Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans
Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver
Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver 1. udgave, 3. oplag 2015 E-bogen er udgivet i 2015 Samfundslitteratur 2012 OMSLAG Imperiet (Annette Borsbøl) LAYOUT OG SATS E-BOGSPRODUKTION SL grafik SL grafik ISBN E-BOG 978-87-593-2357-1 ISBN TRYKT UDGAVE 978-87-593-1548-4 Samfundslitteratur Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C info@samfundslitteratur.dk www.samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.
INDHOLD Forord 9 Introduktion 11 Videnskabsteori 17 Videnskabsteoriens tre forgreninger 18 Videnskabsteoriens anvendelighed i videnskabelige opgaver 20 Den videnskabelige opgave 21 Metakommunikation i videnskabelige opgaver 23 To refleksionstyper i videnskabelige opgaver 25 Videnskabelige objekter 26 To objekttyper i videnskabelige opgaver 27 Refleksionsspørgsmål 31 1. Eklekticisme 33 Eklekticisme i videnskaberne 33 Varianter af den eklektiske tilgang 36 Argumenter for og imod eklekticisme 38 To eklektiske opgavemodeller 40 Refleksionsspørgsmål 45 2. Teorier 47 Teorier i Videnskaberne 47 Thomas Kuhns paradigmebegreb 50 Systematologien: Den videnskabelige teoris tre planer 52 Tre typer af teoretisk spændvidde 59 Refleksionsspørgsmål 63 3. Begreber 65 Begreber i Videnskaberne 65 Begreber i videnskabelige opgaver 66
Begreber, der beskriver ikke-observerbare forhold 67 Empiriske og teoretiske begreber 68 Teoriintern og teoriekstern analyse af begreber 74 Refleksionsspørgsmål 76 4. Modeller 79 Modeller I Videnskaberne 79 Fire grundmodeller 83 Seks Hyppigt anvendte modeller indenfor human- og samfundsvidenskaberne 84 Modeller i videnskabelige opgaver 102 Refleksionsspørgsmål 107 5. Erkendelsesinteresse 109 Erkendelsesinteresse i videnskaberne 109 Centrale teoriers grundvidenskabelige tilhørsforhold 112 Ideologi og verdensanskuelse 119 Empirisk og teoretisk erkendelsesinteressei videnskabelige opgaver 127 Refleksionsspørgsmål 132 6. Subjekt/objekt-modstillingen 133 Subjekt/objekt-modstillingen i videnskaberne 133 Grundlagsproblemer 138 Subjekt/objekt i de tre grundvidenskaber 140 Koblingen mellem subjekt/objekt-modstillingen og grundlagsproblem 143 Forskellige opfattelser af objektivitet 146 Refleksionsspørgsmål 152 7. Subjektsyn 155 Subjektet i videnskaberne 156 Det centrerede subjektsyn 160 Det decentrerede subjektsyn 164 Det multiple subjektsyn 171 Opsummering af det centrerede, det decentrerede og det multiple subjektsyn 180 Model til brug ved analyse af subjektsynet 181 Refleksionsspørgsmål 184
8. Epistemologi 187 Epistemologi i videnskaberne 187 Tre videnssyn 188 De tre primærepistemologier 191 Empirisme 192 Rationalisme 193 Transcendentalfilosofi 195 Integration af de tre epistemologier: Kritisk realisme 197 Metodisk og ontologisk reduktion 200 Refleksionsspørgsmål 205 9. Ontologi 209 Ontologi i videnskaberne 209 Ontologi som en bestemmelse af teoriers genstandsfelt 211 Kvadrantmodellen: En model over forskellige teoriers perspektiv på samme genstandsfelt 213 De to primærontologier 218 Idealismen 219 Materialismen 223 Fordele og ulemper ved idealisme og materialisme 226 Refleksionsspørgsmål 230 Afslutning 233 Anvendelsesperspektivet på videnskabsteorien 233 Vejledende opgaveskabelon 238 Figuroversigt 253 Litteraturliste 255 Indeks 265
9 FORORD FORORD En række personer har haft betydning for arbejdet med denne bog og skal derfor have særlig tak: De studerende på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, der har givet tilladelse til, at jeg måtte bruge uddrag fra deres BA-opgaver og specialer i bogen. De mange andre psykologistuderende, der har reflekteret over og diskuteret anvendt videnskabsteori som led i min undervisning i faget. Min redaktør Annette Kjølby og studentermedhjælperne på forlaget Samfundslitteratur, der har ydet god feedback og redaktionel hjælp. Professor, dr. med. Simo Køppe, Institut for Psykologi på Københavns Universitet for gennemlæsning af en tidlig version af manuskriptet. Lektor, ph.d. og studieleder Helle Andersen for at give mig muligheden for at undervise i faget anvendt videnskabsteori. Endelig min familie; Nikolaj, Bertram, Antonie, Maximilian, Marcellus og Augusta, for tålmodighed og opbakning igennem hele skriveprocessen. Vanessa København 2012
Introduktion 11 INTRODUKTION INTRODUKTION BOGENS IDE Hvordan bliver min opgave videnskabsteoretisk nok? Som underviser er jeg ofte blevet stillet netop dette spørgsmål. Det viser sig, at spørgsmålet er motiveret af en manglende forståelse af, hvordan videnskabsteori indarbejdes i videnskabelige opgaver. Det er problematisk, at studerende ikke kender svaret på spørgsmålet. Problemet består i, at der på universiteter og andre højere og videregående uddannelser er krav om, at studerende beskæftiger sig med videnskabsteori i opgaver. Konkret udtrykkes det i krav om, at der bruges videnskabsteoretiske begreber, modeller og metoder i problembehandlingen (Rienecker og Jørgensen 2008: 22), og at fagligt relevante problemstillinger skal sættes ind i bredere videnskabelige, historiske og filosofiske rammer (Fink m.fl. 2003). Denne bog angiver en direkte kurs mod anvendelsen af videnskabsteori i videnskabelige opgaver. 1 Titlen Anvendt videnskabsteori er valgt for at understrege, at videnskabsteorien behandles på den videnskabelige opgaves præmisser. Det anvendelsesorienterede består i, at bogen i kraft af et udvalg af centrale termer fra den filosofiske del af videnskabsteorien viser, hvordan disse termer kan bruges til at tænke et teoretisk projekt frem. Bogen fremstiller termerne som en platform for opbygningen af teoretiske opgaver og teoretiske afsnit i videnskabelige opgaver, der bruger flere teorier i undersøgelsen af selvstændigt formulerede problemstillinger. Sådanne opgaver skal leve op til de samme krav som videnskabelige afhandlinger (Rienecker og Jørgensen 2008). Konkret drejer det sig om følgende termer: Eklekticisme Teorier 1 Bogen henvender sig primært til dem, der beskæftiger sig med teoretiske opgaver og ikke med empiriske og metodiske opgaver, idet de møder andre refleksionskrav.
12 Introduktion Begreber Modeller Erkendelsesinteresse Subjekt/objekt-modstillingen Subjektsyn Epistemologi Ontologi At valget netop er faldet på disse termer, skyldes at: De er centrale i diskussioner af kriterierne for videnskabelig teori-, begrebs-, metode- og modeldannelse (Collin og Køppe 2001: 23). De fungerer som en formaliseret ramme for refleksioner over viden, virkelighed og videnskab og går på tværs af både naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige genstandsfelter. De bruges implicit eller eksplicit af stort set alle videnskabsteoretiske skoler og teoridannelser i diskussioner af grundlaget og kriterierne for videnskab. De er nyttige i undersøgelsen af problemstillinger, der går på tværs af forskellige teorier og genstandsfelter. De udgør hermed en ramme, inden for hvilken forskellige videnskabelige perspektiver kan organiseres. De er styrende i vurderingen af teoriers forudsætninger. De er centrale i samfundsvidenskabelige og humanistiske diskussioner af det menneskelige og det menneskeskabte (Hastrup 1999: 24). Med et grundlæggende kendskab til disse termer kan du forbedre de videnskabsteoretiske refleksioner i din opgave. Bogens anvisninger er relevante for den metateoretiske vurdering og anvendelse af forskellige teorier i videnskabelige opgaver, der har afsæt i humanistiske og samfundsvidenskabelige genstandsfelter. 2 De termer, jeg har udvalgt, fremtvinger netop kritiske spørgsmål, der skærper din argumentation og udfordrer dine erkendelser. Udvalget af termer er et udtryk for, at denne bog opprioriterer videnskabsteoretiske diskussioner og metateoretiske ambitioner i videnskabelige opgaver. 2 Da opgaver inden for naturvidenskaben udarbejdes ud fra andre kriterier, er gennemgangen ikke møntet på disse opgavetyper.
Introduktion 13 Læsning og brug af bogen Konteksten for bogens behandling af videnskabsteori er den videnskabelige opgave. Du tilegner dig bedst bogens pointer ved at læse den sideløbende med din udarbejdelse af en aktuel opgave. Forudsætningen for, at du forstår bogens anvisninger og refleksionsspørgsmål, er altså, at du har noget at bruge dem til i praksis. Når det er sagt, er der overordnet to måder, du kan læse bogen på: Den første er, at du læser bogen i sin helhed fra start til slut. Herved får du kendskab til termerne og begynder at kunne se sammenhænge på kryds og tværs af kapitlerne. Den anden er, at du starter med skabelonen over den videnskabelige opgaves struktur i sidste kapitel og herfra arbejder dig ind i bogens andre kapitler. Skabelonen kan hjælpe dig med at afgøre, hvilke termer der er relevante for din opgave, fordi den giver dig et overblik over de forskellige termers placering i en videnskabelig opgave. Den viser kort sagt, hvordan bogens anvisninger indarbejdes konkret i en opgavestruktur. Især den sidste tilgang forudsætter, at du har en opgave, der skal skrives. Som yderligere støtte til din læsning vil du løbende finde eksempler fra BA-opgaver og specialer, der illustrerer, hvordan studerende konkret har anvendt og arbejdet med termerne i deres opgaver. I de fleste af disse eksempler har jeg fjernet specifikke referencer, men det er vigtigt at pointere, at dokumentationen og henvisningen til litteraturen er et overordentlig vigtigt element i præsentationen og afklaringen af et projekts rammer. Fraværet af referencer i eksemplerne skal altså ikke tages som et udtryk for, at du ikke skal henvise til litteraturen i kommunikationen omkring dit projekts metateoretiske præmisser. I slutningen af hvert kapitel finder du nogle refleksionsspørgsmål, der vil støtte dig i arbejdet med at integrere kapitlernes indhold i din opgave. Du skal bruge refleksionsspørgsmålene til at tænke din opgave med. Refleksionsspørgsmålene er opdelt i temaer med selvstændige overskrifter. Du behøver ikke nødvendigvis at bruge alle refleksionsspørgsmålene i den rækkefølge, de præsenteres i. De er tænkt som inspiration til at reflektere over din problemstilling i forhold til de forskellige termer, og de kan skærpe argumenter, analyser og diskussioner i din opgave. Refleksionsspørgsmålene er supplerende og vil kunne kombineres på kryds og tværs af kapitlerne. Ud over refleksionsspørgsmålene viser jeg de udvalgte termers primære karak-
14 Introduktion teristika og betydning via idealtypiske sondringer. Det var oprindeligt den tyske sociolog Max Weber (1864-1920), der brugte begrebet idealtyper (Weber 1949). Når jeg betegner bogens fremstillingsmåde som idealtypisk, skyldes det, at grove modstillinger er et vigtigt pædagogisk redskab, når studerende skal lære et abstrakt fags terminologi (Silverman 1998: 80). De idealtypiske sondringer vil hjælpe dig med at forstå termernes grundlæggende karakteristika og skærpe din forståelse af, hvordan du indarbejder dem i din problembehandling. Kapitlernes indhold og struktur I introduktionen beskrives den form for videnskabelig opgave denne bog henvender sig til. Konkret gennemgår den to typer af metakommunikation, den videnskabelige opgaves dobbelte refleksionsproces, videnskabelige objekter og de to objekter, der udgør stammen i den videnskabelige opgave. Kapitel 1 om eklekticisme forklarer, hvad det vil sige at arbejde med integrationen af forskellige teorier i videnskabelige opgaver. Herunder opridses den eklektiske tilgangs grundantagelser og argumenterne for og imod eklekticisme. Derudover viser jeg to opgavemodeller, jeg har udarbejdet. Konkret adskiller modellerne sig ved at fokusere på konsekvenserne ved enten at tage afsæt i teoriers forskelle eller deres ligheder. Modellerne kan du bruge som input til organiseringen og ekspliciteringen af arbejdet med flere teorier i din opgave. Formålet med disse kapitler er at give dig en solid forståelse for den videnskabelige opgave og den eklektiske tilgang. Kapitel 2, 3 og 4 gennemgår videnskabelige teorier og giver dig et indblik i centrale teoretiske produkter som begreber og modeller. Teorier udgør omdrejningspunktet i videnskabelige opgaver, hvorfor det er vigtigt, at du kender til deres indhold. I disse kapitler får du viden om, hvordan du diskuterer, sammenstiller, analyserer og argumenterer for behandlingen af teorier og begreber i din opgave. Du får også indblik i, hvordan modeller kan indgå aktivt i din problembehandling. Kapitlerne omhandler de primære værktøjer i din opgave. Formålet er at give dig en overordnet forståelse af teorier og teoretiske produkter, som vil forbedre både dine analyser og din problembehandling. Kapitel 5, 6, 7, 8 og 9 gennemgår udvalgte videnskabsfilosofiske termer, som er nyttige i metateoretiske analyser. Disse kapitler viser de udvalgte termers mulige
Introduktion 15 betydning, anvendelse og funktion i videnskabelige opgaver. Du får konkrete input til, hvordan du gennemfører metateoretiske analyser af teorier, og hvordan du implementerer termerne i din egen opgave. Bogen afsluttes med en behandling af termerne epistemologi og ontologi, som ofte beskrives som de allervæsentligste. Da de imidlertid også er de sværeste termer, har jeg valgt at vente med at behandle dem til sidst i bogen, så du forinden har opbygget en grundlæggende forståelse af anvendelsesperspektivet på videnskabsteorien. Bogens afslutning indeholder som nævnt en skabelon over den videnskabelige opgaves struktur. Derudover gives en uddybning af anvendelsesperspektivet på videnskabsteorien. Herunder afklares bogens forudsætninger, grundantagelser og tekstlige basis. Jeg har valgt at placere uddybningen af bogens forudsætninger i bogens sidste kapitel, fordi du har et bedre afsæt for at forstå det perspektiv, der ligger til grund for bogen, når du har læst de forudgående kapitler. Ud over dette finder du også forslag til videre læsning. Termernes generelle betydning og specifikke funktion i videnskabelige opgaver I figur 0.1. ser du en oversigt over de behandlede termers generelle betydning og specifikke funktion i videnskabelige opgaver. Når jeg skriver generelle, så menes en definition, som der er relativ enighed eller konsensus om. Til trods for, at termerne er abstrakte og kan kategoriseres som abstrakte metanarrativer (Lyotard 1984) så har de utvivlsomt en værdi i videnskabelige opgaver, idet de systematiserer problembehandlingen, arbejdet med teorierne og erkendelsesresultatet.
16 Introduktion TERM TERMENS FUNKTION I VIDENSKABELIGE OPGAVER TERMENS GENERELLE BETYDNING EKLEk ticisme TEORIER BEGREBER MODELLER ERKENDELSES- INTERESSE SUBJEKT/ OBJEKT- MODSTILLINGEN SUBJEKTSYN EPISTEMOLOGI ONTOLOGI Du sammenstiller flere teorier/perspektiver med henblik på at skabe en ny forståelsesramme. Du bruger teorier i besvarelsen af din problemformulering. Teorier producerer de begreber, modeller og udsagn, du aktiverer i din opgave. Du bruger begreber til at konfigurere et særligt genstandsfelt. De udgør omdrejningspunktet for din problembehandling. Du supplerer eller opbygger din problembehandling via modeller. De fortætter analysen af teoriernes syn på et genstandsfelt, idet modeller understreger, hvilke sammenhænge i virkeligheden teorien anser for vigtige. Du undersøger dit problemfelt med afsæt i en særlig interesse, som både er personligt og fagligt motiveret. Du bruger subjekt/objekt-modstillingen til at forstå teoriers syn på virkelighedens grundstrukturer. Subjekt/ objekt bruges til at bestemme forskellige syn på individ og omverden i videnskabelige teorier. Du bruger teoriers subjektsyn til bl.a. at diskutere teoriernes syn på erkendelse, videns og betydningsproduktion. Du bruger analysen af teoriers epistemologi til at forstå grundlaget for teoriers metodevalg, dataindsamling, teori og empiri dannelse. Du bruger ontologiske overvejelser til at analysere teoriers syn på et specifikt genstandsfelt. Sammensætning af forskellige typer af viden, tankesystemer, perspektiver, teorier og begreber. Et sammenhængende system af viden. Kan bestå af begreber, modeller, ideologiske antagelser, hypoteser, observationer, metoder, data, analyser og tolkninger En fagspecifik bestemmelse og definition af et udvalgt område af virkeligheden. En abstraktion og visualisering af udvalgte egenskaber fra virkeligheden, der bruges til at vise sammenhænge og skabe hypoteser med. Et særligt motiv, der styrer videnskabelige undersøgelser af virkeligheden. En klassisk spaltning af virkeligheden i to grundsubstanser. En videnskabelig teoris beskrivelse af mennesket, der blandt andet udtrykker en særlig forståelse af sammenhængen mellem individ og samfund. En teori om, hvad der udgør grundlaget for, at vi kan vide noget om virkeligheden. En forestilling om, hvad der kendetegner noget virkeligt og eksisterende. Figur 0.1. Oversigt over termernes generelle betydning og specifikke funktion i videnskabelige opgaver.
Introduktion 17 VIDENSKABSTEORI Videnskabsteorien konstitueres som disciplin efter fremkomsten af de moderne videnskaber i renæssancen (Madsen 1987: 168). Videnskabsteorien diskuterer på den ene side, hvad videnskab er. På den anden side beskriver og opstiller den normerne og idealerne for videnskabelig praksis. Videnskabsteorien diskuterer grundlaget for det videnskabelige arbejde og går på tværs af de tre grundvidenskaber naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, på tværs af videnskabelige discipliner (sociologi, antropologi, psykologi osv.) og på tværs af de underdiscipliner, der findes inden for de respektive discipliner (udviklingspsykologi, socialpsykologi osv.) Videnskabsteorien vedrører således samtlige videnskabers genstandsfelter. Derudover fungerer den som et redskab, forskere sammentømrer deres vidensproduktion med. Videnskabsteorien er både et eksternt og internt evaluerings- og refleksionsredskab, der sikrer, at videnskabelige teorier har en sammenhæng med den verden, de undersøger og udtaler sig om (Oldroyd 1986). Men videnskabsteorien er ikke selv en videnskab. Videnskabsteorien undersøger videnskaben gennem en stillingtagen til specifikke videnskabelige teorier. Videnskabsteoriens genstand er videnskaberne og deres produkter, det vil sige de teorier, modeller, resultater, hypoteser, begreber og udsagn, som videnskaberne producerer. Videnskabsteoriens genstand kan ikke sidestilles med andre videnskabelige genstandsfelter som fx malerier, sygdomme, fauna, historiske hændelser og menneskelige ytringer. Videnskaberne indsamler viden om det virkelige, og hvad der defineres som et virkeligt genstandsfelt, varierer fra videnskab til videnskab og fra teori til teori. Det virkelige kan være nutiden, der skal beskrives, fortiden, der skal rekonstrueres, eller fremtiden, der skal forudsiges (Vollmer 1990: 245). Eller det virkelige kan være det socialt skabte eller af mennesket uberørte. Uanset definitionen producerer videnskaberne viden om virkeligheden, uan set hvordan denne virkelighed afgrænses. Videnskabsteoriens opgave er i den sammenhæng at vurdere den viden, de videnskabelige teorier producerer. Teorierne gøres derved til genstand for en fagkritisk refleksionsform (Schmidt 1991: 11). Videnskabsteorien består af refleksioner over teorier og deres rolle i den videnskabelige proces (Suppe 1977). Som refleksionsform undersøger videnskabsteorien betydningen af, at noget udmærker sig som videnskab og ikke som alt muligt andet (Schmidt 1991: 12). Videnskabsfilosofiens terminologi, som denne bog behandler et udsnit af, er i vid udstrækning drivkraften i denne fagkritiske refleksionsform. Forandringer i videnskaberne sker i tæt sammenhæng med foran-
18 Introduktion dringer i filosofien (Koyré i Olesen 1983: 21-35). Problemer, der melder sig i videnskabelige undersøgelser, er relateret til forståelsen af disse problemer inden for filosofien. Videnskabsfilosofien er i dette lys en disciplin, der er orienteret mod kritik af videnskaberne (Collin og Køppe 2001:23). Videnskabsteoretikere har gennem tiden oftest beskæftiget sig med naturvidenskabelige teorier. Disse teorier har været omdrejningspunktet for videnskabsteoretiske diskussioner af idealerne for videnskab. Dog med varierende holdning til, hvorvidt det naturvidenskabelige ideal for videnskab også var det rigtige for human- og samfundsvidenskaberne. Refleksioner over videnskab diskuteres i kraft af specifikke videnskabelige teorier og teoridannelser. Videnskabsteoretiske spørgsmål formes i diskussioner af specifikke videnskabelige teorier. Til trods for, at videnskabsteorien ikke kan diskutere kriterierne og normerne for videnskab uden om de konkrete videnskabelige teorier, er det imidlertid ikke det samme som, at alle videnskabelige teorier også indeholder en fuldt udfoldet videnskabsteori. De videnskabsteoretiske skoledannelser opstår først i diskussionerne af videnskab (Schmidt 1991: 12). Med skoledannelser menes fx hermeneutik, positivisme, fænomenologi, kritisk rationalisme osv. Hermed kan der udpeges en vigtig forskel på videnskabelige teorier og videnskabsteorier. Videnskabsteorier udgør totalformuleringer af idealerne og fremgangsmåden for undersøgelsen af et afgrænset udsnit af virkeligheden. Videnskabelige teorier indeholder i visse tilfælde kun formuleringer om det afgrænsede udsnit af virkeligheden. VIDENSKABSTEORIENS TRE FORGRENINGER Indholdsmæssigt kan videnskabsteorien udspaltes i tre selvstændige grene som vises i figur 0.2. Videnskabshistorie VIDENSKABSTEORI Videnskabssociologi Videnskabsfilosofi Figur 0.2. Videnskabsteoriens tre forgreninger. Samlet udgør de tre grene et enkelt metavidenskabeligt perspektiv på videnskaben (Gholson 1989: 2). Der peges også på en fjerde videnskabspsykologisk gren Historisk, Sociologisk, Filosofisk, Psykologisk
Introduktion 19 (Shadish m. fl. 1989: 3; Madsen 1975: 19-25, 1988: 11). Denne gren inddrager individuelle, kognitive og adfærdsmæssige elementer i vurderingen af videnskaberne (Shadish m.fl. 1989: 3). Nedenfor gennemgås de tre første forgreninger: Videnskabshistorien omhandler videnskabernes historiske udvikling og er optaget af spørgsmålet om, hvad der gennem tiden har kunnet gøre sig gældende som videnskab (Schmidt 1991: 12). De første videnskabshistoriske fremstillinger kan spores tilbage til 1600-tallet (Køppe 2004: 14). Repræsentanter for denne retning er den belgiske historiker George Sarton (1884-1956), den russisk-franske filosof Alexandre Koyré (1892-1964), og den amerikanske videnskabshistoriker Thomas S. Kuhn (1922-1996). For litteratur om emnet, se Holton (1978), Kuhn (1962) og Miller (1984). Videnskabssociologien omhandler de interesser og sociale kontekster, som videnskabelige teorier udvikles i. Den undersøger videnskabernes sociale karakter. Grundtanken er, at ingen viden produceres løsrevet fra sociale, subjektive og intersubjektive og mellemmenneskelige sammenhænge. Videnskabssociologien har fokus på, hvorledes forskeren medtager sin egen forforståelse og ideologi i resultaterne. Argumentet er, at synligheden sikrer en fri bedømmelse af forskningen. Inden for nyere versioner af videnskabssociologien anlægges der af den grund et interobjektivt perspektiv, hvor mennesker, organisationer, institutioner og ting hævdes at være fundamentalt sammenvævede (Latour 2008: 231). Repræsentanter for denne retning er den tyske filosof Max Scheler (1874-1928), den tyske sociolog Karl Mannheim (1893-1947), den amerikanske sociolog Robert K. Merton (1910-2003), de tyske sociologer og samfundsteoretikere Karl Marx (1818-1883) og Max Weber (1864-1920), den østrigsk-amerikanske sociolog Peter L. Berger (f. 1929), den tyske sociolog Thomas Luckmann (f. 1927) og den franske sociolog Bruno Latour (f. 1947). For litteratur om emnet, se Collins (1983) og Mulkay (1980). Videnskabsfilosofien omhandler videnskabelige teoriers forudsætninger og er optaget af udsagns gyldighed (Schmidt 1991: 12). Videnskabsfilosofien diskuterer idealerne for videnskab og er især optaget af videnskabens produkter (Madsen 1975: 23). Til det formål bruges en række termer. Ud over dem, der behandles i denne bog, drejer det sig om sandhed, falsifikation, pålidelighed, gyldighed, forklaring og fortolkning (Collin 1990; Faye 2006). Repræsentanter for den videnskabsfilosofiske retning er den østrigsk-britiske videnskabsfilosof Karl R. Popper (1902-1994), den tyske sociolog Jürgen Habermas (f. Historisk, Sociologisk, Filosofisk, Psykologisk
20 Introduktion 1929), den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002), og den ungarskbritiske kemiker og videnskabsfilosof Michael Polanyi (1891-1976) og den østrigsk-amerikanske videnskabsfilosof Paul Feyerabend (1924-1994). For litteratur om emnet, se Lakatos (1978), Klee (1997), Oldroyd (1986) og Laudan (1977). I denne bog er det den videnskabsfilosofiske gren, der dominerer, eftersom de udvalgte termer stammer herfra. Videnskabsfilosofien omhandler diskussionen af idealet og forudsætningerne for videnskabelig praksis (Collin 1990). I den eksisterende litteratur gennemgås videnskabsfilosofien ofte ud fra forskellige skolers syn på teori og virkelighed, teori og begreb, begreb og virkelighed og metode og genstand (fx Fuglsang og Bitsch Olsen 2009, Collin og Køppe 2001). I denne bog er det ikke de videnskabsteoretiske skoler, der er i fokus, men de videnskabsteoretiske termer, skolerne bruger i diskussionerne af kriterierne for videnskab. Dette fokus er lagt, fordi du får bedre forudsætninger for at forstå skolernes grundlæggende forskelle i synet på videnskab, når du har kendskab til termernes betydning. Denne bogs perspektiv på videnskabsteori adskiller sig hermed fra andre bøger om emnet ved at fokusere på de termer, der bruges i vurderingen og diskussionen af videnskab inden for samtlige videnskabsteoretiske skoler. VIDENSKABSTEORIENS ANVENDELIGHED I VIDENSKABELIGE OPGAVER Der er flere argumenter for, hvorfor det er nødvendigt, at videnskabelige opgaver indeholder videnskabsteoretiske overvejelser. Nogle argumenter er forankret i videnskabsdidaktik og hævder, at videnskabsteoriens berettigelse skyldes, at virkeligheden er ontologisk kompleks, og at studerende via anvendelsen af videnskabsteorien kan arbejde fremadrettet med dette forhold i deres projekter (Wiberg 2011: 61-62, Olsen og Pedersen 2003: 144-149). Andre påpeger, at videnskabsteorien er nødvendig i lyset af den øgede tendens til tværvidenskabelighed, der ses i videnskaberne (Fuglsang og Bitsch Olsen 2009:26). Visse ser videnskabsteorien som et vigtigt led i at forhindre, at der uddannes specialister med begrænset indsigt i andre discipliner (Jacobsen, Lippert-Rasmussen og Nedergaard 2010: 19). Kendskabet til videnskabsteorien og evnen til at anvende den til i praksis at overskride perspektiver nævnes også som forudsætningen for at kunne forholde sig Historisk, Sociologisk, Filosofisk, Psykologisk
Introduktion 21 akademisk til en problemstilling (Hammershøj 2008: 6-8). 3 I forlængelse heraf ses videnskabsteori også som et nødvendigt redskab i videnskabelige opgaver, der bygges op ved hjælp af forskellige typer af teori og empiri. Det skyldes, at videnskabsteorien er hævet et trin over den konkrete videnskabelige teori. Videnskabsteorien giver overblik, den organiserer og systematiserer erkendelsesresultatet og fanger uoverensstemmelser imellem teorier og perspektiver (Engelsted 1989: 9). Denne bog indeholder aspekter af alle de ovenstående argumenter, men tilføjer, at videnskabelige teorier historisk set har vist sig at være baseret på eklektiske processer. Videnskabsmænd har integreret forskellige former for viden i deres teoridannelser (Køppe 2008: 27-33; Fuglsang og Bitsch Olsen 2009: 7 og 26-28; Gregersen 2000: 23-26), uden at de nødvendigvis har ekspliciteret dette eklektiske grundlag. Det faktum, at mange videnskabelige teorier implicit er bygget op omkring eklektiske processer, understreger videnskabsteoriens berettigelse i videnskabelige opgaver, ganske enkelt fordi videnskabsteorien giver et sikkert afsæt for kritisk refleksion over forskellige teoriers forudsætninger, herunder også det eklektiske aspekt. Der er behov for at bygge bro mellem eklektiske processer i videnskabelige teoridannelser og studerendes forståelse af den eklektiske tilgang. Netop denne vinkel tages der ikke de fulde konsekvenser af i nyere bøger om videnskabsteori. Denne bog er i en vis udstrækning et forsøg på at kompensere for det forhold. DEN VIDENSKABELIGE OPGAVE I det følgende vil jeg beskrive den videnskabelige opgaves kendetegn. Det er der to grunde til. Den første grund er, at denne bog eksplicit behandler videnskabsteori på den videnskabelige opgaves præmisser, idet den videnskabelige opgave udgør bogens kontekst. Den anden grund er, at jeg ofte oplever, at studerende på både BA- og specialeniveau ikke ved, hvad der kendetegner en videnskabelig opgave. Rienecker og Jørgensen skelner mellem en kontinental og en angelsaksisk skrivetradition (Rienecker og Jørgensen 2008) og påpeger, at der eksisterer et kontinuum af varianter mellem de to. Den kontinentale tradition udmærker sig 3 For yderligere input til, hvordan du forholder dig videnskabeligt, se Bunges indføring i videnskabelige spørgsmål (1967).
22 Introduktion gennem en bred anvendelse af kilder og indtager en fortolkende tilgang til problemet, der ofte er bredt og komplekst. Den angelsaksiske tradition er til forskel herfra mere snæver i anvendelsen af kilder og i afgrænsningen af problemfeltet. Denne bogs udlægning af den videnskabelige opgave indeholder elementer fra begge traditioner. Den type opgave, som bogen lægger op til, gør brug af flere teorier og begreber, som både analyseres og bruges til at analysere en selvstændigt defineret problemstilling med. Den videnskabelige opgave skal leve op til en række krav, som sammenfattet ser sådan ud (Jørgensen 2001, 2004; Rienecker og Jørgensen 2008): Den skal indeholde teorier eller teoretiske produkter, som fx begreber, modeller og metoder i problembehandlingen. Den skal være kritisk reflekterende over for de forudsætninger, der ligger til grund for teoriernes produkter. Den skal vurdere teoriers forudsætninger ud fra kriterier, der har relevans i videnskabsteoretiske diskussioner. Den skal være eksplicit omkring sin egen metode og analysestrategi. Den videnskabelige opgave udmærker sig ved at overskride de vidensperspektiver, den bruger i problembehandlingen (Hammershøj 2008: 5). Den er primært en øvelse i at kunne forholde sig forskende til viden, snarere end den er en øvelse i at leve op til visse formkrav (ibid.: 7-8). Samtidig er den karakteriseret ved at være en lukket tekst (Jensen 2007: 105); lukket i den forstand, at den klart kommunikerer sin ramme og agenda, så der ikke hersker tvivl om, hvad undersøgelsen går ud på (ibid.:105). Fordelen er, at bedømmelsen af opgaven har afsæt i præmisser, som forfatterne selv har opstillet. En hvilken som helst læsning, tolkning og fremlægning af en teori er jo i princippet til diskussion. Når præmisserne og grundlaget for opgavens problembehandling er tydelig, skabes der et bedre grundlag for bedømmelsen af den. Videnskabelige opgaver forventes altså at forklare det grundlag, som deres budskab udspringer af (Hildebrandt 1981) de kendetegnes ved at være metakommunikerende. For at give dig uddybende indblik i, hvad metakommunikation er, gennemgår jeg i det følgende de to typer af metakommunikation, der oftest er tale om i videnskabelige opgaver.
Introduktion 23 METAKOMMUNIKATION I VIDENSKABELIGE OPGAVER Metakommunikation hænger sammen med et andet begreb: Metadiskurs. Termen metadiskurs blev fremsat i 1959 af den amerikanske lingvist Zellig Harris (1909-1992) med henblik på at forstå, hvordan denne diskurs kan styre en modtagers oplevelse af en tekst (Hyland 2005: 3). I forhold til metakommunikation betyder det, at du skriver om, hvordan du skriver. Metakommunikation er altså kommunikation om kommunikationen. Formålet med at metakommunikere er at fremstille din opgaves struktur og vise, at du har overblik over din problembehandling (Rienecker og Jørgensen 2008). Empiri viser, at videnskabelige opgaver, der er metakommunikerende, honoreres med bedre karakterer end opgaver, der ikke er metakommunikerende (Prosser og Webb 1994; Hyland 2005; Cheng og Steffensen 1996). Den videnskabelige metakommunikation tjener flere funktioner i videnskabelige opgaver (Jørgensen 2001; Hyland 2000): Den viser, hvordan forfatteren forholder sig til fagligheden, det vil sige videnskabeligheden inden for sin egen disciplin. Den viser læseren, hvordan de informationer, der præsenteres og fremhæves i en tekst, opfattes af forfatteren. Den har en selvpædagogisk funktion, i og med at brugen af metakommunikation tvinger forfatteren til at overveje og beslutte sig for, hvad han eller hun vil bruge informationerne til og på den måde undgå blot at redegøre. Metakommunikation sikrer, at den viden, du producerer, både er akademisk i sin form og videnskabelig i sit indhold. Her skal især fremhæves, at metakommunikationen skaber afsættet for fagligt forankrede refleksioner over den genstand og de teorier, du bruger. Overordnet kan der peges på to typer af metakommunikation (Jørgensen 2001): Tekstintern metakommunikation Tekstekstern metakommunikation Tekstintern metakommunikation viser din opgaves opbygning og progression. Den tydeliggør sammenhængen mellem den genstand, du undersøger, og de teorier, som du undersøger genstanden med. Den tekstinterne metakommunikation forudsætter ikke nødvendigvis et kendskab til eller en implementering af viden-
24 Introduktion skabsteoretisk terminologi. Men den forudsætter evnen til at afgrænse et problem, finde relevante teorier, redegøre solidarisk for teorierne og skabe en rød tråd i argumentationen. Den forklarer læseren tekstens sammenhæng og opbygning, og den opsummerer og fortæller løbende, hvad der vil ske i opgaven (fx I næste afsnit forklarer vi Luhmanns kommunikationsbegreb med henblik på at ). Den kaldes kort og godt metakommunikation. Tekstekstern metakommunikation drejer sig både om refleksioner over måden, du undersøger på, samt refleksioner over forudsætningerne for teoriernes opfattelse af genstanden. Den informerer om din anvendelse af de udvalgte teorier og begreber i din problembehandling (fx Luhmanns kommunikationsbegreb bruges til at vise, hvordan kommunikation ikke knytter sig til et specifikt subjekt, men til ). Den kaldes videnskabelig metakommunikation. Det er primært den videnskabelige metakommunikation, denne bog beskæftiger sig med, idet den omhandler de metateoretiske analyser af teoriers forudsætninger. Metateoretiske analyser beskriver videnskabelige teoriers forudsætninger og gør brug af særlige begreber, der stammer fra hovedområder som epistemologi og ontologi (Bunge 1967, 1983; Madsen 1986, 1987, 1988; Rønn 2011; Køppe 1993, 2008). Metateoretiske analyser vurderer tankerne bag teorierne (L abate 2012: 10). Metateoriens genstand er den baggrundsviden, der ligger til grund for udarbejdelsen af videnskabelige produkter. Dette behandles blandt andet i diskussioner af metakognition (Flavell 1976) og metakompetencer (Nelson og Narens 1990). I disse diskussioner argumenteres der for, at studerende skal reflektere over, hvordan de bruger videnskabelig viden i deres problembehandling, da denne praksis styrker evnen til at håndtere flere vidensperspektiver. De metateoretiske analyser informerer læseren om din opgaves faglighed. De viser en sammenhæng i din problembehandling, hvor du relaterer din konkrete undersøgelse til eksisterende viden inden for din disciplin, andre discipliner og andre videnskaber. De metateoretiske analyser indsætter din undersøgelse i den større videnskabelige orden. Videnskabelige opgaver udmærker sig ved at indeholde dette ekstra reflekterende niveau. I det følgende finder du et eksempel på videnskabelig metakommunikation fra en BA-opgave. I eksemplet kan du se, hvordan forskellige begrebers sammenhæng forklares i problembehandlingen. Eksempel: Videnskabelig metakommunikation i BA-opgave Først defineres kønsskifte. Derefter redegøres for æstetikkens betydning for et kønsskifte for at understrege, at et kønsskifte skal være vellykket, for at kønsskif-
Introduktion 25 tet i det hele taget giver mening. Herefter vil vi vende os mod Merleau-Pontys teori, som er relevant, idet den forener krop og psyke, hvilket vi antager, er et centralt ønske ved et kønsskifte. Dér hvor Merleau-Pontys teori i særdeleshed får relevans, er i forbindelse med hans kulturelle verden. Herudover inddrager vi Gallaghers teori om kropsbilleder for at inkludere individets forhold til sin krop. Disse teorier kommer fra forskellige videnskabelige discipliner som filosofi, psykolog og sociologi. Det har været nødvendigt med et sådant udvalg af litteratur, da vores emne er relativt ubeskrevet i litteraturen. De to nævnte former for metakommunikation afspejles i figurerne 0.3. og 0.4. Figur 0.3. viser den metateoretiserende og metakognitive dobbelthed, der indtræder i videnskabelige opgaver. Figur 0.4. viser de to objekter, der udgør stammen i videnskabelige opgavers struktur. TO REFLEKSIONSTYPER I VIDENSKABELIGE OPGAVER Figur 0.3. skal vise den dobbelthed, som ofte præger metakommunikerende videnskabelige opgaver, og den peger derfor på to parallelle processer. På den ene side opstår der en proces, når du reflekterer over din opgaves genstand. På den anden side opstår der en proces, når du reflekterer over, hvilke forudsætninger de teoretiske produkter hviler på. Den videnskabelige opgaves to typer af refleksioner Teoretiske refleksioner over genstanden Metateoretiske refleksioner over teorierne Figur 0.3. Den videnskabelige opgaves to parallelle processer. Teoretiske refleksioner over genstanden På venstre side ser du den teoretiske viden, du besvarer din problemformulering med. Her reflekterer du over din genstand og dit emne ved hjælp af teoretiske produkter som begreber, modeller og hypoteser. Fx kan genstanden parforhold
26 Introduktion undersøges ud fra den engelske sociolog Anthony Giddens (f.1938) begreb det rene parforhold. Metateoretiske refleksioner over teorierne På højre side i figur 0.3. ser du de metateoretiske refleksioner over teorierne. Her reflekterer du ikke kun over, hvad de teoretiske begreber siger om genstanden, men forholder dig til de teoretiske begrebers forudsætninger. I forlængelse af Giddens-eksemplet handler refleksionerne altså ikke om, hvad det rene parforhold fortæller om parforholdet. Refleksionerne fokuserer i stedet på de tanker om mennesker, livsformer og samfund, der går forud for dannelsen af begrebet det rene parforhold det vil sige synet på relationer og kærlighed og parforholdets placering i en større samfundsmæssig orden. Rønn beskriver ovennævnte typer af refleksioner som en fordoblingsproces (Rønn 2011), og fordoblingen betyder, at du reflekterer over den viden, du bruger til at opnå viden om genstanden med. VIDENSKABELIGE OBJEKTER Efter at have illustreret de to typer af refleksioner, der opstår i forbindelse med metateoretisering, vil jeg gennemgå den videnskabelige opgaves to objekter. Jeg vil starte med at skitsere, hvad et videnskabeligt objekt er, da dette er nyttigt for at forstå, hvordan den videnskabelige opgaves to typer af objekter er forbundne. Kapitlerne Teorier og Begreber uddyber videnskabelige objekter, og derfor behandler jeg dem kun kortfattet her. En skelnen mellem videnskabelige objekter og alle mulige andre objekter er vigtig, fordi videnskabelige objekter ikke kan tage afsæt i dagligdagsbegreber. Dagligdagsbegreber kan altså ikke bruges til at udpege videnskabelige objekter, fordi deres betydning varierer afhængig af, hvem der omtaler dem (Mørkegaard 1993: 55). Dagligdagsbegreber hviler på uproblematiserede antagelser om virkeligheden (Danziger 1997: 8). Man kan fx ikke foretage en videnskabelig undersøgelse af parforholdet, der tager afsæt i dagligdags betragtninger over et par, der består af en mand og en kvinde. Den videnskabelige undersøgelse af parforholdet vil kræve en mere præcis bestemmelse af, hvilken type parforhold der er tale om. Er det et parforhold med eller uden børn, et med sammenbragte børn, osv.? For at kunne gennemføre en videnskabelig undersøgelse af parforholdet er det nødvendigt at definere de egenskaber, som karakteriserer lige netop den type parforhold, der vurderes interessant. Dagligdagsbegreber kan
Introduktion 27 ikke danne grundlag for videnskabelige undersøgelser, da de sjældent vil være præcise nok (Kragh og Andur Pedersen 1991; Brier 2006; Järvinen og Mik-Meyer 2005). Den videnskabelige undersøgelse markerer et brud med dagligdagsforståelsen. Den videnskabelige undersøgelse bearbejder virkeligheden begrebsligt for at skabe de kendsgerninger, der er i søgelyset (Althusser 1991: 254-257). En anden grund til, at videnskabelige objekter kræver begrebsmæssig bearbejdning, er, at videnskaberne i overvejende grad er beskæftiget med ikke-observerbare fænomener. Begrebsmæssige bestemmelser bruges til at pege på ikke-observerbare ting, der kan vise sig at være virkelige (Bashkar 2008: 15; Popper og Eccles 1977: 9). Fx kan flere typer af processer mellem individer eller grupper af individer (fx integration), mentale processer (fx skabelsen af et kunstværk), pædagogiske processer (fx pædagogiske læringsmål) ikke konstateres med det blotte øje. De er afhængige af begrebsmæssige bestemmelser og empiriske undersøgelser, der fortolker og afprøver processernes mulige konsekvenser, forbindelser og sammenhænge i virkeligheden. Videnskabelige objekter er aldrig et resultat af ren oplevelse. De defineres af den teoretiske og empiriske orden, de udforskes indenfor. Dette peger på, at videnskabelige objekter er forskellige fra andre typer af objekter, eftersom de afhænger af teoretiske bestemmelser og koncepter for at indgå i større forståelsessammenhænge (Danziger 1997: 9-14). Videnskabelige objekter hviler på en bund af ideologiske antagelser (Althusser og Balibar 1970). De er grundlagt i en mængde begreber, der indrammer den ideologi og agenda, teorien arbejder ud fra (ibid.). Videnskabens objekter er ikke umiddelbart givne; de formes i en punktvis historisk proces, hvori de forædles og ordnes (Rheinberger 2010: 31; Canguilhem 1988; Danziger 1997). Præmissen for undersøgelsen af videnskabelige objekter indebærer, at de indsættes i en begrebsverden (Hastrup 1999: 138). TO OBJEKTTYPER I VIDENSKABELIGE OPGAVER Den videnskabelige opgave har to objekter. Et empirisk objekt og et analytisk objekt. Sondringen mellem empirisk og analytisk objekt understreger, at det, der erkender, og det, der erkendes, ikke er identisk og aldrig må forveksles i undersøgelsen af videnskabelige objekter. Det empiriske og det analytiske objekt På figur 0.4.'s venstre side ser du det konkrete objekt, fænomen eller problem, du
28 Introduktion har udvalgt. Det udgør kun en mindre del af et større empirisk felt og benævnes det empiriske objekt i din opgave (Rønn 2011). På figurens højre side ser du de teorier, som du bruger til at undersøge det empiriske objekt med. De udgør det analytiske objekt i din opgave (ibid.). Det analytiske objekt har du udvalgt blandt en større mængde af mulige analytiske objekter (teorier). Det empiriske objekt er derude det er en del af virkeligheden. Teorierne er en del af samme virkelighed og bruges til at forstå denne virkelighed med (Bunge 2006: 8). Du skal være opmærksom på, at det empiriske objekt er formet af specifikke faglige kontekster, motiver, ideologier og interesser. Det empiriske objekt anskues gennem det analytiske objekt. Derved giver det analytiske objekt ikke en bestemmelse af den umiddelbare verden, som den fremstår i ren og ufordøjet form. Det er en bestemmelse af verden, som den udforskes. Det analytiske objekt er derfor en definition af virkeligheden, der er præget af særlige interesser og synspunkter. Den videnskabelige opgaves to objekter Det empiriske objekt Et praktisk eller teoretisk problem, et begreb, et fænomen, en relation, en hændelse, en hypotese, en observation og en oplevelse. Det analytiske objekt Teorierne, som du undersøger, bestemmer og definerer genstanden med. Enkeltbegreber taget fra en større teoridannelse eller hele teorisystemers forståelse af en genstand. Figur 0.4. Den videnskabelige opgaves to objekter. Både det empiriske og det analytiske objekt har en kontekst (Rønn 2011). Disse kontekster udgør de samlede felter af empiriske observationer og teorier, der relaterer til og udtaler sig om genstandsfeltet. Når du afklarer disse kontekster, sætter du dit eget problemfelt ind i en større faglig og videnskabelig orden. I din opgave skal du eksplicitere sammenhængen mellem det empiriske og det analytiske objekt. Det er her, du bruger den videnskabelige metakommunikation. Det sker blandt andet ved, at du peger på, hvordan teorierne præger bestemmelsen af det empiriske objekt. Ved at skelne mellem et empirisk og analytisk objekt understreger du, at du i din opgave definerer din genstand (det empiriske objekt) ved hjælp af en eller flere teorier (det analytiske objekt). Sondringen vil hjælpe til at struk-
Introduktion 29 turere din tænkning omkring sammenhængen mellem din opgaves genstand og de teorier, du bruger. Det empiriske og det analytiske objekt i den videnskabelige undersøgelse I det følgende uddybes sondringen mellem et empirisk og et analytisk objekt med afsæt i den danske antropolog Kirsten Hastrups (f. 1948) arbejde. Ifølge Hastrup er videnskab en praksis, hvori der konstrueres viden. Det er derfor vigtigt at have blik for forskerens relation til genstanden, idet den konstruerede viden opstår i en særlig relation mellem en forsker og en genstand. Relationen må som konsekvens heraf tænkes med i den viden, der produceres (Hastrup 1999). Hastrups tanker om erkendelsen af verden er specifikt knyttet netop til en afklaring af forholdet mellem forskeren og forskningsobjektet (Hastrup 2003, 1999). Det empiriske objekt er en del af verden og udgør udgangspunktet for forskningen (Hastrup 2003). Det er forskningens genstand. Dannelsen af det empiriske objekt afhænger i første instans af overvejelser over, hvilke udvalgte verdensforhold der er relevante at undersøge. Dannelsen forudsætter refleksioner over et muligt genstandsfelt. Hastrup nævner selv en boplads i Nordgrønland som et eksempel på et empirisk objekt, og der kunne nævnes mange andre; pointen er, at det empiriske objekt udgør det konkrete udsnit af verden, som forskeren undersøger. Det analytiske objekt er abstrakt (Hastrup 1999: 198). Det medvirker til at udpege det udvalgte udsnit af virkeligheden, der er i fokus. Genstandsfelter som fx kultur, sprog, religion, litteratur, kunst og bevidsthed startede som teorier (Ibid.: 198). Det er en epistemologisk eller erkendelsesmæssig størrelse, der afspejler forskerens interesse. Det analytiske objekt er den teori og de udsagn, der produceres med henblik på undersøgelsen af det empiriske objekt. Som eksempel på et analytisk objekt nævner Hastrup fangerkultur. Det er et begreb, der konstrueres med henblik på at placere det empiriske objekt inden for etablerede videnssystemer (Rønn 2011). Enhver videnskabelig undersøgelse er i den forstand reguleret af et gældende tankesystem. Ifølge Hastrup er det empiriske objekt, bopladsen i Nordgrønland, en konkret størrelse. Hvorimod det analytiske objekt, fangerkulturen, ikke kan genfindes i verden på samme måde. Det analytiske objekt er en nødvendig abstrakt og teoretisk bestemmelse af en særlig måde at organisere livet på i Nordgrønland. Begrebet fangerkultur indeholder overvejelser over, hvad en boplads er, hvad der ken-
30 Introduktion detegner de mennesker, der lever i den, hvordan den udvikles, opretholdes og bruges til at udpege bopladser andre steder på jorden. Fangerkulturen præciserer og kvalificerer mulige karakteristika ved bopladser ud af mange andre karakteristika, der også kunne have været udpeget. På den måde angiver begrebet fangerkultur i Nordgrønland de specifikke spørgsmål, der er relevante at stille i den konkrete undersøgelse af fangerkulturen i Nordgrønland. Undersøgelser af andre bopladser i verden vil konfigurere andre empiriske objekter end fangerkultur. Det analytiske objekt er særlig vigtigt, fordi det føjer viden til det empiriske objekt (Hastrup 2003: 4). Det analytiske objekt trækker nogle udvalgte egenskaber ud af den empiriske verden, som gør, at vi kan forstå disse egenskaber på en mere præcis måde. Med tiden kan forskerens specifikke definition af det analytiske objekt blive til en måde, hvorpå man generelt forstår det analytiske objekt (Hastrup 2007). Når det sker, har forskningen skabt et udsagn, der opfattes som sandt. Hastrup peger på kulturbegrebet som et eksempel herpå. Som begreb blev det fremsat i 1790'erne af den tyske filosof Johann Gottfried von Herder (1744-1803). Han brugte det som kollektivt begreb, hvor det tidligere havde været anvendt som et mål for individuel dannelse og kultivering (Hastrup 2007: 24). Herder systematiserede kulturbegrebets forskelle i livsstil, og det fik herigennem virkelighedsstatus. Først med introduktionen af begrebet kultur var det muligt at drage ud og opdage kulturer (ibid.:25). Det er tydeligt, at det analytiske objekt er en vigtig forudsætning for en videnskabs udvikling. Hvis ikke det empiriske objekt begrebliggøres, udpeges og tillægges betydning, skabes der ikke ny viden. Hastrup indfører en distinktion mellem genstand og erkendelse samt viden og begreb i den videnskabelige proces. Dette medfører et særligt fokus på, hvordan observatøren erkender sit objekt hvilket bringer os tilbage, hvor kapitlet startede: I den videnskabelige metakommunikation. Det er med afsæt i den, at du kan dokumentere erkendelsesprocessen bag din opgaves genstand eller objekt. I det følgende ser du et eksempel fra en BA-opgave, hvor det analytiske og det empiriske objekt afklares. Eksempel: BA-opgave, der afklarer det analytiske og empiriske objekt For at skabe overblik over arbejdet med genstandsfeltet bruger jeg sondringen mellem empirisk og analytisk objekt. Det empiriske objekt, dvs. undersøgelsens genstand, er de individer i et samfund, der overskrider normer, grænser eller love, og disse individers resocialisering. Den kontekst, det empiriske objekt er taget ud af, handler om sammenhængskraften i det demokratiske samfund, normalitet og socialiseringsteknologier. Det analytiske objekt er teorierne fra Latour, Goffman og Foucault.