Høringssvar Ældrepolitik - Sammen vælger vi vejen
Høring I januar 2012 godkendte Social- og Sundhedsudvalget 1. udkastet til Egedal Kommunes nye Ældrepolitik. Udkastet blev derefter sendt i offentlig høring i 8 uger. Høringsperioden startede torsdag den 9. februar 2012 og sluttede tirsdag den 10. april 2012. Egedal Kommune har modtaget ni høringssvar, som alle vil indgå i arbejdet med at formulere den endelige Ældrepolitik. Samtlige indkomne høringssvar kan læses i indeværende dokument. Har du nogen spørgsmål kan du kontakte projektleder Rune Thielcke på telefon 72 59 74 11 eller på e-mail rune.thielcke@egekom.dk Høringssvar Høring... 2 Høringssvar... 2 Høringssvar fra Egedal Kommunes Seniorråd... 3 Høringssvar fra DBS... 4 Høringssvar fra DH Egedal... 7 Høringssvar fra Hans P. Petersen... 8 Høringssvar fra Orla Fruerlund... 10 Høringssvar fra Lotte og Henning Schmidt... 11 Høringssvar fra Liz Trayhorn... 12 Høringssvar fra Lokal-MED i CSO... 13 Høringssvar fra TR erne i Genoptræningscenteret... 14 2
Høringssvar fra Egedal Kommunes Seniorråd Seniorrådet har behandlet forslag til Ældrepolitik på sit møde d. 5. marts 2012. Seniorrådet har været glad for, at vi har været involveret i udarbejdelsen af forslaget næsten helt fra start. Vi er generelt positive over for forslaget, men har dog nogle bemærkninger. 1. I forslaget side 3 står, at det stigende antal ældre og et stort set uændret budget kræver nytænkning, prioriteringsvilje og mod til at drøfte alternative løsninger. Dette kunne komme til udtryk ved, at Kommunalbestyrelsen fremadrettet beslutter, at tildelte Statsmidler til ældreområdet alene og i fuldt omfang anvendes på ældreområdet, uden at det i øvrigt får indflydelse på det øvrige budget for området. 2. Seniorrådet er positivt over for indførelse af ny teknologi, og er enige i, at det skal ske efter grundig forberedelse og i samarbejde med borgeren. Seniorrådet vil dog gerne slå fast, at indførelse af teknologi ikke må ske på bekostning af medarbejderresurser. 3. Der henvises til Kommunens ny hjemmeside flere steder i materialet. Hjemmesiden blev introduceret som enklere og mere borgervenlig. Seniorrådet deler ikke denne opfattelse og foreslår derfor, at der nedsættes et hjemmesideråd med deltagelse af relevante ældre borgere og medarbejdere, der skal følge udviklingen på ældreområdets hjemmeside og komme med konkrete anbefalinger til, hvilken optimal hjemmeside kommunen bør have. 4. Under de forskellige punkter er der med rødt skrevet en slags handleplan, som bl.a. lægger op til, at der gennemføres 8 analyser af div. områder. Seniorrådet finder det betænkeligt at sætte så mange analyser i gang, så længe personalenormeringen er på nuværende niveau. Hvis det alligevel fastholdes at gennemføre analyserne, vil Seniorrådet gerne deltage i en prioritering af rækkefølgen. 5. Vedr. fremtidige kommunale byggerier er det vigtigt, at man stiler efter at anvende afprøvet teknologi, ligesom man skal gøre klar til kommende teknologi. Man skal være på forkant med såvel økonomisk behov som fysisk behov, og man skal fremtidssikre byggeriet så meget som overhovedet muligt. Det er for dyrt at komme med ændringerne, når byggeriet er gået i gang. 6. Seniorrådet er fortsat af den opfattelse, at en kommunalt ansat frivilligkoordinator ikke er en god løsning. En kommunal opbygning af samarbedet med frivillige kan lægge hindringer i vejen for det spontane i frivilligheden. Frivillige hjælpere skal have muligheden for at yde en spontan indsats, der hvor den enkelte finder, at det er dagens behov. Lysten til at yde en kommunal indsats hæmmes, hvis man hele tiden har en kommunal logbog, der fortæller, hvad man må og ikke må. Det må overvejes meget grundigt, hvor grænsen for frivilligt arbejde skal gå fx i forhold til meget plejekrævende borgere, hvor man ikke kan gå på akkord med en professionel indsats. Seniorrådet ser frem til, at der vedtages en Ældrepolitik, som bør blive en aktiv inspirator i det daglige arbejde med kommunens ældre borgere. Ældrepolitikken skal være et dokument, der for alvor sætter fokus på, at de ældre borgere får et aktivt, positivt og værdigt ældreliv. På Seniorrådets vegne Sille Jantzen formand 3
Høringssvar fra DBS Dansk Blindesamfund Nordsjælland (DBS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til Egedal Kommunes udkast til en ældrepolitik. Vi har følgende bemærkninger: Generelt Som høringsberettigede bør kommunens Ældreråd og Handicapråd have den endelige version i høring, inden Kommunalbestyrelsen vedtager ældrepolitikken. For troværdighedens og et bredt ejerskabs skyld anbefales det, at politikken renses for de mange politiske holdninger, der for manges vedkommende ikke har hold i lovgivningens bestemmelser men alene er udtryk for subjektive politiske holdninger. Sammen vælger vi vejen Det bemærkes, at fremskrivningen af ældreandelen af befolkningen indtil 2021 er en hypotese, som kommunen også har mulighed for at påvirke konsekvenserne af gennem udvikling af andre områder som boligpolitikken, uddannelsespolitikken, erhvervspolitikken samt gennem samarbejde om senior- og handicappolitik i forhold til arbejdsmarkedet m.m. Det bør fremgå af ældrepolitikken, at den spiller sammen med udviklingen af disse politikområder. Det er glimrende, at kommunen inddrager borgerne så meget som muligt i processen med udvikling af en ældrepolitik. Men politikerne bør tage ansvaret for, at en lang række forhold, som det også fremgår af materialet, baserer sig på politiske beslutninger, som borgerne ikke kan tages til indtægt for. Det er derfor ikke retvisende at fremstille ældrepolitikken som en aftale mellem kommunen og borgerne. Ældrepolitikken og dens fokusområder Ældrepolitikken kan aldrig beskrive, hvad borgerne kan forvente af kommunen, der altid skal leve op til lovgivningens bestemmelser. Kommunens forpligtelse til at levere hjælp til borgerne efter gældende lov bestemmes af en individuel konkret vurdering af den enkelte borgers behov og mulighed for selv at løse opgaven. Denne forpligtelse kan hverken en ældrepolitik, kommunens kvalitetsstandarder eller andre politiske beslutninger tilsidesætte, hvilket er slået fast i en række afgørelser hos Ankestyrelsen. Det betyder også, at kommunens mulighed for at begrænse, at gruppen, der får brug for hjælp vokser, kun kan ske inden for lovgivningens rammer og ikke efter en kommunal politisk beslutning. Boliger til ældre Det bør fremgå af ældrepolitikken, hvordan kommunen vil understøtte, at nybyggeri indrettes tilgængeligt, så boligerne kan benyttes hele livet også under ændrede vilkår, samt hvordan man vil arbejde for tilgængelighed til ældre boligbyggeri, tilgængelighed til læger, helseklinikker, andre sundhedsfaciliteter m.m. Frivillige på ældreområdet Det kan være udmærket at fremme frivillighed med besøgsvenner etc. Men kommunen er stadig bundet af lovgivningens bestemmelser for, hvilke ydelser kommunen under givne vilkår er forpligtet til at yde borgerne. Kommunens lovgivningsbestemte hjælp må derfor aldrig basere sig på frivilliges inddragelse som en del af hjælpen. Teknologi til ældre Selvbetjeningsløsninger må aldrig være den eneste mulighed for at få den hjælp, som borgeren måtte have behov for, eller for hvor lang tid det tager. Dertil er det afgørende, at kommunens selvbetjeningsløsninger indrettes tilgængeligt for personer med funktionsnedsættelse. Kommunale tilbud til ældre Kommunen og borgerne kan forvente det af hinanden, som er beskrevet i lovgivningen, hvilket kommunen er forpligtet til at informere borgerne om. Derudover kan kommunen ikke indgå aftale med borgerne om, hvad man forventer af hinanden, hvis dette går ud over lovgivningens bestemmelser. 4
Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Vi skal holde de sunde sunde DBS bakker op om kommunens intentioner om sundhedsfremme og forebyggelse som en central del af den kommunale indsats. Man bør dog medtænke, at lovgivningen sætter rammerne for den hjælp, kommunen er forpligtet til at levere, og kommunen har mulighed for at udvikle og prioritere på og mellem alle områder. Det er derfor forkert at angive, at begrænsning af antallet af ældre med behov for hjælp er den eneste mulighed for at fastholde et forsvarligt serviceniveau for pleje og hjælp. De gode historier smitter Kommunens hjemmeside skal være tilgængelig for personer med funktionsnedsættelse. Boliger til ældre Borgeren har det primære ansvar Uanset at borgere formentligt i det omfang, de er i stand til det, tager ansvar for at flytte til egnet bolig alt efter funktionsniveau, har kommunen stadig en forpligtelse til at hjælpe borgerne med tilgængelighedsforhold i det omfang, det er nødvendigt for, at borgeren kan blive i eget hjem. Dette vil endvidere i mange situationer være langt billigere, end hvis borgeren skal flyttes til et bosted for ældre. Kommunen bør ligeledes fastlægge retningslinier for og informere om, i hvilket omfang, der efter lovgivningen kan ydes støtte til tilgængelighedsforanstaltninger i egen bolig. Plads til alle Ældre bør kunne leve i egen bolig som en naturlig del af en mangfoldig befolkning. Derfor bør der som en overordnet del af kommunens planlægning udvikles boligområder, hvor borgere kan bo hele livet uanset ændringer i deres funktionsniveau, frem for at planlægge ghettoer for ældre. Kommunalt anviste boliger Da man aldrig i tilstrækkeligt omfang har stillet krav om tilgængelige boliger, vil det have konsekvenser for behovet for ældreboliger i mange årtier frem. Med en så arrogant holdning om, at man ikke vil være boligselskab for de 65+, risikerer kommunen, at behovet for at komme i plejebolig eksploderer, hvilket er en udgift kommunen må påtage sig. Der er derfor behov for en langt mere nuanceret og langtidsskuende politik på dette område. Derudover har kommunen ikke lovhjemmel til at anvise boliger ud fra, om en funktionsnedsættelse er opstået akut. Frivillige på ældreområdet Parat til de frivillige Frivillige må under ingen omstændigheder være afgørende for, om borgerne får den omsorg og hjælp, som de har behov for. Hvor frivillige inddrages i løsning af opgaver på det kommunale område, plejecentre m.v. skal der ligge klare retningslinier for kompetencer, ansvar, håndtering og beredskab, hvis der sker borgeren noget som følge af sygdom, funktionsnedsættelse eller uheld eksempelvis hvis en borger dør i en frivilligs varetægt iværksat af kommunen/plejecentret. Frivillige skal have kendskab til at håndtere borgerens funktionsnedsættelser som diabetes, epilepsi, astma m.v. og ikke kun demens. Grundlaget for et eventuelt samarbejde med frivillige skal ikke kun udarbejdes i samspil med de frivillige men også i samspil med de berørte borgere og eventuelt pårørende. Teknologi på ældreområdet Det er afgørende, at valg af hjælp til den enkelte borger beror på en individuel konkret vurdering af borgerens behov og mulighed for selv at løse opgaven. Heri kan også indgå, om teknologiske hjælpemidler/løsninger kan bidrage til dette. Her skal man dog være opmærksom på, at der kan være udfordringer og sondringer, som man ikke tidligere har været vant til at skulle håndtere, fx at en robotstøvsuger kan være en uoverkommelig udfordring for blinde og 5
stærkt svagsynede, da den er lydløs, hvis den sætter sig fast, at børster skal renses med værktøj m.v. Kommunens Ældreråd og Handicapråd bør have sæde i det foreslåede teknologiråd. Forberedelsen er vigtig Når man vil indføre teknologi bredt, er det afgørende, at man er i stand til at afklare og vurdere tilgængeligheden. Det gælder også, når man iværksætter et pilotprojekt med robotstøvsugere, at kommunens sagsbehandlere har kendskab nok til støvsugerne i samspil med forskellige funktionsnedsættelser eksempelvis blindhed, inden man iværksætter projektet. Det kunne anbefales at have et afsnit om kompetenceudvikling. Når der bygges nyt Vil man have fuldt udbytte af at forberede nybyggeri til teknologiske løsninger, er det afgørende, at byggeriet også bygges fuldt tilgængeligt, hvilket kan betyde, at man bør benytte de større krav i bygningsreglementet end standardanbefalingerne. Den teknologi, der forberedes for, skal anvendes med respekt for den enkeltes ønsker, integritet og rettigheder eksempelvis til at være uovervåget i eget hjem. Fremtidens borgerservice er digital Ved indførsel af digitale løsninger er det afgørende, at disses anvendelse gøres fuldt tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse eksempelvis blinde, der benytter computer med talesyntese. Det er endvidere vigtigt, at alternative løsninger til de digitale ikke kun indrettes som en nødløsning men ud fra, at personer med funktionsnedsættelse kan være afhængige af hjælp uanset alder eller kendskab til computere. Pilotprojekt med telemedicin og teletræning skal også indrettes efter, at personer med funktionsnedsættelse som blindhed ikke kan benytte muligheden, og at borgere kan være afhængige af fysisk hjælp, mens aktiviteten pågår. Kommunale tilbud til ældre Det anses for at være nedladende og en unødig belæring af borgerne, at alder i sig selv ikke udløser ret til kommunal hjælp. Det fremgår klart af lovgivningen, at hjælp kun bevilges, når der er et behov, og det er en myte, at borgere rager til sig, så snart de bliver 65. Langt de fleste om ikke alle borgere henvender sig først til kommunen, hvis de føler behov eller problemer med at løse tingene selv. Det har de ret til, og så må en individuel konkret vurdering afdække, om borgeren kan rehabiliteres eller vejledes til at løse opgaverne selv eller må have konkret hjælp. De midler, kommunen har til rådighed på området, beror af en politisk prioritering og er ikke en given størrelse. Ønsker politikerne, at det fremgår af ældrepolitikken, anbefales det at lave et afsnit, hvor lovgivningens retningslinier beskrives nøgternt uden politisk løftede pegefingre. Information, rådgivning, vejledning, træning og pleje og i den rækkefølge Kommunen må anerkende, at der altid vil være borgere, som åbenlyst ikke kan profitere af en lang afprøvning og sagsbehandling for at undgå at give borgeren hjælp, og at sådanne borgere skal have hjælpen umiddelbart. Kan vi tænke anderledes? Det er afgørende for drøftelserne og beslutningerne, at lovgivningens rammer i alle situationer medtænkes. Det vil være at stikke borgerne blår i øjnene at fremstille det som om, alle kreative tanker kan gennemføres, blot der er flertal for det i Kommunalbestyrelsen. Med venlig hilsen Dansk Blindesamfund Nordsjælland Pia Nordlund Hansen Kredsformand Tlf. 70 24 03 08 E-mail: pnh@dkblind.dk 6
Høringssvar fra DH Egedal Fra Danske Handicaporganisationer - afdeling Egedal (DH Egedal) Høringssvar Forslag til Egedal kommunes ældrepolitik 'Ældrepolitik - sammen vælger vi vejen' Forslaget til en ældrepolitik er blevet til gennem en dialogbaseret proces; bla. med arbejde i fokusgrupper med inddragelse af ældre borgere, pårørende, interesseorganisationer, administrative medarbejdere mm. Dette bærer forslaget også på en positiv måde præg af ved på samme tid at lægge en mere langsigtet strategi for de fremtidige ældre i kommunen, og samtidigt rummer forslaget også meget konkrete forslag til initiativer i form af analyser, projekter osv. Fra DH Egedal vil vi gøre opmærksom på, at vores medlemmer - heldigvis - også bliver ældre borgere med den funktionsnedsættelse, de nu har. Det betyder i alt korthed, at samtlige fokuspunkter i forslaget berører dem. Det være sig sundhed / forebyggelse, boliger, teknologi, de kommunale tilbud samt de frivilliges rolle på ældreområdet. Specielt vil DH Egedal understrege vigtigheden af, at - citat: 'hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte'. Endvidere noterer vi os kommunalbestyrelsens signaler om, at det ikke er alder, men den enkeltes funktionsniveau og livssituation, der er det afgørende. Samtidigt vil DH Egedal opfordre til, at kommunalbestyrelsen i de analyser, initiativer og projekter der bliver igangsat umiddelbart de næste par år aktivt indtænker handicappede ældre - og ældre der bliver handicappede. Eksempelvis kan nævnes analysen af hvor og hvordan 55+ årige (handicappede?!) ønsker at bo. Et andet eksempel må blive teknologiområdet, der på den ene side har en helt central rolle for mange personer med funktionsnedsættelse. På den anden side kan teknologiske løsninger sætte uoverstigelige barrierer for den handicappedes muligheder for at fungere i hverdagen som en aktiv borger. Helt konkret vil DH Egedal opfordre til, at der ved visitationen er ekstra opmærksomhed på de mange ældre med høreapparater. For at undgå at apparatet ender i skuffen og for at sikre en optimal udnyttelse af høreapparatet er det vigtigt, at ældre får den nødvendige hjælp og støtte til batteriskifte mm. Samtidigt vil DH Egedal understrege vigtigheden af, at der på kommunens plejecentre er de nødvendige teleslynger, så ældre hørehandicappede ikke bliver isoleret i deres alderdom. DH Egedal vil se frem til at blive inddraget i den åbne dialog, der lægges op til mellem politikere, medarbejdere og borgere omkring de initiativer, der nu efterfølgende vil blive igangsat. Venlig hilsen Lea Jensen formand DH Egedal 7
Høringssvar fra Hans P. Petersen Til Egedal Kommune Min baggrund for besvarelsen er som borger i kommunen siden 1970, og som pårørende på Porsebakken til min kone dèr i en periode fra december 2006 til oktober 2009. Derefter som frivillig hjælper på Porsebakken (hvor jeg er et af de mange forskelligartede medlemmer af foreningen Porseklubben). Denne besvarelse er imidlertid personlig og helt "for min egen regning"! Høringssvar: Jeg har læst Høringsudgaven, hentet på nettet 2012-03-10 fra kommunens hjemmeside sammen med de tilhørende dokumenter. Besvarelsen er baseret på de nummererede "handleforslag", og jeg kan, som situationen er, kun have de nedenfor skrevne bemærkninger til, og indvendinger imod dem: 1. og 2. Udmærket (og med tilbud, ikke tvang) 3. Vigtigt (har hørt om tilfælde, hvor man fx ikke måtte bruge en pc, hvis der ikke var personale til stede) 4. Vigtigt, at der står "rundt i" kommunen, altså flere steder. Den er jo geografisk stor 5. til og med 8. Udmærket 9. Er formodentlig væsentlig for dem, som tager imod paragraf 18-midler. Porseklubben tager ikke imod dem. Den har mange gavmilde sponsorer 10. Udmærket 11. Indvending: Kan grænserne mon ikke fastsættes lokalt på det pågældende plejehjem? Hvis der som på Porsebakken er et fint samarbejde. Se indvendingen mod punkt 12. 12. Indvending: Hvilke kvalifikationer har mon en frivilligkoordinator i sammenligning med fx personalets SOSU-assistenter, teamledere og sygeplejersker vedrørende "indsats i forhold til de svageste ældre" på fx Porsebakken? Foreningen Porseklubben er opbygget "selvkoordinerende", idet klubbens store medlemsskare foruden beboere, frivillige fra Ledøje-Smørumområdet og beboerpårørende også omfatter personalerepræsentanter. I klubbens bestyrelse på mindst 9 personer er der 2 repræsentanter for personalet og 3 beboerrepræsentanter. Ydermere har man en fast kontaktperson mellem "bakken" og "klubben". Jeg ved jo ikke, om man arbejder så tæt og godt sammen på alle kommunens plejehjem - og måske kan funktionen som "brobygger" eventuelt andetsteds blive en nødvendig "mæglefunktion" ved uoverensstemmelser dèr? 8
13. Udmærket. Her kunne jeg foreslå undersøgelse af "udflugtsalarm", i alt fald på visse plejehjem 14. Udmærket med afprøvning i et pilotprojekt 15. Fornuftigt at "fremtidssikre" 16. Tilgængeligheden porblematisk, hvis kun èt sted 17. Økonomisk værdi, eller også sikkerhedsværdi? 18. Udmærket, hvis gjort forsigtigt 19. Udmærket 20. og 21. Godt, hvis sikkert og rentabelt Med venlig hilsen Hans Peder Petersen, Bastkær 4, Smørumnedre 9
Høringssvar fra Orla Fruerlund Ældrepolitik Høringssvar Tema: Kommunale tilbud til ældre Konklusion: Antallet af boliger til aflastningsophold foreslås udvidet Motivering: Nedsat fysisk funktionalitet f.eks. forårsaget af bortfalden mobilitet indebærer først og fremmest stor ændring i den ramte borgers liv, men også ægtefællens/pårørendes/andet netværks tilværelse påvirkes. Alle involverede parters daglige tilværelse og livskvalitet ændres i stor grad. Det er derfor vigtigt hurtigt at kunne honorere, når behov opstår. I forbindelse med bortfald af mobilitet opstår natten over et stort behov for hjælp (fysisk plejebehov). Såvel af hensyn til den ramte borgers som de pårørendes livskvalitet er det ofte en dårlig og uønsket løsning, at der ydes hjemmehjælp, etableres hjælpemidler i hjemmet og foretages ændringer i boligens indretning indtil en plejebolig kan tilbydes. I perioden fra sygdommens indtræden til plejebolig kan anvises, efterspørges ofte i stedet aflastningsophold. Efter min viden og erfaring er det ikke tilstrækkeligt, at der i en kommune af Egedals størrelse og med borgernes værende alderssammensætning alene er i alt 7 midlertidige boliger til rådighed til aflastning i forskellige behovssituationer. Det foreslås derfor, at antallet af boliger til aflastningsophold udvides og at teksten i kommunens kvalitetsstandard for aflastningsophold ændres til også at omfatte tilbud om visitering til akut aflastning. Afslutningsvis anføres, at de foreslåede ændringer bør gennemføres hurtigt og ikke afvente evt. etablering af nyt sundhedscenter m.v. Med venlig hilsen, Orla Fruerlund 10
Høringssvar fra Lotte og Henning Schmidt Efter at have deltaget i gårdsdagens rigtig gode og oplysende Høring i HEP huset forstår vi ikke at ikke alle bifalder forslaget om en frivilligkoordinator - det må være helt rigtigt at ansætte en sådan da der er mange tråde der skal bindes sammen (koordineres) for at få det største udbytte af arbejdet. Mange hilsener fra Lotte & Henning Schmidt Kornvænget 9, Stenløse 11
Høringssvar fra Liz Trayhorn Jeg har ikke kunnet deltage i det forberedende arbejde med Ældrepolitikken, så jeg ved ikke, om følgende forslag indgår i udkastet: Kommunen ansætter en handyman, som kan hjælpe de ældre med små reparationer i hjemmet. Der er mange ting, man ikke kan klare, hvis man ikke kan stå på en stige, og hvordan kan en enlig ældre eller handicappet efterse sit loft efter vinteren? Alt sammen nødvendige ting, men ikke ligefrem et arbejde for en udlært tømrer eller snedker. Hjælperen kunne måske også rydde sne og om sommeren udføre lidt havearbejde. Vedkommende skulle ikke være bundet af klokkeslæt, kun en bestemt dato. Hjælpen skulle være gratis; men en mindre betaling kunne komme i betragtning. Et mønster kunne være 10 besøg om dagen (højest en halv time) + kørsel + pauser og diverse. Hvis der ikke er brug for de 10 besøg om dagen, så kan kommunen nok på en anden måde drage nytte af et par ledige hænder! Tak for jeres arbejde og venlig hilsen fra en computerløs 90-årig. Liz Trayhorn Ganløse 12
Høringssvar fra Lokal-MED i CSO Rehabiliteringsafsnittet savner ordet forebyggelse flere steder i forslaget til Ældrepolitik. Teknologi på ældreområdet: Der kunne evt. sætte links på Egenettet til sider der viser teknologiske landvindinger inden for velfærdsteknologi. 13
Høringssvar fra TR erne i Genoptræningscenteret Side 6 pkt. 3. Tænker at det skal præciseres at borgere skal være visiteret til selvtræning. Ellers læses det som om at alle kan benytte faciliteterne, og det er vist konkurrenceforvridende. Side 7, andet afsnit. Her kunne terapeuternes knowhow benyttes. Ved ikke om det skal skrives nogle steder, men synes det er en oplagt mulighed. Side 9, andet afsnit, prik 4: Skal teknologien absolut være afprøvet andre steder? Kan vi ikke være forgangsmænd, og sætte Egedal på landkortet med forhåbentlig en god historie, eller bare med en historie om at vi tænker ud af boksen?- Pkt. 13,- kunne dette teknologiråd indføre en plads, hvor alle ældre, som unge, kan komme med forslag til teknologieffektivitet? Side 9. Pkt. 17. Hvad forstås med hvornår det giver værdi at igangsætte. (Præcision) Side 10. Andet afsnit. Synes det er forkert at træning kommer så sent. Træning (læs: forebyggelse) skal på før. Hvis alle 3 fortløbende forslag er gået galt, skal der trænes meget længere tid, og måske er der sket en uoprettelig funktionsnedsættelse. Faktisk burde der være et tilbud om træning efter hvert af de 3 fortløbende forslag. Med venlig hilsen TR erne fra Genoptræningscentret Ergoterapeut Maibrit Bager og Fysioterapeut Tina Friman 14