Forudsætninger for at lære sprog

Relaterede dokumenter
Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

Sproglig udredning af tosprogede elever

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Evaluering og test af tosprogede elever

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundfag - Fremmedsprog

Skolereform & skolebestyrelse

Grammatik i praksis i gymnasial fremmedsprogundervisning

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse Bjerringbro 1

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

FORSKELLIG LÆRINGSBAGAGE MÅLET MED WORSHOP

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Hvad skal vi med fransk

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Læreplan for 3. fremmedsprog

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager

Engelsk. et fag i forandring. Af Vibeke Jahn Haaning, lektor

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING

Undervisningsbeskrivelse

Engelsk undervisningsplan 5. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse

Årsplan for 4. a i engelsk

Alsidig personlig udvikling

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?

Læseplan faget engelsk klassetrin

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Spansk A hhx, juni 2013

Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk.

Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik. Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Undervisningsplan for engelsk

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET KLASSE

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Sprogsynet bag de nye opgaver

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?

Skoleindskrivning. Vejledning til forældre vedr. KMD Skoleindskrivning

Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart

HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY

Bedømmelseskriterier Dansk

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Grammatikken. Staveundervisning i grundskolen

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Kræves der løsning af problemer fra den virkelige verden? Implementeres elevernes løsninger i den virkelige verden?

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

FORSTÅELSE OG PRODUKTION I DEN MODERNE GRAMMATIKUNDERVISNING. Lone Ambjørn Spansk Institut, Handelshøjskolen i Århus

Bedømmelseskriterier Engelsk

Faglig læsning i matematik

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

Talesprog skriftsprog taleprocessering

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

Ugeplan...2. Fælles læsning...3. Individuel læsning...3. Grammatik...3. Internet...3. Fælles mål...3

Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver.

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Transkript:

Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset input, man får mulighed for at øve sig på sproget og få feedback på, om éns hypoteser er rigtige. Man lægger mærke til gaps i sit intersprog. Sprog i kontekst

Hvad er det? Sproglig opmærksomhed Opmærksomhed på sprog [er] en aktiv proces, hvor en sprogindlærer mere eller mindre intentionelt retter sin opmærksomhed mod sproget (Laursen & Holm (2010), fra reviewet) Opmærksomhed er nødvendig for at input bliver til intake og lagres i langtidshukommelsen (Svendsen-Pedersen, 2015)

Sproglig opmærksomhed kan rettes mod mange forskellige niveauer af sproget både mikro-niveau og makro-niveau: Fx fra udtale og endelser (nutid/ datid, ental/ flertal) over sprogbrug (hvem er det passende at sige hvad til?) og sprogfunktioner (hvordan beder man om noget, hvordan argumenterer man) til forhold, der har med sprogets rolle som identitetsmarkør og sprogs indbyrdes statusforhold at gøre (hvorfor synes nogen, at det er positivt, når et barn vokser op som tosproget i dansk og engelsk, men mindre positivt, hvis det andet sprog er arabisk eller tyrkisk?)

Forskning viser, at hvis der ikke er eksplicit fokus på sprogets formside i fremmedsprogsundervisningen risikerer man, at elevernes sprog fossiliserer (stopper med at udvikle sig) (Haastrup, 2004, i reviewet) Årsagen er formodentligt, at man ikke har kognitive ressourcer til at koncentrere sig om indhold og form på samme tid. (Svendsen-Pedersen, 2005, i reviewet)

Men forskning viser også, at hvis undervisning i sprogets formside foregår adskilt fra sprogets betydning kan det ikke automatisk bruges, når man har brug for at kommunikere man kommer ikke langt i Paris, fordi man kan sige Je suis, tu es, il est

Hvordan ser det ud? Sproglig opmærksomhed Sproglig opmærksomhed behøver ikke altid at være formuleret korrekt med grammatiske termer: Hvis man har en søn, og hvis man har mange søn, hedder det så sønner? Som sproglærer kan man gribe disse teachable moments med stort udbytte for eleven, fordi man rammer deres ZNU. (Pige med dansk som andetsprog, 2. klasse i Holm og Laursen,2010)

Den historiske kontekst: 1. Væk fra en undervisning hvor grammatikken foregår isoleret: Vi har altid grammatik om tirsdagen Grammatikken bliver her løsrevet fra den øvrige undervisning fra konteksten, og eleverne vil ofte ikke kunne overføre viden fra grammatiktimen til deres brug af fremmedsproget i de øvrige timer, men de kan måske både remser og regler.

Hvorfor disse områder den historiske kontekst: 2. Væk fra en undervisning hvor fokus udelukkende er på at eleverne får sagt en masse på fremmesproget Over fokusering på fluency og ingen opmærksomhed på accuracy. Eleverne kan sige og måske skrive - en masse, men deres sproglige accuracy (her forstået som accuracy på alle niveauer, d.v.s. fra mikro -> makro niveau) er ikke særlig stor eller stor nok.

NU: Sproglig opmærksomhed Fokus på at elever ikke blot skal skal opfordres til at bruge sproget at sige noget eller opfordres til at lære regler udenad. De skal OGSÅ blive bevidste om hvad de siger og på hvordan de bruger sproget det vil nemlig give dem kommunikative kompetencer, som er målet med undervisning i fremmedsprog i folkeskolen.

Som lærere skal vi tilrettelægge en sprogundervisning som hjælper elever til at reflektere over sprog (alle sprog): - Hvordan hænger sprog sammen (strukturer) - Hvordan er sprog i fht hinanden (ens forskellige?) - Hvordan de selv lærer sprog (sprogtilegnelsesstrategier) MEN Hvordan skabes sproglig opmærksomhed?

En lærer i fremmedsprog kan arbejde med sproglig opmærksomhed på flere måder. I arbejdet med tasks lægges der op til, at den sproglige opmærksomhed især ligger i efter-task-fasen. Man kan fx: tælle, hvor mange ord i en tekst, der refererer til en bestemt kategori. se hvor mange udtryk man har brugt i en kommunikativ aktivitet for at overbevise nogen. kategorisere substantiverne fra en aktivitet (efter endelser, efter betydning) samle sammensatte ord

Når læreren bliver bevidst om sproglig opmærksomhed lægges der op til en undervisning hvor der reflekteres over sprog og sproglæring ved hjælp af aktiviteter, der skal få eleven til at opdage sproglige fænomener i kendte og ukendte sprog, at der dannes hypoteser om, hvordan sprog fungerer, og at eleverne anvender deres sproglige viden på tværs af sprogene (Danièle Moore, 2014, i reviewet)