk forankret i psykiatriledelsen og i sikkerhedsudvalget, og psykiatriens sikkerhedsleder står for den konkrete planlægning og gennemførelse. Psykisk arbejdsmiljø uden vold Ressourcepersoner på arbejdspladsen skal være med til at sikre løbende opmærksomhed på at forebygge vold og følge op på de initiativer, Familie- og Arbejdsforvaltningen i Københavns Kommune sætter i værk for at bedre det psykiske arbejdsmiljø. Af sikkerheds- og projektleder Birte Pedersen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune Sikkerhedsorganisationen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune har i de seneste år iværksat flere større initiativer på baggrund af arbejdspladsvurderinger. Projekterne Psykisk arbejdsmiljø uden vold er sat i værk af hovedsikkerhedsudvalget på baggrund af henvendelser fra de lokale sikkerhedsudvalg og de faglige organisationer. Vi har konstateret, at antallet af vold eller trusler om vold er stigende og af grovere karakter end tidligere. Denne udvikling er ikke umiddelbart overraskende, da mange af de borgere, forvaltningen betjener, har en særdeles udadrettet adfærd. For de medarbejdere, der arbejder i private hjem og på stofmisbrugs- og hjemløseområderne, er opgaverne desuden ændret væsentligt. I projektet uddannes en række ressourcepersoner blandt medarbejdere i voksenteam og på stofmisbrugs- og hjemløseområderne. Ressourcepersonerne deltager i et kursusforløb på fire dage og skal efterføl-

P u l j e n F l a s k e h a l s e gende formidle deres nye viden videre til deres kolleger og medvirke og inspirere til, at arbejdspladserne lokalt udvikler metoder og rutiner, der kan forebygge vold. Sammen med ledelsen skal de sikre, at der følges op på de initiativer, der sættes i værk. Organisationspsykolog Lotte Rasmussen underviser på kurset, og uddannelsen foregår på forvaltningens eget uddannelsescenter. En medarbejder herfra deltager aktivt i planlægningen og står for det praktiske. Udvalg forpligtet Projektets formål er at synliggøre behovet for forebyggende initiativer på arbejdspladserne og at få eventuelt allerede eksisterende handle- og kriseplaner ajourført, så de svarer til de faktiske forhold. Forhåbentlig kan omfanget af vold og trusler minimeres, så sygefraværet bliver mindre, og de ansattes tryghed forbedres, så de får lyst til at blive på arbejdspladsen. For at nå de ønskede resultater er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere arbejder sammen om at løfte opgaven. Og det er ikke mindst vigtigt, at projektets resultater videreføres og udvikles efterfølgende. Projektet er forankret i hovedsikkerhedsudvalget, men de lokale arbejdsgivere og dermed sikkerhedsudvalgene er pålagt at være aktive deltagere. Chefen for de berørte områder skal støtte kursisterne med formidling af viden og erfaring til de nærmeste kolleger. Den lokale arbejdsgiver, der er formand for sikkerhedsudvalget, skal sikre og understøtte, at projektets resultater formidles bredt i organisationen på lokalog handicapcentrene. Hovedsikkerhedsudvalget har til opgave at deltage aktivt i projektforløbet og efterfølgende sikre den videre udvikling og udbredelse til forvaltningens øvrige områder. Godt fra start Projektet for medarbejdere i voksenteam har været i gang siden februar. Projektets aktører er 15 arbejdsgivere, 15 sikkerhedsudvalg, 15 daglige ledere og 11 teamchefer, i alt ca. 130 personer samt 33 kursister. Der uddannes 33 personer fra de udvalgte 15 områder, fordelt på tre hold. Uddannelsen består af to gange to dage og indeholder blandt andet undervisning i psykisk arbejdsmiljø, krisereaktioner og konflikthåndte- Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for medarbejdernes trivsel. 25

P u l j e n F l a s k e h a l s e 26 ring. Der er indlagt hjemmeopgaver, for eksempel skal kursisterne holde personalemøde og udarbejde og revidere handle- og kriseberedskabet på arbejdspladsen. Derudover har de til opgave at formidle viden og erfaring til kolleger og sikkerhedsudvalg. Teamchefen og sikkerhedsudvalget skal som nævnt støtte medarbejderne aktivt. I forbindelse med uddannelsen skal kursisterne etablere en netværksgruppe på tværs af forvaltningen, så de kan være med til at sikre projektets forsatte udvikling både på deres egne arbejdspladser og i den øvrige organisation. Af referaterne fra de lokale sikkerhedsudvalgsmøder fremgår det, at nogle er godt i gang med at videreføre projektet, mens enkelte har brug for lidt mere tid, før arbejdet kommer på skinner. I september blev der holdt et temamøde for projektets aktører. Her blev der informeret om projektet indtil nu og orienteret om Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen er den største forvaltning i København Kommune med ca. 11000 ansatte. Forvaltningen består af 13 centrale kontorer, 15 decentrale lokal- og handicapcentre og ca. 580 større og mindre dag- og døgntilbud. Forvaltningen yder service til fysisk handicappede og psykisk syge under 67 år i eget hjem. Derudover har forvaltningen dagpleje og institutioner til børn under skolealderen, og dag- og døgntilbud til børn og unge, stofmisbrugere, hjemløse, arbejdsledige, psykisk syge og fysisk handicappede. Sikkerhedsorganisationen består af et hovedsikkerhedsudvalg, 26 lokale sikkerhedsudvalg og ca. 610 sikkerhedsgrupper. Sikkerhedsorganisationen omfatter både kommunale, amtskommunale og selvejende arbejdspladser. Det overordnede arbejdsmiljøarbejde er forankret i Kontoret for Personale- og Organisationsudvikling og varetages af forvaltningens sikkerhedsleder og en arbejdsmiljøkonsulent. det videre forløb. Kursister fortalte om opsamlet viden og erfaring, og hvordan de har formidlet projektet videre i organisationen. For at støtte kursisterne var der samme dag arrangeret netværksmøde. I december får kursisterne to dages undervisning i konflikthåndtering, som Netværkscenter for Konflikthåndtering i Storstrøms Amt, står for. Evalueringerne fra forårets kursister er fine, og giver hovedsikkerhedsudvalget mulighed for at vurdere, om der er behov for yderligere tiltag på kort eller langt sigt. Projektet for stofmisbrugs- og hjemløseområderne kom i gang sidst i august ved et informationsmøde for sikkerhedsudvalgets formand og medlemmer, institutionernes ledere og sikkerhedsrepræsentanter samt de kommende kursister, i alt ca. 80 personer. Der er stor interesse for at deltage i uddannelsen, og de fire kurser, der er arrangeret for disse områder, er fuldt besat. Forløbet er stort set identisk med forårets projekt, med den væsentlige forskel, at dette projekt kun involverer en arbejdsgiver og et sikkerhedsudvalg. De øvrige involverede er arbejdslederen fra de enkelte arbejdspladser samt kursisterne, i alt ca. 120 personer. Flytter holdninger I begge projekter sker der både mundtlig og skriftlig formidling til aktørerne. Der holdes møder for alle involverede flere gang i forløbet, og der udsendes nyhedsbreve til kursister og sikkerhedsudvalg. Projektet indgår også i de halvårsmøder, sikkerhedsudvalgene holder med sikkerhedsgrupperne, ligesom hovedsikkerhedsudvalgets halvårlige møder med sikkerhedsudvalgene fokuserer på projektet og dets resultater. I forbindelse med projektet er der udarbejdet kortlægnings-/spørgeskemaer til de involverede arbejdspladser og til sikkerhedsudvalgene. Skemaerne sendes ud før uddannelsesforløbet og ca. et halvt år efter, uddannelsen er afsluttet. Skemaerne behandles statistisk for at se effekten af uddannelsen. Spørgeskemaer til arbejdspladserne skal besvares ud fra medarbejdersynspunkt, og i skemaerne til sikkerhedsudvalgene spørges der om antal anmeldte eller ikke anmeldte arbejdsulykker, personaleophør og fravær med mere. Generelt kan vi konstatere, at tværgående indsatser og initiativer har stor effekt på sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøarbejde. Og at indsatserne ikke kun påvirker arbejdsmiljøet, men på kort og langt sigt flytter holdninger både op og ned i organisationen. Nyt arbejdsskadesystem Sideløbende med projekterne foregår det mange andre initiativer. Således indfører forvaltningen inden udgangen af 2001 et nyt arbejdsskadesystem, som består af en registreringsdel og en statistikdel. Formålet er, at forvaltningen både lokalt og centralt får mulighed for mere præcist at følge udviklingen og se, hvilke typer arbejdsskader der sker, og hvilke områder der fremover skal fokuseres på med tværgående aktiviteter. Som en ikke uvæsentlig sideeffekt vil det også kunne måles, om allerede iværksatte aktiviteter har haft den ønskede effekt, for eksempel om antallet af voldsepisoder er blevet færre. I forbindelse med at arbejdsskadesystemet er der udarbejdet vejledninger til sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalgene om, hvordan registrering og anmeldelse af arbejdsskader skal foregå. Hovedsikkerhedsudvalget har også taget initiativ til en vejledning til sikkerhedsorganisationen om arbejde i private hjem. Den beskriver blandt andet arbejdsgiverens ansvar og pligter, ergonomi, samarbejde, psykisk arbejdsmiljø, instruktion, rengøringsmidler og materiel med mere. Sikkerhedsorganisationen arbejder således ikke kun med arbejdsmiljøproblemerne fra én vinkel. Der opstår sideløbende behov for andre initiativer, der har sammenhæng med igangværende uddannelser eller indsatser. Herudover tages afsæt i København Kommunes overordnede arbejdsmiljøpolitik og værdibaseret ledelse. I de trivselsundersøgelser, der er foretaget både lokalt og centralt i forvaltningen, kan sikkerhedsorganisationen tage temperaturen på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. På den måde holdes arbejdsmiljøarbejdet i gang, og vi sikrer, at udviklingen er fremadrettet.

P u l j e n F l a s k e h a l s e Fokus på de fysiske rammer Døves Aktivitetscenter er i gang med en systematisk undersøgelse af de fysiske rammers betydning for vold. Den skal sammen med centrets hidtidige erfaringer danne udgangspunkt for det videre arbejde med at skabe bedre forhold for brugere og medarbejdere. Af afdelingsleder og projektansvarlig Hanne Kjempff, Døves Aktivitetscenter, Herlev Døves Aktivitetscenter har hele tiden arbejdet målrettet med at mindske og forebygge brugernes udadrettede adfærd. Men det har ikke været nok til at nedbringe volden til et absolut minimum. Aktivitetscentret har fået tre påbud fra Arbejdstilsynet om væsentlige problemer, der kræver en løsning i form af tilfredsstillende handleplaner, herunder påbud om at forebygge risiko for vold. Arbejdstilsynets vurdering er, at der til trods for det store arbejde, Aktivitetscentret gør for at forebygge vold, stadig forekommer unødige voldsepisoder, og at en væsentlig del af disse skyldes de fysiske rammer. Handleplanen tager derfor udgangspunkt i Arbejdstilsynets tilsynsrapport om psykisk og/eller social træthed hos personale og brugere, blandt andet som følge af det meget koncentrations- og opmærksomhedskrævende arbejde, og i aktivitetscenterets egen arbejdspladsvurdering, der siger, at der er for mange mennesker på få kvadratmeter. Fra Vold som Kommunikationsmiddel har vi fået projektmidler til en undersøgelse af en eventuel sammenhæng mellem voldsproblematikken og de fysiske rammer på Aktivitetscentret. Projektet er påbegyndt i juli 2001 og skal være færdigt med udgangen af i år. Døves Aktivitetscenter Men først lidt mere om Døves Aktivitetscenter og de fysiske rammer. Aktivitetscentret en del af det landsdækkende Center for Døve. Vi tilbyder beskyttet beskæftigelse og aktiviteter og samvær til en bred vifte af voksne døve i alderen 18-65 år med varig nedsat funktionsevne. Center for Døve ligger i Herlev og er et typisk institutionsbyggeri fra 1972 betonelementbyggeri med eternittag. Bygningerne er i to etager, og indervæggene er af betonelementer med begrænsede muligheder for ombygning. Selve Aktivitetscentret råder over to tilstødende lokaler på i alt 484 kvadratmeter. Disse lokaler er ikke rumopdelte bortset fra afskærmning mellem køkken og kontor. Derudover har vi et lagerlokale i kælderen. Personalet har et pauserum på gangen, hvor der også er rygeafdeling for medarbejdere og brugere, samt omklædningsrum, som ligeledes deles af brugere og medarbejdere. Aktivitetscentret har sin egen bus med plads til ni personer. I de sidste syv-otte år er der sket en rivende udvikling med Aktivitetscenteret, som er gået fra at være et traditionelt værksted med 36 brugere og 4 værkstedsassistenter, til i dag at have 53 brugere og 15 medarbejdere. Vi er fast uddannelsessted for praktikanter og råder over en værkstedshal og en gammel ombygget kantine. Medarbejderne fordeler sig på 10 døve og 5 hørende pædagoger og værkstedsassistenter (blandt andet håndarbejdslærer, finmekaniker, gartner og tømrer). Vores målgruppe er stort set uændret, men vi har fået flere sårbare og svært funktionshæmmede brugere. Det drejer sig især om brugere med autisme, døvblind-fødte, døvblind-blevne, kørestolsbrugere og brugere med andre fysiske funktionsnedsættelser (herunder også svagtsynethed) samt brugere med psykiatriske problemer. Ingen kan være i tvivl om de fysiske rammers betydning for vores velbefindende. 27

P u l j e n F l a s k e h a l s e 28 Plads til alle Der skal altså være plads til, at to personer for eksempel kan kommunikere ved hjælp af taktilt tegnsprog, og plads til at respektere brugernes personlige grænser for, hvor tæt andre mennesker kan komme. Der skal være plads til, at de unge kan hygge sig sammen og bruge deres kroppe, uden at de er til fare eller gene for andre. Der skal være plads til store spastiske bevægelser og til, at brugere i kørestol kan færdes her og så videre. Det stiller store krav til de fysiske rammer og til medarbejdernes opmærksomhed og koncentrationsevne. For medarbejderne betyder det også en bred og grundig viden om forskellige funktionsnedsættelser og høre- og synsnedsættelser. Samtidig stiller det krav om stor fleksibilitet og omstillingsevne, da brugernes funktionsniveau og kommunikationsevner er så bredt sammensat. Vi skal hele tiden kunne justere og ændre vores tilbud ud fra brugergruppen. I Center for Døves værdigrundlag er det centrale respekt og forståelse for døves og døvblindes kultur. At vi er en tosproget arbejdsplads betyder, at døve og hørende viser gensidig respekt og tager fælles ansvar for at udvikle arbejdspladsen til en tosproget kultur. Det har blandt andet betydet, at vi i Aktivitetscentret bevidst har indrettet rummene med henblik på at skabe et optimalt tegnsprogsmiljø for brugerne. Døves bedste mulighed for at få de informationer, hørende får gennem øret, er at bruge øjnene til at tilegne sig oplysninger om, hvad der sker i rummet. Det har både fordele og ulemper for alle parter. Brugerne har stort udbytte af at færdes i et tegnsprogsmiljø, hvor deres modersmål bruges hele tiden. Det giver en fællesskabsfølelse, styrker deres døveidentitet og indfører dem naturligt i døves kultur. Men den åbne struktur giver megen visuel støj, og stressfaktoren forøges, jo flere personer der befinder sig i lokalet af gangen. Der er meget forskellige grænser for, hvor påvirkelig man er over for visuel støj, og hvordan det influerer på ens opfatteevne og velvære. Kombineret med brugere, der fylder fysisk meget og/eller er fysisk urolige, kan det være med til at stresse både brugere og personale. Projektet lige nu Vores projekt skal bygge på den erfaring, vi har gjort os i det hidtidige voldsarbejde, men som vi indtil nu ikke har sat på skrift i større omfang, kombineret med de nye erfaringer, vi kan indhente om de fysiske rammers betydning. Vi tror ikke på, at de fysiske rammer alene er årsag til de voldelige episoder på Døves Aktivitetscenter. Vi vælger at rette fokus mod de fysiske rammer, ikke kun på selve Aktivitetscentret, men også de fysiske rammer, vi er omgivet af. Fordi vi har en formodning om og nogle konkrete oplevelser af, at disse forhold også er en væsentlig faktor i forhold til voldsproblematikken. Vi er stødt på det problem i vores forundersøgelser, at feltet tilsyneladende ikke er beskrevet i skriftlig form. Der findes ikke meget materiale og slet ikke i forhold til beskæftigelsesdelen, som vi repræsenterer. Vi har derfor udarbejdet vores projektbeskrivelse uden inspiration fra andre. Det kan vise sig at blive en svaghed, men har været nødvendigt, også fordi vi ikke har lang tid til undersøgelserne. Projektdesignet er udarbejdet på baggrund af mange diskussioner og en forundersøgelse af, hvad indholdet i projektet kunne være. Der er mange faktorer, der kan forstyrre arbejdet og målet med projektet, men vi håber samtidig, at der i perioden dukker interessante ting op, som kan være med til at kvalificere projektarbejdet. Vi er stadig i den indledende fase, hvor vi er i gang med at beskrive vores hidtidige arbejde med voldsforebyggelse: De problematikker, vi selv har arbejdet med, hvad vi har gennemarbejdet med Bedriftssundhedstjenesten, og de observationer, Arbejdstilsynet har gjort. Samtidig laver vi en beskrivelse af vores dagligdag i de fysiske rammer, vi har til rådighed på Center for Døve. Vi har iagttaget, at de omgivelser vi befinder os i, har stor betydning. Vi oplever, at der er en ringe accept af brugernes ofte noget specielle adfærd og behov. Det skaber nogle spændinger mellem de forskellige personalegrupper og øger det psykiske pres på medarbejderne i Aktivitetscentret. Det spiller også ind, at vi ikke har vores egne udendørsarealer. Udgangspunkt i kradsebogen Når en medarbejder eller bruger har været indblandet i eller vidne til en konfliktfyldt episode, registrerer vi det på et internt skema, vi i daglig tale kalder kradsebogen og/eller indberetter det til amtets jurister, jævnfør reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Disse to typer beskrivelser af hændelserne danner udgangspunkt for vores undersøgelse. Vi har udformet og afprøvet et spørgeskema til at afdække problematikken og arbejder lige nu med at justere og forbedre det for anden gang. En sådan evaluering af spørgeskemaet vil vi foretage en gang om måneden. De resultater, vi kommer frem til i undersøgelsen, vil vi supplere med kvalitative interview med medarbejderne. Vi har forventninger om, at vi kan bruge resultaterne af analysen til at afkræfte eller bekræfte antagelsen om, at vi i det fysiske miljø kan finde faktorer, der peger i retning af, hvordan vi kan nedbringe udadrettet adfærd til et minimum. Vores virksomhedsplan beskriver nøje vores udviklingsmål, som handler om, at vi fortsat vil arbejde på at udvikle arbejdsmiljøet på Døves Aktivitetscenter. Et arbejde, som vi med dette projekt kan kvalificere yderligere. Metoderne er beskrivelser, undersøgelser og analyser, men skal vi opnå succes, kræver det også en handleplan, der kan forbedre kvaliteten af vores arbejde, og som vi kan måle på, om vi rent faktisk bevæger os i retning af målene. Det, vi gør, er altså at sætte ord på meget af det, vi ved i forvejen, og opstille nye mål om det, vi vil undersøge i fremtiden og sætte i værk ud over projektperioden. Afslutningsvis i projektet skal vi diskutere, hvilke redskaber og/eller løsningsmuligheder der har vist sig i løbet af perioden, samt spørgsmål, som Arbejdstilsynet beder os tage stilling til. På den baggrund vil vi opstille en handleplan for vores videre voldsforebyggende arbejde.

Projekter under puljen Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud Et bo- og servicetilbud kan være ramt af vold, der skaber stor udskiftning i medarbejderskaren, hvilket igen giver lettere grobund for vold. En ond cirkel. 29

P u l j e n F l a s k e h a l s e 30 Forebyggelse af voldsepisoder i psykiatri og demensafsnit i Sorø Hjemmepleje Ansøger: Sorø Hjemmepleje Kontaktperson: Lene Rasmussen Telefon: 5786 4500 E-mail: lera@soroe.dk Projektets formål er at uddanne og udvikle personalet i socialpsykiatrien og demensafsnittene i Sorø Hjemmepleje (sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere) med henblik på at øge viden og færdigheder samt at bearbejde holdninger i forbindelse med forebyggelse af voldsepisoder. Projektet vil: udvikle redskaber og metoder til registrering og analyse af voldsepisoder udarbejde en uddannelsesplan for undervisning, som giver personalet en større viden om specialet samt pædagogiske metoder til forebyggelse af vold udarbejde en plan for supervision. Undervisning og supervision planlægges og varetages af en ekstern specialist på området i samarbejde med Sorø Hjemmeplejes uddannelseskonsulent og ledelse. Sikkerhedslederen i Sorø Kommune og distriktspsykiatrien er samarbejdsparter. Kollegial opbakning faglig kompetence Ansøger: Orion Kontaktperson: Thorkil Skov Telefon: 4822 8400 E-mail: thsk@fa.dk Orion er Frederiksborg Amts bo-, aktivitets- og støttetilbud til de socialt mest udsatte psykisk syge borgere. Kontakten er ofte konfliktfyldt, og risikoen for vold er til stede. Derfor er voldsproblematikken et væsentligt fokusområde for sikkerhedsarbejdet i organisationen. Der arbejdes målrettet med registrering og analyse af voldstilfælde og med projekter og uddannelsestiltag for at ruste personalet til opgaven. I den forbindelse tilrettelægges et uddannelsesforløb, hvor personalet trænes i kollegial støtte gennem psykisk førstehjælp og efterfølgende kollegial supervision: 1 1 /2 dags kursus: klargørelse og afgrænsning af begrebet psykisk førstehjælp, interventionsmuligheder og handlerum. Kurset holdes af psykologer fra FALCKs Krisehjælp. 4 dages kursus: Introduktion til metoder i kollegial supervision, afgrænsning af begrebet, øvelser i supervisionsforløb, kommunikationsog samtaleteori, refleksion og reflekterende team. Kurset holdes af uddannelsesafdelingen ved Psykiatrien i Århus Amt. Orion bruger refleksionsskemaer som en del af den obligatoriske indberetning. Når kurset er afviklet, vil der i tilslutning til refleksionen indgå kollegial opfølgning på hændelsen både akut og langsigtet. Kend dig selv, optimer dialogen forebyg vold Ansøger: Plejecentret Solgården, Bramming Kontaktperson: Inge Frandsen Telefon: 7656 1802 E-mail: bdsihf@brammingkom.dk Formålet med projektet er at give medarbejdere på plejecentret, der arbejder med ældre med psykiatriske lidelser og demens, et fælles vidensgrundlag og en fælles forståelsesramme for at kunne målrette forebyggelse af vold på arbejdspladsen. At udarbejde målsætninger og fælles værdier for arbejdet, i dialog med medarbejdere, ledere og brugere, og at opnå fælles holdninger til arbejdsmetoder. Det forventes at resultere i, at medarbejderne får større personlig indsigt, fælles forståelse som personalegruppe og større viden om brugerne. At brugernes normer bliver sat i højsædet, og at medarbejdere, der har interesse for at arbejde med målgruppen, fastholdes i fremtiden. Projektet vil: Opbygge en fælles forståelsesramme gennem dialogmøder med brug af eksterne konsulenter. Ruste gruppeledere, så de på sigt selv kan holde dialogmøder. Afvikle kursusforløb i forståelse og håndtering af konflikter for ca. 30 medarbejdere. Iværksætte dialogmøder med deltagelse af medarbejdere, ledere, brugere og pårørende. Indføre supervision og refleksion som naturlige arbejdsredskaber tre uddannes til at supervisere. Personaleuddannelse Ansøger: Vestcentret Bellisbo, Give Kontaktperson: Bodil Baunsgård Telefon: 7573 5066 E-mail: bodilb@vestcentret.vejleamt.dk Projektets formål er at uddanne personalegruppen til at arbejde struktureret og forudsigeligt, så beboernes tryghed ligger i strukturen og ikke i personalet. I mange bo- og servicetilbud er der enkelte beboere med voldelig adfærd. Beboere, der ikke betragtes som problematiske nok til at blive visiteret til boformer, hvor man arbejder med vold. Disse beboere har stort behov for struktur og forudsigelighed. Bellisbo har to sådanne beboere. Personalet uddannes til at gøre brug af videooptagelser og strukturere dagligdagen via billedtavler. Desuden indgår supervision fra psykolog så medarbejderne bl.a. lærer ovennævnte arbejdsmetoder. Andre bo- og servicetilbud med samme problematik vil kunne få gavn af erfaringer og resultater. Voldsforebyggelse rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft Ansøger: Psykiatrien i Nordjyllands Amt Kontaktperson: Sikkerhedsleder Preben Vesti Nielsen Telefon: 9631 1692/9631 1332 E-mail: pvn@psyk.nja.dk Målet med projektet er via en bred voldsreducerende indsats at fremme det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø på de psykiatriske arbejdspladser, så de i højere grad fremstår som attraktive for nuværende og kommende medarbejdere inden for Psykiatrien i Nordjyllands Amt. Projektet tager udgangspunkt i en voldspolitik, som udarbejdes ved projektets start og udgør det holdningsmæssige grundlag for samtlige voldsreducerende initiativer. Inden for rammerne af voldspolitikken udfor-

P u l j e n F l a s k e h a l s e mes konkrete mål for indsatsen. Målgruppen er psykiatriens plejeog behandlingspersonale. De metoder, der vil blive brugt, er: Uddannelse af medarbejdere i voldsforebyggelse Uddannelse af nøglepersoner i faglige, psykologiske og pædagogiske metoder Uddannelse af lokale vedligeholdelsesinstruktører Udvikling af forbedrede analysemetoder i forbindelse med ulykker Udvikling af APV er som dynamiske styreredskaber i forhold til den voldsforebyggende indsats Justering og forbedring af krisehjælpsordninger herunder psykisk første- og andenhjælp, udbredelse af anvendelsen af debriefing samt uddybning og præcisering af lederroller og -ansvar Vurdering, planlægning og tilpasning af tekniske og fysiske forhold. Der vil være et løbende samarbejde om projektet med Nordjyllands Amts BST. Se artiklen side 22. Instruktør i konflikthåndtering Ansøger: Sølund Kontaktperson: Lillian Hansen Telefon: 8793 1122 E-mail: lha@solund.aaa.dk Sølund er et bosted under Århus Amt for personer med varige funktionsnedsættelser. Der er ca. 210 beboere og ca. 500 medarbejdere. Sølunds beboere bliver vedvarende sværere at tackle. Vold er et tiltagende problem trods det, at man i mange år har arbejdet systematisk med det. Sølund har oprettet bosteder for beboere med udadrettet adfærd. Der har været satset på uddannelse og supervision, men resultatet har ikke været tilfredsstillende i forhold til at fastholde personalet. Der er mange interne registreringer af vold mod personalet og mange arbejdsskadeanmeldelser. Erfaringen er, at jo større sikkerhed de ansatte føler eller udstråler, jo færre voldsepisoder forekommer der. Gennem de seneste to år er der gennemført kurser i konflikthåndtering. Kurserne består af en teoridel, som dækker den psykologiske teori om kriseberedskab, personlige forsvarsmekanismer, kriseteorier, sikkerhedsforskrifter m.m., og en praksisdel, som omhandler frigørelsesteknikker med etik og nænsomhed i centrum, dvs. at personalet lærer at frigøre sig uden at skade beboeren. Kurserne ønskes udbudt til alle medarbejdere, der ansættes i bosteder med voldsrisiko. Ligeledes er der behov for systematisk opfølgning. Etablering af vidensskabende netværk mellem specialpædagogiske boenheder for udviklingshæmmede/hjerneskadede beboere med en voldelig kommunikationsform Ansøger: Sølund (Enkeltmandsprojektet, Århus Amt) Kontaktperson: cand.psych. Hanne Kildevang Telefon: 8793 1141 E-mail: hki@solund.aaa.dk Projetets formål er gennem etablering af et vidensskabende netværk af medarbejdere i boenheder at fremme identificering og formidling af viden om voldsforebyggende tiltag, personaleorganisatoriske forhold og medarbejderkvalificering. Formålet er at forebygge faglig isolation i boenhederne og at forebygge afkvalificering og personaleflugt. Projektet sigter på i mødet med hinanden at undersøge og fællesgøre ikke formidlet eksisterende viden. I mødet med beslægtede boenheder spejles egen formåen og praksis. I de fælles reflekterende processer dannes muligheden for en synergieffekt omkring ny erkendelse og viden. Boenheder fra Århus, Vejle, Storstrøms og Frederiksborg Amter mødes i løbet af en 1 /2-års-periode flere gange i netværksgrupperne og vil på casestudieseminarer fremlægge deres aktuelle arbejdssituation og evt. problemstillinger. Erfaringerne fra disse netværksmøder gøres tilgængelige på Enkeltmandsprojektets hjemmeside www.solund.dk/enkeltmand og sendes ud til interesserede i en kortfattet rapportform. Kognitiv behandling til voldelige psykisk syge unge fra 14 til 21 år Ansøger: Børne- og Ungdomspsykiatisk Hospital, Risskov Kontaktperson: Tom Kristensen/Karin Jessen Telefon: 7789 4000 E-mail: kai@buh.aaa.dk Formålet med projektet er at undersøge, om man via kognitive behandlingsmetoder kan lære voldelige, psykisk syge unge i alderen 14-21 år, indlagt på lukket ungdomspsykiatrisk afsnit, en ikke voldelig udtryksform. At øge og forbedre studerendes og fastansattes bevidsthed om voldsrisikoen i arbejdet og at kvalificere dem til at anvende kognitiv behandling i tæt dialog og samarbejde med de unge. At integrere denne viden i undervisningen og i det praktiske arbejde. Delmål er at lære de unge bedre kontrol med impulser. At øge deres frustrationstærskel. At lære dem mere socialt acceptable omgangsformer. At forbedre deres forståelse af problemet. At ændre indirekte udløsende faktorer. At ændre på uhensigtsmæssige tankemønstre og leveregler. At øge kontrol over fysiologisk op- 31

P u l j e n F l a s k e h a l s e 32 hidselse med stressreducerende teknikker. At lære at undgå at provokere andre, så situationen ikke eksploderer. At styrke motivation for ændring. Undersøgelsen skal omfatte 25 patienter. To erfarne medarbejdere er tovholdere i projektet, der skal løbe over fire-seks måneder: A) Der gennemføres indlæggelsessamtaler med analyse og tolkning af patientens voldelige adfærd og voldsepisoder. B) Der lægges en behandlingsplan med udgangspunkt i ressourcer, problemstillinger og udviklingsmuligheder. C) I samarbejde med patienten planlægges undervisnings- og træningssituationer, som løbende evalueres og justeres. D) Der gennemføres en udskrivningssamtale. E) Efter udskrivning holdes en opfølgningssamtale. F) Projektets gode erfaringer opsamles. Se artiklen side 19. Psykisk arbejdsmiljø uden vold for medarbejdere i voksenteam Ansøger: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune Kontaktperson: Birte Pedersen Telefon: 3317 3589 E-mail: birte.pedersen@faf.kk.dk Nye strukturer betyder, at forvaltningen i højere grad betjener mennesker med udadrettet adfærd og derfor oftere oplever episoder med vold og trusler om vold. Medarbejderne i voksenteamet har en høj grad af personlig kontakt med borgerne og kommer på besøg i deres hjem. Det er ofte her, at de udsættes for vold eller trusler. Dertil kommer, at der tit er tale om alenearbejde. De hidtidige tiltag i forbindelse med vold på arbejdspladsen har mest haft fokus på psykisk krisehjælp og efterfølgende behandling. Det er vigtigt, at ledelse og medarbejdere ikke kun har kendskab til procedurer, når skaden er sket, og at medarbejderne får nogle værktøjer, så de kan forebygge volden og føler sig bedre klædt på til at tackle situationer med vold eller trusler. Hovedsikkerhedsudvalget i forvaltningen har taget initiativ til en målrettet indsats for voldsforebyggelse for voksenteamets udgående og administrative medarbejdere, som er fordelt på 11 lokalcentre og 4 handicapcentre. På sigt er målet, at der skal arbejdes med voldsforebyggelse på alle arbejdspladser i forvaltningen, hvor mødet med borgerne kan være konfliktfyldt. Projektforløbet: Der uddannes to ressourcepersoner for hvert lokal- /handicapcenter. De skal i samarbejde med ledelsen sikre en vedvarende opfølgning og evaluering af iværksatte tiltag. Ressourcepersonerne deltager i et kursusforløb på fire dage, hvor de undervises og instrueres i forebyggende initiativer f.eks. konfliktløsning og frigørelsesteknikker. Efterfølgende skal de undervise og formidle den erhvervede viden videre til andre medarbejdergrupper og medvirke og inspirere til, at man lokalt udvikler pædagogiske metoder og indarbejder rutiner, der kan forebygge vold. De lokale sikkerhedsudvalg kortlægger voldsproblematikken og udarbejder en samlet skriftlig arbejdspladsvurdering for området. Se artiklen side 24. Voldshåndtering i hjemmeplejen Ansøger: Frederiksberg Kommunes Hjemmepleje Kontaktperson: Joan Agine Telefon: 3821 3380 E-mail: joag01@frederiksberg.dk Frederiksberg Kommunes Hjemmepleje ønsker at forebygge, at voldelige episoder opstår. I erkendelse af, at hjemmeplejens arbejdsfunktioner indebærer kontakt mellem et betydeligt antal mennesker med mange forskellige baggrunde i mange forskellige situationer, må det forudses, at der opstår voldelige episoder. Som følge heraf ønsker hjemmeplejen at prioritere, at alle medarbejdere bliver i stand til at håndtere vold og trusler om vold på den mest hensigtsmæssige måde og begrænse voldens og skadens omfang. Blandt hjemmehjælperne er ca. 20 pct. uuddannede. Herudover har størsteparten af hjemmeplejens personale et syvugers kursus som hjemmehjælper eller en etårig grundlæggende erhvervsuddannelse som social- og sundhedshjælper. Hjemmehjælpsgruppen står ofte alene i meget belastede situationer, der kræver reaktion og handling her og nu. Hjemmeplejen ønsker at være en arbejdsplads, hvor medarbejderne føler og oplever tryghed. Den enkelte medarbejder skal kunne føle sig i stand til at håndtere belastede situationer og altid opleve at have støtte, når der er behov for det. For at få voldsforebyggelsen integreret i hverdagen og opnå den optimale effekt ønsker hjemmeplejen at sætte fokus på samtlige medarbejdere i organisationen. Psykisk arbejdsmiljø uden vold for medarbejdere på stofmisbrugs- og hjemløseområdet Ansøger: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune Kontaktperson: Birte Pedersen Telefon: 3317 3589 E-mail: birte.pedersen@faf.kk.dk På stofmisbrugs- og hjemløseområderne har vold og trusler udgjort et stigende problem i de seneste år. De udadrettede brugere forbruger mange personaleressourcer ved de ofte mange daglige og krævende fremmøder. Trusler, råben og provokationer skaber utryghed. Personalets forsøg på at bevare ro og sikkerhed kræver tilstedeværelse og opmærksomhed fra de øvrige medarbejdere i forvaltningen, hvilket går ud over resten af brugerne. Længerevarende perioder med disse belastninger medfører risiko for udbrændthed hos personalet med deraf følgende personaleflugt. Hovedsikkerhedsudvalget i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har taget initiativ til en målrettet indsats for voldsforebyggelse for medarbejdere på stofmisbrugs- og hjemløseområdet. På sigt er målet, at der skal arbejdes med voldsforebyggelse på alle arbejdspladser i forvaltningen, hvor mødet med borgerne kan være konfliktfyldt. Projektforløbet: Der uddannes to ressourcepersoner på hver arbejdsplads på de to områder. De skal i samarbejde med ledelsen sikre en vedvarende opfølgning og evaluering af iværksatte tiltag. Ressourcepersonerne deltager i et kursusforløb på fire dage, hvor de undervises og instrueres i forebyggende initiativer, f.eks. hvordan man undgår, at situationer udvikler sig til vold eller trusler. Desuden undervises

P u l j e n F l a s k e h a l s e i konfliktløsning og frigørelsesteknikker. Ressourcepersonerne skal efterfølgende undervise og formidle den erhvervede viden videre til øvrige medarbejdere. De skal medvirke til, at arbejdspladserne udvikler pædagogiske metoder til at forebygge vold, og inspirere til, at der indarbejdes rutiner, når der sker eller er optræk til vold, bl.a. i form af beredskabsplaner. De lokale sikkerhedsudvalg kortlægger voldsproblematikken og udarbejder en samlet skriftlig arbejdspladsvurdering for områderne. Se artiklen side 24. Udviklingsprojekt forebyggelse af fysisk/psykisk vold Ansøger: Klosterparken Kontaktperson: Bente Westergaard Telefon: 7474 4574 E-mail: bw@sja.dk Klosterparken under Psykiatrien i Sønderjyllands Amt er et specialbotilbud til borgere med demenssygdomme. Der er 40 boliger til længerevarende eller midlertidige ophold og akutte aflastningsophold. For alle beboere har sygdommen medført så komplekse tilstande, at deres plejeog omsorgsbehov ikke aktuelt kan løses i kommunalt regi. Beboernes behov for pleje og omsorg kombineret med deres ofte manglende evne til samarbejde betyder, at medarbejderne dagligt må forholde sig til dilemmaerne mellem omsorgspligt, omsorgssvigt og magtanvendelse. Det er vores opfattelse, at vold aldrig kan undgås helt i arbejdet med svært demente personer, og at medarbejderne derfor nødvendigvis må rustes til den belastning, volden medfører. Samtidig mener vi, at en ændring af voldsmønsteret overvejende beror på medarbejdernes indsats, og at de må udvikle arbejdsmetoderne inden for pleje, omsorg og aktivering. På den baggrund ønsker vi at iværksætte et voldsreducerende udviklingsprojekt med en styrkende og støttende indsats i form af oplæring i at bruge kollegial supervision og en metodeudviklingsindsats gennem praksislæring. Den kollegiale supervision løber over to år med oplæring og forankring af metoden det første år og opfølgning og fastholdelse andet år. Der vil blive lagt vægt på, at medarbejderne lærer at identificere vold, specielt psykisk vold og psykiske reaktioner på fysisk vold, og lærer at bearbejde følgerne af vold ved hjælp af kollegial supervision. Metoden trænes i grupperne mellem seancerne. Den faglige metodeudvikling med mundtlige/skriftlige beskrivelser og evt. brug af videooptagelser gennemføres over et år med et intensivt forløb med ekstern underviser i foråret 2002 og med opfølgning og fastholdelse i efteråret 2002. Der vil især blive lagt vægt på kommunikation og samspil mellem hjælperen og den demente. Forebyggelse af vold ved Marte Meo-metoden hos beboere med sygdommen demens Ansøger: Plejehjemmet Lindegården Kontaktperson: Ingelis Sander Telefon: 9712 8411 E-mail: lipis@herning.dk Formål: At øge medarbejdernes viden om demens på det psykologiske område og deres evne til at kommunikere med demente. At mindske antallet af voldsepisoder ved hjælp af Marte Meo-metoden. At uddanne nogle medarbejdere til kollegiale vejledere i Marte Meo-metoden. Projektets idé: At en af plejehjemmets afdelinger bliver projektafdeling med ansvar for at formidle viden om metodens brug i det daglige arbejde til de øvrige kolleger. Projektfase 1: Uddannelse ved gerontopsykolog for at give en dybere og mere nuanceret forståelse af sygdommen demens. Specielt den psykologiske side af sygdommen skal være omdrejnings-punktet. Projektfase 2: Introduktion til Marte Meo-metoden ved licenssupervisor inden for området. Projektfase 3: Med en måneds mellemrum i et halvt år deltager supervisor i gennemgang af videooptagelser af beboer-medarbejder kontakt. Medarbejderne får tilbagemelding og respons på, hvad der skal arbejdes med i den kommende tid. Projektfase 4: Uddannelse af særligt udvalgte medarbejdere, der er specielt interesseret i demensarbejdet og Marte Meo-metoden. Fremover skal der videregives viden om metoden til plejehjemmets øvrige personale. Halvdelen af de 101 beboere på plejehjemmet har en demensdiagnose eller lignende tilstand. I fremtiden skal der udarbejdes en plan for det videre arbejde med Marte Meo-metoden, så det bliver en naturlig del af plejen og omsorgen for demente beboere. Voldsforebyggelse rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft på de psykiatriske sygehuses lukkede afsnit Ansøger: Psykiatrien i Nordjyllands Amt Kontaktperson: Helle Jørgensen/Preben Vesti Nielsen Telefon: 9631 1692/9631 1332 E-mail: pvn@psyk.nja.dk Psykiatrien i Nordjyllands Amt har over en årrække oplevet stigende problemer med at rekruttere og fastholde personale på de psykiatriske sygehuses lukkede afsnit. En af årsagerne er bl.a. det fortsat stigende antal voldsulykker og trusler om vold. Voldsulykkerne giver ikke alene fysiske og psykiske skader hos den enkelte, men er i høj grad også årsag til, at det psykosociale arbejdsmiljø belastes. I udviklingsprojektet vil denne negative udvikling blive søgt ændret. Målet med projektet er via en voldsreducerende indsats at fremme det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø på de psykiatriske sygehuses lukkede sengeafsnit, så de i højere grad opleves og fremstår som attraktive arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Projektet vil tage udgangspunkt i en voldspolitik, som udarbejdes ved projektstart og udgør det holdningsmæssige grundlag for samtlige voldsreducerende initiativer. Inden for rammerne af denne udformes konkrete mål for indsatsen. Der er aktuelt ved at blive udarbejdet en voldspolitik for hele socialområdet i amtet. På baggrund heraf udarbejdes en voldspolitik for Psykiatrien. Projektets målgruppe er de psykia- 33

P u l j e n F l a s k e h a l s e 34 triske sygehuses pleje- og behandlingspersonale. Metoderne er: Uddannelse af medarbejdere i voldsforebyggelse Uddannelse af lokale vedligeholdelsesinstruktører Udvikling af APV er og ulykkesanalyseredskaber i forhold til den voldsforebyggende indsats på de psykiatriske lukkede sengeafsnit. Den organisatoriske forankring af projektet ligger hos psykiatriledelsen ved chefsygeplejersken. Psykiatriens sikkerhedsledelse står for den praktiske gennemførelse. Der forudsættes et løbende samarbejde med Nordjyllands Amts BST. Projektet afvikles over en toårig periode i 2001 og 2002. Se artiklen side 22. Socialministeriets magtanvendelsesskema et brugbart redskab i det forebyggende voldsarbejde? Ansøger: Bo-Grindsted Kontaktperson: Naja Schødt Jensen Telefon: 7532 2411 E-mail: nje@ribeamt.dk Bo-Grindsted er et 92 bo- og servicetilbud i Ribe Amt til personer over 18 år med betydelig, varig nedsat funktionsevne. Den primære årsag til, at vi ønsker at fokusere på den fysiske vold, er, at der er sket en markant stigning af voldsepisoder på stedet, efter at en kvindelig beboer flyttede ind sidste år. Episoderne er rettet mod både beboere og personale. Ud over de mange anvendelser af fysisk magt er en følgevirkning en markant forringelse af det psykiske miljø for personale og beboere. Personalet oplever frustration, fornedrelse og krænkelse og føler sig magtesløse, når de ikke er i stand til at forhindre trusler og krænkelser mod medbeboerne. Samtidig foregår krænkelserne i de andre beboeres hjem. Den fysiske og psykiske utilstrækkelighed, som medarbejderne i perioder oplever, medfører, at ressourcerne til at udvikle det pædagogiske arbejde mindskes, hvilket igen har en negativ effekt på afdelingen, der kontinuerligt føler sig mere isoleret i forhold til andre afdelinger. Medarbejderne føler et stort behov for at finde løsningsmodeller i forhold til voldsepisoderne. Ledelsen oplever også, at afdelingen kan blive mindre attraktiv som arbejdsplads. Vi vil undersøge, om vi kan bruge Socialministeriets magtanvendelsesskema som et forebyggende pædagogisk redskab. Vi vælger at benytte den konkrete beboer som case. Udgangspunktet er, at den enkelte medarbejder reflekterer over egen handling ved at analysere magtanvendelsesskemaerne. Refleksionen bruges som udgangspunkt for ny pædagogisk praksis, så magtanvendelserne reduceres. Vi vil ud fra den erfaring og viden, vi får gennem projektet, udvikle en metode, som gør skemaerne til et brugbart pædagogisk redskab i arbejdet med at forebygge vold. Metoden formidles til Bo-Grindsteds samarbejdspartnere i Ribe Amt. Faglig kompetence i forhold til håndtering af vold og trusler om vold Ansøger: Kollegiet Søhuset Kontaktperson: Jette Bjærge Telefon: 8927 3695 E-mail: sspjb@vibamt.dk Kollegiet Søhuset er Viborg Amts eneste botilbud for sindslidende, hvor der tilstræbes rummelighed i forhold til gruppen af misbrugende sindslidende. Vores boligstandard er imidlertid hverken nutidig eller optimal set i relation til brugergruppen. Beboerne bor meget tæt, og der er ikke ret meget albuerum for den enkelte. Blandt andet tætheden gør, at der ofte opstår konflikter mellem beboerne. Konflikter, hvor det er påkrævet, at personalet griber ind. Vi har gennem årene holdt gentagne kurser i konflikthåndtering m.m., og i det daglige er vi meget bevidste om at støtte hinanden, men vi må indse, at vold og trusler om vold er en ingrediens i hverdagen, vi ikke kan eliminere totalt. Vi vil derfor gerne blive bedre til at forholde os til det, herunder finde redskaber, der gør os bedre i stand til at håndtere voldsrisikoen som et arbejdsvilkår. Vi tror på, at det vil øge personalets handleevne og dermed på længere sigt forebygge en del. Projektet skal omfatte to (af tre) beboergrupper. 14 medarbejdere skal i to hold trænes i kollegial supervision, specielt med henblik på at håndtere voldstrusler blandt beboere og mellem beboere og personale, herunder få redskaber til at håndtere de dilemmaer, der følger med rummelighed og brugernes indflydelse på indsatsen. Projektet evalueres internt, og det er vores klare forventning, at erfaringerne kan bruges i sikkerhedsarbejdet på tværs i organisationen, ligesom en del af erfaringerne med den kollegiale supervision skal bruges internt på Søhuset. Vi forestiller os, at projektet bliver en kvalificeret start på en ny og bevidst forholdemåde, som vil hjælpe os til at drage erfaringer og bruge hinanden på en bedre måde. Arbejdsplads uden vold Ansøger: Hjørnestenen Kontaktperson: Arne Christoffersen Telefon: 8641 2433 E-mail: scrand.hjrstn@aaa.dk Projektet gennemføres i flere dele: Voldsepisodeanalyse: De enkelte episoder registreres, og de episoder,

En bog fra Vold som Udtryksform: Job med vold der indebærer minimum én sygedag, analyseres. Analysen laves af BST Århus Amt. De øvrige episoder registreres og sammenlignes på forskellige punkter. I projektets slutfase indgår en evaluering af kriseplanen og voldspolitikken på institutionen. Den største del af projektet er deltagelse i Århus Amts Arbejdspladskultur-kursus. Alle medarbejdere deltager i et 72 timers kursus, som vil give et fælles ståsted, efter at der er skiftet en del medarbejdere ud. Som led i forebyggelse af volden skal der også ske en ændring af de fysiske forhold. skal i en periode tilknyttes en psykolog (eller en med anden relevant uddannelse). Vedkommende skal gennem mesterlæring og uddannelse bidrage til, at det bliver en del af personalekulturen at spørge ind til hinanden og at kunne arbejde med fælles løsninger, på samme måde som det er sædvane og accepteret, når det drejer sig om pædagogikken. Ny professionalitet kvalitativt kompetenceløft som voldsforebyggelse En række personer giver i bogen deres bud på væsentlige teoretiske og metodiske spørgsmål i arbejdet med at forebygge vold i social- og sundhedssektoren. Bogens målgruppe er ledere, medarbejdere og beslutningstagere i social- og sundhedssektoren. Også studerende på socialog sundhedsuddannelserne vil kunne finde faglig inspiration til deres fremtidige virke. Indhold: Vold på jobbet en fælles udfordring Per Holm, Socialt Udviklingscenter SUS Voldens aspekter Henrik Robert Nielsen, Viborg Amt & Ingrid Hviid, Fyns Amt Aggression og vold et bidrag til begrebsafklaring Bjørn Kaldan, Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland & Bodil Svare, Vestsjællands Amt Ledelsen er drivkraften Charlotte Bredal, Forbundet af Offentligt Ansatte Ledelse og samarbejde i specialpædagogisk arbejde Hanne Kildevang, Århus Amt Refleksioner over omsorg og vold Lise Lotte Schrøder, BST Københavns Kommune Den professionelle rolle Ida Schwartz, Odense Socialpædagogiske Seminarium Den dynamiske model at tackle vold med teoretisk refleksion Naja Schødt Jensen, Bo Grindsted & Knud Ejner Jessen Krisepsykologi Liv Starheim, BST Københavns Kommune Psykologisk debriefing Ingrid Hviid, Fyns Amt Ansøger: Social- og psykiatriforvaltningen, Storstrøms Amt Kontaktperson: Anne-Grethe Kruse/Susanne Jakobsen/ Anette Laigaard Telefon: 4061 9484/5484 4800 Kvalificering af personaletrivsel Ansøger: Spurvetoften Kontaktperson: Vera Madsen Telefon: 7586 2285 E-mail: konflikt@soc.stam.dk E-mail: xvm@spurve.vejleamt.dk I arbejdet med personer med autisme er medarbejderne spændt op i det daglige. Hverdagen skal fungere, så vi undgår situationer, som kan resultere i uoverskuelighed og kaos. De pædagogiske metoder udvikles til stadighed. Når der er behov for krisehjælp til medarbejdergruppen, er der stor opmærksomhed på, hvordan der handles og ageres. Alligevel oplever vi, at der er for stort sygefravær og for stort frafald af medarbejdere. I den nødvendige fokus på stor pædagogisk faglighed kan opmærksomheden på den enkelte medarbejder som person og på almindelige praktiske forhold blive nedtonet. Vi kan komme til at overse nødvendigheden af at være opmærksomme på hinanden på en professionel måde, så vi kan komme en krise eller et sygefravær i forkøbet. Vi kan ligeledes komme til at overse det nødvendige i, at der gives normer for og træffes beslutninger om praktiske forhold, så vi kan komme irritationer i forkøbet. Det er således medarbejdernes daglige og almindelige trivsel, vi skal arbejde med, så sygefraværet og antallet af fratrådte medarbejdere reduceres. Projektets formål er: At udvikle en måde at kommunikere på i det daglige og ved møder, så belastningerne ikke udvikler sig til problemer. At udvikle en metode til opkvalificering af arbejdsskift/overlapning, så man ikke går drænet fra arbejde. Der Ny professionalitet er et pilot- og udviklingsprojekt med fem hovedkomponenter: 1. Udvikling af pleje- og omsorgspersonalets arbejdsmetoder ved hjælp af principperne i refleksiv professionalitet, med uddannelse af den samlede personalegruppe, fulgt op af et års implementerings- og konsolideringsperiode støttet af ekstern supervision. 2. Sikring og vedligeholdelse af medarbejdernes personlige forudsætninger for at tilegne sig og bemestre ny professionalitet, ved anvendelse af systematisk detraumatisering ved projektstart og undervejs efter behov. Til det formål benyttes Emotional Freedom Techniques (EFT) en ny og meget enkel metode til neutralisering af følelsesmæssige spændinger. 3. Udvikling og afprøvning af et værktøj til systematisk kortlægning og analyse af voldsepisoder som betragtes som mellemmenneskelige arbejdsulykker med henblik på individuel og organisatorisk læring og udvikling af nye professionelle standarder. 4. Uddannelse af lokale ressourcepersoner, som trænes i at bruge EFT, varetager detraumatisering af voldsramte medarbejdere og får en udvidet uddannelse i ny professionalitet, så de kan fungere som supervisorer for pilotinstitutionerne, mens de selv får supervision af eksterne konsulenter. Ressourcepersonerne kvalificeres til selv at undervise i og rådgive om ny professionalitet. Bogen er på 170 sider. Prisen er 150,- kr. (+ forsendelse) Job med vold kan bestilles ved henvendelse til Socialt Udviklingscenter SUS, på tlf. 3393 4450, fax 3393 5450 eller via e-mail adressen sus@sus-net.dk 35

P u l j e n F l a s k e h a l s e 36 5. Benyttelse af konkrete, personliggjorte eksempler på god praksis som inspiration og rollemodeller i kursusfasen, og som grundlag for udvikling af standarder for bedste praksis. I projektets første del gennemføres to uddannelsemoduler af fem dages varighed for ressourcepersonerne og et todages kursus om ny professionalitet for samtlige medarbejdere i pilotinstitutionerne. Den egentlige organisatoriske udvikling og professionsudvikling finder sted i den efterfølgende seks måneders implementerings- og konsolideringsfase. Forebyggelse af vold på Døves Aktivitetscenter, Center for Døve Ansøger: Døves Aktivitetscenter, Center for Døve Kontaktperson: Hanne Kjempff Telefon: 4485 6060 E-mail: kk@cfd.dk Døves Aktivitetscenter er et dagtilbud (Serviceloven 87 og 88) for funktionshæmmede døve. Personalet har arbejdet målrettet med at forebygge og mindske målgruppens udadrettede adfærd. Desværre har det vist sig, at indsatsen ikke har stået mål med resultaterne, hvilket bl.a. har medført et alvorligt rekrutteringsproblem. Døves Aktivitetscenter har arbejdet tæt sammen med Center for Døves ledelse, Arbejdstilsynet og BST i forsøgene på at bedre det psykiske arbejdsmiljø og nedbringe antallet af voldsepisoder. De pædagogiske og personalepolitiske redskaber vurderes på nuværende tidspunkt at være udtømte, hvorfor opmærksomheden nu er vendt mod de fysiske rammer. De hidtidige undersøgelser har endnu ikke ført til nærmere afdækning af en evt. sammenhæng mellem de voldelige episoder og de fysiske rammer. Det har ikke været muligt at trække på erfaringer andre steder fra, da feltet tilsyneladende er uudforsket. Arbejdstilsynet har i juni 1999 givet påbud om, at der skal findes løsningsmodeller for det videre voldsforebyggende arbejde på Døves Aktivitetscenter. De mulige løsningsmodeller knytter sig nøje til årsagssammenhængene, hvorfor der er behov for dybere analyse og bearbejdning af afklaringsarbejdet. Projektet retter sig mod dette afklaringsarbejde. Se artiklen side 27. Konflikthåndtering Ansøger: Holtegården Kontaktperson: Eva Kjærgaard Telefon: 7484 2325 E-mail: evj@sja.dk Vi er tre socialpsykiatriske botilbud i Sønderjyllands Amt, som sammen har fået puljemidler. Bjerggade 4 F-G, som åbnede 1. oktober 1999, er amtets botilbud til yngre sindslidende, som har brug for personale døgnet rundt og for omfattende hjælp og støtte i dagligdagen. Der er plads til 12 beboere, som hver har en selvstændig lejlighed. De fleste er visiteret til aktivitets- og samværsdelen, hvor der også kommer brugere udefra. Her er der personale otte timer dagligt. Personalet er bredt tværfagligt sammensat, og mange medarbejdere har ikke psykiatrisk erfaring. Alle medarbejdere har p.t. oplevet alvorlige konflikter, som har ført til fysisk eller psykisk vold. Holtegården er amtets botilbud til midaldrende og ældre sindslidende med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og behov for omfattende hjælp hele døgnet. Her er længerevarende botilbud med relevante rehabiliteringsmuligheder og tilbud om aktivitet og samvær til beboere og eksterne brugere. Holtegården er under udvikling og ombygning. Fra 2003 vil der være plads til 18 beboere i toværelses lejligheder. Personalet er tværfagligt sammensat, og arbejdet har tidligere været præget af vold og trusler. I forbindelse med omstruktureringen er der sket en ændring i beboersammensætningen, som stiller nye krav til personalet. Enkelte beboere har en overordentlig voldsom adfærd, og kontakten er ofte konfliktfyldt. Konflikterne er svære at håndtere, da det er uvante situationer for personalet. Klosterparken er et døgndækket tilbud til mennesker med en gerontopsykiatrisk lidelse, hovedsagligt demens. Klosterparken har ligeledes været igennem en udvikling, omstilling og specialisering. Personalet er hovedsagligt sundhedsfagligt uddannet. Mange af beboerne har en voldsom adfærd, og personalet er dagligt udsat for både fysisk og psykisk vold. Der laves mange interne registreringer af vold og mange arbejdsskadeanmeldelser. Volden kan ikke helt afskaffes, men en større faglig viden vil ruste personalet til bedre at håndtere den konfliktfyldte kontakt og dermed i stor udstrækning forebygge vold og flaskehalsproblemer. Alle tre steder arbejdes der meget på at skabe et trygt hus, hvor både beboere og ansatte trives. Vi tror på, at et godt og trygt arbejdsmiljø på længere sigt vil forebygge flaskehalse. Den interne tryghed og sikkerhed er højt prioriteret, og vi arbejder hele tiden på at forbedre vores voldspolitikker, registreringer og opfølgning af vold. Via professionel undervisning vil vi få ny viden og nye redskaber til at håndtere konflikterne på den mest hensigtsmæssige måde. Vi vil ikke vold! Ansøger: Kagsåhuse Kontaktperson: Anne-Mette Jørgensen Telefon: 4453 4432 Kagsåhuse er et opgangsfællesskab med 13 etværelses lejligheder fordelt på to boligblokke. Beboerne er misbrugere, flere med dobbeltdiagnoser (misbrug/psykiatri), som ikke kan indordne sig i almindelige boligmiljøer. Der er en nomering på seks fuldtidsstillinger. De fysiske rammer er meget små og uhensigtsmæssige i forhold til beboergruppen, så der opstår ofte episoder, hvor en beboer bliver trængt op i en krog og ikke har andre muligheder end at reagere voldsomt og aggressivt. Det går ud over de andre beboere og personalet. På grund af det massive psykiske pres som følge af vold og trusler, sker det til tider, at personalegruppen bliver splittet. Vores eneste sanktionsmulighed er at give karantæne fra fællesrummet. Det medfører oftest andre problemer, f.eks. at beboeren bliver ensom, hvilket giver anledning til at invitere udefrakommende, ofte ubehagelige højtråbende og truende venner på besøg for at bryde ensomheden. For at komme til og fra arbej-

P u l j e n F l a s k e h a l s e de passerer vi beboernes vinduer, så de har rig mulighed for at følge vores kommen og gåen. Når en beboer har set sig gal på personalet, bliver vi ofte udsat for trusler. Vi bor meget isoleret, hvilket også har betydning, når vi ringer efter hjælp, f.eks. hos politiet. Da vi også varetager støtte-/kontaktfunktion for borgere i eget hjem i Gladsaxe Kommune, er vi til tider tyndt bemandet, og i belastede perioder med uro, trusler og vold er vi nødt til at trække samtlige medarbejdere til Kagsåhuse, hvilket går ud over de andre borgere. Vi planlægger altid den kommende uge på personale- og beboermøde, men i de perioder, hvor en eller flere af beboerne er oppe og køre, må vi ofte indstille planlagte aktiviteter for at dæmpe gemytterne og undgå, at vold og trusler eskalerer. I disse perioder bliver en del beboere utrolig angste og må til tider evakueres til en af kommunernes akutinstitutioner. Vi vil gerne bruge næste år på at dygtiggøre os fagligt, så vi er på forkant med episoder med vold og trusler. Både for at undgå, at praktikanter i perioder må stoppe, og medarbejdere må forlade arbejdspladsen. Og for at beboerne kan få et bedre sted at bo. Forebyg vold i botilbud for sindslidende hjemløse Ansøger: Dronning Caroline Amalies Hus Kontaktperson: Merete Lundberg/Anse Leroy Telefon: 3312 0913 E-mail: hts@vip.cypercity.dk Projektet har til formål at forebygge vold eller mindske vold i et botilbud for 30-40 sindslidende hjemløse. Beboerne er ofte afvist andre steder (pga. voldelig adfærd o.l.). Målet er gennem undervisning og seminarer af forskellig type at lære såvel beboere som medarbejdere at forebygge vold i det daglige fællesskab. Målgruppe: 30-40 sindslidende hjemløse, der bor i Dronning Caroline Amalies Hus (DCAH), samt 10-20, der bor i egen lejlighed eller venter på at flytte til DCAH, og som derfor har tilknytning til huset. Metode: Gennem frivillig undervisning af såvel beboere som medarbejdere, såvel teoretisk som praktisk i og uden for DCAH at lære alle i at øve sig i at se, når der er optræk til vold, og at lære at forebygge disse episoder ved at indøve nye muligheder. At lære at tale om oplevelserne og forsøge at lære af de nye erfaringer/øvelser. At holde fastlagte møder med temaet: Forebygger vi volden godt nok sammen. At afstemme de to gruppers ønsker med hinanden. Organisatoriske rammer: Foreningen Botilbud til sindslidende hjemløse, Dronning Caroline Amalies Hus. Samarbejdspartnere: Sagsbehandlere i kommunen, andre tiltag for hjemløse, såvel kommunale som private samt projekter, hospitalsvæsenet, Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, da der i huset er flere flygtninge med forskellig etnisk baggrund. Videreførelse af erfaringer/aktiviteter: Medarbejdere såvel som beboere skifter af og til arbejdssted og bolig, hvorfor det vil være nødvendigt at holde fastlagte møder som en fortsat undervisningsmulighed for at fastholde temaet: Forebyg vold. Voldsforebyggelse og interventionsprocedurer for voldsramte medarbejdere en koordineret indsats på fem afdelinger for mennesker med autisme og Prader Willi Syndrom Ansøger: Bostedet Tomatvej Kontaktperson: Anne Damgaard/Christian Oxbøll Telefon: 3287 7228 E-mail: christian.oxboll@faf.kk.dk Projektet retter sig mod fem afdelinger (tre bosteder og to dagtilbud) for mennesker med autisme og Prader Willi Syndrom. Der er mange sammenfald i voldens fremtræden på afdelingerne. Det ekstremt belastende psykiske arbejdsmiljø medfører hyppige sygemeldinger som følge af voldsepisoder og problemer med at rekruttere og fastholde personale. Målet med projektet er bl.a.: at forsøge at skabe en arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder kvalificerede medarbejdere i længere tid at forebygge vold ved hjælp af en koordineret indsats i forhold til voldsregistrering, analyseredskaber, voldspolitik og undervisning at projektet og løbende undervisning overordnet ændrer synet på vold fra kun at være en belastende faktor til også at være en pædagogisk udfordring at et styrket samarbejde mellem afdelingerne og oprettelsen af en ansvarsgruppe med problemknuserfunktion optimerer og forbedrer interventionsprocedurerne for voldsramte medarbejdere og dermed mindsker følgerne af volden. I projektet udarbejdes en fælles voldspolitik, registreringsskemaer, analyseværktøjer og procedurer i forbindelse med beredskabsplaner og krisehjælp. Der iværksættes et undervisningsforløb i voldsforebyggelse og interventionsprocedurer, både for nye og mere erfarne medarbejdere. Og der nedsættes en ansvarsgruppe med problemknuserfunktion i forbindelse med forebyggelse og intervention for voldsramte medarbejdere. Ansvarsgruppen skal også koordinere indsatsen på afdelingerne, stå for den løbende uddannelse og udarbejde en årlig evalueringsrapport for området. 37

V o l d s o m U d t r y k s f o r m Værdighed for patient og behandler 38 Både patient og behandler har krav på at blive behandlet med respekt. Derfor bør man også i visse tilfælde anmelde sindslidende patienter, som er voldelige over for personale eller medpatienter, mener overlæge Ole Bjørn Skausig. Nogle af dem kan nemlig godt gøre for det. Af overlæge Ole Bjørn Skausig, Psykiatrihospitalet i Dianalund Jeg har med interesse læst Bente Djørups indlæg (i sidste nummer af Et nyhedsmagasin fra Vold som Udtryksform, juni 2001) om anmeldelse af patienter for vold på de psykiatriske afdelinger. Bente Djørup finder, at det er uforståeligt, at politiet skal indblandes, når patienter udøver vold over for personalet. Hun anfører, at vi i psykiatrien ved, at patienterne er sindssyge, dvs. til fare for sig selv eller andre, at arbejdsopgaven og målgruppen er kendt, og at man ved, at nogle af patienterne er tvangsindlagt. Dette skulle ifølge Bente Djørup gøre, at vi også indstiller os på at blive udsat for vold. Bente Djørup fører det gamle kaldsbegreb frem. Hun skriver, at man som ansat i psykiatrien er et redskab til at sikre en kvalitativ behandling af et lidende sind, og at man ikke kun må være optaget af, at der mangler medarbejdere, ligesom hun anfører, at det ville være at svigte patienter og personale at anvende ufaglært arbejdskraft, når der mangler medarbejdere. Kaldsbegrebet eksisterer lykkeligvis efterhånden kun inden for præsteverdenen, og også præsterne er begyndt at klage over, at de har for meget arbejdstid og for lidt fri og det er nok godt for både præster og deres sognebørn. Skal ikke acceptere vold Det er i alt fald godt for psykiatere og deres patienter, at kaldsbegrebet er døende med alle de deraf afledte ulykkelige bieffekter. Det centrale for en ordentlig patientbehandling må være værdighed, og den værdighed gælder såvel patient som behandler. Behandleren har lige så meget som patienten krav på respektfuld behandling. Dvs. en behandling, hvor man ikke føler sig ydmyget, trådt på, nedvurderet. Min erfaring er, at personalet oplever alle disse følelser, når de udsættes for vold fra patienter. Der er ingen af os, der slår patienter eller må slå patienter fordi det nedsætter patientens respekt, følelse af menneskeværd og selvrespekt men ifølge Bente Djørup skal vi indstille os på at blive slået på, uden at vi mister selvrespekt. Jeg er ikke i tvivl om, at mange medarbejdere er i stand til at tåle det, men bestemt ikke alle, og det bør ikke være et kriterium for at arbejde på psykiatriske hospitaler, at man kan tåle at blive udsat for vold. En psykiatrisk afdeling er ikke tryg, hvis vi accepterer vold, og én af måderne, hvorpå vi kan undgå vold, er ved at vise klart og tydeligt, at vi ikke accepterer den. I det samfund, jeg voksede op i, havde man klare grænser for tilstedelig adfærd. Siden har samfundet haft stedse svært ved at sætte grænser for, hvad man kan tillade. Det er blevet stedse mindre tilladeligt at sige, at det vil man ikke finde sig i, og ét resultat ser vi bl.a. i skolerne, hvor børnene aldrig har oplevet at få sat grænser for adfærd, hvilket gør, at de opfører sig så håbløst, at lærerne ikke gider være lærere længere. Det samme kan meget vel ske med psykiatrien. En psykotisk patient er grænseløs, og dermed ofte angstfyldt eller aggressiv, og det er væsentligt, at vi sætter grænser. Tegningen, der illustrerer Bente Djørups artikel, siger måske allermest, idet der netop er en grænsesættende betjent til stede. Vi synes ikke om grænsesættende betjente, og derfor gør vi alle meget for at undgå det. Som eksempel på, at vi ikke anmelder til politiet, skal jeg nævne de gerontopsykiatriske afdelinger, hvor jeg har førstehåndskendskab til, at der sker mange overgreb mod personalet. Men personalet ved, at de pågældende patienter ikke kan gøre for det, og at det ikke nytter noget at melde dem til politiet, da der ikke er nogen som helst fornuftig konsekvens af en anmeldelse. Sindssyg og tilregnelig Derimod ved vi med de voldelige yngre patienter: 1) at de kan gøre for det, 2) at der er konsekvens. Hvad mener jeg så med, at de kan gøre for det? Jeg mener, at de ved, hvad de gør, selv om de er psykotiske. For at citere én af mine læremestre: Selv den mest psykotiske patient kan finde ud af at gå på toilettet. Alle psykiatere har oplevet, at patienterne faldt fuldstændig til ro, hvis der var personalemangel som følge af sygdom hvis man vel at bemærke forklarede det på en ordentlig måde. Jeg har sågar hørt patienter sige: I kan bare tage det roligt, vi skal nok opføre os ordentligt og det var patienter, der i timerne forinden ellers havde været urolige, aggressive, støjende osv. Mennesket kan ændre sin adfærd og lære af sine oplevelser, bedre end andre primater. Det er derfor, man opererer med en 16 i straffeloven, således at der kræves utilregnelighed

V o l d s o m U d t r y k s f o r m Kontakt adresser og sindssyge for, at patienten kan blive straffri. Bemærk, at der ikke blot kræves sindssygdom, men også utilregnelighed. Man kan altså være sindssyg og tilregnelig. Af den grund finder jeg, at man bør anmelde visse patienter, nemlig de patienter, der udviser en voldelighed, der er farlig for liv eller helbred for medpatienter eller personale, så patienterne kan sikres en behandling, der gør dem mindre farlige. Behandlingsdom en gevinst Patienterne har faktisk gevinst af en anmeldelse, nemlig at de oftest får en behandlingsdom. En behandlingsdom sikrer IKKE, at de skal være indlagt længere. Den sikrer, at de vil blive indlagt, hvis de ikke overholder den psykiatriske behandlings præmisser, som f.eks. at være i medicinsk behandling for en alvorlig sindslidelse, der kan medføre, at de er til fare for andre. Det må anses for at være en betydelig gevinst for et sygt menneske, der ikke kan motivere sig selv for en behandling, at være sikret at få denne behandling og få reduceret sine symptomer, så man ikke er til fare for hverken andre eller sig selv og oven i købet har mulighed for at etablere et ordentligt og fornuftigt liv. Det er også til glæde for personalet, når patienten får en behandlingsdom, fordi de ikke længere ser patienten i samme elendige, svært sindssyge tilstand, men ofte langt før, så behandlingen går hurtigere, lettere og uden voldelige episoder, til gavn for alle. Og det er er til glæde for personalet, at de ikke skal møde på arbejde for at få klø af patienter, men at også de bliver mødt med respekt for deres faglighed og deres legemes integritet. Derved er det også til fordel for patienterne, da frygt for vold forøger utryghed. Vi har sammen med patienterne et fælles ansvar for at undgå voldsepisoder men VI har det bl.a. ved, at vi lejlighedsvis drager den sindssyge til ansvar. Det skal være undtagelsen, at den sindssyge anmeldes, men til gengæld bør det også finde sted, når den sindssyge udviser en adfærd, der gør det nødvendigt. Amtsgrupperne Bornholms Amt Mette Marker Ullasvej 23, Postboks 160 3700 Rønne tlf. 56 95 60 00 ksmm@bora.dk Frederiksberg Kommune Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg tlf. 38 21 21 21 Frederiksborg Amt Sikkerhedsleder Jytte Kæraa Socialforvaltningen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød tlf. 48 20 54 29 jyk@fa.dk Omstillingskonsulent Helle Sterren Andersen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød tlf. 48 20 55 06 fax 48 20 55 27 hsa@fa.dk Fyns Amt Psykolog Ingrid Hviid Handicapafdelingen Ørbækvej 100 5220 Odense SØ tlf. 65 56 13 88 ihv@hca.fyns-amt.dk Københavns Amt Ida Sørensen Socialforvaltningen Voksenafdelingen Stationsparken 27 2600 Glostrup tlf. 43 22 26 04 fax 43 22 24 79 idmaso@socialsundhed.kbhamt.dk Københavns Kommune Birte Pedersen Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 2. Kontor Bernstorffsgade 17, 5. 1592 København V tlf. 33 17 35 89 birte.pedersen@faf.kk.dk Nordjyllands Amt Charlotte Larsen Socialsekretariatet Amtsgården Niels Bohrs Vej 30 9220 Ålborg Øst tlf. 96 35 17 04 Ribe Amt Ekspeditionssekretær Merete Dam Social- og Sundhedsforvaltn. Børn/voksenafdelingen Sorsigvej 35 6760 Ribe tlf. 79 88 60 00 mda@ribeamt.dk Ringkøbing Amt Kontorchef Ole Kjærgård Skole- og Socialområdet Østergade 48 6950 Ringkøbing tlf. 96 75 30 00 Roskilde Amt Rene Kierch Social- og Sundhedsforvaltn. Køgevej 80, 4000 Roskilde tlf. 46 30 39 48 ra@ra.dk Storstrøms Amt Sikkerhedsleder Elise Green Socialforvaltningen Udviklingscentret for socialområdet Parkvej 37, 4800 Nykøbing F tlf. 54 82 32 32 lokal 3305 elg@soc.stam.dk Sønderjyllands Amt Pædagogisk konsulent Karen Madsen Socialforvaltningen Amtsgården Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf. 74 33 50 50 karen_madsen@sja.dk Vejle Amt Fuldmægtig Elmer Lauridsen Socialforvaltningen Amtsgården Damhaven 12, 7100 Vejle tlf. 75 83 53 33 fax 75 83 58 95 el@vejleamt.dk Vestsjællands Amt Fuldmægtig Bodil Svare Amtsgården, Social- og Undervisningsafdelingen Alleen 15, 4180 Sorø tlf. 57 87 24 36 bsv@vestamt.dk Viborg Amt Uddannelseskonsulent Grethe Kruse Socialforvaltningen Socialpsykiatrisk Kontor Skottenborg 26 8800 Viborg tlf. 87 27 16 79 fax 87 27 33 19 sspgk@vib.amt.dk Århus Amt Knud Nielsen Forsorgshjemmet Østervang Trankær Mosevej 6 8310 Tranbjerg tlf. 86 29 22 55 fax 86 29 18 55 Psykiatrien i Århus Amt Karin Perregaard Skovagervej 2, 8240 Risskov tlf. 77 89 20 00 fax 77 89 37 49 kp@psykiatri.aaa.dk Styregruppen Amtsrådsforeningen Heinz Reugboe tlf. 46 32 32 32 sfhr@ra.dk Dansk Sygeplejeråd Anette Wethje tlf. 33 15 15 55 anettewethje@dsr.dk De Samvirkende Invalideorganisationer Lars Grønvang tlf. 70 21 50 55 lagr@damp.dk Arbejdsministeriet Direktoratet for Arbejdstilsynet Katrine Kjøller tlf. 39 15 20 00 Forbundet af Offentligt Ansatte Erik Nygaard tlf. 33 43 46 00 en001@foa.dk Landsforeningen SIND Bodil Bech Thorsen Jytte Steen Simonsen tlf. 35 24 07 50 landsforeningen@sind.dk Socialministeriet Gunvør Munch tlf. 33 92 93 00 dpgmu@sm.dk Socialpædagogernes Landsforbund Solveig Jacobsen tlf. 33 96 28 00 sj@sl-dk.dk Socialt Udviklingscenter SUS Per Holm tlf. 33 93 44 50 ph@sus-net.dk Landsforeningen LEV John Møller, tlf. 3675 1777 jm@lev.dk Sekretariat Per Holm, ph@sus-net.dk Bjarne Møller, bm@sus-net.dk Stig Sørensen, sis@sus-net.dk Dorthe Perlt, dp@sus-net.dk Julie Holm, jh@sus-net.dk Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K tlf. 33 93 44 50 fax 33 93 54 50 sus@sus-net.dk www.sus-net.dk www.vold-som-udtryksform.dk 39

Indhold Vi er ikke alene 2 En satsning med resultater 3 Ved egen kraft og fælles hjælp 5 Den Sociale Højskole har en plan 7 Det er o.k. at blive bange 9 Projekter under puljen Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser 11 Vrede kan tæmmes 19 Tryggere arbejdsliv 22 Psykisk arbejdsmiljø uden vold Fokus på de fysiske rammer 24 27 Projekter under puljen Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud Værdighed for patient og behandler Kontaktadresser 38 39 Vold som Udtryksform Sekretariat: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf. 3393 4450 Fax 3393 5450 E-mail: sus@sus-net.dk www.sus-net.dk www.vold-som-udtryksform.dk 29