FREMTIDENS OFFENTLIGE LEDELSE: HVAD KAN VI SELV GØRE, OG HVORDAN ÆNDRER RAMMERNE SIG? Lotte Bøgh Andersen (AU og VIVE) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET
Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse Bidrage til en endnu bedre offentlig sektor, ved at skabe, dele og anvende forskningsbaseret viden om offentlig ledelse, der gør offentlige organisationer i stand til at leve op til og udvikle deres målsætninger, så de derigennem kan lykkes endnu bedre med at skabe værdi for borgerne og det danske samfund AARHUS UNIVERSITET
FORTIDENS OG NUTIDENS OFFENTLIGE STYRING OG LEDELSE Høj brugerkapacitet (dronninger) Borgerservice i dag New Public Management Altruistiske ansatte (riddere) Egoistiske ansatte (landsknægte) Velfærdsstatens første år AARHUS UNIVERSITET Lav brugerkapacitet (bønder)
DISPOSITION Styringsparadigmer: Rammerne for ledelse Værdier og visioner: Indhold og mening med ledelse Kobling af ledelse og styring: Hvad kan vi selv gøre? AARHUS UNIVERSITET
Styringsparadigmer AARHUS UNIVERSITET 5 5
AARHUS UNIVERSITET Bureaukrati som styringsparadigme Principperne: Adskillelse af politik og administration Hierarkisk styring (vertikalt) Administrativ arbejdsdeling og specialisering (horisontalt) Regelstyring Rekruttering efter merit I DK gav den decentrale velfærdsstat en kobling med et stærkt professionsstyre jf. næste slide
AARHUS UNIVERSITET Professionsstyret som styringsparadigme Specialiseret, teoretisk viden i en faggruppe Faglige normer, der håndhæves i faggruppen (dvs. professionelle normer) Sanktioneringen af normerne internt i professionen Hvem er den enkelte loyal overfor? Hvad ses som ønskværdigt? Professionalisme og professionel status 7
AARHUS UNIVERSITET New Public Management som styringsparadigme Markedsvariant: Konkurrence gennem en kombination af privatisering, udlicitering og kommercialisering og kundeorientering gennem fritvalgsordninger, brugerbestyrelser og tilfredshedsundersøgelser Managerialisme : Strategisk ledelse gennem import af ledelsesteknologier fra den private sektor: Mål- og rammestyring af decentrale enheder kombineret med resultatmåling koblet til sanktioner (pisk) og økonomiske incitamenter (gulerod) Klargøre, dele og fastholde organisationens vision
De tre klassiske styringsparadigmer Høj centralisering Bureaukrati New Public Mangement Høj anvendelse af incitamenter i styringen Profession Høj anvendelse af værdier i styringen Stor vægt på inddragelse af det omgivende samfund Kilde: Andersen, Greve, Klausen & Torfing 9
AARHUS UNIVERSITET New Public Governance som styringsparadigme Fokus på tillidsbaseret styring og ledelse Fremme koordination og kompleks problemløsning gennem netværksbaseret samarbejde Ledelse på tværs med fokus på proces og effekt Innovation gennem disruption Mobilisering af nye ressourcer Kultivering af aktivt medborgerskab
Høj centralisering Bureaukrati New Public Management Høj anvendelse af incitamenter i styringen Profession New Public Governance Høj anvendelse af værdier i styringen Stor vægt på inddragelse af det omgivende samfund
Digital Era Governance Udnytte den teknologiske revolution i form af digitalisering og robotisering til at skabe resultater Omsat til offentlig styring betyder det: 1. Reintegration af organisatoriske enheder i det fragmenterede styringslandskab vha. digitale løsninger 2. Behovsorienteret og holistisk service med udgangspunkt i digitale data om borgerens behov 3. Generel anvendelse af digitalisering til fx effektivisering i front- og back office og fremme åbenhed
AARHUS UNIVERSITET Sameksisterende styringsparadigmer Styringsparadigmerne vil både konkurrere og sameksistere som arkæologiske lag og hybrider Der vil både være lagkage og marmorkage
AARHUS UNIVERSITET Fremtidens styring Forskningen har givet den et navn: Public value management Meget mere vægt på værdier som ledelses- og styringsmekanisme Stadig inddragelse af borgerne og det omgivende samfund, men fokus på den offentlige leders evne til at balancere forskellige interessenters værdier (stakeholders) 14
AARHUS UNIVERSITET VÆRDIER OG VISIONER: INDHOLD OG MENING MED LEDELSE 15
1. Borgeren skal i centrum Anbefaling 1-4 2. Politikerne skal have tillid til ledelse Anbefaling 5-8 3. Samarbejdssystemet skal forenkles Anbefaling 9-10 4. Forvaltningscheferne skal lede driften og udviklingen af driften Anbefaling 11-14 5. Ledere skal sætte retning Anbefaling 15-20 6. Ledere skal sætte holdet Anbefaling 21-23 7. Ledere skal udvikle sig Anbefaling 24-28 Side 16
Styringstiltag Målopfyldelse Medarbejdermotivation Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Værdikongruens: Enighed om det ønskværdige Ledelse Ledelsesspænd AARHUS UNIVERSITET
HVAD KAN VI SELV GØRE? Den klare, delte, langsigtede og meningsfulde vision er kernen (men skal ikke nødvendigvis kaldes en vision). Det handler om at oversætte og omsætte baseret på den retning, politikerne på vegne af borgerne har sat. Ledelse skal passe til opgaven, medarbejderne og borgerne. Ingen one size fits all Ledelse, der lykkes, kræver kontinuert ledelsesudvikling fokuseret på viden, refleksion og handling (og tæt kobling til egen ledelsesopgave er en nødvendighed). Vi har ikke råd til at lade være. Ledelse i en sammensat styringskontekst kræver velovervejede handlinger, hvor man kan spille på flere strenge AARHUS UNIVERSITET
Fremtidens offentlige ledelse og styring Distribueret ledelse Evnen til at agere i en sammensat styringsvirkelighed Betinget anerkendelse Visionsledelse Relationsskabende ledelse Faglig ledelse Datainformeret ledelse AARHUS UNIVERSITET
20