OM DOKUMENTARFILM Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 DEL 1 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? Dokumentarfilm handler om virkeligheden. Den viser os ægte følelser, mennesker og oplevelser. Du har helt sikkert set en fiktionsfilm for eksempel Harry Potter? Her spiller skuespillerne, at de er elever på en troldmandsskole. Daniel Radcliffe og Emma Watson taler ud fra et manuskript og får os til at tænke, at de er Harry Potter og Hermione. En fiktionsfilm kan også handle om helt almindelige mennesker, men det er altid roller fra et manuskript. Men hvis en dokumentarfilminstruktør kom ud på jeres skole og satte et kamera op og begyndte at filme jer og så satte optagelserne sammen til en historie om at være elev på en helt almindelig skole i Danmark, ville det være en dokumentarfilm. Mens fiktionsfilm viser ting, som kunne ske, viser dokumentaren altså noget, som sker eller er sket. Mens fiktionsfilmen viser fiktive personer, viser dokumentaren virkelige personer. Det betyder dog ikke, at alt i en dokumentarfilm altid er sandt. Dokumentaren tager udgangspunkt i virkeligheden og fortolker den. På den måde kan en dokumentarfilm handle om alt den kan vise os mennesker, vi ikke kender, den kan lære os ting, vi ikke vidste om verden, eller den kan pege på problemer, som skal løses. Den kan handle om store og svære emner som krig og forurening eller om de helt nære emner som kærlighed eller venskab. Vild med film 2019 side 1 af 8
HVORDAN SER EN DOKUMENTARFILM UD? Dokumentarfilm kan bruge en masse forskellige virkemidler, som peger på, at det, man ser, er ægte: En stemme der fortæller om emnet ind over billederne (en voice-over) Tekst, der forklarer hvad, hvem, hvor og hvornår Interviews Gamle filmoptagelser og fotos Håndholdt kamera (der ryster, fordi der filmes i en fart) Filmen foregår ude i virkeligheden og ikke i kulisser Naturligt lys og lyd Dette er nogle af tegnene på, at det, du ser, er en dokumentarfilm. Man kan dog godt blive snydt! Måske har du set fiktionsfilm, der bruger af nogle af disse greb? For eksempel kan en gyserfilm have håndholdt kamera, så det uhyggelige ser mere ægte ud. DE FORSKELLIGE TYPER AF DOKUMENTARFILM Der er mange måder at vise virkeligheden på. Hvis vi tager eksemplet med instruktøren, der lavede en film om jeres skole, kan hun vælge at gøre det på mange måder: 1. Hun kan påvise et problem, der er i den danske folkeskole, f.eks. at eleverne er alt for lang tid i skole. Så er hun i gang med en klassisk journalistisk dokumentarfilm, som: afslører noget, der ikke er, som det bør være bruger argumenter og interviews med eksperter har voice-over, som sætter os ind i sagen bruger tekstskilte, som angiver hvad, hvornår, hvor m.m. Vild med film 2019 side 2 af 8
2. Hun kan bruge optagelserne fra jeres skole til at fortælle om sin egen tid i skolen. Så er det en mere personlig dokumentarfilm, hvor: instruktøren ofte selv er synlig i filmen enten som karakter eller fortæller de personlige følelser er i fokus der benyttes POV (personligt perspektiv) voice-overen er et jeg 3. Hun kan over lang tid filme klassens hverdag, så mennesker, der ikke går i en dansk skole kan se, hvordan det er. Så er hun igang med en observerende dokumentarfilm, hvor: seeren er ligesom en flue på væggen, der ser tingene, som de udspiller sig der ikke er nogen fortæller eller voice-over der ikke er en tydelig holdning til det, der bliver filmet 4. Til sidst kan hun også vælge at eksperimentere ved at filme elevernes ansigter helt tæt på og skabe stemning med musik og farvet lys. Så er det mere en poetisk dokumentarfilm, hvor: der er fokus på at skabe udtryksfulde billeder gennem effekter (som i en fiktionsfilm) lyd, musik og sprog er meget vigtigt for stemningen det kan handle om helt store emner som f.eks. kærlighed, forskellighed eller natur Vild med film 2019 side 3 af 8
ØVELSER I GRUPPER 1. Har I set en dokumentarfilm? Måske har I set flere? Skriv dem, I kan komme i tanke om, ned. 2. Tal sammen i gruppen om, hvad der gør dem til dokumentarfilm. Hvad adskiller dem fra: - en fiktionsfilm? - en YouTube-video? 3. Tænk på et sjovt emne, man kunne lave en dokumentarfilm om. Hvordan ville en dokumentarfilm om emnet se ud, hvis den var enten klassisk journalistisk, observerende, personlig eller poetisk? Vild med film 2019 side 4 af 8
DEL 2 LEKSIKON OVER VIGTIGE FILMTERMER Når man skal lave sin egen dokumentarfilm, er der en masse filmtekniske begreber, som man skal kende til. Location: Location betyder sted på engelsk. En location er det sted, hvor en scene optages. En film kan foregå på mange locations eller bare én enkelt. Fiktionsfilm kan også optages i et studie, mens dokumentarfilmen ofte er optaget på virkelige steder. Voice-over: En voice-over er filmens fortællerstemme, som indtales over billederne. Voice-overen varierer alt efter, hvad det er for en slags dokumentar. Der findes ligeså mange forskellige voice-overs, som der findes stemmer. En voiceover kan f.eks. være en eller flere stemmer, ligesom det kan være et jeg eller en mere anonym fortæller. Den kan fremlægge fakta ( Skolen blev bygget i 1935... ) eller fortælle en personlig historie ( Jeg vidste, at Anna ville blive min bedste ven allerede på første skoledag, da hun så på mig og sagde... ) eller beskrive noget ( Når klokken ringer løber alle børnene ud i gården... ) Indstilling: En indstilling er på filmsprog det, man i daglig tale ville kalde optagelsen. Altså det, du ser mellem to klip. Et klip er skiftet mellem to indstillinger. Indstillinger kan have meget forskellig længde. Nogle indstillinger varer mindre end et sekund, andre kan vare flere minutter. Vild med film 2019 side 5 af 8
Billedbeskæring: Indstillinger kan have forskellig billedbeskæring: Supertotal: Framegrab Chikara - sumobryderens søn (Filmcentralen) Supertotal giver et overblik over et område og en location. Billedet viser, hvor filmen foregår (dens miljø). Her ser vi alt på stedet: mennesker, bygninger, træer, biler osv. Total: Framegrab Chikara - sumobryderens søn (Filmcentralen) Totalbilledet giver os et indtryk af omgivelserne, og vi ser personer i fuld figur. Vi er lidt tættere på personerne end i supertotalen. Vi kan se flere detaljer, f.eks. deres tøj og kropsholdning. Vild med film 2019 side 6 af 8
I en halvtotal beskæring ser vi som regel personerne fra knæene eller hofterne og op. Vi kan stadig se lidt af omgivelserne. Beskæringen er god til at vise bevægelser og aktion. Halvtotal: Framegrab Chikara - sumobryderens søn (Filmcentralen) Halvnær viser personer fra brystkassen og op. Vi kommer ret tæt på personerne og kan tydeligt se deres ansigter og reaktioner. Derfor bruges halvnær tit, når man skal vise nogen, som taler sammen. Halvnær: Framegrab Chikara - sumobryderens søn (Filmcentralen) Nærbilledet viser en person (ofte ansigtet) eller en genstand tæt på. Denne beskæring bruges tit i scener, hvor følelser er i fokus. Nærbilledet kan også fremhæve en ting, der er vigtig for handlingen. Nær: Framegrab Chikara - sumobryderens søn (Filmcentralen) Vild med film 2019 side 7 af 8
Ultranær: Framegrab Chikara - sumobryderens søn (Filmcentralen) Ultranær viser en detalje. Det kan fx være en del af et ansigt eller en genstand. Med denne beskæring kommer vi helt tæt på en person. Ultranær kan også fremhæve en ting, der er vigtig for handlingen. Klipning: I skal klippe jeres optagelser til og sætte dem sammen i et redigeringsprogram. Klippet er det sted, hvor en indstilling slutter, og en ny indstilling begynder. Når I klipper, skal I tænke på tempoet. Når man klipper hurtigt, altså når hver indstilling er kort, skaber det en dramatisk eller hektisk stemning. Når man klipper langsommere bliver stemningen roligere og mere tænksom. Vild med film er et samarbejde mellem bibliotekernes børnesite biblo.dk, filmfestivalen for børn og unge BUSTER og læringsplatformen Everyday på Københavns internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX. Undervisningsmaterialet er udviklet af BUSTER & CPH:DOX Everyday i samarbejde med Det Danske Filminstitut. Vild med film 2019 side 8 af 8